---

Jeg har før fortalt, hvordan jeg mener at 3. verdenskrig bliver udkæmpet.
Jeg må sige, at jeg har taget grueligt fejl.

Verden er nemlig meget bureakratisk. Intet kan gennemføres, netop fordi
bureakratiet stiller krav om, at man skal vente med at fortælle om sine
synspunkter til langt ude i fremtiden. Se blot på retssystemet,
patientklagenævnet osv. Man kan ikke komme uden om, at man skal igennem
nogle procedurer, men behøver det, at tage så lang tid før man får lov til
at begynde dem?

Se nu på konflikten med Iran:

Iran udvikler atomteknologi. Vesten og resten af verden bliver bekymret. Det
siger de, ca. 2 år efter, at de har fundet ud af, at Iran laver
atomteknologi.

Så går der ½ år, hvor de i 5 minutter aftaler, at de skal mødes igen om 1
år.

Når de så mødes igen, så er de ikke kommet til enighed. Derfor aftaler de
nu, at om ½ år skal de mødes igen for at drøfte, om de skal drøfte en evt.
drøftelse af irans atomteknologi.

Når de så mødes igen, så har de netop drøftet, at de skal drøfte, at de skal
drøfte irans atomteknologi. Så de aftaler et møde om et år.

På dette møde bliver de også enige! De har nemlig nu kommet så langt i
processen: Nu har man i sikkerhedsrådet besluttet, at man skal drøfte irans
atomteknologi.

Så langt så godt...

Og her aftaler man så et nyt møde om ½ år. Her skal man så drøfte, om man
måske skal drøfte, om man skal forsøge at overveje en evt. overvejelse om
man skal drøfte om der skal være evt. sanktioner imod iran.

Hvis vesten bliver ved på den her måde, så bliver 3. verdenskrig udkæmpet på
denne måde:

Et land erklærer krig mod vesten.

Nu indkalder de vestlige lande til et krisemøde. Et krisemøde betyder, at
det skal afvikles meget hurtigt. Meget hurtigt betyder inden for ½ år.

I dette havle år har dette land og dets allierede angrebet en lang række
lande.

På mødet beslutter man, at man nu skal indkalde til et ekstraordinært
hastemøde om disse landes aktiviteter, og hvad man evt. skal gøre ved dem.
På dette møde aftaler man så et andet møde, hvor man netop skal drøfte
dette.

Der går 1 år. Slyngelstaterne har nu overtaget halvdelen af verden, eller
ødelagt det meste.

Nu er man så endelig, efter mange timers forhandling nået frem til en
enighed: Man vil lave sanktioner over for disse slyngelstater! Man gør det
rigtigt surt for dem: Man laver et forbud imod præsidenten for et af landene
at holde ferie i EU! Ja, så kan de lære det!

Med denne form for diplomati om at man skal drøfte, om man skal drøfte en
overvejelse om et evt. møde om en drøftelse af nogle tekniske procedurer i
en drøftelse om sag, der vedrører noget meget alvorligt, så ender vi sq da
med at blive jordet fuldstændigt.

Det var faktisk sådan, at Hitler erobrede mange lande på. Ingen af landene
kunne nå at svare igen - fordi der blev stillet krav om, at på trods af, at
fjenden stod lige uden for døren, så skulle møderne om drøftelserne om
drøftelserne om overvejelserne af evt. diplomatiske sanktioner over for
Tyskland først afholdes om 1 år.

Det minder mig, om dengang jeg anmodede om air conditioning på mit værelse
på mit bosted:

Jeg efterspurgte dette. Lederen af bostedet sagde, at hun skulle finde nogle
brochurer, og finde ud af, hvad hun kunne gøre. Der gik måned efter måned,
og først da jeg efter ½ år efterspurgte det, fik jeg at vide, at hun ikke
havde fundet ud af noget endnu, andet end at jeg kunne købe en mobile air
conditioner. Og så skulle der jo også til denne bores et hul i væggen til
det. Og det gik der meget lang tid med - blot at få en afgørelse på.

Da jeg eftersøgte førtidspension gik der også vildt lang tid. Der skulle
afholdes 2-3 møder omkring det. Og disse 2-3 møder var forskudt over flere
måneder.

Hvorfor kan man ikke bare afholde dem lige efter hinanden, hvis man
alligevel ikke skal bruge tiden på noget andet?

Det kan man jo lige så godt. Der er jo ingen grund til at lave en så lang
ventetid. Det er jo den lange ventetid, der gør bureakratiet så langsomt.

Kommunalt ansatte og politiske diplomater klager over at de er stressede. De
kan fandeme rende mig i røven. Gu er de ej stressede, taget deres
arbejdsprogram i betragtning! De har mellem ½-1 år imellem hvert møde,
resten af tiden bruger de på at sidde på arbejdet med en kaffekop!