/ Forside / Interesser / Fritid / Musik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Musik
#NavnPoint
Nordsted1 29914
ans 21076
dova 20615
Klaudi 18463
Kazistuta 18027
3773 17729
boibbo 13999
o.v.n. 13226
refi 11088
10  tedd 8824
A Day in the 80s
Fra : Martin


Dato : 18-06-06 12:00

Kunne desværre ikke komme til denne 80'er-festival.

Er der nogen, der vil give en lille anmeldelse?

På forhånd tak.

Hilsen
Martin



 
 
Anders Hansen (19-06-2006)
Kommentar
Fra : Anders Hansen


Dato : 19-06-06 08:56


Martin skrev:

> Kunne desværre ikke komme til denne 80'er-festival.
>
> Er der nogen, der vil give en lille anmeldelse?
>
> På forhånd tak.
>
> Hilsen
> Martin

Endelig blev det lørdag den 17. juni og tiden var inde til det, der
tidligere hed Esbjerg Rock Festival. I år var temaet ændret til
80'er-festival, og hvordan gik det så?

Festivalen varer 12 timer (fra 12-24), og jeg ankom med skam at melde 5

minutter for sent til det første band. Dvs. da jeg ankom, fortrød
jeg, jeg ikke havde ventet en time med at komme.


Nanna (hende med Buster) åbnene fra 12-13, og det var ret pinligt. Hun

virkede ret overfrisk og kunne vist ikke forstå, at ingen kendte
hendes nye single-cd (starten var noget med "Til fest i Freyas
børnehave...", så er stilen visty lagt). Hun fik også sagt, at
hendes datter kikkede på (ingen reaktion fra publikum), hvorefter den
mest tæer-krummende bemærkning kom: "Hvor mange af jer har
sex-legetøj derhjemme i stuen?". Måske er jeg en gammel nisse, men
det ville jeg nok ikke sige, hvis det havde været mig. Nanna blev
åbenbart også slået af publikums larmende tavshed, og tilføjede
"Nå, det er nok sådan noget, man kun siger i København". Nanna, jeg
tror det kun er noget DU siger, træk nu ikke alle københavnere ind i
det, vel? Et reklameindslag for Ceres i Afrika-sangen trak også ned.
For dårligt, Nanna og arrangører...
Karakter: 03


Nå, næste navn var Tony Hadley (forsanger fra Spandau Ballet) med sit

band. Han var helt anderledes professionel og vidste godt, at folk ikke

er helt oppe at køre på dette tidspunkt af dagen. Vi fik selvføgelig

både Gold og True sammen med Walking in Memphis. Jeg har aldrig været

stor fan af Spandau, men det lød nu godt, selv om der var lidt for
meget rock i det, når det nu er 80'er musik (er selv også meget til
Heavy, men på rette tid og sted). Professionelt og helt i orden.
Karakter: 9


Dodo & the Dodos var næste band. Jeg har aldrig syntes særlig godt om

dem, men her var dagens første store positive overraskelser. De var
virkelig gode live og havde publikum i deres hule hånd. Det var
virkelig hit på hit, og samtidig virkede de oprigtigt overraskende
over den gode stemning og publikums engagement. Glimrende.
Karakter: 10.


Så blev det tid til Level 42. Jeg havde selv meget høje forventninger

til dem og synes jeg kender en del af deres materiale. Desværre kendte

jeg ikke deres 5 første sange, og det er der jo ike noget i vejen med
som sådan, men de havde bare den ekstra eneergi, som gode livebands
har. Det var intet i vejen med "Lessons in Love" og "Running in the
Family", og det var da udmærket underholdning til en fadøl og et
landsgangsbrød.
Karakter: 8


Så kom det, der skulle vise sig at være aftenens første store
højdepunkt. Da jeg ikke var ret gammel i 80'erne, kender jeg bedst Kim

Wilde fra gamle LP og single-covers samt de utrolig mange hits. Jeg ved

ikke, om hun har udgivet noget siden 1990, og så kunne det jo være en

"over-the-hill"-sanger, men nej: Det var en forrygende cocktail af de
gamle hits, sammen med en forryggende power, der væltede hele byen.
Sådan skal det da gøres! Det startede ellers med, at Kim Wildes
mikrofon ikke virkede, hvilket hun tacklede ved smilende at hoppe op og

ned foran mikrofonen og dreje hovedet fra side til side. Det så
faktisk rigtig sjovt ud, og publikum kvitterede også med at kaste
roser op på scenen. Vi fik selvfølgelig "You Came", "Kids in
America", "Never Trsut a Stranger" og mange, mange flere, sammen med
"Born to be Wild" "A Wild One". Så kan det ikke gøres bedre.
Karakter: 13


Rocazino var næste band. De var vist kun været samlet 4 gange de
seneste 15 år, så jeg havde lidt bange anelser om, hvordan det ville
gå. Heldigvis var det rigtig godt, og de var helt klart publikums
favoritter. Bandet var tydeligvis rørt af modtagelsen, og det blev
bl.a. til live-premiere på "Laterner", Rozacinos nyeste nummer, der er

fra 1990. Hold da op, hvor har de lavet meget godt musik, der stadig
holder. De fleste husker nok "All My Love", "Ridder Lykke" og "Elsk mig

i nat", men også "Colombia", "Dine øjne er så blå" og
afslutningsnummeret "Den lille rød-hvide bil" er i en klasse for sig.
Karakter: 11


The Human League: Kan ikke bedømmes, da jeg var gået hjem... Er der
nogen, der kan supplere her...


Alt i alt en glimrende koncert, der får en 10'er. Næste år ved jeg
ikke, om man kunne lave en lignende koncert. På en måde kunne det
være sjovt at se navne som Duran Duran, Samantha Fox, Mandy, Bros,
Dead or Alive (lavede de andet end "You spin me..?), og kunnemna få
Kliché med, så ville jeg helt sikkert være der, men det er nok ikke
så let. Ohja, glem ikke Tante Fjas ;)


Alt i alt var det en rigtig fin dag i Vestjyllands hovedstad.


Mvh.
Anders


Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177501
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408527
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste