Erik Ginnerskov skrev:
> Nu viser det sig bare, at scriptet er usikkert at bruge og jeg
> vil derfor have lavet det om, så kun kan vælges mellem et
> forud defineret antal css-filer:
Det er en udmærket strategi - da man så har rimelig sikkerhed for
at der ikke kan vælges ikke-eksisterende css-ark. For
fuldstændighedens skyld vil jeg dog lige nævne at man godt kan lave
en sikring der alene blokerer for eksterne referencer til filer
eller kode. Det kan gøres ved at tjekke at værdien fra querystring
ikke indeholder specialtegn (primært <, >, /, & og ").
> Efterfølgende indlæses css på denne måde i sidens head:
>
> <link href="<%Server.Execute(style)%>" rel="stylesheet"
> type="text/css" />
Fejlen ligger her. Server.Execute beder serveren om at køre
indholdet af variablen style som en asp-side - det giver ikke
mening. Du skal bare udskrive variablen style:
<link href="<%= style %>" rel="stylesheet" type="text/css" />
(evt.:
<link href="<%= Server.HTMLencode(style) %>" rel="stylesheet"
type="text/css" />
> Scriptet er et forsøg på omskrivning af det velfungerende
> script, jeg bruger til dynamisk include [1].
Forskellen mellem dynamisk include og dit css-valg-script er at du
i førstnævnte skal have indholdet af filnavnet hentet af asp-
parseren, mens du i css-scriptet bare skal udskrive filnavnet
(hvorefter browseren henter indholdet).
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på
http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html