---

Hej,

Jeg har et lille begynderspørgsmål - vi (en kammerat og jeg) har for
nyligt erhvervet os en mindre motorbåd og har fået en havneplads hvor
vi også har fortøjret den.

Da vi lagde til havn anbefalede klubmedlemmerne at vi i fremtiden
benyttede faste fortøjninger.

Måske et dumt spørgsmål - men hvordan fungerer det med faste
fortøjninger. Binder man bare en løkke i den rette længde og lægger
den omkring klampen? Er der ikke risiko for at den ryger af når båden
ligger og vipper?

Mvh,
Micael Baerens
--------
Har du haft håndværkere, eller leder du efter en?
Kig ind forbi, og anmeld din håndværker på
http://www.find-haandvaerker.dk

---

Hej Michael,

Grundlæggende er det godt at have faste fortøjninger, under
hensyntagen til at de er lavet korrekt og kan virke efter
hensigten.
I eksemplet regner jeg med at det I har er en havneplads med to
fortøjningspæle ude i vandet og en bro nærmest stævnen.

Når I kommer ind til pladsen er det kun at tage farten næsten
helt af, lægge de to agterfortøjninger om pullerterne, sætte
motoren i gear igen og lade båden langsomt glide frem indtil den
ligger stille. Herefte kan I stille og roligt gå frem og sætte
forfortøjningerne på de forreste pullerter.
Båden vi nu ligge korrekt, let og lige til.
Agterfortøjningerne sættes fast på pælene så højt oppe som
muligt og forfortøjningerne selvfølgelig til broen, lige så
langt ude som pladsen er bred (samme afstand som mellem pælene).
Når agterfortøjningerne sættes øverst på pælene medfører det at
båden kan bevæge sig op og ned ved de skiftende vandstande.
Prøv evt. at tegne det op på papir, set fra siden og flyt
vandspejlet op og ned og indtegn båd og fortøjninger, så ser du
hvorfor det skal gøres sådant.
Bådens stævn skal være så langt fra broen at den ikke vil støde
imod uanset vandstanden.
De tovender som lægges over pullertner laves som
øjesplejsninger; men selvfølgelig afhænger det af pullertners
udformning. Det er en bedre og mere elegant løsning end at have
bundet et øje med et pælestik; men selvfølgeligt kan det bruges.
Kan du ikke splejse tovværk er der sikkert en som vil være
behjælpelig i havnen.
Er den plads som I har fået meget lang vil det ofte være en god
ide at lade agterfortøjningerne krydse.
Det vil også være formålstjenligt at indskyde et par Forsheda
gummi fjedre. Gammeldags metal fortøjningsfjedre er ikke at
anbefale, de kan støje væmmeligt og holde overnattende naboer
vågne.
På pælene kan det være en ide at sømme to store spir ned
ovenfra, om det er træpæle, som fortøjningernes øjer kan hænges
på når I sejler ud.
Tovværk som flyder rundt i vandet er noget rod og til ulempe.
Hænger øjerne på spirerne, er de lette at fange når man kommer
tilbage til pladsen.

Selvfølgelig kan en fortøjning falde af pullerten, under
uheldige omstændigheder, eller "nogen" kan hjælpe dem af.
Derfor er det en god ide at komme ned i havnen for at se til sin
båd ret ofte og lave aftaler med naborne om at I gensidigt ser
efter hinandens både.

Endeligt skal I have fortøjninger ombord i båden for anvendelse
når I anløber en anden havn. De skal være lange, minimum som
bådens længde, da I skal kunne tilpasse jer forholdene der.

Mvh/Harding

micaelbaerens@gmail.com skrev:
>Hej,
>
>Jeg har et lille begynderspørgsmål - vi (en kammerat og jeg)
har for
>nyligt erhvervet os en mindre motorbåd og har fået en
havneplads hvor
>vi også har fortøjret den.
>
>Da vi lagde til havn anbefalede klubmedlemmerne at vi i
fremtiden
>benyttede faste fortøjninger.
>
>Måske et dumt spørgsmål - men hvordan fungerer det med faste
>fortøjninger. Binder man bare en løkke i den rette længde og
lægger
>den omkring klampen? Er der ikke risiko for at den ryger af når
båden
>ligger og vipper?
>
>Mvh,
>Micael Baerens

---

"Harding E. Larsen (slet WVY30)" <harding@WVY30larsen.tdcadsl.dk> skrev
i en meddelelse news:11503805580.450653371468629@dtext.news.tele.dk...
> Hej Michael,

klip

> Agterfortøjningerne sættes fast på pælene så højt oppe som
> muligt og forfortøjningerne selvfølgelig til broen, lige så
> langt ude som pladsen er bred (samme afstand som mellem pælene).
> Når agterfortøjningerne sættes øverst på pælene medfører det at
> båden kan bevæge sig op og ned ved de skiftende vandstande.

Hej Michael (og Harding)

For at båden kan bevæge sig op og ned ved skiftende vandstande, skal
fortøjningerne selvfølgelig sættes fast på pælene, så de er vandrette
ved normal vandstand.

--
Med sejlerhilsen
Henning _/) _/) _/)
www.frivagt.dk

---

Hej Henning,

De behøves ikke at være den bedste løsning.
Afhængig af hvor stramme fortøjningerne er og hvor lange de er,
har du ved din løsning et spillerum som begrænses heraf og
selvfølgelig forholdene med hvor meget vandstandsændring der
forekommer på pladsen.

Det er jo ofte at vi i Kastrup ser både som er fortøjet som du
anviser og ved lavvande hænger de kraftigt i fortøjningerne og
ved højvande trækkes båden ned i vandet.
Ved de små broer der er omkring 0,5 høje ses somme
tider "sunkne" både. De kunne ikke komme med op ved højvande og
blev bordfyldte og "sank".
Det går ud på, inden for de rammer bådpladsen tillader, og heri
indgår både broens højde pladsens længde pælenes højde og
afstandene til fastgørelsespunkterne på båden, samt pullertners
højde over vandspejlet og endelig udsvinget i
vandstandsændringen de mange faktorer som skal tages med i
vurderingen.
Vi kan have op til 1 meters vandstandsændring i Kastrup og at
lægge en forfortøjning på f.eks. 1 meter til
fastgørelsespunkterne på hhv. pullert og bro ved
middelvandstanden, hvor fortøjningerne kunne tænkes at være
vandrette, og båden dermed ligger i passende skridt afstand til
broen.
Er bådejeren ikke opmærksom på vejrforandringerne og kan
konkludere hvilken indflydelse det har på vandstandsændringer,
vil han få nogle grumme oplevelser.
Vi har i havnen tre forskellige højder på broer. De har i
forhold til vandstandsændringerne hver deres fordele og ulemper
og bådejerne der ligger her.
Derfor er det en god ide at optegne senarierne op et stykke
papir og vurdere tovlængder og fastførelsespunkter for hele
spektret af vandstandsændringer.
Det går ud på at at have størst mulig længde på tovene som
muligt og også at båden ikke i nogen situation kommer ind og
rører broen.
Dernæst vil det være bedst for ombordstigning om båden ved
lavvande ligger længst ude hvor det i den situation vil være
lettest at springe/kravle ombord. Når der er højvande gør det
til gengæld ikke noget at bådens stævn kommer ind over broen.
Herved er det lettere at trække sig op i forpulpittet.
Ligger man ved flydebro har man ikke de problemer som følge af
vandstandsændringer. Her er bådebroerne mange gange bygget for
lave; men her klares ombordstigning enten med en fast stige
monteret på broen eller monteret/påsat i stævnen.
Jeg har en sådan frontstige ombord som vi anvender når vi kommer
til havne med flydebroer om det er nødvendigt.
Da der er bovspryd på båden kan dette gå helt ind og måske lidt
ind over broen og stigen monteres fra pulpittet ned på siden
således at det også trykker/træder på bovspryddet. Med den
montering kommer det ikke ind over broen og evt. kan blive slået
af om der skulle komme bølger i havnen der får stævnen til at
bevæge sig op og ned.
Rækken af råd i forskellige fortøjningssituationer kan vi alle
bidrage med ud fra vores mange oplevelser og erfaringer gennen
mange år som bådejer.
Det er som regel den situation, at lægge til, som "beundres og
kommenteres" mest/ofte af såvel andre bådejere som besøgende i
havnen.
Det gør jo ikke noget at det foregår uden for stor tumult, i
hjemhavnen bør fortøjningerne være fæstet fast til bro og pæle
og ligge på en sådan måde at de er meget nemme at tage fat i.

Endeligt så har mange haven indført i deres reglement at der
skal laves indhalere i hver side fra pælene og ind til broen. De
er gode at kunne tage fat i ved sidevind for man bruger da ikke
bådsmandshagen til at støde fra/trække i nabobådene. Det er en
skrækkelig uskik og afstedkommer ofte skader på disse nabo både.

Har man gode og brede pladser så kan man montere et sæt fendere
på indhalerne. Herved undgår man at have fendere fast monteret
på båden Fendere samler skidt og når de kører frem og tilbage på
grund af vind og bådens vuggen så slides fribordet. Det ses især
på farvede både.

Mvh/Harding



Henning Rasmussen <henningrasmussen1@hotmail.com> skrev:
>Hej Michael (og Harding)
>
>For at båden kan bevæge sig op og
>ned ved skiftende vandstande, skal
>fortøjningerne selvfølgelig sættes
>fast på pælene, så de er vandrette
>ved normal vandstand.
>
>--
> Med sejlerhilsen
>Henning _/) _/) _/)

---

"Harding E. Larsen (slet 39BYF)" <harding@39BYFlarsen.tdcadsl.dk> skrev
i en meddelelse news:11504433330.395973258971456@dtext.news.tele.dk...
> Hej Henning,
>
> De behøves ikke at være den bedste løsning.
> Afhængig af hvor stramme fortøjningerne er og hvor lange de er,
> har du ved din løsning et spillerum som begrænses heraf og
> selvfølgelig forholdene med hvor meget vandstandsændring der
> forekommer på pladsen.

Selvfølgelig, men der er spillerum for både høj -og lavvande.

> Det er jo ofte at vi i Kastrup ser både som er fortøjet som du
> anviser og ved lavvande hænger de kraftigt i fortøjningerne

Hvordan hænger dem, der har fortøjningerne i topppen af pælene?

og
> ved højvande trækkes båden ned i vandet.
> Ved de små broer der er omkring 0,5 høje ses somme
> tider "sunkne" både. De kunne ikke komme med op ved højvande og
> blev bordfyldte og "sank".

Er det meget korte pladser, i forhold til bådene, i har i Kastrup?

> Da der er bovspryd på båden

Et personligt spørgsmål: Hvad er det for en båd, du har?


--
Henning
Hotmail-adressen er kun til spam/junkmail

---

Hej Henning,

De hænger slet ikke for fortøjer man korrekt og har en plads der
er korrekt i forhold til bådens fribordshøjde er de forreste
fortøjningspunkter på broerne lavere end broens dæk. Det
afhænger meget af hvilken brohøjde som båden ligger ved.
Vi har tre brohøjder 0,5 meter 1 meter og 1,2 meter over daglig
vande.
Vi har mange pladser lige fra 2 x 7 meter og op til 4,5 x 16
meter.
Havnekontoret tildeler plads i forhold til bådens størrelse.

Jeg selv har en B-31 med bovspryd så den samlede længde er 10
meter på en 3,5 x 12 meter plads.
Alle fortøjninger er ca 2 meter og båden ligger normalt 30 cm
uden for broen. Pælene er ca 1,5 meter over daglig vande og
røret hvor forfortøjningerne fastgøres ca 70 cm over daglig
vande.
Ved lavvande ca 0,5 meter rykker båden sig udaf og ved højvande
ind over broen. Ved højeste højvande er vandstanden helt oppe
ved broens dæk.
Da er bådens bovspryd godt inde over broen.
Vores problem er kraftig vandstigning som følge af at vandet
skal presses mellem Kastrup- Dragør og saltholm på den anden
side ved hhv. østlige og vestlige vinde. Det giver stor stigning
og kraftig strøm helt op til 3 Kn.

Mvh/Harding



Henning Rasmussen <henningrasmussen1@hotmail.com> skrev:
>Hvordan hænger dem, der har
>fortøjningerne i topppen af pælene?

>Er det meget korte pladser, i
>forhold til bådene, i har i Kastrup?

>Et personligt spørgsmål: Hvad er
>det for en båd, du har?

>Henning

---

"Harding E. Larsen (slet WVY30)" <harding@WVY30larsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:11503805580.450653371468629@dtext.news.tele.dk...


> På pælene kan det være en ide at sømme to store spir ned
> ovenfra, om det er træpæle, som fortøjningernes øjer kan hænges
> på når I sejler ud.

Sådan nogle spidse syle i pælene er ikke gode ved højvande, hvis gasten er
uheldig.
Jeg vil mene, at de kan være decideret farlige for hænder, øjne og andre
legemsdele.
Det vil være bedre med en træklods formet som holder.

Mvh Jens

---

Hej Jens,

Lad os nu ikke gøre det til noget kardinalpunkt; men de store
spir behøves da ikke at være tilspidsede de få også med store
hoveder.
Alternativer med træklodsen kan da også i en eget uheldig
situation afstedkomme at personen får hånden ned mellem pæl og
træklodsens udkragning og derved brækker hånden o.s.v o.s.v.
Der kan siges meget for og imod på næsten alt, vi finder nok den
løsning som passer os bedst.
Det væsentlige med en form for ophæng til tovenderne er at de
ikke kommer til at flyde i vandet og bliver fanget af
forbipasserende bådes propeller. Det har jeg set og det
afstedkom både skade på båd og besætning og sådan noget
forårsaget af skødesløshed bør undgås.
Det var det væsentlige i budskabet, sikker ophængning.

Mvh/Harding

jetp <jetpFJERN@mail.dk> skrev:
>>
>Sådan nogle spidse syle i pælene er
>ikke gode ved højvande, hvis gasten er
>uheldig.
>Jeg vil mene, at de kan være decideret
>farlige for hænder, øjne og andre
>legemsdele.
>Det vil være bedre med en træklods
>formet som holder.
>
>Mvh Jens

---

"Harding E. Larsen (slet D4M34)" <harding@D4M34larsen.tdcadsl.dk> skrev i en
meddelelse news:11504401030.0431013708874595@dtext.news.tele.dk...
> Hej Jens,
>
> Lad os nu ikke gøre det til noget kardinalpunkt; men de store
> spir behøves da ikke at være tilspidsede de få også med store
> hoveder.

Ja, det er da rigtigt nok, og man kan da komme til skade med alting, når man
tager hænderne op af lommen
Mht. til træklods kan det bare være en afrundet liste skruet på
yder/inder-siden af pælen lidt højere end toppen.
Jeg har bare set de spidse tingester på toppen af pælene rundt omkring, og
det vil jeg gerne advare imod.

Mvh Jens

---

Hej Jens,

Det kan du have ret i og listeløsningen kan da bruges.
De spidse rustne tingester er en skændsel.
Når man har båd gør det ikke noget at man gør lidt ud af at
holde havnepladsen i god stand, især med det som man selv
tilføjer af hjælpemidler.

Mvh/Harding

jetp <jetpFJERN@mail.dk> skrev:
>Ja, det er da rigtigt nok, og man kan
>da komme til skade med alting, når man
>tager hænderne op af lommen
>Mht. til træklods kan det bare være en
>afrundet liste skruet på
>yder/inder-siden af pælen lidt højere end toppen.
>Jeg har bare set de spidse tingester
>på toppen af pælene rundt omkring, og
>det vil jeg gerne advare imod.
>
>Mvh Jens

---

<micaelbaerens@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:1150374958.097861.219870@y41g2000cwy.googlegroups.com...

KLIP

> Jeg har et lille begynderspørgsmål - vi (en kammerat og jeg) har for
> nyligt erhvervet os en mindre motorbåd og har fået en havneplads hvor
> vi også har fortøjret den.

Tillykke med nyanskaffelsen.

> Da vi lagde til havn anbefalede klubmedlemmerne at vi i fremtiden
> benyttede faste fortøjninger.

Det er helt klart den nemmeste løsning, da I ikke skal til at rode efter
fortjøninger osv.

> Måske et dumt spørgsmål - men hvordan fungerer det med faste
> fortøjninger.

Jeg vil nøjes med at fortælle om min løsning, da jeg sejler meget alene og
derfor skal "være alle steder" på en gang.

Jeg har som forfortøjning 2 nøje afpassede stykker tovværk med splejsede
øjer, der passer ned over forreste klys.

Som agterfortøjning har jeg valgt tovværk, der er fastgjort til 2 stk.
cementklodser (stolpejern), hvor selve montagejernet er bøjet om til øjer.

Disse tove glider over hver sin "rulle" og det ene tov er monteret med en
bøjle (wirelås), der virker som stop, så jeg kan give lidt gas.

Båden hæger således på agterfortøjningen uden på nogen måde at ramme broen
og jeg kan så rolig gå ud og lægge forfortøjningerne.

Motoren stoppes herefter og båden glider stille tilbage og ligger altid
perfekt i midten uanset ebbe/flod eller blæst.

--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~

---

"BJ" <mrbearSL@ETpost.tele.dk> skrev i en meddelelse
news:44916c94$0$2112$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...

Se evt. billeder i dk.binaer.motor

--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~

---

Det ser sku' meget smart ud, bjørn

Jeg kender udmærket det med at skulle være alle steder samtidig, når man
ankommer som solosejler (4 fortøjninger, en til at styre og en til lige at
holde fra, hvis der er sidevind = 6 steder på en gang) .

I den forbindelse har jeg lige en ekstraudfordring, som jeg har tænkt over i
nogle år, men aldrig kommet til en god løsning på:

Man har jo travlt når man går ind på pladsen men jeg vil egentligt helst
have agterfortøjningerne krydset. Det tager bare tid man ikke har og så er
det svært at bruge faste fortøjninger. - med mindre de har 2 øjer, så det
ene øje passer ukrydset og det andet øje (længere) passer når de er krydset.

Hvad gør I ved det ? Har i knækket den gåde ? Eller fundet en anden løsning
?

Bjarke


"BJ" <mrbearSL@ETpost.tele.dk> wrote in message
news:44916e5c$0$2086$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "BJ" <mrbearSL@ETpost.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:44916c94$0$2112$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Se evt. billeder i dk.binaer.motor
>
> --
> Bjørn J.
> ~~wear sunscreen~~
>

---

"Bjarke Christensen" <BjarkeMC@grevestrand.de(nej, det skal selvfølgelig
være med K da jeg er dansker)> skrev i en meddelelse
news:44919aba$0$60778$157c6196@dreader1.cybercity.dk...

KLIP

> Det ser sku' meget smart ud, bjørn

Tak, jeg har anvendt systemet på mine sidste 3 både.

> Man har jo travlt når man går ind på pladsen men jeg vil egentligt helst
> have agterfortøjningerne krydset.

Det har jeg.

> Det tager bare tid man ikke har og så er det svært at bruge faste
> fortøjninger.

På ingen måde med "mit" system.

> - med mindre de har 2 øjer, så det ene øje passer ukrydset og det andet
> øje (længere) passer når de er krydset.

Husk, mine agterfortøjninger "svæver i vandet" (klodserne/vægtene), så de
passer _altid_.

--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~

---

OK, er de så tunge at de kan holde en "brandstorm"? Jeg troede egentligt at
de var så korte at "klodsen" gik helt op mod blokken og sikrede at båden
ikke gik ind i broen. Eller hvad ? Har jeg misforstået det ?

Bjarke

"BJ" <mrbearSL@ETpost.tele.dk> wrote in message
news:44919eb7$0$2107$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
snip
>
> Husk, mine agterfortøjninger "svæver i vandet" (klodserne/vægtene), så de
> passer _altid_.
>
> --
> Bjørn J.
> ~~wear sunscreen~~
>

---

"Bjarke Christensen" <BjarkeMC@grevestrand.de(nej, det skal selvfølgelig
være med K da jeg er dansker)> skrev i en meddelelse
news:4491a643$0$60786$157c6196@dreader1.cybercity.dk...

