Wilstrup <nix@invalid.com> wrote:
> "Jim" <Jim@donteventhinkaboutitpal.com> skrev i en meddelelse
> news:4479716e$0$2110$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> > "Jan Bang Jensby" <JanFJERN@FJERNbang-jensby.dk> skrev i en meddelelse
> > news:447960c0$0$38699$edfadb0f@dread12.news.tele.dk...
> >> Ifølge JP 28.02.2006.
> >>
> > Hvem?
> > Who cares?
>
> Det er det samme jeg mener om Glistrups fødselsdag. Det kan da kun være dig
> og NoTrabajo-fjolset, der mener at det er relevant.
Berlingske Tidende bruger nu ellers en helside {side 5 i Magasin Søndag}
på ham, og husk lige på at om søndagen er denne sektion i fuld format,
A2. Ikke hverdagens tabloidformat, A3.
Overskriften: Landsbytosse i verdensformat. Og jeg citerer fra artiklen:
==
...
Glistrups tid i Folketinget blev præget af hans manglende evne til at
indgå kompromis. Han skabte ingen politiske resultater – det blev ved
klovnerierne.
Samtidig måtte han kæmpe med sin skattesag, der til sidst sendte ham ud
af Folketinget og ind i fængslet Horserød. Det var august 1983.
Forretningen, huset og formuen – i 1978 havde han ifølge B.T. en
skattepligtig formue på 18,7 millioner kroner - var væk. Tilbage kun en
milliongæld, og familien Glistrup måtte flytte ind i æresboligen i
Virum, som Fremskridtspartiet skænkede ham.
Lene Glistrup fik arbejde hos Simon Spies, og hun bemærkede til Ekstra
Bladet med vanlig humoristisk sans:
»Nej, ikke som morgenbolledame.«
Indvandrere på hjernen
Ud over at tabe 22 kilo, spille badminton og løbe ture i skoven, så
fandt Glistrup under fængselsopholdet firsernes modstykke til
halvfjerdsernes store debatemne om skat; indvandrere.
Dem havde Fremskridtspartiet ellers ikke brugt den store energi på.
Tværtimod. I 1981 blev dyrlæge A. Th. Riemann endda fjernet som
folketingskandidat, fordi han havde sagt, at fremmedarbejderne ynglede
som rotter. Op gennem halvfjerdserne talte Glistrup i sine forslag til
finanslove om at spare 17 procent på flygtninge, mens hjemløse måtte
spare 61 procent. Det samme måtte daginstitutioner og plejehjem spare.
Men fra fængslet kunne han følge avisernes debatsider og se, hvordan
utilfredsheden med flygtninge begyndte at tage til. Og i et læserbrev i
Aktuelt 4. februar 1985 skriver han, »De (muslimer, red.) er opdraget
til at føre hellig krig mod de vantro – herunder danskerne«.
SÃ¥ var den ligesom skudt i gang, og Glistrup var klar til firserne.
September 1987 var han tilbage i Folketinget, men der gik ikke længe,
før det viste sig, at dele af Fremskridtspartiet ikke var klar til
Glistrup. Han larmede, sagde partifællen Pia Kjærsgaard og kom med dette
billede, hvor hun selvfølgelig selv er bussen:
»De larmende sporvognes tid er forbi. De mere fleksible busser har
afløst.«
Sporvognen skramlede ind på et sidespor, da han i 1990 stiftede
Trivselspartiet. Ved valget 12. december 1990 blev han ikke valgt, og
efter tolv år og ni måneder var det slut med Folketinget.
Sidste gang, Glistrup larmede, var ved valget 2001, hvor han var blevet
taget til nåde af Fremskridtspartiet – efter ti år forinden at være
ekskluderet. En ny provokation skulle sende ham tilbage, og den kom til
at lyde sådan her:
»Hvis for eksempel Paraguay siger, at vi vil gerne have 6.000
muhamedanske piger i alderen mellem tolv og tyve år, og dem vil vi gerne
betale fem millioner kroner for, så går de fem millioner kroner ned i
den danske statskasse.«
Den fængede slet, slet ikke. Glistrup var reduceret til en landsbytosse
– tilmed humorforladt og nu med nul mandater. Hans ondskabsfulde udfald
mod indvandrerne tjente kun det formål at få genstartet den politiske
karriere. Alt kunne i den anledning bruges, og han sagde det egentlig
bedst selv:
»Om man kalder mig Messias eller djævel er underordnet. Jeg vil i
Folketinget ved at udstille mig selv som værst tænkelig.«
Efter valgkampen i 2001 blev der stille omkring sporvognen. Han begyndte
at skrive løs på sin bog om muslimer, der er planlagt til at fylde
20.000 sider og ænsede ikke, at Fremskridtspartiet lige så stille var
ved at dø. Ingen gad samle underskrifter.
...
==
Ja, ikke just lutter ros til den 80-Ã¥rige ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk