On 28 May 2006 02:59:00 -0700, "Torben Østrup" <eastrup@gmail.com>
wrote:
>Læs selv det følgende:
http://www.jp.dk/indland/artikel:aid=3755790/
>samt
www.politiken.dk/VisArtikel.iasp?PageID=455909
>
>Det nedenstående er helt sikkert et koordineret forsøg på at stille
>imamerne i et bedre lys, i specielt den danske del af
>offentligheden.Det der er ufatteligt er at Uffe Elleman-Jensen lader
>sig spænde for den vogn, men manden må jo være naiv på det område.
>
>Udpluk fra dagens JP (28-05-06):
JP har "svaret" Uffe E. J.
/
Leder: Ellemanns verden
UFFE ELLEMANN-JENSEN har udviklet sig til at blive en fast leverandør
af besynderlige synspunkter.
At han nu lægger vægt på, at "det handler om at være høflig og vise
hensyn" må give anledning til nogle stille smil hos den del af
befolkningen, som husker ham som udenrigsminister og formand for
partiet Venstre. Da var det ikke just høflighed og hensyn, som han var
kendt for. Tværtimod var hans navn oftere forbundet med udtryk som
arrogance og bedreviden.
Det får være - enhver har lov til at blive lidt mildere med alderen.
Mere alarmerende er det, at Ellemann-Jensen nu lancerer sin helt
personlige og højst alternative opfattelse af den såkaldte
Muhammed-sag først på året.
Stik imod hvad alle andre ved, fører Ellemann-Jensen sig nu frem med
den påstand, at de rejsende imamer ikke havde nogen nævneværdig andel
i optøjerne. Balladen var allerede i fuld gang, da imamerne rejste
sydpå, mener Ellemann-Jensen.
At de havde medbragt et billede af en mand med en grisetryne og nogle
ulækre billeder af lettere pornografisk karakter for at miskreditere
Danmark og Morgenavisen Jyllands-Posten, afviser Ellemann-Jensen som
misforståelser og ubehjælpsomme måder at udtrykke sig på.
At tegningerne allerede i oktober havde været optrykt i en egyptisk
avis uden at give anledning til særlig opmærksomhed forbigår
Ellemann-Jensen uden videre, fordi det ikke passer ind i det
verdensbillede, som han har skabt for sig selv og nu forsøger at
pådutte andre.
Han afviser, at imamernes rejse havde nogen indflydelse på, at danske
ambassader og flag blev brændt af. "Det var ikke først og fremmest for
at genere os, den danske regering eller flag. Aktionerne var rettet
mod deres egne regimers villighed til at samarbejde med Vesten," viser
den ellemannske analyse. Det anede os nok, men vi må tilføje, at de
mellemøstlige bøller og diktaturregimer har en lidet konstruktiv måde
at give deres holdninger til kende på.
"Imamerne", mener Ellemann-Jensen, "har gjort en stor indsats for, at
det er gået roligere i Danmark, end man kunne frygte." Dermed lægger
han sig uskønt op ad det synspunkt, som forleden blev fremført af imam
Ahmed Abu-Laban, der i forbindelse med sin aflyste emigration til Gaza
brovtede med, at han "kunne have skabt et helvede her i Danmark og
fået muslimerne til at slå til."
Vi andre undrer os over, at en sådan fredens mand kan råde over et så
krigerisk potentiale, men Ellemann-Jensen nøjes med at være
taknemmelig over, at imamen undlod at sætte sine stormtropper ind
efter med arabisk retorik at have ophidset masserne.
Baggrunden for Ellemann-Jensens pludselige trang til at vise respekt
for mellemøstlige diktaturstater og arabiske svovlprædikanter står
ikke klart, men sikkert er det, at imamer og islamister havde
uendeligt svært ved at vise respekt for vestlige værdier længe inden
Muhammed-balladen.
Faktisk var det netop denne manglende respekt for de vestlige værdier
og oppustede krav på respekt for et middelalderligt og voldsfikseret
samfundssyn, der var baggrunden for hele balladen.
Tegnere turde ikke tegne, komikere turde ikke være morsomme, museer
turde ikke udstille - ikke af misforstået finfølelse, men simpelthen
af frygt for reaktionerne.
Det var der, balladen begyndte. Det har Ellemann-Jensen valgt at se
bort fra, når han taler om behovet for, at vi skal være høflige og
vise hensyn.
Ja tak!
/
--
Et frit samfund er et samfund,
hvor det er ufarligt at være upopulær
/Adlai E. Stevenson/