/ Forside / Interesser / Dyr / Katte / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Katte
#NavnPoint
dova 9788
akle 7186
Jernladyen 3710
ans 2627
miritdk 2457
Nordsted1 2217
taliskoko 2188
mulberry 1779
cdripper 1530
10  HelleBirg.. 1440
Hvad fejler Pingo?
Fra : L. Larsen


Dato : 16-07-06 20:57


Der er nogle der har opfordret mig til at skrive om hvad Pingos
symptomer er, og det gør jeg så her, måske nogen har oplevet noget
lignende, for ingen af de tre dyrlæger jeg har været ved har set noget
lignende.
Det startede for små 2 år siden at han ikke gik så meget mere, og ikke
kravlede i træer. I starten troede jeg det var fordi han var faldet ned
fra et træ, han elskede nemlig at kravle i træer. Min egen dyrlæge mente
at det var noget der var vokset fast, det kunne godt ske for katte. Han
begyndte efter 3/4 år(for knap 1 ¾ år siden) at ømme sig indimellem når
han gik ude, og jeg masserede ham. Her ved juletid forværrede
situationen sig desværre. Han fik sværere ved at gå, han væltede (enten
mistede han balancen eller mistede muskelkraften, selvom muskelkraften
ikke synes at fejle noget når han ligger ned og jeg trækker i hans ben,
så har han meget kraft at trække imod med), hans ryg krummede/buede
indimellem, og det så ud som om ryggen drejede lidt. Jeg tog så til en
dyrlæge der er specialiseret i små dyr. Han røngtenfotograferede hans
ryg fra midten af kroppen og ned, ligesom han fik lavet en blodanalyse,
på de mest alm. ting: nyre, lever osv. Her var intet galt, ingen slid i
ryggen, Og kun enkelte tal på blodet var lidt forandrede, og det mente
dyrlægen var lidt dehydrering. Han mente derfor at det var en
muskelømhed der ikke var blevet behandlet, og jeg fik smertestillende
han skulle have dagligt.
Det ændrede desværre ikke noget, og jeg overvejede derfor en
dyrekiropraktor. Dyrlægen mente imidlertid at en akupunktør, var bedre,
han anbefalede en dyrlæge der er uddannet akupunktør, og arbejder med
urter. Her har han så fået en behandling ugentligt siden ca. midt i
april, de første tre gange fik han også binyrebarkhormon, fordi hun
mente det kunne være cellerne der angreb sig selv.
Binyrebarkhormonen havde ikke nogen effekt, men akupunkturen hjalp på
hans humør og vilje. Desværre gik det langsom tilbage, og hun anbefalede
at jeg prøvede kiropraktik. Det var en menneskekiropraktor. Pingo kom i
narkose, og kiropraktoren fandt en låsning som han behandlede. Det var
en onsdag, fredag fik han igen akupunktur. Søndag aften rejste han sig
så pludseligt og gik som om der næsten ikke var noget i vejen. Desværre
var det tilbage ved det gamle næste morgen. Men herligt var det at se
ham gå der, han virkede meget overrasket over at kunne spadsere afsted.
Han fortsatte med at få akupunktur, og kiropraktoren fortalte at det
kunne ligne noget han tidligere havde set ved mennesker, og jeg bestemte
mig derfor for at tage til en dyrekiropraktor. Her skulle Pingo ikke i
narkose og han er vant til at behandle dyr. Dyrekiropraktoren fandt ikke
noget voldsomt låst, men påpegede at Pingo var meget stiv og lå på siden
med udstrakte ben. Han mente det kunne være en skade i den øvre del af
ryggen, en ubalance i elekrolytterne (Kalium, natrium osv.) Eller en
svulst i rygraden.
Efter besøget ved dyrekiropraktoren blev problemet forværret han kunne
ikke rigtig gå og slæbte på bagbenene, jeg var da klar til at lade ham
få fred, men 4 dage efter var han igen til akupunktur og fik behandling
og binyrebarkhormon, så vendte det igen. Og jeg var glad!!
Men det forværredes desværre igen og nu tror jeg ikke der er mere at
gøre. Han er ikke tjent med ikke længere at kunne komme omkring, selvom
han ikke synes at have ondt er det ikke et liv for en pingomis.
Jeg ved ikke om jeg har trukket det forlænge, men jeg har haft en stærk
tro på at han blev rask, og jeg har hele tiden vurderet hvordan han har
haft det psykisk med hele situationen. Og haft dyrlægen inde over til at
vurdere. Men Pingo har klaret det fantastisk.

Han har i mange måneder været meget stiv og han har været igennem en
periode på 14 dage for 1½ måned siden, hvor han ikke helt har kunnet
styre sin afføring/tissen.

Har du oplevet noget lignende så vil jeg gerne høre fra dig, for det
værste er næsten at alle symptomer har været så forvirrende.
MVH.
Linnea Larsen


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


 
 
C.H (16-07-2006)
Kommentar
Fra : C.H


Dato : 16-07-06 21:32


"L. Larsen" <ravnleKATTE@BAKKEhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:6Swug.101$pn4.74@news.get2net.dk...
>
> Der er nogle der har opfordret mig til at skrive om hvad Pingos
> symptomer er, og det gør jeg så her, måske nogen har oplevet noget
> lignende, for ingen af de tre dyrlæger jeg har været ved har set noget
> lignende.
> Det startede for små 2 år siden at han ikke gik så meget mere, og ikke
> kravlede i træer. I starten troede jeg det var fordi han var faldet ned
> fra et træ, han elskede nemlig at kravle i træer. Min egen dyrlæge mente
> at det var noget der var vokset fast, det kunne godt ske for katte. Han
> begyndte efter 3/4 år(for knap 1 ¾ år siden) at ømme sig indimellem når
> han gik ude, og jeg masserede ham. Her ved juletid forværrede
> situationen sig desværre. Han fik sværere ved at gå, han væltede (enten
> mistede han balancen eller mistede muskelkraften, selvom muskelkraften
> ikke synes at fejle noget når han ligger ned og jeg trækker i hans ben,
> så har han meget kraft at trække imod med), hans ryg krummede/buede
> indimellem, og det så ud som om ryggen drejede lidt. Jeg tog så til en
> dyrlæge der er specialiseret i små dyr. Han røngtenfotograferede hans
> ryg fra midten af kroppen og ned, ligesom han fik lavet en blodanalyse,
> på de mest alm. ting: nyre, lever osv. Her var intet galt, ingen slid i
> ryggen, Og kun enkelte tal på blodet var lidt forandrede, og det mente
> dyrlægen var lidt dehydrering. Han mente derfor at det var en
> muskelømhed der ikke var blevet behandlet, og jeg fik smertestillende
> han skulle have dagligt.
> Det ændrede desværre ikke noget, og jeg overvejede derfor en
> dyrekiropraktor. Dyrlægen mente imidlertid at en akupunktør, var bedre,
> han anbefalede en dyrlæge der er uddannet akupunktør, og arbejder med
> urter. Her har han så fået en behandling ugentligt siden ca. midt i
> april, de første tre gange fik han også binyrebarkhormon, fordi hun
> mente det kunne være cellerne der angreb sig selv.
> Binyrebarkhormonen havde ikke nogen effekt, men akupunkturen hjalp på
> hans humør og vilje. Desværre gik det langsom tilbage, og hun anbefalede
> at jeg prøvede kiropraktik. Det var en menneskekiropraktor. Pingo kom i
> narkose, og kiropraktoren fandt en låsning som han behandlede. Det var
> en onsdag, fredag fik han igen akupunktur. Søndag aften rejste han sig
> så pludseligt og gik som om der næsten ikke var noget i vejen. Desværre
> var det tilbage ved det gamle næste morgen. Men herligt var det at se
> ham gå der, han virkede meget overrasket over at kunne spadsere afsted.
> Han fortsatte med at få akupunktur, og kiropraktoren fortalte at det
> kunne ligne noget han tidligere havde set ved mennesker, og jeg bestemte
> mig derfor for at tage til en dyrekiropraktor. Her skulle Pingo ikke i
> narkose og han er vant til at behandle dyr. Dyrekiropraktoren fandt ikke
> noget voldsomt låst, men påpegede at Pingo var meget stiv og lå på siden
> med udstrakte ben. Han mente det kunne være en skade i den øvre del af
> ryggen, en ubalance i elekrolytterne (Kalium, natrium osv.) Eller en
> svulst i rygraden.
> Efter besøget ved dyrekiropraktoren blev problemet forværret han kunne
> ikke rigtig gå og slæbte på bagbenene, jeg var da klar til at lade ham
> få fred, men 4 dage efter var han igen til akupunktur og fik behandling
> og binyrebarkhormon, så vendte det igen. Og jeg var glad!!
> Men det forværredes desværre igen og nu tror jeg ikke der er mere at
> gøre. Han er ikke tjent med ikke længere at kunne komme omkring, selvom
> han ikke synes at have ondt er det ikke et liv for en pingomis.
> Jeg ved ikke om jeg har trukket det forlænge, men jeg har haft en stærk
> tro på at han blev rask, og jeg har hele tiden vurderet hvordan han har
> haft det psykisk med hele situationen. Og haft dyrlægen inde over til at
> vurdere. Men Pingo har klaret det fantastisk.
>
> Han har i mange måneder været meget stiv og han har været igennem en
> periode på 14 dage for 1½ måned siden, hvor han ikke helt har kunnet
> styre sin afføring/tissen.
>
> Har du oplevet noget lignende så vil jeg gerne høre fra dig, for det
> værste er næsten at alle symptomer har været så forvirrende.
> MVH.
> Linnea Larsen
>
>
> Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Sikke dog en grim historie...

Jeg har ikke oplevet noget lignende med en kat, men den hund, som jeg netop
har sagt farvel til, havde symptomer, der kunne minde om dem, du beskriver.
Han havde en afklemning af nerverne i ryggen ved korsbenet. Det er
sandsynligvis opstået ved for voldsom leg og udstrækning af ryggen i
kombination med løse ledbånd ved korsbenet.
Det, der var karakteristisk var i første omgang, at man kunne høre, at hans
negle på bagpoterne ramte underlaget, når han skulle "rette op". Desuden
havde han mangel på balance bagi og sejlede lidt med bagkroppen en gang i
mellem. Man kunne også tydeligt se, at bagenden hang lidt...

Dette var starten - historien er langt længere og symptomerne ændrede sig
selvfølgelig...

Det er ikke sikkert, det er til meget hjælp - men et bud ihvertfald...

CH



L. Larsen (16-07-2006)
Kommentar
Fra : L. Larsen


Dato : 16-07-06 22:18


>
>
> Sikke dog en grim historie...
>
> Jeg har ikke oplevet noget lignende med en kat, men den hund, som jeg netop
> har sagt farvel til, havde symptomer, der kunne minde om dem, du beskriver.
> Han havde en afklemning af nerverne i ryggen ved korsbenet. Det er
> sandsynligvis opstået ved for voldsom leg og udstrækning af ryggen i
> kombination med løse ledbånd ved korsbenet.
> Det, der var karakteristisk var i første omgang, at man kunne høre, at hans
> negle på bagpoterne ramte underlaget, når han skulle
> mellem. Man kunne også tydeligt se, at bagenden hang lidt...
>
> Dette var starten - historien er langt længere og symptomerne ændrede sig
> selvfølgelig...
>
> Det er ikke sikkert, det er til meget hjælp - men et bud ihvertfald...
>
> CH
>
>

Hej CH.

Jeg er ked af at høre at du måtte sige farvel til din hund, det er så
hårdt.

Tak for dit svar.
Det kunne da være et bud, forværredes symptomerne med tiden?
Hvor længe var den syg?
Hvad blev prøvet for at afhjælpe situationen?
Havde din hund god appetit igennem forløbet?
Hvordan fik i diagnosen stillet?
Bredte det sig til forkroppen?
Var den spændt oppe omkring nakken?
MVH
L. Larsen



- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


C.H (16-07-2006)
Kommentar
Fra : C.H


Dato : 16-07-06 22:50


"L. Larsen" <ravnleKATTE@BAKKEhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:L1yug.118$kw6.74@news.get2net.dk...
>
> Tak for dit svar.

> Det kunne da være et bud, forværredes symptomerne med tiden?

Ja, symptomerne forværredes, men langsomt

> Hvor længe var den syg?

Han var syg i alt 4 år

> Hvad blev prøvet for at afhjælpe situationen?

Han blev opereret - fik "raspet" noget af korsleddet af, så de nerver, der
var i klemme blev fritlagt.
Desuden fik han binyrebarkhormon og smertestillende medicin i et par år.
(det hjalp ham i øvrigt rigtig godt)

> Havde din hund god appetit igennem forløbet?

Min hund har egentlig aldrig været den store spiser - men blev det, da han
fik binyrebarkhormon.

> Hvordan fik i diagnosen stillet?

Han fik diagnosen stillet ved røntgen, hvor hans hale blev manipuleret langt
opad i forhold til hans ryg. Her kunne man se, at korsleddet forskubbede sig
i forhold til resten af søjlen og trykkede nedad. Desuden blev han undersøgt
for almindelig tegn - blandt andet evnen til at rette fodstillingen op ved
gang.

> Bredte det sig til forkroppen?

Nej det bredte sig aldrig til forkroppen - Han var påvirket fra lige før
krydset og bagefter.


> Var den spændt oppe omkring nakken?

Jeg bemærkede ikke, om han var spændt omkring nakken - det tvivler jeg
stærkt på.

Tilstanden hedder i øvrigt Caudu Equina og er mest set blandt schæferhunde,
der arbejder meget. Om det er beskrevet hos katte, ved jeg ikke - de er jo
som regel mere smidige end hunde...



L. Larsen (17-07-2006)
Kommentar
Fra : L. Larsen


Dato : 17-07-06 20:13

Hej igen C.H..
Jeg har snakket med en dyrlæge fra Karlslunde dyreklinik som en her på
sitet foreslog. Da jeg nævnte symptomerne var hans bud Cauda equina. Jeg
har læst lidt om sygdommen, og har bl.a. læst at den kan være ondartet.
Jeg er meget i tvivl om jeg skal få lavet undersøgelser, og hvis det er
Cauda equin
få ham opereret, så jeg vil spørge dig om du synes det var et godt
forløb, og det var værd at udsætte din hund for det?
Fik den en god livskvalitet efter operationen? Og hvorlænge efter
operationen havde han det godt, inden han ikke kunne mere? Forværredes
situationen siden du blev nød til at sige farvel til ham?
Du skriver den var syg i 4 år, var det fra den først blev syg til den
blev aflivet?
Tak fordi du tager dig tid til at svare mig. Det er rigtig rart med
nogle bud.

Med venlig hilsen
L. Larsen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


C.H (17-07-2006)
Kommentar
Fra : C.H


Dato : 17-07-06 22:03


"L. Larsen" <ravnleKATTE@BAKKEhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:0jRug.86$br6.70@news.get2net.dk...
> Hej igen C.H..
> Jeg har snakket med en dyrlæge fra Karlslunde dyreklinik som en her på
> sitet foreslog. Da jeg nævnte symptomerne var hans bud Cauda equina. Jeg
> har læst lidt om sygdommen, og har bl.a. læst at den kan være ondartet.
> Jeg er meget i tvivl om jeg skal få lavet undersøgelser, og hvis det er
> Cauda equin
> få ham opereret, så jeg vil spørge dig om du synes det var et godt
> forløb, og det var værd at udsætte din hund for det?
> Fik den en god livskvalitet efter operationen? Og hvorlænge efter
> operationen havde han det godt, inden han ikke kunne mere? Forværredes
> situationen siden du blev nød til at sige farvel til ham?
> Du skriver den var syg i 4 år, var det fra den først blev syg til den
> blev aflivet?
> Tak fordi du tager dig tid til at svare mig. Det er rigtig rart med
> nogle bud.

Hej igen! Jeg er rigtig ked af det på dine vegne - det er en lidt kedelig
diagnose, fordi man med sikkerhed ved, at det aldrig kan blive helt godt
igen.

For det første vil jeg sige, at undersøgelserne ikke er så slemme, at det
vil traumatisere din kat. Personligt ville jeg nok vælge at få den undersøgt
under alle omstændigheder.
Hvad angår valget af operation - det er så svært, for vi ved jo ikke,
hvordan det ville have gået, hvis han ikke var blevet opereret.
Vi opdagede tilstanden tidligt og greb også ind tidligt - derfor var han
kandidat til operation. Om vi ville gøre det igen, ved jeg ikke. Der var
ihvertfald nogle ting, som vi ville have gjort anderledes i den forbindelse.
Det kræves, at dyret holdes fuldkommen i ro i 8 uger efter operationen, og
det formåede vi ikke - derfor virkede det som en lille tilbagegang. Men
igen - vi ved ikke, om sygdommen var skredet fremad hurtigere, om vi havde
valgt operation fra.
Vores hund fik de første symptomer da han var otte år - Han var knap tolv,
da han måtte takke af. Det vil sige, at han fik et langt hundeliv trods sine
lammelser i bagdelen.
Sygdommen har været langsomt fremadskridende over de fire år. Han mistede
stille og roligt mere og mere kontakten til bagparten, men blev rigtig god
til at kompensere for det. Desuden fik han både smertestillende og
prednisolon hver dag - noget, som gav ham et par år længere at leve i.
Han havde for halvanden måneds tid siden en maveinfluenza, der svækkede
ham - og udslaget blev, at han enten havde fået et bistik eller havde slået
sit ene bagben, så han ikke kunne støtte på det. Og det var så den grænse,
vi og dyrlægen havde sat i fælleskab. Jeg tror, det var det rigtige
tidspunkt.
Jeg skal ikke glemme at nævne, at hunden var glad indtil sidste dag - og
værdsatte livet, det var der ingen tvivl om.
Derfor tænker jeg, at vi traf et ok valg... både dengang og nu.

Det, det hele står og falder med for dig er nu, hvor langt sygdommen er
fremskreden - om de lammelser, der er nu er til at leve med, hvis katten
bliver rigeligt smertestillet.

Jeg vil anbefale dig at kontakte landets bedste dyreortopæd inden for
området - Dyrlæge Klaus Sloth fra Skovshoved Dyreklinik. Han kan sit kram -
men min vurdering er også, at han er glad for at operere, så sørg for at få
udredt prognosen grundigt. Desuden er han ikke så flink til at give
smertestillende efter operationen, så det ville jeg også være meget
opmærksom på, hvis jeg var jer.

Jeg håber, det gav dig svar på nogle af dine spørgsmål - men du er velkommen
til at spørge igen, hvis der skulle være mere....

CH



Ukendt (16-07-2006)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 16-07-06 21:36

"L. Larsen" <ravnleKATTE@BAKKEhotmail.com> skrev i en meddelelse

> Har du oplevet noget lignende så vil jeg gerne høre fra dig, for det
> værste er næsten at alle symptomer har været så forvirrende.

Jeg er ikke lige ekspert i kattesygdomme, men har ingen af dyrlægerne nævnt
en hjerneblødning, som mulig diagnose ?

--
Mvh. www.tjekmig.dk
http://tjekmig.dk/forum/
Beskriv din hund på:
http://tjekmig.dk/hotornot/



L. Larsen (16-07-2006)
Kommentar
Fra : L. Larsen


Dato : 16-07-06 22:21

> Buffy skrev:
>
>
> > Har du oplevet noget lignende så vil jeg gerne høre fra dig, for det
> > værste er næsten at alle symptomer har været så forvirrende.
>
> Jeg er ikke lige ekspert i kattesygdomme, men har ingen af dyrlægerne nævnt
> en hjerneblødning, som mulig diagnose ?
>
> --
> Mvh. www.tjekmig.dk
> http://tjekmig.dk/forum/
> Beskriv din hund på:
> http://tjekmig.dk/hotornot/

Hej Buffy
Tak for dit svar
Nej, ingen af dem, men kan en hjerne blødning udvikle sig så langsomt?
Jeg har selv tænkt på en svulst i hjernen..


Med venlig hilsen
L. Larsen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Ukendt (16-07-2006)
Kommentar
Fra : Ukendt


Dato : 16-07-06 23:05

"L. Larsen" <ravnleKATTE@BAKKEhotmail.com> skrev i en meddelelse

> Nej, ingen af dem, men kan en hjerne blødning udvikle sig så langsomt?

Nu er det jo startet for 2 år siden, så vidt jeg husker det, du har skrevet.
Symptomer som dårlig balance osv. kan være konsekvensen af en
hjerneblødning, men det er som sagt bare et gæt. Om symptomerne kan komme og
gå, hvis det er en hjerneblødning, er jeg heller ikke klar over, men det må
en dyrlæge jo vide.
Jeg ville bare mene, at mange andre, af de mulige diagnoser, ville kunne ses
på et røngtenbillede....

--
Mvh. www.tjekmig.dk
http://tjekmig.dk/forum/
Beskriv din hund på:
http://tjekmig.dk/hotornot/





Heidi (16-07-2006)
Kommentar
Fra : Heidi


Dato : 16-07-06 21:38

<klip> en sygdomshistorie</klip>

Hej :)

Hvor i landet bor du?

