Man vælger sindsyg-adfærd, når mobning gør voldelig eller genial
Ikke alle valg er så bevidste som politisk stemmeafgivning.
Ofte styrer følelser og underbevidsthed vor vilje,
og de mange små justeringer af din personlighedsudvikling gennem
aldrene kan i visse tilfælde være aparte, så nogen vil kalde dig
sindsyg.
Lægerne har ingen objektivitet eller hjerne-molekylær indsigt, som kan
bruges til andet end symptombehandling.
Konsekvent logik præger ikke diagnoser, for reelt er der en normal
masse, der kæmper om høj plads i hierakiet, og de udstødte lav-rang
personer dumpes i forskellige "affalds-spande" fx kriminel,
alkoholiker, narkoman - og psykose-ramt. Der er overlap mellem
afviger-båsene.
Mobning eller jantelov kan være subtil og verbal, eller hårdhændet og
voldelig, og hos dyr taber visse hanner rivaliserings-kampe om
territorie og hunner og bliver derved fredløse på rovdyrbefængt
usikkert og mad-fattig wildwest-udørk.
Gennemsnitsmenneskerne definerer sig selv og deres identitet/stolthed
udfra sindsyge og kættere fx "Tak Gud, at jeg ikke er som
toldere/skøger/syndere"(Lukas 18, farisæeren i templet). Så ligesom "de
fattige vil vi altid have blandt os" vil vi altid have sindsygdom
blandt os, især fupsygdom der er om tillært hjælpeløshed, forurettelse
og rethaveriskhed.
Profeter(Moses, helgener osv) gik ud i ørknen og fik åbenbaringer,
delvis fordi de ikke kunne holde gruppepresset ud.
Romantikken videreførte begrebet om "hellig sindsygdom" og mange
poeter lagde grund for vore rockstjerners koketteri, syngende "Jeg er
splitterskør"
Igår havde Børsen et billede af irsk fodboldfan, der i ansigtet havde
skevet " irish and crazy "
Nietzsche og Oscar Wilde beundrede i ungdommen sindsyge berømtheder
hhv martyrer og gik i Jesu og Sokrates fodspor mht at skeje ud og
blive fordømt - og vidste jo, at deres bøger ville blive solgt bedre
efter deres død, når der var god sladderhistorie om guddommelig genial
inspiration-udi-galskab hhv. - udi-homosexualitet.
Så de spillede rollen for at få reklame, helt som Simon Spies og
Glistrup.
Grækerne havde ret godt tjæk på sindsygedommene hypokondri og
hysteri - sidstnævnte opkaldtes efter kvindens livmoder, som jo måtte
forårsage tudeturene og kramperne. Her er der INGEN VÆVSFEJL noget
sted i kroppen, så vidt vides, og vi er idag på samme primitive stade
mht skitzo, maniodepressio og andre psykoser.
Det er modefænomener, der skifter fra kultur til kultur, fra region
til region, fra iland til uland (Al sindsyge i Sri Lanka går i sig
selv på to år, gennemsnitligt set, for man har ikke råd til at
særbehandle i længere tid, har den norske psykiatriprofessor Einar
Kringlen påvist i sin lærebog.
Vækst i antal narkomaner og sindsyge er følge af vækst i antal
offentlige ansættelser - afvigernes mission er at skabe job.
Produktive arbejdere, der direkte muliggør vor eksport og vort
forbrug, er ikke mange % af befolkningen, -
- de fleste er ansat i kunstige, unyttige papirnusserjob, så
psykiatriske førtidspensionister er ikke mere nassere end folk flest.
Via tyverier er narkomanerne skadelige, men kun få promille af
befolkningen er voldelige i forbindelse med sindsyge - en stor del af
de såkaldt psykoseramte er nok gavnlige ved at de bidrager til, at
samfundet bliver klogt på sig selv, jvf. A. Jensen "De måske
udstødte" Ålborg Universitetsforlag 2005.
Lægers job er bl.a. at reklamere for normalitet ved at skabe overtro
om at sindsyge skaber voldelighed. Aldrig kan læge forudsige at en
patient bliver voldelig - men når folk bliver voldelige lokkes de af
forsvarsadvokaten til at blive sindsyge , så der kan skabes job for
sundhedssektoren.
Hvis staten klogt privatiserede psykiatri, ville antal sindsyge blive
ganske få. Det er jo fupsygdom uden objektive vævsfejl, så belønning
via rolle som behandlingsobjekt, er hovedårsag til at sindsyge
eksisterer - og sådan var det også i middelalderen, hvor de var langt
færre.
Voldelige skitzofrene kendes næsten ikke i Japan, og at samme
sygdomsbetegnelse som vor bruges, skyldes især dekret af
krigsvinderen USA. Modesag er god beskrivelse for sindsyge, og hvis
DNA følger en afvigelse er det pga social arv , ikke pga link mellem
adfærd og særlig biologisk arv vedr hjernen.
Nietzsche og Oscar Wilde var påvirket af Voltaire, der sagde at "hvis
man siger alt, bliver man kedelig", så han forgudede
hemmelighedskræmmeri. Glistrup og jeg er tilhængere af åbenhed og
total ærlighed. Så hvor de to, der døde i år 1900 var lidt selv skyld
i deres sygdomsstempling - de ville provokere - så er vi
fremskridtsfolk ofre for folks intolerance, når irritation over vor
nytænkning afføder refleksreaktionen "jeg er sund, så de unormale må
være syge i hovedet".
Men har man et kald og en lyst til at ændre tingene, så bliver man let
stemplet, og kun ved at amputere egen kreativitet og spontanmoral, kan
man da fravælge sig psykiatri-rollen.
At være ligeglad med høj rang, giver i sig selv de intolerante alibi
for at sygdomsstemple og insistere, at unormalitet er sindsyge.
|