/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Grundlovstale Kladde 1
Fra : Allan Riise


Dato : 01-06-06 00:09

Privatistens Grundlovstale!


Vi er alle samlet her i dag for at benytte os af vores ytringsfrihed hvad
enten det er at hørepåpersoner som jeg, eller det er for selv at ytre sig.

Det er jo netop en af de ting der betegner et åbent demokratisk samfund,
retten til at ytre sig, og retten til at kunne høre hvad der ytres. Dette
skal dog ikke forveksles med retten til at fornærme og forhåne andre bare
fordi man kan, for ytringsfriheden er et tveægget sværd og som pennen så kan
den være meget skarp og kan risikere at skære den der ytrer sig så meget at
budskabet bliver glemt,

Det så man tydeligt da Jyllands Posten, med et postulat om at det var
nødvendigt, fik produceret 12 tegninger ene og alene af den grund at man må
forhåne og nedgøre i et åbent demokrati hvor ytringsfriheden er suveræn.

Her må jeg advare om at fordi noget er muligt og tilladt, så er det ikke det
mest smarte altid bare at gøre det uden først meget nøje at overveje hvad
det er man vælger at gøre, og hvilke implikationer det kan have, hvorfor jeg
da også mener at ytringsfriheden skal være uden bånd rent lovmæssigt. Det er
jo også tilladt at kalde sin arbejdsgiver for en Kamel og fortælle ham hvad
man mener om ham når han tildeler en overarbejde eller ikke giver nok i
lønforhøjelse, men mon ikke alle her godt kan forstå at det nok ikke er det
smarteste.

Det samme gjorde sig gældende med de 12 tegninger, hvis ideen med dem var at
en debat om Muhammed og hans plads i Islam var målet, så må man sige at man
ikke ramte plet, men hvis målet var at vise verden at i Danmark der skider
vi på hvad andre mener tror og holder dyrt og helligt, ja så fik vi det
slået fast med 7 tommers søm.

Samtidigt så vil jeg give en ros til de Muslimer som bor i Danmark for deres
fortsatte tro på ytringsfriheden og fordi at de, som resten af Danmark, tog
stærk afstand fra de Ambassade brændinger og anden hærværk der blev begået i
andre lande, men tro ikke at det var fordi at de var ligeglade med at de
tegninger blev bragt. Nej de blev skuffede og vrede over at man på en sådan
måde på det nærmeste så deres religion blive gjort til grin, og det som er
helligt for dem, trådt under fode, netop så meget mere grund til at rose dem
for deres opførsel, i en for dem besværlig situation.

Lad os så gå videre og lad mig tale lidt om Danmarks udenrigspolitik, og der
er jo nok at tage fat på.

Irak, Danmarks involvering i den krig der var startet på et forkert grundlag
og jeg mener at der er så rigeligt med indicier på at vores regering
cherrypickede ud af de efterretninger der var dem tilgængelige, at jeg endda
vil gå så langt som til at klade det på et løgnagtigt grundlag, men sket er
sket og det eneste jeg kan gøre som privatperson er at være flov og er ikke
længere stolt over at kalde mig for Dansker i et internationalt forum som
jeg var tidligere, men det vil jeg ikke gå så meget ind på, men hellere tale
om vores fortsatte militære tilstedeværelsei landet.

I en tid hvor alle andre vestlige lande taler om at nedskære deres militære
kontingenter, og mange lande helt trækker sig ud, så har denne regering,,
kun med D.F. som støtte valgt for første gang at forlænge med 1 helt år,
selv om Iraks Præsident havde sagt at han hellere så vores hæl end vores tå
i landet, helt frem til Anders Foghs besøg for en god uges tid siden, hvor
man må gå udfra at han (Anders Fogh) nærmest må have tigget om at få lov til
at blive i Irak. Jeg mener at sålænge at vores militær i befolkningens øjne
er en del af problemet, ja så bliver vi det også faktuelt, hvilket også kan
ses på at anslagene ikke falder i antal efterhånden som det politiske system
kommer på plads i Irak, nej de stiger. Regeringen siger at det er bydende
nødvendigt at vores styrker er i landet, jeg siger nej, byt dem ud med
civile hjælpere. Så siger regeringen, men hvem skal så sørge for deres
sikkerhed? Det er der et simpelt svar på, det skal de Engelske og de
Amerikanske styrker gøre, de var forgrundslandende, instigatorerne, så de må
nu tage deres større bid af ansvaret, jeg har ment længe at selvfølgelig
skulle vi være i landet de vi var med til at være en krigsførende nation,
men nu er vores tur med militær forbi, det gør at situationen eskalerer og
vi må bryde den onde cirkel og se så godt vi kan,og det mener jeg er med
civile arbejdere, at hjælpe Irakerne på fode igen.

