Jens Gyldenkærne Clausen wrote:
>>og det /er/ skod design at åbne nye browservindue.
>>+ en virkelig nedvurdering af brugerne.
> Jeg er ikke enig.
>
> Det er langt fra alle brugere der er klar over at man selv kan
> vælge at åbne et link i et nyt vindue (eller en ny tab). Man kan
> browse længe uden at bruge tastaturgenveje eller højrekliksmenuer.
>
> I nogle situationer er brugen af links der åbner et nyt vindue så
> udbredt, at mange brugere vil blive overrasket hvis linket *ikke*
> opfører sig sådan. Et par eksempler:
>
> A) Små hjælpevinduer (pop op-vinduer) - fx en kalender, en html-
> baseret medieafspiller eller et lille hjælpevindue til en form.
> Den slags laves selvfølgelig med javascript, fordi man på denne
> måde kan bestemme størrelsen på vinduet (ofte er det praktisk at
> man kan se hovedvinduet bag pop op-vinduet).
>
> Selv om target ikke er en teknisk nødvendighed for at lave et pop
> op-link, er det en rigtig god ide at bruge det - af hensyn til
> browsere der ikke forstår/accepterer javascript. En hjælpeside til
> en form kan fungere udmærket, selv om den ikke åbnes i en bestemt
> størrelse (med javascript), bare den åbner i et nyt vindue. Men
> hvis brugeren klikker hjælp, og den form han/hun vil have hjælp til
> så forsvinder (fordi der ikke åbnes et nyt vindue), er hjælpelinket
> ikke meget værd.
>
> B) Grafiske reklamer. Langt de fleste grafiske webannoncer åbner et
> nyt vindue når man klikker på dem. Det kan godt være at man mener
> det er en ulempe for brugerne, men det er i mine øjne en større
> ulempe hvis man går mod en de facto standard og lader denne type
> annoncer linke i samme vindue. Med tekstannoncer - typisk for
> søgemaskiner - forholder det sig anderledes; her er der mange der
> ikke åbner et nyt vindue. Men det er logisk nok at der er forskel
> på de to annoncetyper.
>
> En søgemaskines værdi ligger i at sende brugeren videre til et
> websted med information om det brugeren har søgt efter. Reklamerne
> på en søgemaskine har forbindelse til det brugeren søger på (eller
> i hvert fald de ord der søges på), så set fra søgemaskinens
> synspunkt er det underordnet om brugeren klikker på en reklame
> eller en normalt søgelink - i begge tilfælde har man hjulpet
> brugeren videre.
>
> Værdien af et "omnibus-site" ligger i den information der er
> direkte på sitet. Hvis hovedparten af links er interne, kan det
> være formålstjenligt at markere links der peger væk fra sitet -
> ikke mindst når der er tale om større sites. Det kan gøres grafisk,
> ved at mærke links til andre sites, men det kan også gøres ved at
> lade dem åbne et nyt vindue.
>
> Et eksempel kan være artiklen her fra DR's nyhedssider -
> <
http://www.dr.dk/Nyheder/Udland/2006/06/23/040506.htm>.
> Det lille link til Sears Towers' hjemmeside har target="_blank" -
> og det giver i mine øjne god mening. Linket er perifært i forhold
> til historien, og helt uden sammenhæng med DR's nyhedssite.
>
>
> Et argument mod at åbne nye vinduer er at brugeren bare kan benytte
> tilbageknappen. Det er også korrekt i de fleste tilfælde, men det
> holder ikke altid. Et eksternt site kan benytte viderestilling der
> får tilbageknappen til at holde op med at virke. Endelig kræver
> brugen af tilbageknappen også at man er klar over at den findes -
> det er ikke nødvendigvis tilfældet for nybegyndere på nettet.
>
> Jeg vil på ingen måde advokere for ukritisk brug af target - men
> omvendt køber jeg ikke påstandene om at target bare er noget hø.
>
> Jeg tror at en del af "bøvlet" omkring nye vinduer bliver fikset af
> browserproducenterne, når de begynder at omdirigere target-links
> til tabs i stedet for vinduer. Opera har gjort det længe, IE gør
> det i den nye version 7 mens Firefox desværre ikke gør det som
> standard (man skal først vise en skjult indstilling - ikke særlig
> brugervenligt -
> OL:
> <
http://www.mozilla.org/support/firefox/tips#beh_tabbedbrowsingopti
> ons>) #
>
> IE7 har i øvrigt en glimrende nyskabelse vedr. links der åbner nye
> vinduer - musemarkøren vises med et særligt ikon på links med
> target _blank. Den feature kunne Opera og Firefox godt bruge.
>
> En ny tab er langt mindre generende end et nyt vindue - selv om det
> da stadig kan være irriterende hvis man gerne vil holde linket i
> samme tab. Det er egentlig underligt at ingen af de store browsere
> har lavet en enkel "override"-mulighed der kunne blokere target (fx
> en "Åbn i samme vindue"-mulighed placeret i højrekliksmenuen).
Jeg køber en god del af dine argumenter, Jens.
Og jeg har i en anden posting i dag undskyldt for at
jeg var lidt vrissen i går.
Men, men, men ...
Når jeg af og til, i hvert fald tidligere, har
spurgt hvorfor de bruger target="_blank" har
standardforklaringen været: "Det er for at læseren
kan finde tilbage til min side."
Og /det/ er efter min mening at nedvurdere brugerne.
Og ligesom frames i visse sjældne situationer kan
være nødvendige, vil jeg da også gerne medgive, at
der kan være situationer, hvor det er
fornuftigt at åbne i et nyt browservindue.
Men jeg vil fastholde, at det er en uskik, og jeg
ved ikke hvad du mener med "de facto standard".
Jeg bliver i hvert fald nogenlunde lige irriteret
hver gang. Og jeg oplever gang på gang at ganske
almindelige brugere irriteres over, at deres
tilbageknap liplusli ikke virker. Deforstår
simpelthen ikke hvad det er der sker - og hvordan
skulle de også kunne det? Det er kun et fåtal,
der ved hvad proceslinien er for en størrelse,
og endu færre der faktisk holder øje med den.
Med hensyn til supplerende information,
der knytter sig til en bestemt webside,
er der da masser af andre muligheder - dhtml
infobokse, JavaScript popups og hvad ved jeg -
foruden den attribut vi har fået til formåler,
nemlig cite-attributten, som browserfabrikanterne
desværre ikke rigtig er kommet til endnu.
Jeg er også glad for fanebladsbrowsing (jeg
noterer med fornøjelse at det er oversat i
Firefox), men der er jo et stykke vej endnu
før det er allemands eje.
Og hvis man synes det er sådan en god idé med
særkilt markering af links med target-attributten,
kan man jo lave det - hvis man kan leve med
at ie<7 ikke kan fortolke a[target].
--
Med venlig hilsen
Jørgen Farum Jensen
http://www.webdesign101.dk
..