"Sott" <sott@post.tele.dk> skrev i en meddelelse news:9gkj98$h5a$1@news.inet.tele.dk...
Hej Søsser
SNIP alt det jeg har snippet=SUBSCRIBE
> Måske oplever din søns mor en sorg for tiden. En sorg over netop
> ikke at kunne alt det hun gerne ville, ikke at have tiden og roen
> til fordybelsen og hengivenheden i forholdet til jeres søn. Måske er
> der mange små øjeblikke i deres hverdag, hvor hun lider under det
> stressede liv, som et liv med børn i mange aldre er. Og måske føles
> det for hende som om, at når han så tager hjem til dig, så mister
> hun nogle øjeblikke, nogle muligheder for at nå netop disse ting med
> ham. Som om han glider ud af hendes hænder, væk i denne kaotiske
> tid - som om hun ikke vil kunne nå ham igen, han "forsvinder" for
> hende. Og hun kunne være misundelig på den tid du har, det overskud
> du kan give jeres søn - ikke at ond vilje, men fordi hun ville
> ønske, at gøre og kunne det samme.
Dette har jeg skam fuld forståelse for og ville ønske hun ville tale
med mig så jeg kunne fortælle ehnde det.
> Så bliver lang tids samkvem med dig, også en stor smerte for hende,
> ikk'?
Jo da.. det kan jeg da sagtens se.
> Jeg bliver så glad, når jeg læser om din vilje og lyst til din søn,
> om det overskud og den tid du nu har at give - og som han kunne/kan
> suge til sig og blive stærkere af. Det er jo netop det jeg sådan
> kunne ønske for mine børn.
Ja, jeg gør det jo ikke kun fordi man 'skal' men fordi jeg har lyst
til det. Jeg har det der behov for at han ved at jeg er der for ham
uanset hvad der sker!
> Tænk, hvis noget af det jeg har skrevet er sådan virkeligheden ser
> ud for din søns mor. Så står hun med sine to andre børn og en stor
> smerte, hver gang jeres søn er hos dig. Hun står også med en masse
> uforløste og ubearbejdede følelser ifm. dig, samt en krævende og
> stresset hverdag uden ro til at arbejde med alt dette, så det kan få
> lov at finde en plads indeni hende.
Netop. Jeg har skam fuld forståelse for hende og hendes motiver og
hendes baggrund som bestemt ikke gør det nemmere for hende.
Hvis bare hun ville snakke....
> Midt i at du står med denne smerte over ikke at kunne få lov at
> give dig selv og dit overskud til jeres søn, midt i denne
> frustrerende tid, hvor du så gerne vil, så mange ting - som du ved
> vil være så godt for ham - har hun måske brug for, at du møder hende
> med forståelse og tolerance. Så bagvendt det end kan lyde, er du
> måske i netop dette scenario, den der har mest at gøre godt med lige
> nu. Og hun kan være bange og ked af det, midt i alle de andre
> følelser. Det vil nok tage noget tid for hende, at slappe af og se
> hvor god du er for jeres søn, og hvor stor en hjælp og tryghed du
> kan være både for jeres søn og for hende.
Det er netop derfor jeg har bedt statsamtet om at mægle mellem os så
vi kan komme i dialog.
> I modsætning til mig, er hun jo netop ikke alene med jeres søn - du
> er der hele tiden, hvis ikke andet så i tanken. Og skulle alt gå
> galt, så vil du træde til og sikre dig, at jeres søn ikke står
> alene - og du ville kunne skabe en hverdag, og de tusinde andre
> ting, som forældre skaber for og med deres børn. Den tryghed har jeg
> ikke... måske netop derfor træder den tydeligere frem for mig.
Ak ja..
SNIP
> Jeg tænker - hvad skal der til, hvad er det hun føler der mangler?
> Hvilke tryghed-faktorer har hun brug for? Kan du hjælpe hende med at
> nå dertil, og hvordan?
Ja det er samme tanker jeg har gjort mig i det sidste halve år. Jeg er
ikke kommet med nogen løsning endnu, men noget af det du skriver
inspirerer mig
SNIP usikker og dep.
> Ja, efter at have været tæt på i forbindelse med min bror, så tror
> jeg, at jeg har en fornemmelse af omfanget, dog uden at bilde mig
> selv ind, at jeg forstår det til fulde. Selvom dit forhold til din
> søn ikke er optimalt nu, og I begge lider under tingenes tilstand,
> så er det at du ikke forsvinder, men at du stedse _vil_ ham - det er
> med til at give ham værktøjer til fremtiden. Måske står han engang
> som far, og kan ikke være der i hverdagen, og så har du vist ham
> hvordan, han kan gøre. Så selvom det er en kedelig situation, så er
> det også noget alle involverede lærer af, og især din søn.