Så er det hele EU debatten og her ser jeg endnu engang hvordan at regeingen
siger en ting, men gør noget helt andet. Det er rigtigt at regeringen ikke
har villet erklærere traktaten død, men der har aldrig været draget tvivl om
den skulle til afstemning Jeg kan knap nok tælle alle de gange hvor Anders
og Per Stig har fortalt hele den Danske befokning, at ingen suverænitets
afgivelse uden at det skulle til folkeafstemning først. Men hvad er det så
man ser komme luskende frem i horisonten, jo nu mener Per Stig, og så man
formode at det også gælder vores statminister, at en light udgave sagtens
kan tilsluttes uden at spørge os, borgerne i Danmark, om vi nu også synes at
det er en god idé!?

Hvad tænker de dog på? Tror de at de er usårlige, at de vil blive siddende
på trods af alt det de gør som er i modstrid med deres taler op til valgene?
Det tror jeg ikke de skal vide sig alt for sikre på, selvom oppositionen
står svagt p.t. så skal man ikke tro at Danskerne er et folk der kan lide at
blive talt ned til, som skolebørn af en arrogant bedrevidende overlærer, den
går ikke.

Indenrigspolitisk går det jo slet ikke særligt godt for denne regering,
fødevarene der kommer ud til os forbrugere, er jo ikke sikre! Vi aner ikke
om det er 4-5 år gammelt kød, om det er salmonellafyldt, om man kan spise
bær, og oven i det hele så har vi en minister der gang på gang påstår at det
intet har med de massive nedskæringer der er sket på området, på trods af at
enhver der arbejder inden for fødevaresikkerheden fortæller os det modsatte.

Vi har et støtteparti der bærer Danmarks indenrigspolitik og vores
udlændingelove, en Pia K. der har større bukser på end Bendt Bendtsen, og
jeg er sikker på at giver vi denne regering lang tid, og snor nok, så
sprænger samarbejdet netop p.g.a. misforholet i magt imellem de Konservative
og Dansk Folkeparti. Men vi skal ikke give dem tid nok, vi skal vælge en
anden og en bedre vej og det skal vi gøre til næste folketingsvalg, så
Danmark igen passer på sine borgere og vi igen kan spise den mad der kommer
på vores borde, og man kan tro på en regering som siger at de vil dialog og
forbrødring med bl.a. de Arabiske stater, men som ikke efterlever det i
praksis, noget som er et gennemgående tema for denne regering.

De fattige iblnadt, jo vi har fattige i Danmark, de bliver fattigere, og det
er deres egen skyld siger denne regering, da kan bare arbejde kan de!
Regeringen er ikke klar over at f.eks. de der er kommet ud på en dårlig
løbebane på et tidspunkt i deres liv, og har fået en dom, de er så godt som
udelukket fra arbejdsmarkedet, fordi at staten ser det som deres pligt,
oveni den straf der er blevet dem tildelt af retsvæsenet, også at tildele
dem 5 eller 10 års karantæne fra arbejdsmarkedet, for det er desværre sådan
at stadig mange arbejdsgivere, de fleste for at være mere præcis, de
ansætter ikke folk der har en straffeattest, og tagervi de der har fået en
dom inden for de sidste fire år, så er det et endog meget stort antal
mennesker der står udenfor, og det på et tidspunkt hvor der råbes på flere
hænder! Så er der de svage og de der i det hele taget står udenfor samfundet
som jo heller aldrig kommer ud i arbejde og alligevel får de også lov til at
mærke regeringens pisk, de er jo bare dovne. Nej siger jeg, de er ikke
dovne, men de har ikke de kvalifikationer der skal til, de har ikke en seng
med et vækkeur ved siden af, som fortæller dem hvornår de skal stå op og de
har ikke midler, socialt til at kunne gøre noget ved det. De samme mennesker
vil også have svært ved i det hele taget at få noget at bo i, efterhånden
som flere og flere boliger nu kun forbeholdes folk med arbejde.

Lad os gøre op med denne umenneskelige behandling af vores medborgere, lad
os gøre op med at Danmark er et land der går i krig, lad os gøre op med at
det er farligt at spise vores mad, lad os få enanden og en bedre regering
end denne, og det er ikke svært, det er at stemme på alt andet end Venstre,
de Konservative og Dansk Folkeparti.

Tak...


