Dynamisk havekunst
Ass.Kirkegaard har skrevet til min bror om det Warmingske
familiegravsteds misligholdelse som forklaring på metalskilt opsat ved
gravene om hjemfaldelse, og jeg har derfor haft møde med gartneren ved
gravstedet og diskuteret fremtidig sanering af vildnisset.
Min have kort derfra får også ry for misligholdelse, fordi management
sker i tråd med Danmarks eneste internationale kendte
universitetsbiolog, Eugenius Warming, botanikprofessor, hvis stadig
benyttede lærebøger omfatter "Plantesamfund" hvor han analyserede (og
skabte) PLANTEØKOLOGI i tråd med hans kristne popularisering af
Darwins "den stærkestes ret" (han døde 1924 og fik en stribe berømte
børn, gift Prytz, og min farfar, der blev innovativ provo-professor i
nationaløkonomi.Da jeg var barn var deres gravsted præget af vinca,
tulipaner og anden bedsteborgerlig kirkegårdsflora, og min fars
interesse var især kemikalier til at holde de hvide marmor-gravsten
læselige, da de under hængebirken sortner af skimmelsvamp.
De senere år har vedbend kæmpet sejrrigt mod de udanske
vinca-blomster, og siden har skvalderkål og violer kæmpet sejrrigt mod
vedbend-planterne, helt i økolog-Eugenius fri ånd.
Jeg forstår godt, at kirkegårds-gartneren har oplevet den
darwinistiske økologi som sjusket og har grebet ind, for
normaldanskeren ser jo skvalderkål som ukrudt, og tænker ikke som
Eugenius og følgende Nietzsche-læremester kreativt.
"What is a weed? A plant whose virtues have not been
discovered". Ralph Waldo Emerson, Fortune of the Republic,1878
Min japanske kone har lavet fremragende mad med skvalderkålen i min
have, men jeg har ladet denne flora-kæmpe fortrænge med den endnu
frodigere slyngplante, Arkitektens trøst, som undertiden gør min have
til en urskov , så mine moddebatører på internettet bebrejder mig at
jeg har ladet haven "springe i skov" og forklarer bankens nærighed
med lån ved, at de regnskovsagtige lianer af denne vækst, gør haven
højt tilgroet, så folk ikke kan se ind på plænen.
Dette har sammenhæng med, at lejerne ikke solbader, som jeg, man når
jeg skal have gæster og mere lys, så griber jeg den lille, handy
Silvan-ukrudtsbrænder og på få minutter er "de kødædende aggressive
arkitektens-trøst-fangarme" trængt tilbage til status quo.
Da Ass.Kirkegaards gartner Sandberg og jeg aftalte arkitektens trøst
som dominerende vækst på familiegravstedet, fik jeg ikke spurgt om
sådan moderne lugemetode er for uærbødig på en kirkegård?
Selvom kirkegårdsafsnit F har to botanikere, Wahl og min oldefar, er
der slet ingen botaniske seværdigheder i denne centrale og af
rundvisninger gennemvandrede kirkegårds-del.
Jeg ville finde genskabelse af økologisk kamp mellem konkurerende
plantearter en tiltrængt seværdighed - og ligesom kirkegårdsens ældste
træ, elmen på hjørnet af Nørrebrogade og Kapelvej er gået helt ud og
er overgroet med smukkere grøn efeu, er der håb om, at arkitektens
trøst vil ad åre gøre indhug i hængebirkens fotosyntese, så en
lignende statisk seværdighed kan opstå her.
Men om de vidunderligt mange (skov?) mus på gravstedet vil blive ved
at færdes der i såfald, ved jeg ikke.
Gartneren foreslog som nyplantet bunddækning den danske
naturmedicin-plante, "lægekulsukker" , hvilket jeg og min
botanikstuderende søn bifalder - hvis noget klassisk dansk flora med
vilterhed og dramatik kan gro under en birk, foreslår jeg, at også
sådant overvejes, fx ærtefamilien, snerle, burresnerre eller lignende
slyngplanter. (eller den insekt-ædende soldug?)
Kirkegården har vist verdensrekord i eksotiske træer (og nordeuropæisk
gingko-træ-rekord, også en naturmedicinsk plante) og den har extremt
mange katedralagtige "sørgende træer", hængeask, hængebøg, hængeeg,
blodeg, grædepil osv, så lidt opadstræbende dynamik vil være en
tiltrængt fornyelse - måske botanikprofessor Wahls ætlinge er med på
det, og et tempereret regnskovsbælte over til hans nærliggende grav
kan etableres.
Med venlig hilsen Bo Warming, Bjelkes Alle 46, 2200 N, 35861000
|