Ja det man ikke dør af....
> Og hvis bare du og hans mor i løbet af hans barndom lykkedes med at
> skabe en relation til hinanden, der omfatter jeres forældreskab og
> jeres søn, så har han lært noget om det at mennesker skilles, som
> er meget værdifuldt. Det sker måske ikke i dag, men måske om noget
> tid...
Ja det er det jeg håber på at der med tiden kommer 'orden' på alt
dette rod.
> Mine børn er ved at lære nogle meget værdifulde ting, via min eks
> kæreste. Han er jo et dejligt menneske, og han kommer og tager dem
> med i svømmehallen, og om ikke så lang tid tager hans forældre, han
> selv og hans nye partner (mine) børn med på en heldagstur til
> Knuthenborg. Dette lærer også mig meget, men især mine børn.
Jeg ville godt kunne gøre det samme med hans storesøster på snart 14
som jeg jo boede sammen med i næsten 7 år, men indtil videre kan dette
ikke lade sig gøre.. jeg håber dog det kommer.
> Relationerne mellem mennesker forsvinder ikke - blot fordi to voksne
> holder op med at elske hinanden. Jeg er så glad for dette, synes det
> er så stort af ham og hans forældre og hans nye partner.
Det er sgisme også flot!
Dejligt at høre om de slags, det giver sgu håb.
SNIP
> Jeg er enig. Som forælder skal man også huske på dit udemærkede
> ordsprog, eller hvad jeg skal kalde det "monkey see, monkey do".
> Hvis jeg f.eks. definerede min verden så snæver, som kun omfattende
> mine børn, og uden hensyntagen til mig selv - så ville jeg være et
> fattigt, tomt og forringet eksempel.
Netop
> I stedet viser jeg dem, at det er muligt at uddanne sig, at vise
> sine følelser, at gennemleve store omvæltninger, at gøre "selviske"
> ting og alligevel rumme hinanden.
Ahh... som taget ud af min mund.
> > Og nej man bliver nok endda mere følelsmæssig når man har børn.
>
> Ja, gør man ikk'.
> Det synes jeg jo *S*
Ja og det er bestemt ikke dårligt
SNIP spørg barnet
> Vi kan være så bange for svaret, at vi ikke tør stille spørgsmålet
SNIP
Ja det er lige det jeg har hende 'mistænkt' for. Hun har det da ikke
nemt det ved jeg godt.
SNIP
SNIP
> Åh, ja - hvis blot børn havde "sproget"... altså jeg tænker på:
> Hvis han kunne fortælle sin mor, at han elsker hende, at han ved hun
> ikke har så megen tid, at der er meget andet i hendes liv - og at du
> har plads og tid og overskud lige nu - og at derfor vil det gøre ham
> glad at få lov at bruge dig og dit overskud i denne tid, også så hun
> kunne få lidt mere tid og derfor måske få lidt mere overskud til
> både de andre børn og ham selv.
Ja man kan jo godt forsøge at snakke med ham på hans præmisser. Jeg
forsøger i alle tilfælde så godt jeg kan at tage en snak med ham om de
lidt mere 'svære' ting. Han er dog 'bange' for at såre sin mor eller
gøre hende vred. Det kan jeg tydeligt mærke på ham og så har jeg
trukket 'følehornene' til mig igen for jeg vil netop ikke at han skal
have det skidt med alt dette der foregår lige nu. Nogen gange er det
desværre bare umuligt ikke at sige noget der er 'uheldigt' fordi man
ikke kan komme udenom sandheden, med nogle af de ting han spørger om.
Netop derfor ville jeg ønske hun og jeg i det mindste kunne snakke
sammen, så vi kan få føles fodlags i det der for et barn er vigtigt,
nemlig aftaler omkring højtider og somerferie og lignende.
SNIP
> Det er vel dér, hun er lige nu. Jeg tror på, at når du har elsket
> hende, når du engang har valgt hende - så har hun også nogle
> værdier, nogle kvaliteter. Ligesom min eksmand... han var faktisk
> værd at elske, på trods af hans alkoholisme og dårlige baggrund og
> mangelfulde forudsætninger - og på trods af alt det han ikke gør/kan
> i dag for sine børn.
