En lille historie om at få liv i motorsaven efter at have tanket
benzintanken fuld af kædeolie og startet op igen:
Den levede ca 10 sekunder på det nye brændstof, så var det definitivt slut.
Fandens at have vendt dunken forkert. Det må have været sommervarmen og
solstik
Før erkendelsen af fejlen, lå en hel del mere og mere desperate startforsøg
med ekstreme karbureringer: Fuld choker, nul gas, - negativt. Nul choker,
fuld gas - kuren mod druknet varm motor, - negativt.
En Stihl-sav er normalt lige så stabil som en CX-er. Tændingsboxen er oven
i købet skiftet inden for hukommelig tid.
Fejlfinding på en totakter starter med at checke tændrøret: Tørt,
kaffebrunt og uden synligt slid. Gnisten er OK. -- Så får den sgu nok
ikke noget at leve af .
Næste step er karbureringen: Stoppet luftfilter? Nææ! --Lort i tanken,
eller over/undertryk? Hovsa, tanken er fuld af kædeolie
Surt show, når man er midt i et projekt ude i skoven, og savner trykluft,
petroleum, arbejdsbord, renlighed, og hvad ellers hører til adskillelse og
rensning af en membrankarburator på størrelse med en clementin.
Tankindholdet blev tømt ud på jorden, (det er vegetabilsk olie). Herefter
skylning af tanken med benzin et par gange. (jeg kan ikke huske hvor det
blev tømt ud).
Tanken blev fyldt 2/3 op med det rigtige benzin. Håbet var, at varmen kunne
hjælpe med at skabe et damptryk i tanken, som kunne presse den tykke olie
igennem brændstoftilførsel og kanaler i karburatoren. Efter et par snese
startforsøg med fuld choker, for at skabe undertryk på denne side, blev
denne del af forehavendet opgivet.
Så blev snapsetricket prøvet: Luftfilteret blev afmonteret, og en lille
sjat benzin hældt ned i indsugningen. Efter et par hiv i snoren var
benzin/luftblandingen blevet antændelig, og motoren gav et 10.000 rpm brøl
fra sig, og døde så igen.
Når der er liv er der håb, så dette gentog sig et par gange. Der var dog
ingen respons på gas eller choker.
I næste forsøg blev højgas- og lavgas-dyserne løsnet med en omgang, for at
skabe passage, og så fik den tommelfingeren i indsugningen, mens den kørte
de 10.000 snapsede rpm. Håbet var at skabe et undertryk, der kunne hive
olien igennem systemet.
Herefter begyndte den i de næste forsøg så småt at svare på gasgivning, - i
starten suppleret med den effektive choker-tommelfinger.
Der bredte sig en blå røg og en duft af pomfritter et stykke tid, men der
var ikke megen villighed til de høje omdrejninger.
På med luftfilter og dæksler, og opstart igen: OK start, men firtakt og blå
røg, og få omdrejninger. Oops, justere lavgas- og højgas- dyser ind igen,
indtil den svarer hurtigt på gassen, og firtakter ved max. omdrejninger.
Så blev der meget hurtigt skåret en masse træ under fuld belastning, og i en
sky af blå røg, og en hørm af dårlige pomfritter, for at brænde kædeolien ud
af systemet.
I dag, -dagen efter virker saven som om det aldrig var sket.
Rart at tænke på den gang man kørte NSU Quickly som markræser, og PUCH VZ50
til og fra skolen. Det var, da de indstillelige strålespidser havde kronede
dage, og om man kørte boret eller hakket. -- Den erhvervede intuition for
totakternes væsen går åbenbart ukke helt i glemmebogen.
Gruppen ønskes hermed en god sommer.
--
vh
"Perminator"
Per Misser
CX500 Eurosport 82
http://www.dkfritidmotorcykel.dk/default.asp?id=1057