Hej Hans Paulin (6310), du skrev i dk.edb.system.ms-windows:
> Nå - ringede ind og fik en ny kode - det skal jeg så gøre hvergang
> jeg har formatteret fremover.
Noget kunne tyde på, at det alligevel er en "almindelig" OEM-udgave.
Dvs. den er ikke præinstalleret som sådan, blot har forhandleren (og
ikke "producenten", så at sige) installeret den som en slags service.
Hvis det er korrekt, opfører den sig lykkeligvis som en standard-pc og
ikke de underlige mærkevareting, hvor alt er sært.
Apropos det med formatering (af maskinens systempartition, andre
partitioner er det ligegyldigt med):
Mit gæt er, at det med "almindelige" OEM-udgaver er ganske som med
retailudgaver (men jeg véd det ikke, måske andre véd og ikke kun
gætter).
Inden formatering tages en kopi af wpa.dbl og wba.bak (ligger begge i
\WINDOWS\system32\)
Efter (gen)installation af typen med formatering undervejs og det hele
er afsluttet (tak nej til at genaktivere her og nu), laver man en start
i fejlsikker tilstand. wpa.dbl og wba.bak kopieres ned i
\WINDOWS\system32\ og man genstarter på normal måde.
Herefter skulle Windows tro, at den er aktiveret.
(Det er dog vigtigt, at der _ingen_ hardwareskift er sket fra man tog
kopien af de to filer og til de er smidt retur).
> Nogen der ved hvor kritisk det er at skifte hardware (drev, ram
> eller lign.) fremover på netop dén maskine?
Det burde være det samme som med alle andre, jf. det tidligere nævnte
link <
http://www.aumha.org/win5/a/wpa.php>.
Jeg er usikker på 120 dages-reglen, når det er OEM-versioner. Formelt
gælder den kun retailversioner, men i praktisk lyder det fra diverse
indlæg o.a. som om, at det også holder ved "almindelige" OEM-versioner.
Dvs. når der er gået 120 dage siden man sidst har aktiveret noget,
startes der med en blank tavle. Man kan så skifte hvad som helst,
maskinen vil genaktiveres, og det skulle ske helt problemfrit som
første gang via nettet.
Flere har da nævnt, at det efter deres erfaringer også gælder i praksis
med "almindelige" OEM-versioner. ("Almindelige" er dem man får på en cd
og uden noget producentpræ-noget).
--
Hygge fra Århus - Rudi
http://stegen.dk/pclinks1.htm