Ja gu har jeg elsket hende. man finder sig ikke i så meget for sjov
som jeg i sin tid gjorde*G*
> Et eller andet sted er det jo ikke kun hendes tillid der skal
> genoprettes - det er også din. Din mistillid og din smerte og sorg
> ligger og også lige under overfalden. Har du f.eks. tillid til, at
> hvis du giver hende lidt tid, så vil hun igen spørge jeres søn, og
> igen give mere plads til jeres søns og dit forhold?
Nej det har jeg ikke. Eller jo måske men det går for ælangsomt for
ham, hvis du forstår. Jeg synes ike man skal trække 'pinen' ud
længere end allerhøjeste nødvendigt.
> Hvordan tror du, at hun ville reagere, hvis du sagde til hende, at
> du prøver at genoprette din tillid til hende, og at du vil forsøge
> at vente, til hun er parat til at give dig den tid med jeres søn,
> som du sådan længes efter?
Lige nu ville hun betragte det som e sejr og sige til sig selv HA han
er alligevel bare en vatpik jeg kan skalte og valte med som med tøsens
far. Så den vej er lige nu no go for mig.
> At du har en masse overskud nu, som du gerne vil give til jeres søn,
> så det bliver til glæde også for hende, og at det er meget svært for
> dig, ikke at kunne gøre det i denne tid, at det er en sorg for dig,
> at du lever med et dagligt savn - men at du alligevel er parat til
> at give hende lidt tid, lidt ro - at du er parat til at vise hende
> lidt tillid, og at du håber I kan finde en balance i jeres (hendes
> og dit) forhold, så I sammen kan vise jeres potentiale som forældre.
Tjah.. nu har dette stået på siden okt sidste år og det er for knægten
temmelig lang tid. Han savner 'de gamle dage' som han siger. Og han
siger han tænker på den tid tit og ofte. Så tide er et problem kan man
sige, da jeg siden december forgæves har forsøgt at få hende i tale.
Til sidst følte jeg mig nødsaget til at gøre noget fordi jeg kunne
mærke på min søn at han havde det skidt med tingenes tilstand.
> Selv mens jeg skriver dette, føler jeg, at det er en overordentlig
> stor mundfuld. Det vil være enormt krævende for dig, det er jeg slet
> ikke i tvivl om. Et eller andet sted, sidder jeg udenfor mig selv og
> tænker, hvordan kan jeg foreslå dig dette - det er så hårdt. Så tag
> det ikke som andet end mine tanker, og brug kun det du kan.
Jamen det gør jeg da
SNIP
> Det har du jo ret i. Men det er altså en meget svær erkendelse for
> en mor. Det skal jo vendes lidt på hovedet. Det er ikke fordi hun
> pludselig er en ringere mor, det er fordi du i netop denne tid har
> mere at give af. Og det hun har at give - det skal hun dele ud på
> tre børn. Ikke at hun ikke kan rumme så megen kærlighed, at børnene
> kun elskes en trediedel - det er ikke det jeg mener, man kan sagtens
> elske alle sine børn fuldt og helt. Jeg mener hendes tid, hende
> overskud, hendes indre ro, hendes kærlige arme - hun er kun et
> menneske, og der er nu engang tre børn (ligesom hos mig *S*). Hos
> dig kan han få den luksus, den glæde at være centrum, at være en
> ener, at få din udelte opmærksomhed...
Ja der er nu 4 (!) børn da manden datter på 10 også bor der *G*
Det er jo lige det med voksenkontakten jeg har en helt klar
fornemmelse af er vigtig for min dreng lige nu. Og den er hun ikke i
stand til at give ham, derfor er det en form for kompensation jeg
tilbyder i alle tilfælde til min egen søn og delviost ti min stedatter
på snart 14.
SNIP
> Hvor er det stort, ja jeg får helt gåsehud. Det er et smukt træk, at
> du kan se deres behov og se ud over dine egne for en stund. Hun
> kunne få megen glæde af dig, og finde megen styrke i jeres fælles
> forældreskab - hvis I kunne skabe en god relation til hinanden.
Sådan ser jeg også på det. Jeg er glad for børn og alle de unger har
hver deres ting som jeg holder af og jeg mener at det vil være i min
søns interesse at de indimellem blev 'aflastet'
SNIP
> Ja - du lyder jo som min far *stort smil*
LOL... jeg håber det er godt *G*
SNIP
> Det er så dejligt at læse... ja, nu har jeg skrevet på dette indlæg
> i timer efterhånden *SS*
Det tog mig flere dage at besvare dit *G*
> Og i mellemtiden har jeg så ringet til mine børns far - og sagt, at
> jeg godt ved, at sommertiden er en travl tid (han er
> turistchauffør), så jeg ville lige høre, om han har husket vores
> datters fødselsdag imorgen. Og det har han! *S*
*SSS*
> Jeg fortalte også, hvordan jeg har observeret, at vores søn går
> ligesom ham - og at det var dejligt at se. Og deres far blev så glad
> og snakkede om nogle ting han har liggende til den yngste, jeg kunne
> høre glæden i hans stemme... hmm... hvorfor gør man noget så svært,
> når det er så nemt at sprede lidt glæde, som så stråler tilbage til
> én selv...
Jamen jeg sidder her og har det helt godt, har endda fortalt min sæn
lidt om nogen af de gode ting der var ved at være sammen som en
familien i sin tid og det var dejligt at kunne finde noget positivt at
sige om hans mor for en gangs skyld
SNIP en masse hvor vi er enige *G*
> Hans mor skal nok bare lige have lidt tid til at se og mærke, at du
> nu er helt og fuldt "tilbage" igen, at du har dette overskud...
> måske...
Tjah.. desværre har jeg en ret klar fornemmelse af at hun har ligget
lidt på lur om jeg dog ikke gjorde noget der kunne gøre at hun kunne
'slippe af' med mig. *suk*
SNIP
> Jeg har nu heller ikke være alene - jeg har så at sige, ikke fået
> lov at dø i synden.
Tjah havde vi ikke haft min sæøn tilfælles havde jeg aldrig set den
kvinde igen *G*
SNIP
> Som du kan læse, så kan du betyde en verden af forskel - selv hvis
> du skulle have så vanskelig vilkår som min far og jeg havde. Du kan
> faktisk gøre hele forskellen, i visse perioder af din søns liv (også
> hans voksenliv) - og det er det jeg læser i dit indlæg, i dine ord.
> Du ved det, du vil så gerne, og det gør så ondt på dig, når du ikke
> kan "komme til"...
Du rammer sgu hovedet på sømmet!
> Sidder og tænker på, hvor meget jeg har lært af min far, hvor vigtig
> en person han har været, hvor meget han egentlig har hjulpet mig -
> det er ikke så tit, at jeg rigtig får mærket efter. Der er ikke
> noget at sige til, at jeg kan/kunne mere, har/havde mere overskud
> end børnenes far - jeg har jo min familie, min far og mine søskende.
*SSSS*
> Nogle gange ser man ikke skoven for bare træer, der er en grund til,
> at jeg selv når jeg er allermest nede, alligevel kan gøre det
> rimeligt godt *S*
Samme her
> Lige i øjeblikket er min far i gang med at lære mig at "give slip".
> Min søn på 12 år, snakker om efterskole... og jeg er skræmt fra vid
> og sans, jeg får ondt indeni blot han nævner det - han taler også
> om, at han godt kunne tænke sig at tage en del af sin uddannelse i
> f.eks. USA. Jeg forstår pludselig, at den vidunderlige selvtillid,
> selvstændighed jeg lærer dem og elsker dem for - den har også en
> pris for mig *S*. Jeg skal begynde at give slip nu, og stole på, at
> det jeg har "puttet" ind i mine børn er godt og stærkt nok til
> at bære, når de lige straks flyver. Det er altså svært, bare at
> skrive det giver mig en klump i halsen. Jeg vil helst holde dem lige
> her, hos mig.
Jeg kneb lige en tåre for det er fuldstændig de samme tanker jeg tit
og ofte har gjort mig
SNIP om at give slip
> Kære Tomas. Jeg håber, at Lasses mor med tiden igen vil værdsætte
> dig og det du har at give jeres søn. Lasse er en heldig dreng, han
> vil altid vide, at hans far _vil_ han, ønskede og ønsker ham... så
> selvom du ikke får lov at komme rigtigt til nu, så giver du ham
> nogle vidunderlige gaver og sunde værktøjer til fremtiden...
Tak Søsser.. jeg havde faktisk brug for dether
)
> Søs, som godt kan se, at dette indlæg egentlig blev for langt...
Tjah life sucks for de andre skribenter *GGG*
Hilsen og tusind tak for at dele dine tanker med os(MIG)
Tomas O.