KLIP

> OK, er de så tunge at de kan holde en "brandstorm"?

Ja.

> Jeg troede egentligt at de var så korte at "klodsen" gik helt op mod
> blokken og sikrede at båden ikke gik ind i broen.

Nej.

> Eller hvad ?

Wirelås....

> Har jeg misforstået det ?

Ja.

--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~

---

"Bjarke Christensen" <BjarkeMC@grevestrand.de(nej, det skal selvfølgelig
være med K da jeg er dansker)> skrev i en meddelelse
news:44919aba$0$60778$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> Det ser sku' meget smart ud, bjørn
>
> Jeg kender udmærket det med at skulle være alle steder samtidig, når
> man ankommer som solosejler (4 fortøjninger, en til at styre og en til
> lige at holde fra, hvis der er sidevind = 6 steder på en gang) .
>
> I den forbindelse har jeg lige en ekstraudfordring, som jeg har tænkt
> over i nogle år, men aldrig kommet til en god løsning på:
>
> Man har jo travlt når man går ind på pladsen men jeg vil egentligt
> helst have agterfortøjningerne krydset. Det tager bare tid man ikke
> har og så er det svært at bruge faste fortøjninger. - med mindre de
> har 2 øjer, så det ene øje passer ukrydset og det andet øje (længere)
> passer når de er krydset.
>
> Hvad gør I ved det ? Har i knækket den gåde ? Eller fundet en anden
> løsning ?
>
> Bjarke
>

Hej Bjarke,

Jeg er så heldig, at de faste øjer på agterfortøjningen passer på den
måde, at når jeg sejler ind på pladsen kan jeg lægge dem ned over de
forreste skødespil, så båden bremses inden stævnen rammer broen ... Når
jeg så har gjort forfortøjningerne fast, går jeg agterud og kan så
krydse agterfortøjningerne ...

En anden mulighed jeg har overvejet på en ny (og meget kort) plads er at
have en enkelt "nødbremse", f.eks. en/to ? ekstra agterfortøjning(er)
.... (i anden farve(?))... , som jeg evt. kunne sætte om det ene (evt
begge) skødespil og så efter at have gjort forfortøjningerne klar, fange
de to agterfortøjninger (evt. med bådshagen ... i min situation, kan jeg
nå dem fra agterdækket), som jeg gerne vil krydse ... Men jeg har endnu
ikke praktisk erfaring med det sidste ...

--
Flemming Torp
'kun en tåbe frygter ikke haven'

---

"BJ" <mrbearSL@ETpost.tele.dk> wrote in message
news:44916e5c$0$2086$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "BJ" <mrbearSL@ETpost.tele.dk> skrev i en meddelelse
> news:44916c94$0$2112$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> Se evt. billeder i dk.binaer.motor
>

Hvor mange motorer smider "Lady"'en pr sæson?

Møller

---

"Møller" <My@g2n.dk> skrev i en meddelelse
news:4491b4f5$0$84037$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

KLIP

> Hvor mange motorer smider "Lady"'en pr sæson?

Ingen Erik.

Hun bliver passet og plejet i alle ender og kanter..

--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~

---

"BJ" <mrbearSL@ETpost.tele.dk> wrote in message
news:4491b79a$0$2103$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Møller" <My@g2n.dk> skrev i en meddelelse
> news:4491b4f5$0$84037$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> KLIP
>
> > Hvor mange motorer smider "Lady"'en pr sæson?
>
> Ingen Erik.
>
> Hun bliver passet og plejet i alle ender og kanter..

UPS.

Så skulle du fjerne bagfortøjningen fra påhængsmotoren ;.)

Men jeg mente ikke at du havde en så lille påhængsmotor ?

Sejlbåden kan da ikke være din. ?

Møller

---

"Møller" <My@g2n.dk> said in news:4491d655$0$84019
$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk:

>
> "BJ" <mrbearSL@ETpost.tele.dk> wrote in message
> news:4491b79a$0$2103$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>
>> "Møller" <My@g2n.dk> skrev i en meddelelse
>> news:4491b4f5$0$84037$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>
>> KLIP
>>
>> > Hvor mange motorer smider "Lady"'en pr sæson?
>>
>> Ingen Erik.
>>
>> Hun bliver passet og plejet i alle ender og kanter..
>
> UPS.
>
> Så skulle du fjerne bagfortøjningen fra påhængsmotoren ;.)
>
> Men jeg mente ikke at du havde en så lille påhængsmotor ?
>
> Sejlbåden kan da ikke være din. ?
>
> Møller
>
>
>

Min påhængsmotor til dinghy'en hænger ligeledes på pushpitten men den har
sådan en fin vippeanordning så man kan undgå at den kommer i konflikt med
mine krydsede agterfortøjninger.
Det kan jo være at Lady af Vejle har samme vippeanordning på sin
påhænger.

Forresten kan jeg da anbefale fastliggere at lave guidelines med stop-
anordning en 1½ meters penge fra broen. Det gør det rigtig nemt, også når
man er alene eller når det piver ind med halvvind på pladsen, at lægge
til uden at drive sidelæns og uden at lave skader på den fine bro mens
maskinen sindigt snurrer i fremad........også selv om man ikke lige nåede
at smide agterfortøjningerne på pælene.

Jeg vil forsøge at poste en illustration af ordningen i dk.binaer med
titlen "guidelines".

--
Lars Holst

---

"Lars Holst" <delfinerne@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:Xns97E49F1CB8D925689lh236589@62.243.74.162...

KLIP

> Det kan jo være at Lady af Vejle har samme vippeanordning på sin
> påhænger.

Kunne jo være, men kan desværre ikke undersøge det.

Båden ligger ikke mere på pladsen.

--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~

---

"Lars Holst" <delfinerne@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:Xns97E49F1CB8D925689lh236589@62.243.74.162...

KLIP

> Jeg vil forsøge at poste en illustration af ordningen i dk.binaer med
> titlen "guidelines".

Fin tegning og disse guidelines kaldes vist for "pensionisttove"..

--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~

---

"BJ" <mrbearSL@ETpost.tele.dk> said in news:4492025f$0$2102
$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk:

>
> "Lars Holst" <delfinerne@yahoo.com> skrev i en meddelelse
> news:Xns97E49F1CB8D925689lh236589@62.243.74.162...
>
> KLIP
>
>> Jeg vil forsøge at poste en illustration af ordningen i dk.binaer med
>> titlen "guidelines".
>
> Fin tegning og disse guidelines kaldes vist for "pensionisttove"..
>

LOL
Tænk det vidste jeg ikke og det er nok lidt for tidligt for mig!!


--
Lars Holst

---

"Lars Holst" <delfinerne@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:Xns97E47925AF64F25689lh236589@62.243.74.162...

KLIP

>> Fin tegning og disse guidelines kaldes vist for "pensionisttove"..
>>
>
> LOL
> Tænk det vidste jeg ikke og det er nok lidt for tidligt for mig!!
>

Samme her, men således blev jeg belært, da jeg lavede samme til min første
(speed-)båd.

Jeg havde dog kun en "snor" på tværs og denne løb via 2 stålringe på
"pensionisttovene".

Den tværgående "snor" havde på midten monteret en stor karabinhage således
jeg ved at går frem på dækket kunne hægte den i forreste klys.

Perfekt system og jeg lå altid fast og sikkert mellem tovene, mens jeg
stille og rolig gjorde de faste fortøjninger fast.

Se evt. billede i dk.binaer.motor

--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~

---

"BJ" <mrbearSL@ETpost.tele.dk> said in
news:449282b9$0$2083$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk:

>
> "Lars Holst" <delfinerne@yahoo.com> skrev i en meddelelse
> news:Xns97E47925AF64F25689lh236589@62.243.74.162...
>
> KLIP
>
>>> Fin tegning og disse guidelines kaldes vist for
>>> "pensionisttove"..
>>>
>>
>> LOL
>> Tænk det vidste jeg ikke og det er nok lidt for tidligt for mig!!
>>
>
> Samme her, men således blev jeg belært, da jeg lavede samme til min
> første (speed-)båd.
>
> Jeg havde dog kun en "snor" på tværs og denne løb via 2 stålringe på
> "pensionisttovene".
>
> Den tværgående "snor" havde på midten monteret en stor karabinhage
> således jeg ved at går frem på dækket kunne hægte den i forreste klys.
>
> Perfekt system og jeg lå altid fast og sikkert mellem tovene, mens jeg
> stille og rolig gjorde de faste fortøjninger fast.
>
> Se evt. billede i dk.binaer.motor
>

Det er jo så ikke præcist det jeg har lavet.
Den løsning du viser (som jeg håber er den der kaldes pensionisttove) i
dk.binaer.motor vil jo ikke bremse bådens fremfærd som min løsning gør.

Pyha........(tørrer sved af panden)....betyder det så at min løsning ikke
er en "pensionistløsning"?


--
Lars Holst

---

"Lars Holst" <delfinerne@yahoo.com> skrev i en meddelelse
news:Xns97E47DC6183E625689lh236589@62.243.74.162...

KLIP

>> Se evt. billede i dk.binaer.motor
>>
>
> Det er jo så ikke præcist det jeg har lavet.

O.k.

> Den løsning du viser (som jeg håber er den der kaldes pensionisttove) i
> dk.binaer.motor vil jo ikke bremse bådens fremfærd som min løsning gør.

Nej, der er ingen bremse, men blot sikkerhed for, man ikke "skrider ud" til
nogen af siderne.

Samtidig kan du sejle lidt til og være klar på fordækket til at sætte
karabinhagen fast.

> Pyha........(tørrer sved af panden)....betyder det så at min løsning ikke
> er en "pensionistløsning"?
>

Jeg tror ikke du/jeg slipper. Guidelinierne er netop "pensionisttovene" alt
andet tillæg må være livrem og seler..)

--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~

---

Det vil jeg nu tillade mig at ignorere. Kommer man som solosejler ind i en
kraftig side vinde og pladserne på siderne er tomme, så er det altså ret
praktisk at have noget er holde fast i, så ikke man glider ad pommeren til,
hvis men ikke lige får fat i alle fortøjningerne i første sekund.

Guideliner har jeg altid minimum på den ene side af pladsen. Om men så
vælger at lave det på begge og laver et tværtorvet på to løbekatte (det
kalder jeg et solo-sejler tov) det er jo et temperamentsspørgsmål.

/Bjarke


"BJ" <mrbearSL@ETpost.tele.dk> wrote in message
news:44928794$0$2091$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
snip

> Jeg tror ikke du/jeg slipper. Guidelinierne er netop "pensionisttovene"
> alt andet tillæg må være livrem og seler..)
>
> --
> Bjørn J.
> ~~wear sunscreen~~
>

---

Lars Holst <delfinerne@yahoo.com> said in
news:Xns97E49F1CB8D925689lh236589@62.243.74.162:

> "Møller" <My@g2n.dk> said in news:4491d655$0$84019
> $edfadb0f@dtext01.news.tele.dk:
>
>>
>> "BJ" <mrbearSL@ETpost.tele.dk> wrote in message
>> news:4491b79a$0$2103$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>>
>>> "Møller" <My@g2n.dk> skrev i en meddelelse
>>> news:4491b4f5$0$84037$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>>>
>>> KLIP
>>>
>>> > Hvor mange motorer smider "Lady"'en pr sæson?
>>>
>>> Ingen Erik.
>>>
>>> Hun bliver passet og plejet i alle ender og kanter..
>>
>> UPS.
>>
>> Så skulle du fjerne bagfortøjningen fra påhængsmotoren ;.)
>>
>> Men jeg mente ikke at du havde en så lille påhængsmotor ?
>>
>> Sejlbåden kan da ikke være din. ?
>>
>> Møller
>>
>>
>>
>
> Min påhængsmotor til dinghy'en hænger ligeledes på pushpitten men den
> har sådan en fin vippeanordning så man kan undgå at den kommer i
> konflikt med mine krydsede agterfortøjninger.
> Det kan jo være at Lady af Vejle har samme vippeanordning på sin
> påhænger.
>
> Forresten kan jeg da anbefale fastliggere at lave guidelines med stop-
> anordning en 1½ meters penge fra broen. Det gør det rigtig nemt, også
> når man er alene eller når det piver ind med halvvind på pladsen, at
> lægge til uden at drive sidelæns og uden at lave skader på den fine
> bro mens maskinen sindigt snurrer i fremad........også selv om man
> ikke lige nåede at smide agterfortøjningerne på pælene.
>
> Jeg vil forsøge at poste en illustration af ordningen i dk.binaer med
> titlen "guidelines".
>

Jeg tror at med al den trafik der er i dk.binaer vil det være mere
hensigtsmæssig at jeg poster tegningen over mine guidelines i
dk.binaer.motor
Det er hermed gjort.

--
Lars Holst

---

> Jeg vil forsøge at poste en illustration af ordningen i dk.binaer med
> titlen "guidelines".
>
> --
> Lars Holst

Hej Lars

Fin tegning, skal det forstås sådan at, det, skal vi kalde det omvendt Y
skal fange
båden i en slags "ruse" ca. 1 1/2 m. fra land og stoppestikket kan ikke
glide
på guidelinen, eller er der noget jeg har misforstået. Systemet da godt ud,
måske
skulle man overveje en sådan løsning.
En anden løsning jeg har set på havnen er næsten den samme bortset fra, at
der
hvor du har et pælestik med lås er der en karabinhage som bliver hægtet på
et
øje på båden. På guideline er monteret sjækkel eller kovs hvor linen kan
løbe mellem de to pæle, når man så sejler ud trækker man linen med ud til
yderste pæle og hægter karabinhagen af, når du så kommer ind hægtes
Karabinhagen
på derved har man altid styr på næsen.
Jeg selv bruger ingen af de to måder (endnu) idet mine agterfortøjninger er
præcis
så lange at når de er krydset er bådens stævn en lille meter fra broen og så
er det tid
at sætte forfortøjningerne, jeg skal da lige bemærke at jeg har guidesline
det giver
trods alt en hvis sikkerhed/beskyttelse over for naboerne.

Mvh/Torben H

---

"Torben Henriksen" <torbh@mail.tele.dk> said in
news:449419b3$0$27583$edfadb0f@dread11.news.tele.dk:

>
>
>> Jeg vil forsøge at poste en illustration af ordningen i dk.binaer med
>> titlen "guidelines".
>>
>> --
>> Lars Holst
>
> Hej Lars
>
> Fin tegning, skal det forstås sådan at, det, skal vi kalde det omvendt
> Y skal fange
> båden i en slags "ruse" ca. 1 1/2 m. fra land og stoppestikket kan
> ikke glide
> på guidelinen, eller er der noget jeg har misforstået. Systemet da
> godt ud, måske
> skulle man overveje en sådan løsning.
> En anden løsning jeg har set på havnen er næsten den samme bortset
> fra, at der
> hvor du har et pælestik med lås er der en karabinhage som bliver
> hægtet på et
> øje på båden. På guideline er monteret sjækkel eller kovs hvor linen
> kan løbe mellem de to pæle, når man så sejler ud trækker man linen med
> ud til yderste pæle og hægter karabinhagen af, når du så kommer ind
> hægtes Karabinhagen
> på derved har man altid styr på næsen.
> Jeg selv bruger ingen af de to måder (endnu) idet mine
> agterfortøjninger er præcis
> så lange at når de er krydset er bådens stævn en lille meter fra broen
> og så er det tid
> at sætte forfortøjningerne, jeg skal da lige bemærke at jeg har
> guidesline det giver
> trods alt en hvis sikkerhed/beskyttelse over for naboerne.
>
> Mvh/Torben H
>
>
>
>
>
>
>
>

Tak for roserne af mine tegnekundskaber.
Jeg har aldrig følt mig som nogen arvtager efter Picasso og det fremgår
vist tydeligt.

Du har forstået tegningen rigtigt.
"Landingen" bliver blød med mindre man har lodret stævn fordi opskudet i
båden vil få båden til at forsøge at krybe over linen.

Men man skal have overdrevent meget fart på hvis båden skal lykkes i det
og gå videre op over linen og ind på kajen.
Man behøver ikke bekymre sig om nogen sjækler eller fortøjninger
overhovedet. Alt kan bindes efter "landing".
Man sigter bare ind mellem pælene som er tæppebeklædte og herefter vil
"pensionistsnorene" rette båden ind og stoppe den og så lader man bare
maskinen stå i et minimum af fremaddrift og båden bliver hvor den er mens
man sikrer fortøjninger.

Venligst
--
Lars Holst

---

"Møller" <My@g2n.dk> skrev i en meddelelse
news:4491d655$0$84019$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

KLIP

> Sejlbåden kan da ikke være din. ?

Ups ... mente du sejlbåden, nej den er ikke min..

--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~

---

"BJ" <mrbearSL@ETpost.tele.dk> wrote in message
news:4491eada$0$2087$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>
> "Møller" <My@g2n.dk> skrev i en meddelelse
> news:4491d655$0$84019$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> KLIP
>
> > Sejlbåden kan da ikke være din. ?
>
> Ups ... mente du sejlbåden, nej den er ikke min..

Det kunne jeg da heller ikke forstå, med den fortøjning

På den lille motorbåd ser det fint ud

Møller

---

"Møller" <My@g2n.dk> skrev i en meddelelse
news:449269b9$0$84031$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...

KLIP

>> > Sejlbåden kan da ikke være din. ?
>>
>> Ups ... mente du sejlbåden, nej den er ikke min..
>
> Det kunne jeg da heller ikke forstå, med den fortøjning

Nej vel...

> På den lille motorbåd ser det fint ud

Af hjertet tak..

--
Bjørn J.
~~wear sunscreen~~

---

Hej Harding og BJ,

Mange tak for svarene, og et par gode forklaringer - det lyder jo
ganske nemt og nogenlunde betryggende

Harding E. Larsen skrev:

> Hej Michael,
>
> Grundlæggende er det godt at have faste fortøjninger, under
> hensyntagen til at de er lavet korrekt og kan virke efter
> hensigten.
> I eksemplet regner jeg med at det I har er en havneplads med to
> fortøjningspæle ude i vandet og en bro nærmest stævnen.

Mvh,
Micael Baerens
--------
Har du haft håndværkere, eller leder du efter en?
Kig ind forbi, og anmeld din håndværker på
http://www.find-haandvaerker.dk

---

Bjarke Christensen (nej, det skal selvfølgelig være med K da jeg er
dansker) skrev:

> Det ser sku' meget smart ud, bjørn
>
> Jeg kender udmærket det med at skulle være alle steder samtidig, når man
> ankommer som solosejler (4 fortøjninger, en til at styre og en til lige at
> holde fra, hvis der er sidevind = 6 steder på en gang) .
>
> I den forbindelse har jeg lige en ekstraudfordring, som jeg har tænkt over i
> nogle år, men aldrig kommet til en god løsning på:
>
> Man har jo travlt når man går ind på pladsen men jeg vil egentligt helst
> have agterfortøjningerne krydset. Det tager bare tid man ikke har og så er
> det svært at bruge faste fortøjninger. - med mindre de har 2 øjer, så det
> ene øje passer ukrydset og det andet øje (længere) passer når de er krydset.
>
> Hvad gør I ved det ? Har i knækket den gåde ? Eller fundet en anden løsning

Hej.

Jeg er også hovedsaglig solosejler og har en 21 fods sejlbåd. Jeg
bruger følgende system:

Mine agterfortøjninger lange nok til at nå fra pælene og op til
broen. Det første jeg gør når jeg skal ud at sejle er, at binde den
agterfortøjning op, der er mindst vigtig i forhold til vindretningen,
og binde den fast på broen. Dette gør at jeg kun har én
agterfortøjing at holde styr på når jeg skal ind og ud. Desuden
bruger jeg den "udspændte" fortøjning til at hive båden frem og
tilbage, hvis det er nødvendigt.

Mvh
Andreas.