---

Det forlyder fra Basra at shiamuslimerne fisker efter Iransk støtte. Det
forlyder også at iranerne er begyndt at støtte shiamuslimerne.

USA står i et dilemma igen.
På den ene side er Ahmadinejad farlig, på den anden side kunne USA godt
tænke sig at han hjalp med at stabilisere situationen i Iraq, som den eneste
stabile spiller i området.

Uheldigvis er Ahmadinejad fundamentalisternes fundamentalist. Politiet er
sendt ud for at banke kvinder på plads som prøver at sætte lidt farver på
tørklædet.
Hans seneste afvisning af EUs tilbud om at bytte hans hjemmelavede reaktor
med en moderne letvandsreaktor, i særdeles hånlige og megalomanistiske
vendinger, viser en fanatisme som bringer tankerne hen på Hitler.

Men nu viser han sig "stor og mægtig". Han er begyndt at fokusere på sine
trosbrødre i Iraq.

Han mangler imidlertid at forholde sig til USA.
Dollaren rasler ned. Det dyreste projekt noget land kan have er at føre
krig. Ren udgift i milliardklassen.
Vi nærmer os måske et punkt hvor USA ikke vil have råd til at føre endnu en
konventionel krig?
I en situation hvor dollaren er svag.
De har heller ikke lyst til det. Bush og republikanerne kan slet ikke tåle
at smide flere menneskeliv efter flere milliarder i krigsudgifter.

Men Ahmadinejad ser ikke den amerikanske desperation. Han presser dem
længere og længere op i et hjørne. Jeg er bange for at hvis han presser dem
til krig så bliver det en ukonventionel krig.
Hvad skal de gøre?

At ramme manden personlig ville være den smarteste løsning. Det undrer mig
at han fik lov til uhindret at besøge Bali. Her forpassede man chancen.
Irankrisen er den samme som Ahmadinejad krisen.

Det som holder USA tilbage fra at ramme lederne i Iran, må være at skabe
mere ustabilitet i området.
Jeg kan kun se det sådan at de stadigvæk håber på Ahmadinejad som
medspiller.

Men jeg er lige så sikker på at det håb er forfejlet.

Hilsen
Jens