--
Allan Riise



 
 
Trans (01-06-2006)
Kommentar
Fra : Trans


Dato : 01-06-06 01:57

Allan Riise wrote:

> Det samme gjorde sig gældende med de 12 tegninger, hvis ideen med dem var at
> en debat om Muhammed og hans plads i Islam var målet, så må man sige at man
> ikke ramte plet, men hvis målet var at vise verden at i Danmark der skider
> vi på hvad andre mener tror og holder dyrt og helligt, ja så fik vi det
> slået fast med 7 tommers søm.

Hos mig ramte mindst to af tegningerne plet ved at påpege, at mange
bombeangreb mod civilpersoner bliver udført at islamiske fanatikere i
Allahs navn.

> Nej de blev skuffede og vrede over at man på en sådan
> måde på det nærmeste så deres religion blive gjort til grin, og det som er
> helligt for dem, trådt under fode,

Hvad var det, den nu vist afdøde irske komiker, der på tv siddende
med en whisky i hånden tgjorde grin med paven og den katolske kirke,
hed?

> netop så meget mere grund til at rose dem for deres opførsel, i en
for dem besværlig situation.

Hvorfor det? Katolikkerne udstedte da ikke nogen kontrakt på den irske
komikers liv.

> Irak, Danmarks involvering i den krig der var startet på et forkert grundlag
> og jeg mener at der er så rigeligt med indicier på at vores regering
> cherrypickede ud af de efterretninger der var dem tilgængelige, at jeg endda
> vil gå så langt som til at klade det på et løgnagtigt grundlag, men sket er
> sket

Ja, du får ikke Saddam Hussein tilbage.

> og det eneste jeg kan gøre som privatperson er at være flov og er ikke
> længere stolt over at kalde mig for Dansker i et internationalt forum

Du kan være stolt over, at dit land var med til at vælte manden med
plasticmakulatoren af pinden.

> I en tid hvor alle andre vestlige lande taler om at nedskære deres militære
> kontingenter, og mange lande helt trækker sig ud, så har denne regering,,
> kun med D.F. som støtte valgt for første gang at forlænge med 1 helt år,
> selv om Iraks Præsident havde sagt at han hellere så vores hæl end vores tå
> i landet, helt frem til Anders Foghs besøg for en god uges tid siden, hvor
> man må gå udfra at han (Anders Fogh) nærmest må have tigget om at få lov til
> at blive i Irak.

Må nab? Det tror jeg ikke på, og den lille danske militærstyrke, som
stort set aldrig er ude for at blive angrebet, bliver ikke længere i
Irak, end Iraks repræsentative regering ønsker det.

> Jeg mener at sålænge at vores militær i befolkningens øjne
> er en del af problemet,

Vort militær er som sagt stort set aldrig udsat for angreb.

> Regeringen siger at det er bydende
> nødvendigt at vores styrker er i landet, jeg siger nej, byt dem ud med
> civile hjælpere.

Hvordan det? Jeg tror ikke, du kan tvinge civile til at rejse til Irak.

> Det er der et simpelt svar på, det skal de Engelske og de
> Amerikanske styrker gøre, de var forgrundslandende, instigatorerne, så de må
> nu tage deres større bid af ansvaret,

U.K. og U.S.A. har hele tiden båret det tunge læs. Danmarks indsats
er småting i sammenligning.

> men nu er vores tur med militær forbi, det gør at situationen eskalerer og
> vi må bryde den onde cirkel og se så godt vi kan,og det mener jeg er med
> civile arbejdere, at hjælpe Irakerne på fode igen.

I den onde cirkel angriber to forskellige islamiske sekters medlemmer
hinanden, og det vil de nok fortsætte med, hvis det danske militær
forlader landet.

> selvom oppositionen
> står svagt p.t. så skal man ikke tro at Danskerne er et folk der kan lide at
> blive talt ned til, som skolebørn af en arrogant bedrevidende overlærer, den
> går ikke.

Det håber jeg heller ikke, men Arne overlærer har fået lov til at
tale ned til slolebørnene i mange år.

Bent


Alucard (01-06-2006)
Kommentar
Fra : Alucard


Dato : 01-06-06 11:05

On 31 May 2006 17:57:28 -0700, "Trans" <kongaead@my-deja.com> wrote:

>> Nej de blev skuffede og vrede over at man på en sådan
>> måde på det nærmeste så deres religion blive gjort til grin, og det som er
>> helligt for dem, trådt under fode,
>
>Hvad var det, den nu vist afdøde irske komiker, der på tv siddende
>med en whisky i hånden tgjorde grin med paven og den katolske kirke,
>hed?

Ja, ham der manglede det yderste led på den ene pegefinger....
Jeg mener at han hed Dave Allen....


Kert Rats (01-06-2006)
Kommentar
Fra : Kert Rats


Dato : 01-06-06 14:24


"Alucard" <alucard44@hotmail.dk> skrev i en meddelelse
news:gpet721rh70au7qp2jbnihtjd5bktcu208@4ax.com...
> On 31 May 2006 17:57:28 -0700, "Trans" <kongaead@my-deja.com> wrote:
>
>
> Ja, ham der manglede det yderste led på den ene pegefinger....
> Jeg mener at han hed Dave Allen....
>

Ganske rigtigt - Dave Allen!


Venligst

Kert Rats



GB (02-06-2006)
Kommentar
Fra : GB


Dato : 02-06-06 00:27

"Trans" <kongaead@my-deja.com> wrote in news:1149123448.298506.265210
@c74g2000cwc.googlegroups.com:

> Hvad var det, den nu vist afdøde irske komiker, der på tv siddende
> med en whisky i hånden tgjorde grin med paven og den katolske kirke,
> hed?

Dave Allen.

Knud Larsen (01-06-2006)
Kommentar
Fra : Knud Larsen


Dato : 01-06-06 16:41


"Allan Riise" <ari06@pc.dk> wrote in message
news:447e220f$0$2098$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Privatistens Grundlovstale!

>
> Det så man tydeligt da Jyllands Posten, med et postulat om at det var
> nødvendigt, fik produceret 12 tegninger ene og alene af den grund at man
> må forhåne og nedgøre i et åbent demokrati hvor ytringsfriheden er
> suveræn.

Det er absolut nødvendigt for et velfungerende demokrati, at man aktivt er
blasfemisk, ellers ryger vi lige tilbage til før oplysningstiden. Løs evt.
en artikel i "Information" om emnet.

Et par bidder:

"Derfor kan det aldrig være mere upassende at angribe Muhammed end Marx,
understreger Fosl og udtrykker sin tilslutning til denne udtalelse af
Flemming Rose: »Hvis en troende kræver, at jeg som ikke-troende skal
overholde hans tabuer i den offentlige sfære, så beder han ikke om min
respekt, men om min underkastelse. Og dette er uforeneligt med et sekulært
demokrati.«

Når religion blander sig i den offentlige diskurs, så gør den det på
grundlag af en ganske særlig prætention, som sekulære teorier ikke
fremsætter: »Religion hævder, i modsætning til sekulære doktriner, at dens
anskuelser er Guds anskuelser, og at de er absolut sande og normgivende,
fordi de er funderet i en transcendent autoritet.
Alle vi andre er kun mennesker - fejlbarlige og til fals for
interessekonflikter og almindelig tåbelighed. Gud og Guds synspunkter er
derimod alle andres overlegne, hvilket religiøse da heller aldrig forsømmer
nogen lejlighed til at minde os om.« (hvor ofte har vi ikke hørt: "Gud siger
i Koranen at . . .")

Blasfemi er demokratisk velsignelsesrig, fordi religion i særlig grad
spiller på folks følelser og lidenskaber, pointerer Fosl.
Oplysningsfilosofferne kaldte dette fænomen 'entusiasme - i dag ville vi
tale om 'fanatisme'. Filosoffer som Voltaire og Hume var særdeles
opmærksomme på den fare, som de religiøse lidenskaber rummer for ethvert
samfund og indså vigtigheden af at holde dem i ave for at hindre teokrater i
at overtage statsapparatets retssystem og voldsmonopol.
Forskellige redskaber var nødvendige for at gennemføre »denne profylaktiske
(forebyggende, red.) opgave«.

Fosls grundlæggende pointe er da, at blasfemi netop er et sådant redskab og
endda et af de vigtigste. »Kan der findes noget bedre modmiddel mod
'entusiasme' og teokrater end tegninger, der går over stregen,
latterliggørelse, humor, ja selv hån? Blasfemi er nødvendig for at punktere
den oppustede skinhellighed hos enhver, der hævder, at jeg har Gud på min
side i modsætning til dig. Som middel imod teokraters absolutte
rethaveriskhed gør flittig udøvelse af blasfemi religionerne sikre for
demokratiet.«

-------

Jeg ser i en anden artikel i "Information", at amerikanske
fundamentalistiske kristne nu er aktive i EU, hvor de samarbejder med
katolikkerne, som også er igang med en religiøs kamp om magten i Europa. Det
er livsfarlige tendenser, vi er oppe imod, og de forsvinder ikke, fordi man
er ultra-høflig, eller stikker hovedet i sandet og snakker om "respekt". DE
vil magten, og det må vi være klar til at modarbejde, - ISÆR fordi de hævder
at have Gud på deres side.
Disse kristne er slemme nok, men har dog kun et par punkter på deres
dagsorden, retten til abort og rettigheder for homoseksuelle vil de af med,
og betaling for kondomer i den tredje verden er deres tredje angrebspunkt.
Islamisterne vil jo dominere langt flere ting, og sætte sig fuldstændig på
kvinderne, så de er på sigt langt mere farlige.








Henrik Svendsen (01-06-2006)
Kommentar
Fra : Henrik Svendsen


Dato : 01-06-06 19:37

On Thu, 1 Jun 2006 17:40:31 +0200, Knud Larsen skrev:

> "Allan Riise" <ari06@pc.dk> wrote in message
> news:447e220f$0$2098$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Privatistens Grundlovstale!
>
>>
>> Det så man tydeligt da Jyllands Posten, med et postulat om at det var
>> nødvendigt, fik produceret 12 tegninger ene og alene af den grund at man
>> må forhåne og nedgøre i et åbent demokrati hvor ytringsfriheden er
>> suveræn.
>
> Det er absolut nødvendigt for et velfungerende demokrati, at man aktivt er
> blasfemisk, ellers ryger vi lige tilbage til før oplysningstiden. Løs evt.
> en artikel i "Information" om emnet.
>
> Et par bidder:
>
> "Derfor kan det aldrig være mere upassende at angribe Muhammed end Marx,
> understreger Fosl og udtrykker sin tilslutning til denne udtalelse af
> Flemming Rose: »Hvis en troende kræver, at jeg som ikke-troende skal
> overholde hans tabuer i den offentlige sfære, så beder han ikke om min
> respekt, men om min underkastelse. Og dette er uforeneligt med et sekulært
> demokrati.«

Hvor er det smukt.


--
If you want to make someone angry, tell him a lie; if you want
to make him furious, tell him the truth.

Knud Larsen (01-06-2006)
Kommentar
Fra : Knud Larsen


Dato : 01-06-06 20:12


"Henrik Svendsen" <HrSvendsen@msn.com> wrote in message
news:1u4bilz8fihqh.dlg@hrsvendsen.fqdn.th-h.de...
> On Thu, 1 Jun 2006 17:40:31 +0200, Knud Larsen skrev:
>
>> "Allan Riise" <ari06@pc.dk> wrote in message
>> news:447e220f$0$2098$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>>> Privatistens Grundlovstale!
>>
>>>
>>> Det så man tydeligt da Jyllands Posten, med et postulat om at det var
>>> nødvendigt, fik produceret 12 tegninger ene og alene af den grund at man
>>> må forhåne og nedgøre i et åbent demokrati hvor ytringsfriheden er
>>> suveræn.
>>
>> Det er absolut nødvendigt for et velfungerende demokrati, at man aktivt
>> er
>> blasfemisk, ellers ryger vi lige tilbage til før oplysningstiden. Løs
>> evt.
>> en artikel i "Information" om emnet.
>>
>> Et par bidder:
>>
>> "Derfor kan det aldrig være mere upassende at angribe Muhammed end Marx,
>> understreger Fosl og udtrykker sin tilslutning til denne udtalelse af
>> Flemming Rose: »Hvis en troende kræver, at jeg som ikke-troende skal
>> overholde hans tabuer i den offentlige sfære, så beder han ikke om min
>> respekt, men om min underkastelse. Og dette er uforeneligt med et
>> sekulært
>> demokrati.«
>
> Hvor er det smukt.

Ja, det kunne ikke siges tydeligere og bedre.

Der er jo forøvrigt en konference om emnet på www.opendemocracy.net, med
lydfiler fra deltagerne som inkluderer Hirsi Ali, Enzenberger og Tariq
Ramadan.

Hirsi Ali er bare god, - også klar og tydelig, og Enzenberger heller ikke
ringe, når han får arbejdet sig frem til pointet. Ramadan derimod, hælder
vand ud af ørerne i det her emne, han KAN ellers være skarp som en ragekniv.

Som Hirsi Ali siger - sådan cirka - så ville det passe de muslimske mænd
fint, at kvinderne ikke må bruge deres ytringsfrihed til at "forhåne" islam,
som jo er den religion som holder dem nede, og ethvert angreb på de
nedgørende haditter er naturligvis en forhånelse af religionen og Profeten.

Bare utroligt så mange "venstreorienterede" her i Vesten, som tager
undertrykkernes parti, - men det har vist noget at gøre med "minoriteter",
som altid har ret, eller noget i den retning.









Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177516
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408628
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste