---

Korpsånd er om lykkesum på sigt. Størst mulig lykke for flest.

Vi nedstammer fra amøber, der er kloner af hinanden, og gladeligt
ofrer sig for fællesskabet.

Haletudser ligeså - er der for lidt mad i dammen, så æder vinderne
taberne.

Fugle smider skravlet ud af reden og opfostrer kun de særligt stærke
unger.

Sværm- hhv. stime- intelligens koordinerer svirrefluer hhv fisk og en
grønlandsk hundeglad slædefører afliver gerne et par hunde, for at
andre kan mættes.

Næsten alle andre folk end de Mellemøstlige har haft den naturlige
filosofi i stenalderårtusinderne og nu, at samarbejdet mellem borgerne
skal handle om at skabe størst mulig lykke for flest mulig, og ikke
blot en øjeblikkelig glæde eller lykkerus, men noget langsigtet
bæredygtigt.

Religion træder i vejen for det, når en Gud ophøjes til vigtigere end
individet.

Det var grækerne og romerne,der gjorde mennesket til altings centrum
i vor kulturtradition, så vi ikke forblev barbarer sammenlignet med
konfuzianerne

Heldigvis genopdagede kristne lærde de klassiske græsk-romerske
skrifter og skabte humanisme og renaissance, der skabte reformation,
så al kristendom blev mindre mellemøstligt næsegrus underkastende og
lovreligiøs a la jødedom og islam.

Da lykkesummen for "korpset af borgere" eller for det enkelte individ,
ikke lader sig kvantificere, er axiomet om at maximere denne trivsel
ikke nogen nem formel for politik, jura og moral.

En regel er størst mulig selvbestemmelse, så folk kan finde de
udfordringer, der passer til netop dem.

Centralisme betyder tvang og lovjungle og skattetryk bør gøres
minimal.