| 
					
							
        
    
        
						
			 | 
			
			
					    
					
        
         
          
         
	
            | At være indefor murene Fra : Marina Norling Jørge~ | 
  Dato :  17-06-01 08:57 |  
  |   
            Tusind tak for jeres besvarelser på mit indlæg om kristendom og kærlighed -
 Jeg blev meget glad for, at jeg sådan må "være med" i gruppen.
 
 Jeg er bekendt med Bibelens lære om dom og fordømmelse (Tror jeg nok) Men
 mit spørgsmål gik ikke på Guds dom og tilgivelse, men mere på det kirkelige
 og dermed menneskelige fællesskab.
 
 Hvis man, som jeg selv, leder efter et kirkeligt fællesskab er der mange
 tilbud. De fleste frikirker markedsfører kristendommen under parolen - Gud
 elsker dig! - og uanset hvem du er og hvad du har gjort, er du velkommen til
 Guds kærlighed! Men..
 
 Vælger du at tilhøre de personlige kristne, er der straks helt andre krav
 til din levevis. Selvfølgelig skal du behandle dine medmennesker så godt, du
 formår, men forståelse og accept af utilstrækkelighed er noget, du skal lede
 længe efter.
 
 Jeg kan huske en af de gammeltestamentlige konger blev mødt med valget
 mellem Guds og menneskers dom - og han valgte Guds. Jeg tror også Guds
 barmhjertighed er langt større end de små sko, vi mennesker går i. F.eks
 mistede Batseba sit første barn, men siden fik hun lov at beholde Salomon,
 som både fik lov at være tronfølger og bygge et tempel til pagtens ark.
 
 Måske ligger fejlen i mig. Jeg tror at Gud er livets ophav, og derfor er jeg
 ikke bange for den dom, der ligger i livet. Men måske er Gud noget helt
 andet - Noget der er tættere knyttet til lov og ret, og derfor burde jeg
 måske lede efter livet andetsteds ?
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Niels Steg (17-06-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Niels Steg | 
  Dato :  17-06-01 09:35 |  
  |   
            "Marina Norling Jørgensen" <marina-n@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:9ghnnk$8lv$1@news.inet.tele.dk...
 
 > Måske ligger fejlen i mig. Jeg tror at Gud er livets ophav, og derfor
 er jeg
 > ikke bange for den dom, der ligger i livet. Men måske er Gud noget
 helt
 > andet - Noget der er tættere knyttet til lov og ret, og derfor burde
 jeg
 > måske lede efter livet andetsteds ?
 
 Rom 6,4
 
  Vi blev altså begravet sammen med ham ved dåben til døden, for at også
 vi, sådan som Kristus blev oprejst fra de døde ved Faderens herlighed,
 skal leve et nyt liv.
 
 Livet med Kristus kan kun erfares, to menesker oplever det ikke ens. Gud
 er en personlig Gud som tager sig af dig på sin helt egen måde.
 
 1 Joh 3,14
  Vi ved, at vi er gået over fra døden til livet; for vi elsker brødrene.
 Den, der ikke elsker, bliver i døden.
 
 Det er en ny lov Marina, en lov som blev stiftet i Himmelen og
 stadfæstet på Golgatha for 2000 år siden. Vi er født til død, men ved at
 give os selv til Kristus bliver vi født til det evige liv.
 
 Så som kristne er vi allerede begyndt at leve det liv vi skal fortsætte
 i evigheden sammen med Gud.
 
 Jeg håber jeg forvirrede dig så meget med dette brev at du fortsætter
 med at lede.. for der står skrevet, "SØG, og du skal finde" og der står
 også skrevet "BANK PÅ, og der skal blive lukket op for dig"
 
 Niels
 
 
 >
 >
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
            
         
           Live4Him (17-06-2001) 
         
	
            | Kommentar Fra : Live4Him | 
  Dato :  17-06-01 11:41 |  
  |   
            
 "Marina Norling Jørgensen" <marina-n@mail.tele.dk> skrev i en meddelelse
 news:9ghnnk$8lv$1@news.inet.tele.dk...
 > Vælger du at tilhøre de personlige kristne, er der straks helt andre krav
 > til din levevis. Selvfølgelig skal du behandle dine medmennesker så godt,
 du
 > formår, men forståelse og accept af utilstrækkelighed er noget, du skal
 lede
 > længe efter.
 ~~~~~~~~~~~~~~
 Jeg tror du er inde på noget rigtigt her. Der er for lidt nåde i visse
 menigheder, og ægte syndere føler sig for beskidte og snavsede til at komme
 i Guds hus, når det netop er dem der har behov for at komme, blive tilgivet
 og få ny nåde.
 
 En prostitueret blev henvist til at komme i kirken - "hvorfor skulle jeg det
 ?" spurgte hun, "jeg har det da elendigt nok i forvejen". Og sådan er det.
 Hun forventede ikke at blive acceptret blandt de "fine" kristne, der følte
 sig for rene til at omgås "sådan en", og hvorfor skulle hun komme et sted
 hvor hun mødte afstandtagen og fordømmelse når det var præcis det modsatte
 hun hungrede efter ?
 
 Er der nok nåde i kirken ? Syndere og toldere flokkedes om Jesus - hvorfor ?
 Fordi de fandt kærlighed, accept og tilgivelse hos ham, og sådan burde det
 også være i vore menigheder, de er til for de syge, de svage, de ensomme og
 de som ingen vil omgås. Men er det så det vi oplever i kirken ? en oase af
 nåde, accept og ubetinget kærlighed - eller oplever vi stempling, udstødelse
 og ensomhed hvis vi ikke tilhøre de "fine" elite-kristne som ifølge dem selv
 aldrig har bruge for tilgivelse, da de altid gør det som er ret ?
 
 jørgen.
 
 
 
 
  
            
             |   |   
            
        
 
    
 
					
					 
			 | 
			
				
        
			 |