Jeg har nemlig en usædvanlig dygtig dyrlæge her i Vordingborg, på
Vordingborg Dyrehospital: Nerry Kamstrup. Hun er fabelagtig dygtig, så jeg
ville anbefale du kontaktede hende og fik hendes mening om tingene.
http://www.vordingborgdyrehospital.dk/ tlf. 55 34 49 49

Alternativt Marianne Rasmussen på Husum dyreklinik, hun er den dyrlæge der
tilser og opererer kattene på Inges Kattehjem og hun ved stort set alt der
er at vide om katte:
http://www.husumdyreklinik.dk/ tlf. 38 28 77 12

Med den sygdomshistorie, skal der fagfolk til en bedømmelse - alt muligt
held og lykke med Pingo - jeg tror også altid på det bedste og at man skal
have alle de chancer man har brug for :)

--
Venlig hilsen Heidi, Miver og Mulles mor
http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=616



L. Larsen (16-07-2006)
Kommentar
Fra : L. Larsen


Dato : 16-07-06 22:28

> Heidi skrev:
> <klip> en sygdomshistorie</klip>
>
> Hej :)
>
> Hvor i landet bor du?
>
> Jeg har nemlig en usædvanlig dygtig dyrlæge her i Vordingborg, på
> Vordingborg Dyrehospital: Nerry Kamstrup. Hun er fabelagtig dygtig, så jeg
> ville anbefale du kontaktede hende og fik hendes mening om tingene.
> http://www.vordingborgdyrehospital.dk/ tlf. 55 34 49 49
>
> Alternativt Marianne Rasmussen på Husum dyreklinik, hun er den dyrlæge der
> tilser og opererer kattene på Inges Kattehjem og hun ved stort set alt der
> er at vide om katte:
> http://www.husumdyreklinik.dk/ tlf. 38 28 77 12
>
> Med den sygdomshistorie, skal der fagfolk til en bedømmelse - alt muligt
> held og lykke med Pingo - jeg tror også altid på det bedste og at man skal
> have alle de chancer man har brug for :)
>
> --
> Venlig hilsen Heidi, Miver og Mulles mor
> http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk/sl.php?id=616
>
>

Hej Heidi.
Jeg bor på Djursland, men jeg vil prøve at kontakte dem, måske de vil
sige noget uden at have set ham. Det er helt klart et forsøg værd.
Tak.

Med venlig hilsen
L. Larsen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Hanne Engermann (16-07-2006)
Kommentar
Fra : Hanne Engermann


Dato : 16-07-06 21:41

Da jeg havde læst den første trediedel af dit indlæg, var min tanke, at
det enten måtte være en diskusprolaps eller mere sandsynligt
hofteledsdysplasi, da beskrivelsen var "lige efter bogen". Men dette
skulle røngtenbillederne have vist.

Ellers har jeg ikke hørt om noget tilsvarende, og jeg kan kun give dig
ret i, at Pingo ikke skal gennemgå mere. Du har gjort, hvad der
overhovedet står i din magt at gøre, og lidt til. Han har ikke noget
værdigt katteliv. Dyr prøver instinktivt altid at skjule, når de har
smerter, og det har Pingo, bl.a. når han går med krum, skæv ryg.

Den sidste store tjeneste, du kan gøre ham nu, er - hvor ondt på dig det
ellers må gøre - at lade ham få en værdig og barmhjertig død. Hvis du
har mulighed for det, så få din dyrlæge til at komme hjem til dig og
aflive ham, mens han er i sine vante, trygge omgivelser. En lille trøst
kan måske være, at Pingo ikke ved, om han bliver vaccineret eller får en
indsprøjtning til at falde i søvn på.

Med venlig hilsen og mange medfølende tanker
Hanne Engermann
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


L. Larsen (16-07-2006)
Kommentar
Fra : L. Larsen


Dato : 16-07-06 22:33

> Hanne Engermann skrev:
> Da jeg havde læst den første trediedel af dit indlæg, var min tanke, at
> det enten måtte være en diskusprolaps eller mere sandsynligt
> hofteledsdysplasi, da beskrivelsen var
> skulle røngtenbillederne have vist.
>
> Ellers har jeg ikke hørt om noget tilsvarende, og jeg kan kun give dig
> ret i, at Pingo ikke skal gennemgå mere. Du har gjort, hvad der
> overhovedet står i din magt at gøre, og lidt til. Han har ikke noget
> værdigt katteliv. Dyr prøver instinktivt altid at skjule, når de har
> smerter, og det har Pingo, bl.a. når han går med krum, skæv ryg.
>
> Den sidste store tjeneste, du kan gøre ham nu, er - hvor ondt på dig det
> ellers må gøre - at lade ham få en værdig og barmhjertig død. Hvis du
> har mulighed for det, så få din dyrlæge til at komme hjem til dig og
> aflive ham, mens han er i sine vante, trygge omgivelser. En lille trøst
> kan måske være, at Pingo ikke ved, om han bliver vaccineret eller får en
> indsprøjtning til at falde i søvn på.
>
> Med venlig hilsen og mange medfølende tanker
> Hanne Engermann
> - Tøm kattebakken ved privat svar
>
>
> Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk
>

Hej Hanne.
Tak for dit svar.
Ja, jeg er også ved at komme til den konklusion, det er bare ekstra
svært når jeg ikke ved hvad det er, men nogen gange er jeg nok nød til
at accepterer at jeg ikke kan finde ud af alt og bare acceptere at det
er som det er.. Men hvor er det dog svært!

Med venlig hilsen og tak for tankerne, det varmer.
Linnea Larsen


- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


charlotte kofoed (16-07-2006)
Kommentar
Fra : charlotte kofoed


Dato : 16-07-06 21:38

> L. Larsen skrev:
>
> Der er nogle der har opfordret mig til at skrive om hvad Pingos
> symptomer er, og det gør jeg så her, måske nogen har oplevet noget
> lignende, for ingen af de tre dyrlæger jeg har været ved har set noget
> lignende.
> Det startede for små 2 år siden at han ikke gik så meget mere, og ikke
> kravlede i træer. I starten troede jeg det var fordi han var faldet ned
> fra et træ, han elskede nemlig at kravle i træer. Min egen dyrlæge mente
> at det var noget der var vokset fast, det kunne godt ske for katte. Han
> begyndte efter 3/4 år(for knap 1 ¾ år siden) at ømme sig indimellem når
> han gik ude, og jeg masserede ham. Her ved juletid forværrede
> situationen sig desværre. Han fik sværere ved at gå, han væltede (enten
> mistede han balancen eller mistede muskelkraften, selvom muskelkraften
> ikke synes at fejle noget når han ligger ned og jeg trækker i hans ben,
> så har han meget kraft at trække imod med), hans ryg krummede/buede
> indimellem, og det så ud som om ryggen drejede lidt. Jeg tog så til en
> dyrlæge der er specialiseret i små dyr. Han røngtenfotograferede hans
> ryg fra midten af kroppen og ned, ligesom han fik lavet en blodanalyse,
> på de mest alm. ting: nyre, lever osv. Her var intet galt, ingen slid i
> ryggen, Og kun enkelte tal på blodet var lidt forandrede, og det mente
> dyrlægen var lidt dehydrering. Han mente derfor at det var en
> muskelømhed der ikke var blevet behandlet, og jeg fik smertestillende
> han skulle have dagligt.
> Det ændrede desværre ikke noget, og jeg overvejede derfor en
> dyrekiropraktor. Dyrlægen mente imidlertid at en akupunktør, var bedre,
> han anbefalede en dyrlæge der er uddannet akupunktør, og arbejder med
> urter. Her har han så fået en behandling ugentligt siden ca. midt i
> april, de første tre gange fik han også binyrebarkhormon, fordi hun
> mente det kunne være cellerne der angreb sig selv.
> Binyrebarkhormonen havde ikke nogen effekt, men akupunkturen hjalp på
> hans humør og vilje. Desværre gik det langsom tilbage, og hun anbefalede
> at jeg prøvede kiropraktik. Det var en menneskekiropraktor. Pingo kom i
> narkose, og kiropraktoren fandt en låsning som han behandlede. Det var
> en onsdag, fredag fik han igen akupunktur. Søndag aften rejste han sig
> så pludseligt og gik som om der næsten ikke var noget i vejen. Desværre
> var det tilbage ved det gamle næste morgen. Men herligt var det at se
> ham gå der, han virkede meget overrasket over at kunne spadsere afsted.
> Han fortsatte med at få akupunktur, og kiropraktoren fortalte at det
> kunne ligne noget han tidligere havde set ved mennesker, og jeg bestemte
> mig derfor for at tage til en dyrekiropraktor. Her skulle Pingo ikke i
> narkose og han er vant til at behandle dyr. Dyrekiropraktoren fandt ikke
> noget voldsomt låst, men påpegede at Pingo var meget stiv og lå på siden
> med udstrakte ben. Han mente det kunne være en skade i den øvre del af
> ryggen, en ubalance i elekrolytterne (Kalium, natrium osv.) Eller en
> svulst i rygraden.
> Efter besøget ved dyrekiropraktoren blev problemet forværret han kunne
> ikke rigtig gå og slæbte på bagbenene, jeg var da klar til at lade ham
> få fred, men 4 dage efter var han igen til akupunktur og fik behandling
> og binyrebarkhormon, så vendte det igen. Og jeg var glad!!
> Men det forværredes desværre igen og nu tror jeg ikke der er mere at
> gøre. Han er ikke tjent med ikke længere at kunne komme omkring, selvom
> han ikke synes at have ondt er det ikke et liv for en pingomis.
> Jeg ved ikke om jeg har trukket det forlænge, men jeg har haft en stærk
> tro på at han blev rask, og jeg har hele tiden vurderet hvordan han har
> haft det psykisk med hele situationen. Og haft dyrlægen inde over til at
> vurdere. Men Pingo har klaret det fantastisk.
>
> Han har i mange måneder været meget stiv og han har været igennem en
> periode på 14 dage for 1½ måned siden, hvor han ikke helt har kunnet
> styre sin afføring/tissen.
>
> Har du oplevet noget lignende så vil jeg gerne høre fra dig, for det
> værste er næsten at alle symptomer har været så forvirrende.
> MVH.
> Linnea Larsen
>
>
> Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk
>

Mit umiddelbare gæt er en muskelsygdom eller gigt
Det lyder rigtigt grimt og jeg tro jeg ville prøve en healer måske eller
som du selv er indstillet på...nemlig at lade ham sove ind!
På katteforum.dk er der en der hedder janne b og mener hun kan
fjernheale, måske var det værd at prøve det?


Med venlig hilsen
charlotte kofoed
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


L. Larsen (16-07-2006)
Kommentar
Fra : L. Larsen


Dato : 16-07-06 22:36

> charlotte kofoed skrev:
> > L. Larsen skrev:
> >
> > Der er nogle der har opfordret mig til at skrive om hvad Pingos
> > symptomer er, og det gør jeg så her, måske nogen har oplevet noget
> > lignende, for ingen af de tre dyrlæger jeg har været ved har set noget
> > lignende.
> > Det startede for små 2 år siden at han ikke gik så meget mere, og ikke
> > kravlede i træer. I starten troede jeg det var fordi han var faldet ned
> > fra et træ, han elskede nemlig at kravle i træer. Min egen dyrlæge mente
> > at det var noget der var vokset fast, det kunne godt ske for katte. Han
> > begyndte efter 3/4 år(for knap 1 ¾ år siden) at ømme sig indimellem når
> > han gik ude, og jeg masserede ham. Her ved juletid forværrede
> > situationen sig desværre. Han fik sværere ved at gå, han væltede (enten
> > mistede han balancen eller mistede muskelkraften, selvom muskelkraften
> > ikke synes at fejle noget når han ligger ned og jeg trækker i hans ben,
> > så har han meget kraft at trække imod med), hans ryg krummede/buede
> > indimellem, og det så ud som om ryggen drejede lidt. Jeg tog så til en
> > dyrlæge der er specialiseret i små dyr. Han røngtenfotograferede hans
> > ryg fra midten af kroppen og ned, ligesom han fik lavet en blodanalyse,
> > på de mest alm. ting: nyre, lever osv. Her var intet galt, ingen slid i
> > ryggen, Og kun enkelte tal på blodet var lidt forandrede, og det mente
> > dyrlægen var lidt dehydrering. Han mente derfor at det var en
> > muskelømhed der ikke var blevet behandlet, og jeg fik smertestillende
> > han skulle have dagligt.
> > Det ændrede desværre ikke noget, og jeg overvejede derfor en
> > dyrekiropraktor. Dyrlægen mente imidlertid at en akupunktør, var bedre,
> > han anbefalede en dyrlæge der er uddannet akupunktør, og arbejder med
> > urter. Her har han så fået en behandling ugentligt siden ca. midt i
> > april, de første tre gange fik han også binyrebarkhormon, fordi hun
> > mente det kunne være cellerne der angreb sig selv.
> > Binyrebarkhormonen havde ikke nogen effekt, men akupunkturen hjalp på
> > hans humør og vilje. Desværre gik det langsom tilbage, og hun anbefalede
> > at jeg prøvede kiropraktik. Det var en menneskekiropraktor. Pingo kom i
> > narkose, og kiropraktoren fandt en låsning som han behandlede. Det var
> > en onsdag, fredag fik han igen akupunktur. Søndag aften rejste han sig
> > så pludseligt og gik som om der næsten ikke var noget i vejen. Desværre
> > var det tilbage ved det gamle næste morgen. Men herligt var det at se
> > ham gå der, han virkede meget overrasket over at kunne spadsere afsted.
> > Han fortsatte med at få akupunktur, og kiropraktoren fortalte at det
> > kunne ligne noget han tidligere havde set ved mennesker, og jeg bestemte
> > mig derfor for at tage til en dyrekiropraktor. Her skulle Pingo ikke i
> > narkose og han er vant til at behandle dyr. Dyrekiropraktoren fandt ikke
> > noget voldsomt låst, men påpegede at Pingo var meget stiv og lå på siden
> > med udstrakte ben. Han mente det kunne være en skade i den øvre del af
> > ryggen, en ubalance i elekrolytterne (Kalium, natrium osv.) Eller en
> > svulst i rygraden.
> > Efter besøget ved dyrekiropraktoren blev problemet forværret han kunne
> > ikke rigtig gå og slæbte på bagbenene, jeg var da klar til at lade ham
> > få fred, men 4 dage efter var han igen til akupunktur og fik behandling
> > og binyrebarkhormon, så vendte det igen. Og jeg var glad!!
> > Men det forværredes desværre igen og nu tror jeg ikke der er mere at
> > gøre. Han er ikke tjent med ikke længere at kunne komme omkring, selvom
> > han ikke synes at have ondt er det ikke et liv for en pingomis.
> > Jeg ved ikke om jeg har trukket det forlænge, men jeg har haft en stærk
> > tro på at han blev rask, og jeg har hele tiden vurderet hvordan han har
> > haft det psykisk med hele situationen. Og haft dyrlægen inde over til at
> > vurdere. Men Pingo har klaret det fantastisk.
> >
> > Han har i mange måneder været meget stiv og han har været igennem en
> > periode på 14 dage for 1½ måned siden, hvor han ikke helt har kunnet
> > styre sin afføring/tissen.
> >
> > Har du oplevet noget lignende så vil jeg gerne høre fra dig, for det
> > værste er næsten at alle symptomer har været så forvirrende.
> > MVH.
> > Linnea Larsen
> >
> >
> > Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk
> >
>
> Mit umiddelbare gæt er en muskelsygdom eller gigt
> Det lyder rigtigt grimt og jeg tro jeg ville prøve en healer måske eller
> som du selv er indstillet på...nemlig at lade ham sove ind!
> På katteforum.dk er der en der hedder janne b og mener hun kan
> fjernheale, måske var det værd at prøve det?
>
>
> Med venlig hilsen
> charlotte kofoed
> - Tøm kattebakken ved privat svar


Hej Charlotte.
Tak for dit svar.
Jeg har selv tænkt på gigt, men vil det ikke kunne ses på røngten?
En muskelsygdom.. Det vil jeg lige tjekke op på
Har du selv gode erfaringer med fjernhealing?

Med venlig hilsen
L. Larsen
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


charlotte kofoed (17-07-2006)
Kommentar
Fra : charlotte kofoed


Dato : 17-07-06 06:51

> L. Larsen skrev:
> > charlotte kofoed skrev:
> > > L. Larsen skrev:
> > >
> > > Der er nogle der har opfordret mig til at skrive om hvad Pingos
> > > symptomer er, og det gør jeg så her, måske nogen har oplevet noget
> > > lignende, for ingen af de tre dyrlæger jeg har været ved har set noget
> > > lignende.
> > > Det startede for små 2 år siden at han ikke gik så meget mere, og ikke
> > > kravlede i træer. I starten troede jeg det var fordi han var faldet ned
> > > fra et træ, han elskede nemlig at kravle i træer. Min egen dyrlæge mente
> > > at det var noget der var vokset fast, det kunne godt ske for katte. Han
> > > begyndte efter 3/4 år(for knap 1 ¾ år siden) at ømme sig indimellem når
> > > han gik ude, og jeg masserede ham. Her ved juletid forværrede
> > > situationen sig desværre. Han fik sværere ved at gå, han væltede (enten
> > > mistede han balancen eller mistede muskelkraften, selvom muskelkraften
> > > ikke synes at fejle noget når han ligger ned og jeg trækker i hans ben,
> > > så har han meget kraft at trække imod med), hans ryg krummede/buede
> > > indimellem, og det så ud som om ryggen drejede lidt. Jeg tog så til en
> > > dyrlæge der er specialiseret i små dyr. Han røngtenfotograferede hans
> > > ryg fra midten af kroppen og ned, ligesom han fik lavet en blodanalyse,
> > > på de mest alm. ting: nyre, lever osv. Her var intet galt, ingen slid i
> > > ryggen, Og kun enkelte tal på blodet var lidt forandrede, og det mente
> > > dyrlægen var lidt dehydrering. Han mente derfor at det var en
> > > muskelømhed der ikke var blevet behandlet, og jeg fik smertestillende
> > > han skulle have dagligt.
> > > Det ændrede desværre ikke noget, og jeg overvejede derfor en
> > > dyrekiropraktor. Dyrlægen mente imidlertid at en akupunktør, var bedre,
> > > han anbefalede en dyrlæge der er uddannet akupunktør, og arbejder med
> > > urter. Her har han så fået en behandling ugentligt siden ca. midt i
> > > april, de første tre gange fik han også binyrebarkhormon, fordi hun
> > > mente det kunne være cellerne der angreb sig selv.
> > > Binyrebarkhormonen havde ikke nogen effekt, men akupunkturen hjalp på
> > > hans humør og vilje. Desværre gik det langsom tilbage, og hun anbefalede
> > > at jeg prøvede kiropraktik. Det var en menneskekiropraktor. Pingo kom i
> > > narkose, og kiropraktoren fandt en låsning som han behandlede. Det var
> > > en onsdag, fredag fik han igen akupunktur. Søndag aften rejste han sig
> > > så pludseligt og gik som om der næsten ikke var noget i vejen. Desværre
> > > var det tilbage ved det gamle næste morgen. Men herligt var det at se
> > > ham gå der, han virkede meget overrasket over at kunne spadsere afsted.
> > > Han fortsatte med at få akupunktur, og kiropraktoren fortalte at det
> > > kunne ligne noget han tidligere havde set ved mennesker, og jeg bestemte
> > > mig derfor for at tage til en dyrekiropraktor. Her skulle Pingo ikke i
> > > narkose og han er vant til at behandle dyr. Dyrekiropraktoren fandt ikke
> > > noget voldsomt låst, men påpegede at Pingo var meget stiv og lå på siden
> > > med udstrakte ben. Han mente det kunne være en skade i den øvre del af
> > > ryggen, en ubalance i elekrolytterne (Kalium, natrium osv.) Eller en
> > > svulst i rygraden.
> > > Efter besøget ved dyrekiropraktoren blev problemet forværret han kunne
> > > ikke rigtig gå og slæbte på bagbenene, jeg var da klar til at lade ham
> > > få fred, men 4 dage efter var han igen til akupunktur og fik behandling
> > > og binyrebarkhormon, så vendte det igen. Og jeg var glad!!
> > > Men det forværredes desværre igen og nu tror jeg ikke der er mere at
> > > gøre. Han er ikke tjent med ikke længere at kunne komme omkring, selvom
> > > han ikke synes at have ondt er det ikke et liv for en pingomis.
> > > Jeg ved ikke om jeg har trukket det forlænge, men jeg har haft en stærk
> > > tro på at han blev rask, og jeg har hele tiden vurderet hvordan han har
> > > haft det psykisk med hele situationen. Og haft dyrlægen inde over til at
> > > vurdere. Men Pingo har klaret det fantastisk.
> > >
> > > Han har i mange måneder været meget stiv og han har været igennem en
> > > periode på 14 dage for 1½ måned siden, hvor han ikke helt har kunnet
> > > styre sin afføring/tissen.
> > >
> > > Har du oplevet noget lignende så vil jeg gerne høre fra dig, for det
> > > værste er næsten at alle symptomer har været så forvirrende.
> > > MVH.
> > > Linnea Larsen
> > >
> > >
> > > Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk
> > >
> >
> > Mit umiddelbare gæt er en muskelsygdom eller gigt
> > Det lyder rigtigt grimt og jeg tro jeg ville prøve en healer måske eller
> > som du selv er indstillet på...nemlig at lade ham sove ind!
> > På katteforum.dk er der en der hedder janne b og mener hun kan
> > fjernheale, måske var det værd at prøve det?
> >
> >
> > Med venlig hilsen
> > charlotte kofoed
> > - Tøm kattebakken ved privat svar
>
>
> Hej Charlotte.
> Tak for dit svar.
> Jeg har selv tænkt på gigt, men vil det ikke kunne ses på røngten?
> En muskelsygdom.. Det vil jeg lige tjekke op på
> Har du selv gode erfaringer med fjernhealing?
>
> Med venlig hilsen
> L. Larsen
> - Tøm kattebakken ved privat svar
>
>
> Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk
>
Jeg har personligt ikke erfaring med hverken healing eller fjernhealing,
men har snakket med 2 personer som har fået det gjort (begge på dyr) og
med gode resultater..
Det er flot at nogle har evner i den retning og kan hjælpe andre :)
Jeg vil tro at gigt ville kunne ses på et røntgenbilled, men siden det
kommer og går og bliver værre og værre...så kunne man nemt tro det var
gigt
Muskelsygdomme hos katte kender jeg ikke til, men et menneske med feks
muskelsygdomme (microfyalbi øhhh tror jeg den hedder)? Den udvikler sig
lidt ligesom du beskriver forløbet på din kat, men det må da kunne
undersøges om det kunne være noget tilsvarende
Jeg håber du finder ud af hvad din kat fejler inden han evt skal sove ind



Med venlig hilsen
charlotte kofoed
- Tøm kattebakken ved privat svar


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Torben og Marie-loui~ (17-07-2006)
Kommentar
Fra : Torben og Marie-loui~


Dato : 17-07-06 06:22


"L. Larsen" <ravnleKATTE@BAKKEhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:6Swug.101$pn4.74@news.get2net.dk...
>
> Der er nogle der har opfordret mig til at skrive om hvad Pingos
> symptomer er, og det gør jeg så her, måske nogen har oplevet noget
> lignende, for ingen af de tre dyrlæger jeg har været ved har set noget
> lignende.
> MVH.
> Linnea Larsen
----------------------------

jeg synes at pingos historie minder uhyggeligt meget om en jeg har fulgt med
en lille hund...
han blev ved en tilfældighed "reddet" af en der så at det var noget i ryggen
der var galt, og ikke maven og alle de andre ting som andre dyrlæger havde
peget på,og som vi andre kunne se var noget vrøvl...
han er også blevet alternativt behandlet, dels hos bente iversen
(www.biodyr.dk ) og dels en anden som jeg ikke husker, jeg har netop
kontaktet ejeren af hunden for info om behandling,så vil jeg vende tilbage
med mere.
ihvertfald er hunden blevet markant bedre, så helt sikkert har det hjulpet!.

mvh. marie



Torben og Marie-loui~ (17-07-2006)
Kommentar
Fra : Torben og Marie-loui~


Dato : 17-07-06 08:28


"Torben og Marie-louise Ager" <dsl134977NOSPAM@vip.cybercity.dk> skrev i en
meddelelse news:44bb1e63$0$67262$157c6196@dreader2.cybercity.dk...

>
> jeg synes at pingos historie minder uhyggeligt meget om en jeg har fulgt
> med en lille hund...
> han blev ved en tilfældighed "reddet" af en der så at det var noget i
> ryggen der var galt, og ikke maven og alle de andre ting som andre
> dyrlæger havde peget på,og som vi andre kunne se var noget vrøvl...
> han er også blevet alternativt behandlet, dels hos bente iversen
> (www.biodyr.dk ) og dels en anden som jeg ikke husker, jeg har netop
> kontaktet ejeren af hunden for info om behandling,så vil jeg vende tilbage
> med mere.
> ihvertfald er hunden blevet markant bedre, så helt sikkert har det
> hjulpet!.
>
> mvh. marie >
>---------
her er hvad den omtalte hund fik af behandlere da der kom skred i sagen og
en forklaring af hans sygdom kom for lyset;
---

Jamen, Victor var hos Karlslunde dyreklinik, som vitterlig var meget
kompentente (Thomas Egelund) og så fik han behandling hos Bente Frigast (som
er hver tirsdag eftermiddag på København Dyrehospital og man bestiller tid
der) - eller en gang imellem i sønderjylland (hendes hjemmeside forklarer
det fint: http://www.horsecare-and-training.dk/index.html ) Og historien
kunne ligne lidt.
----------

håber det måske kan være en hjælp for dig/jer.

mvh. marie




L. Larsen (17-07-2006)
Kommentar
Fra : L. Larsen


Dato : 17-07-06 11:14

Hej Marie.
Tak for dine svar, og fordi du undersøgte noget mere. Er der mulighed
for at du kan fortælle lidt mere om symptomerne på hunden?
Pingos symptomer synes at være blive forværret lidt i Lørdags. I lørdags
gav jeg ham loppegift (Frontline) i nakken. Han blev meget varm, Havde
dog ikke feber (38,3 grader) sov hele eftermiddagen, og var ikke rigtig
sulten. Og hans appetit har ellers ikke fejlet noget i hele forløbet, og
søndag var appetiten igen tilbage til normal. Han er begyndt at rykke
med hovedet indimellem, som om musklerne i nakken trækker sig sammen,
ikke voldsomt, men nok til at hovedet rykker blidt frem og tilbage. Han
er nu ikke længere spændt over maven og kroppen, men blød og afslappet.
Jeg har tænkt på at når han reagerer sådan på loppemidlet, er det måske
fordi hans krop er ved at være overbelastet. Det jeg synes er svært er
at det synes at svinge meget. F.eks. i morges lå han på siden og
bevægede kun hovedet. Og jeg tænkte at nu er det godt det snart er slut,
men nu ligger han og slikker sig, og trækker endda bagbenet op mod
hovedet. Ligesom han kan sidde selv uden at vælte igen, og går rundt med
små skridt. Han er blevet lidt snottet. Heldigvis har han ikke ondt.
Men hvis du har mulighed for at skrive noget mere udførligt om hundens
symptomer ville det hjælpe mig meget.
Mange hilsner
Linnea Larsen



Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Torben og Marie-loui~ (17-07-2006)
Kommentar
Fra : Torben og Marie-loui~


Dato : 17-07-06 13:30


"L. Larsen" <ravnleKATTE@BAKKEhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:2qJug.28$Xj5.24@news.get2net.dk...
> Hej Marie.
> Tak for dine svar, og fordi du undersøgte noget mere. Er der mulighed
> for at du kan fortælle lidt mere om symptomerne på hunden?
> Pingos symptomer synes at være blive forværret lidt i Lørdags. I lørdags
> gav jeg ham loppegift (Frontline) i nakken. Han blev meget varm, Havde
> dog ikke feber (38,3 grader) sov hele eftermiddagen, og var ikke rigtig
> sulten. Og hans appetit har ellers ikke fejlet noget i hele forløbet, og
> søndag var appetiten igen tilbage til normal. Han er begyndt at rykke
> med hovedet indimellem, som om musklerne i nakken trækker sig sammen,
> ikke voldsomt, men nok til at hovedet rykker blidt frem og tilbage. Han
> er nu ikke længere spændt over maven og kroppen, men blød og afslappet.
> Jeg har tænkt på at når han reagerer sådan på loppemidlet, er det måske
> fordi hans krop er ved at være overbelastet. Det jeg synes er svært er
> at det synes at svinge meget. F.eks. i morges lå han på siden og
> bevægede kun hovedet. Og jeg tænkte at nu er det godt det snart er slut,
> men nu ligger han og slikker sig, og trækker endda bagbenet op mod
> hovedet. Ligesom han kan sidde selv uden at vælte igen, og går rundt med
> små skridt. Han er blevet lidt snottet. Heldigvis har han ikke ondt.
> Men hvis du har mulighed for at skrive noget mere udførligt om hundens
> symptomer ville det hjælpe mig meget.
> Mange hilsner
> Linnea Larsen
> -------------

hej igen!

jeg er nu langt fra sikker på det er det samme de fejler, men da du nævnte
at akkupunkturen havde hjulpet på ham, ringede der en klokke.
det kan godt betale sig at konsultere nogle andre dyrlæger, for at få en
second opinion, nogle dyrlæger stirrer sig blinde på en ting, og overser
måske en væsentlig faktor.
nu med victor, han har været syg meget længe, først var det hjerte/lungeorm,
men ham blev aldrig rigtig rask ,selv efter at de møgorm var udryddet, hans
ejer havde bemærket at han tog små skridt med bagbenene, ligesom chasse trin
ind i mellem når han gik tur, han var aldrig rigtig glad, havde ofte
madlede, virkede mystisk og fjern fra omverden. heldigvis er ejeren meget
stædig, og lader sig ikke spise af med en dyrlæge der tror og mener, han vil
se resultater, og har derfor rendt rundt fra den ene til den anden, og denne
i karlslunde blev det afgørende for hunden. efter en simpelt tryk et
bestemt sted i ryggen, var det afgjort, at det var her "skoen trykkede", så
victor har fået akupunktur, dels hos bente iversen, og dels hos frigast, som
har hjulpet rigtigt godt. han er ikke helt som ny endnu, men meget tæt på.

i hans tidligere forløb har de været inde på alt muligt og umuligt, uden at
kunne sætte en egentlig diagnose på ham, han er blevet proppet med medicin,
bla. prednisolon, været til et utal af undersøgelser. det siger bare noget
om, at der er stor forskel på dyrlæger, han er iøvrigt også blevet healet.
der kan sagtens sidde nerver i klemme, hvis der er noget i skelettet der
ikke sidder som det skal, nerver kan lave en hulens masse ballade hvis de
bliver klemt, så det kan sagtens være tilfældet hos din kat.

det var da ihvertfald et forsøg værd, at kontakte en af de nævnte dyrlæger,
de er ihvertfald meget kompetente på det område, og da han spiser fint, kan
det godt tyde på, at det er bevægeapperatet den er gal med og ikke sygdom
som sådan. jeg skal dog ikke spille klog, men sådan kunne jeg godt tolke
det.
jeg har selv kun erfaring med bente iversen, og hende kan jeg rigtigt godt
lide.

mvh. marie



L. Larsen (17-07-2006)
Kommentar
Fra : L. Larsen


Dato : 17-07-06 20:55

Hej Marie.
Jeg har snakket med en dyrlæge på Karlslunde dyreklinik (Thomas var på
ferie)
Denne dyrlæge mente det var Cauda equina. Men synes jeg skal kontakte en
klinik i Århus, da det er tættere på. Jeg har også snakket med Bente
Frigast, det mente nogenlunde det samme. Hun sagde at det kun går en vej
med en sådan sygdom, og det ikke er værdigt og ej heller at der rigtig
kommer noget godt ud af at behandle denne lidelse. Desværre må jeg nok
til at indse at vi er nået til vejs ende, og der ikke kan gøres noget.
Det er ikke længere et værdigt liv han har, han kan jo bare ligge og
kigge udenfor, men ikke være med i de andres leg. Jeg er ved at
acceptere at det er det eneste rigtig at gøre for ham er at give ham
fred. Han sover rigtig meget, og jeg synes jeg kan mærke på ham at nu
gider han ikke mere. Han har ikke rigtig noget liv længere, og jeg
holder ham vist mest i live for min egen skyld, og det kan han jo ikke
være tjent med. Men smerten er desværre ikke mindre af den grund.
Hjertet bliver næsten knust af det.
Tak for dine svar det har været rart at kunne ringe rundt og kunne gøre
mig mere sikker i min sag, før jeg siger farvel.
MVH.
L. Larsen


Postet fra http://www.dk-fritid-dyr-kat.dk


Torben og Marie-loui~ (18-07-2006)
Kommentar
Fra : Torben og Marie-loui~


Dato : 18-07-06 07:45


"L. Larsen" <ravnleKATTE@BAKKEhotmail.com> skrev i en meddelelse
news:CWRug.91$PM6.37@news.get2net.dk...
> Hej Marie.
> Jeg har snakket med en dyrlæge på Karlslunde dyreklinik (Thomas var på
> ferie)
> Denne dyrlæge mente det var Cauda equina. Men synes jeg skal kontakte en
> klinik i Århus, da det er tættere på. Jeg har også snakket med Bente
> Frigast, det mente nogenlunde det samme. Hun sagde at det kun går en vej
> med en sådan sygdom, og det ikke er værdigt og ej heller at der rigtig
> kommer noget godt ud af at behandle denne lidelse. Desværre må jeg nok
> til at indse at vi er nået til vejs ende, og der ikke kan gøres noget.
> Det er ikke længere et værdigt liv han har, han kan jo bare ligge og
> kigge udenfor, men ikke være med i de andres leg. Jeg er ved at
> acceptere at det er det eneste rigtig at gøre for ham er at give ham
> fred. Han sover rigtig meget, og jeg synes jeg kan mærke på ham at nu
> gider han ikke mere. Han har ikke rigtig noget liv længere, og jeg
> holder ham vist mest i live for min egen skyld, og det kan han jo ikke
> være tjent med. Men smerten er desværre ikke mindre af den grund.
> Hjertet bliver næsten knust af det.
> Tak for dine svar det har været rart at kunne ringe rundt og kunne gøre
> mig mere sikker i min sag, før jeg siger farvel.
> MVH.
> L. Larsen
----------------------

hej igen!

hmm.. ja det er hårdt at skulle tage sådan en beslutning, men det er trods
alt nemmere, når man har gjort hvad man kan, og det har du!!
jeg er glad for, at du har kunne bruge nogle af de input du har fået her i
gennem gruppen, det er en fantastisk hjælp når man er nået til en blindgyde.

mange tanker til dig!

mvh. marie



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408522
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste