---

http://liberator.dk/art-detail.asp?A_Id=746




Krævernes manifest



Hvad demonstranterne den 17. maj kunne have sagt...

Af David Bakkegård Karsbøl

[Redaktionel note: Denne artikel er tidligere bragt i Berlingske Tidende
som en kommentar til demonstrationerne den 17. maj]

Vi, som er samlet her i dag – den 17. maj – for at protestere imod
regeringens umenneskelige og dybt usympatiske politik, er for de flestes
vedkommende unge mennesker, som aldrig har bidraget til statskassen, og
som kun render rundt her og ter os for at slippe for nogle kedelige
timer i naturfag og dansk. Alligevel føler vi os kaldet til at råbe vagt
i gevær! Fagbevægelsen og de ellers normalt kedelige duksedrenge og
-piger i elevrådet har givet os en anledning til at lave rav i gaden, så
det gør vi. Dagens optøjer er baseret på følgende fem programpunkter.

1. De, som er samlet her i dag, er dem, som har demonstreret, at de ikke
interesserer sig for at lære noget, og som derfor med størst
sandsynlighed ikke vil være i stand til at gennemføre en videregående
uddannelse på normeret tid. Derfor vil de blive ramt af regeringens
forslag om at beskære SU'en, hvis de fjumrer for meget rundt i
uddannelsessystemet. Vi kræver derfor, at de foreslåede forringelser i
SU'en skrinlægges for stedse, så også fremtidens Fætter Guf-typer
uforstyrret kan tilbringe årtier i uddannelsessystemet, uanset hvor lavt
dets faglige standard måtte falde.

2. Vi insisterer ligeledes på, at de af os, som er så dårligt opdragede
og så ringe motiverede, at vi ikke engang kan bestride et ufaglært
arbejde, skal have ret til fuld dagpengesats, så den naive og arbejdende
befolkning fortsat kan finansiere, at vi forfølger vore virkelige
interesser: Sony Playstation, fester og DVD-film. Vi anerkender i høj
grad, at den socialdemokratiske regerings beskæring af dagpengeretten
for unge under 25 år i 1990'erne resulterede i, at langt flere fik et
arbejde eller en uddannelse, og det er præcis denne forfærdende
udvikling, vi vender os imod.

3. For de af os, som trods alt måtte få en løs tilknytning til
arbejdsmarkedet, og som pga. for mange smøger, fed mad og sofasidning
vil blive nedslidte, kræver vi, at staten tilvejebringer en uhindret og
ubeskåret ret til at gå på efterløn allerede som 60-årige. Det kan godt
være, at vore forfædre har arbejdet 45 timer eller mere om ugen i et
forfærdende arbejdsmiljø, og at de kun fik en brøkdel af vore dags
lønninger for det, men de var lavet af et andet stof, og vi er i dag
ikke vant til hårdt arbejde. Vi hverken kan eller vil lægge skjul på, at
vi er svæklinge, som ikke skammer os ved at kræve at leve af andres
retmæssigt erhvervede indkomst.

4. Vi kræver endvidere, at antallet af praktikpladser øges, selvom
arbejdsgivere ikke ser nogen stor fordel i at oplære unge mennesker med
særlige interesser for Sony Playstation, fester og DVD-film. Det er en
menneskeret at være uinteresseret i arbejdslivet, og vi føler intet
behov for at gribe i egen barm ved at anlægge en såkaldt moden attitude,
der kunne være i overensstemmelse med ukurante bourgeois-værdier som
selvrespekt og flid. Hvis arbejdsgiverne ikke vil, må staten gribe ind
med statsstøttede ungdomsværksteder, så vi kan få tiden til at gå, og så
vi har et sted at stjæle kontorartikler.

5. Siden regeringen indførte den forfærdelige starthjælp til flygtninge
i Danmark, har vi set et meget stort fald i antallet af asylansøgere.
Hvis vi ikke passer meget på, vil det med tiden betyde, at kun driftige
flygtninge kommer til Danmark, og selvom mange af disse ikke kan et ord
dansk og har været udsat for tortur og alverdens modgang, er vi bange
for, at sådanne vil være bedre kvalificerede til at bestride de
arbejdspladser, som er relevante for os, der er her i dag. Vi kræver
derfor, at starthjælpen afskaffes.

Ovenstående fem programpunkter er for os så vigtige, at vi hellere vil
stå her og fryse i stedet for at tilegne os viden i de for skatteydernes
penge opvarmede lokaler eller at levere en god dags arbejde, ligesom
vore overmenneskeligt stærke forfædre.





Lagt på Liberator den 31. maj 2006



--
regards, Peter Bjørn Perlsø
http://liberterran.org