---

Der har siden 5. juni 1953 været afholdt Grundlovsstridige
folketingsvalg, da dele af valglovens §§ er i strid med Grundloven.

Grundlovens § 83 lyder.

Enhver i lovgivning til adel, titel og rang knyttet forret er
afskaffet.

Prøv at læse paragraffen en gang til.

Enhver i lovgivning til adel, titel og rang knyttet forret er
afskaffet.

Gå nu videre til de næste paragraffer som forefindes i den
nugældende valglov.

----------

Valglovens § 4.

Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 1, jf. §
2, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt
omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af
Folketinget, jf. grundlovens §§ 30 og 33.
Stk. 2. En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser om
manglende valgbarhed.

Valglovens § 10.

Af landets 175 mandater er 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater.
Fordelingen af mandaterne på landsdele og på stor- og amtskredse
fastsættes og bekendtgøres af indenrigsministeren efter
offentliggørelsen af folketallet pr. 1. januar 1985, 1990, 1995 osv.,
og fordelingen gælder derefter for de følgende valg.
Stk. 2. Fordelingen foretages på grundlag af forholdstal, der for hver
landsdel og hver stor- og amtskreds beregnes som summen af landsdelens,
henholdsvis stor- og amtskredsens: 1) folketal, 2) vælgertal ved
sidste folketingsvalg og 3) areal i kvadratkilometer multipliceret med
20. Hvis de mandattal, der fremkommer ved fordelingen, ikke er hele tal
og derfor tilsammen ikke giver det fornødne antal mandater, når
brøkerne bortkastes, forhøjes de største brøker, indtil antallet er
nået (den største brøks metode). Er to eller flere brøker lige
store, foretages lodtrækning.
Stk. 3. Efter beregningsmetoden i stk. 2 fordeles først de 175
mandater på de 3 landsdele. Derefter fordeles på tilsvarende måde de
135 kredsmandater på landsdelene. Endelig fordeles kredsmandaterne på
de enkelte stor- og amtskredse inden for landsdelen.
Stk. 4. Hvis der ved beregningen efter stk. 3 ikke tilfalder Bornholms
amtskreds mindst 2 kredsmandater, foretages en fornyet fordeling af
kredsmandaterne, hvor der forlods tillægges Bornholms amtskreds 2
kredsmandater. De resterende 133 kredsmandater fordeles endeligt på de
øvrige stor- og amtskredse som angivet i stk. 3.
Stk. 5. Antallet af tillægsmandater, der skal tilfalde hver landsdel,
beregnes som forskellen mellem det samlede mandattal i landsdelen og
antallet af kredsmandater i landsdelen.

---------

Indtil nu er der ikke i valgloven omtalt nogen form for adel, titel og
rang, hvortil der er knyttet forret. End ikke partier er nævnt.

Men når vi kommer ned til næste paragraf og fremover, da kommer der
godt nok adel, titel og rang og dertil knyttet forret. Den nye adel er
blot ikke en gruppe af panthaverslægter og kongelige hoffolk, med
derimod politiske adelsfamilier og grupper, der har tiltusket sig, ved
lov, at knytte sig forret (eneret/monopol) til mandater
(tillægsmandater) ved valg til folketinget.

De i §10, stk 5. omtalte tillægsmandater (ca. 1/5) vil en kandidat
uden for partiadelen ikke kunne få del i, derved har netop partiadelen
tiltusket sig, ved lov, knyttet forret til disse mandater
(tillægsmandater) ved valg til folketinget og dette er
Grundlovsstridigt.

Mener du det ikke er Grundlovsstridigt, vil jeg opfordre dig til at
læse Grundlovens § 83 en gang til.

Enhver i lovgivning til adel, titel og rang knyttet forret er
afskaffet.

Når en gruppe af kandidater ved et folketingsvalg er frataget
muligheden for at få del i dele af mandaterne ved et folketingsvalg,
har partiadelen, gennem deres fortidige lovgivningsarbejde, udført en
tiltuskning og dermed en Grundlovsstridig handling, ved lov at have
indført, knyttet forret for partiadelen til tillægsmandaterne.

Nu skal der godt nok laves om på valgloven, men der ændres ikke på
den Grundlovsstridige knyttet forret for partiadelen til ca. 1/5 af
mandaterne ved folketingsvalg.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

---

"fribytteren" <fribytteren@fribytteren.dk> wrote in message
news:1146534606.423922.48040@g10g2000cwb.googlegroups.com...
Der har siden 5. juni 1953 været afholdt Grundlovsstridige
folketingsvalg, da dele af valglovens §§ er i strid med Grundloven.

Grundlovens § 83 lyder.

Enhver i lovgivning til adel, titel og rang knyttet forret er
afskaffet.

Prøv at læse paragraffen en gang til.

Enhver i lovgivning til adel, titel og rang knyttet forret er
afskaffet.

Gå nu videre til de næste paragraffer som forefindes i den
nugældende valglov.

----------

Valglovens § 4.

Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 1, jf. §
2, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i
almindeligt
omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af
Folketinget, jf. grundlovens §§ 30 og 33.
Stk. 2. En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser
om
manglende valgbarhed.

Valglovens § 10.

Af landets 175 mandater er 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater.
Fordelingen af mandaterne på landsdele og på stor- og amtskredse
fastsættes og bekendtgøres af indenrigsministeren efter
offentliggørelsen af folketallet pr. 1. januar 1985, 1990, 1995 osv.,
og fordelingen gælder derefter for de følgende valg.
Stk. 2. Fordelingen foretages på grundlag af forholdstal, der for hver
landsdel og hver stor- og amtskreds beregnes som summen af
landsdelens,
henholdsvis stor- og amtskredsens: 1) folketal, 2) vælgertal ved
sidste folketingsvalg og 3) areal i kvadratkilometer multipliceret med
20. Hvis de mandattal, der fremkommer ved fordelingen, ikke er hele
tal
og derfor tilsammen ikke giver det fornødne antal mandater, når
brøkerne bortkastes, forhøjes de største brøker, indtil antallet er
nået (den største brøks metode). Er to eller flere brøker lige
store, foretages lodtrækning.
Stk. 3. Efter beregningsmetoden i stk. 2 fordeles først de 175
mandater på de 3 landsdele. Derefter fordeles på tilsvarende måde de
135 kredsmandater på landsdelene. Endelig fordeles kredsmandaterne på
de enkelte stor- og amtskredse inden for landsdelen.
Stk. 4. Hvis der ved beregningen efter stk. 3 ikke tilfalder Bornholms
amtskreds mindst 2 kredsmandater, foretages en fornyet fordeling af
kredsmandaterne, hvor der forlods tillægges Bornholms amtskreds 2
kredsmandater. De resterende 133 kredsmandater fordeles endeligt på de
øvrige stor- og amtskredse som angivet i stk. 3.
Stk. 5. Antallet af tillægsmandater, der skal tilfalde hver landsdel,
beregnes som forskellen mellem det samlede mandattal i landsdelen og
antallet af kredsmandater i landsdelen.

---------

Indtil nu er der ikke i valgloven omtalt nogen form for adel, titel og
rang, hvortil der er knyttet forret. End ikke partier er nævnt.

Men når vi kommer ned til næste paragraf og fremover, da kommer der
godt nok adel, titel og rang og dertil knyttet forret. Den nye adel er
blot ikke en gruppe af panthaverslægter og kongelige hoffolk, med
derimod politiske adelsfamilier og grupper, der har tiltusket sig, ved
lov, at knytte sig forret (eneret/monopol) til mandater
(tillægsmandater) ved valg til folketinget.

De i §10, stk 5. omtalte tillægsmandater (ca. 1/5) vil en kandidat
uden for partiadelen ikke kunne få del i, derved har netop partiadelen
tiltusket sig, ved lov, knyttet forret til disse mandater
(tillægsmandater) ved valg til folketinget og dette er
Grundlovsstridigt.

Mener du det ikke er Grundlovsstridigt, vil jeg opfordre dig til at
læse Grundlovens § 83 en gang til.

Enhver i lovgivning til adel, titel og rang knyttet forret er
afskaffet.

Når en gruppe af kandidater ved et folketingsvalg er frataget
muligheden for at få del i dele af mandaterne ved et folketingsvalg,
har partiadelen, gennem deres fortidige lovgivningsarbejde, udført en
tiltuskning og dermed en Grundlovsstridig handling, ved lov at have
indført, knyttet forret for partiadelen til tillægsmandaterne.

Nu skal der godt nok laves om på valgloven, men der ændres ikke på
den Grundlovsstridige knyttet forret for partiadelen til ca. 1/5 af
mandaterne ved folketingsvalg.

BW: Glistrup stillede i 1971 forslag, der ku ha afhjulpet disse enorme
problemer

---

Bo Warming skrev:

> BW: Glistrup stillede i 1971 forslag, der ku ha afhjulpet disse enorme
> problemer

Tak Bo, men hvad var forslaget. Det er helt fin at informere om noget,
men at lade være med at komme med henvisninger eller selve forslaget,
det synes jeg ikke er rimeligt.

Jeg har forsøgt af google på emnet, men kunne INTET finde. Hvad med
at DU kommer med det. Vis det, i stedet for blot at skrive om det.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

---

"fribytteren" <fribytteren@fribytteren.dk> skrev i en meddelelse
news:1146575842.413159.287980@j33g2000cwa.googlegroups.com...

Bo Warming skrev:

> BW: Glistrup stillede i 1971 forslag, der ku ha afhjulpet disse enorme
> problemer

Tak Bo, men hvad var forslaget.

---------------------------------------------------

Jeg har ikke selv set forslaget, men når Bo øjensynlig heller ikke kan svare
kan jeg referere følgende fra Glistrups 1994-bog:

Det går ud på at afløse partisystemet med at folketinget sammensættes ved
personafstemninger med Danmark som een valgkreds. I Jyllands-Posten 9. juni
1981 udmøntede Mogens Glistrup dette i ti lovparagraffer.

---

"fribytteren" <fribytteren@fribytteren.dk> skrev i en meddelelse
news:1146534606.423922.48040@g10g2000cwb.googlegroups.com...
"De i §10, stk 5. omtalte tillægsmandater (ca. 1/5) vil en kandidat
uden for partiadelen ikke kunne få del i, derved har netop partiadelen
tiltusket sig, ved lov, knyttet forret til disse mandater
(tillægsmandater) ved valg til folketinget og dette er
Grundlovsstridigt."

Hvad er det dog for noget vrøvl?

Man er da ikke adelig, blot fordi man stiller op for et parti. Enhver kan
danne et parti.

"Når en gruppe af kandidater ved et folketingsvalg er frataget
muligheden for at få del i dele af mandaterne ved et folketingsvalg,
har partiadelen, gennem deres fortidige lovgivningsarbejde, udført en
tiltuskning og dermed en Grundlovsstridig handling, ved lov at have
indført, knyttet forret for partiadelen til tillægsmandaterne."

Hvordan mener du, at man på nogen retfærdig måde kan tildele løsgængere
tillægsmandater???

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> wrote in message
news:4457600d$0$15782$14726298@news.sunsite.dk...
> "fribytteren" <fribytteren@fribytteren.dk> skrev i en meddelelse
> news:1146534606.423922.48040@g10g2000cwb.googlegroups.com...
> "De i §10, stk 5. omtalte tillægsmandater (ca. 1/5) vil en kandidat
> uden for partiadelen ikke kunne få del i, derved har netop
> partiadelen
> tiltusket sig, ved lov, knyttet forret til disse mandater
> (tillægsmandater) ved valg til folketinget og dette er
> Grundlovsstridigt."
>
> Hvad er det dog for noget vrøvl?
>
> Man er da ikke adelig, blot fordi man stiller op for et parti.
> Enhver kan
> danne et parti.
>
> "Når en gruppe af kandidater ved et folketingsvalg er frataget
> muligheden for at få del i dele af mandaterne ved et folketingsvalg,
> har partiadelen, gennem deres fortidige lovgivningsarbejde, udført
> en
> tiltuskning og dermed en Grundlovsstridig handling, ved lov at have
> indført, knyttet forret for partiadelen til tillægsmandaterne."
>
> Hvordan mener du, at man på nogen retfærdig måde kan tildele
> løsgængere
> tillægsmandater???
>
Hele landet bør være een valgkreds

---

Christian R. Larsen skrev:
> "fribytteren" <fribytteren@fribytteren.dk> skrev i en meddelelse
> news:1146534606.423922.48040@g10g2000cwb.googlegroups.com...
> "De i §10, stk 5. omtalte tillægsmandater (ca. 1/5) vil en kandidat
> uden for partiadelen ikke kunne få del i, derved har netop partiadelen
> tiltusket sig, ved lov, knyttet forret til disse mandater
> (tillægsmandater) ved valg til folketinget og dette er
> Grundlovsstridigt."
>
> Hvad er det dog for noget vrøvl?
>
> Man er da ikke adelig, blot fordi man stiller op for et parti. Enhver kan
> danne et parti.
det er ikke sådan at danne et parti med valgret til folketinget.
>
> "Når en gruppe af kandidater ved et folketingsvalg er frataget
> muligheden for at få del i dele af mandaterne ved et folketingsvalg,
> har partiadelen, gennem deres fortidige lovgivningsarbejde, udført en
> tiltuskning og dermed en Grundlovsstridig handling, ved lov at have
> indført, knyttet forret for partiadelen til tillægsmandaterne."
>
> Hvordan mener du, at man på nogen retfærdig måde kan tildele løsgængere
> tillægsmandater???
>
>
Ja de må kunne danne valgforbund udenom valgkresene.

---

"Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:ea244$4457b010$55dab8ab$18658@news.galnet.dk...
> Christian R. Larsen skrev:
>> "fribytteren" <fribytteren@fribytteren.dk> skrev i en meddelelse
>> news:1146534606.423922.48040@g10g2000cwb.googlegroups.com...
>> "De i §10, stk 5. omtalte tillægsmandater (ca. 1/5) vil en kandidat
>> uden for partiadelen ikke kunne få del i, derved har netop partiadelen
>> tiltusket sig, ved lov, knyttet forret til disse mandater
>> (tillægsmandater) ved valg til folketinget og dette er
>> Grundlovsstridigt."
>>
>> Hvad er det dog for noget vrøvl?
>>
>> Man er da ikke adelig, blot fordi man stiller op for et parti. Enhver kan
>> danne et parti.
> det er ikke sådan at danne et parti med valgret til folketinget.
>>
>> "Når en gruppe af kandidater ved et folketingsvalg er frataget
>> muligheden for at få del i dele af mandaterne ved et folketingsvalg,
>> har partiadelen, gennem deres fortidige lovgivningsarbejde, udført en
>> tiltuskning og dermed en Grundlovsstridig handling, ved lov at have
>> indført, knyttet forret for partiadelen til tillægsmandaterne."
>>
>> Hvordan mener du, at man på nogen retfærdig måde kan tildele løsgængere
>> tillægsmandater???
>>
>>
> Ja de må kunne danne valgforbund udenom valgkresene.

Men eftersom løsgængere typisk kun er enige med sig selv og nogle ukendte
vælgere - ellers var de jo ikke løsgængere - hvem skulle tillægsmandaterne
så gå til?

td

---

td skrev:
> "Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:ea244$4457b010$55dab8ab$18658@news.galnet.dk...
>
>>Christian R. Larsen skrev:
>>
>>>"fribytteren" <fribytteren@fribytteren.dk> skrev i en meddelelse
>>>news:1146534606.423922.48040@g10g2000cwb.googlegroups.com...
>>>"De i §10, stk 5. omtalte tillægsmandater (ca. 1/5) vil en kandidat
>>>uden for partiadelen ikke kunne få del i, derved har netop partiadelen
>>>tiltusket sig, ved lov, knyttet forret til disse mandater
>>>(tillægsmandater) ved valg til folketinget og dette er
>>>Grundlovsstridigt."
>>>
>>>Hvad er det dog for noget vrøvl?
>>>
>>>Man er da ikke adelig, blot fordi man stiller op for et parti. Enhver kan
>>>danne et parti.
>>
>>det er ikke sådan at danne et parti med valgret til folketinget.
>>
>>>"Når en gruppe af kandidater ved et folketingsvalg er frataget
>>>muligheden for at få del i dele af mandaterne ved et folketingsvalg,
>>>har partiadelen, gennem deres fortidige lovgivningsarbejde, udført en
>>>tiltuskning og dermed en Grundlovsstridig handling, ved lov at have
>>>indført, knyttet forret for partiadelen til tillægsmandaterne."
>>>
>>>Hvordan mener du, at man på nogen retfærdig måde kan tildele løsgængere
>>>tillægsmandater???
>>>
>>>
>>
>>Ja de må kunne danne valgforbund udenom valgkresene.
>
>
> Men eftersom løsgængere typisk kun er enige med sig selv og nogle ukendte
> vælgere - ellers var de jo ikke løsgængere - hvem skulle tillægsmandaterne
> så gå til?
>
> td
>
>
Der findes faktisk et parti for løsgænger. Opstilingslisten.

---

"Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:449b$4457e061$55dab8ab$22641@news.galnet.dk...
> Der findes faktisk et parti for løsgænger. Opstilingslisten.

Det besvarer jo ikke td's meget fornuftige spørgsmål.

---

"Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:449b$4457e061$55dab8ab$22641@news.galnet.dk...
> td skrev:
>> "Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
>> news:ea244$4457b010$55dab8ab$18658@news.galnet.dk...
>>
>>>Christian R. Larsen skrev:
>>>
>>>>"fribytteren" <fribytteren@fribytteren.dk> skrev i en meddelelse
>>>>news:1146534606.423922.48040@g10g2000cwb.googlegroups.com...
>>>>"De i §10, stk 5. omtalte tillægsmandater (ca. 1/5) vil en kandidat
>>>>uden for partiadelen ikke kunne få del i, derved har netop partiadelen
>>>>tiltusket sig, ved lov, knyttet forret til disse mandater
>>>>(tillægsmandater) ved valg til folketinget og dette er
>>>>Grundlovsstridigt."
>>>>
>>>>Hvad er det dog for noget vrøvl?
>>>>
>>>>Man er da ikke adelig, blot fordi man stiller op for et parti. Enhver
>>>>kan
>>>>danne et parti.
>>>
>>>det er ikke sådan at danne et parti med valgret til folketinget.
>>>
>>>>"Når en gruppe af kandidater ved et folketingsvalg er frataget
>>>>muligheden for at få del i dele af mandaterne ved et folketingsvalg,
>>>>har partiadelen, gennem deres fortidige lovgivningsarbejde, udført en
>>>>tiltuskning og dermed en Grundlovsstridig handling, ved lov at have
>>>>indført, knyttet forret for partiadelen til tillægsmandaterne."
>>>>
>>>>Hvordan mener du, at man på nogen retfærdig måde kan tildele løsgængere
>>>>tillægsmandater???
>>>>
>>>>
>>>
>>>Ja de må kunne danne valgforbund udenom valgkresene.
>>
>>
>> Men eftersom løsgængere typisk kun er enige med sig selv og nogle ukendte
>> vælgere - ellers var de jo ikke løsgængere - hvem skulle
>> tillægsmandaterne så gå til?
>>
>> td
> Der findes faktisk et parti for løsgænger. Opstilingslisten.

Hvordan kan man være medlem af et parti og så samtidig være løsgænger, som
jo betyder at man er frigjort fra partier?

td

---

td skrev:
> "Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:ea244$4457b010$55dab8ab$18658@news.galnet.dk...
>
>>Christian R. Larsen skrev:
>>
>>>"fribytteren" <fribytteren@fribytteren.dk> skrev i en meddelelse
>>>news:1146534606.423922.48040@g10g2000cwb.googlegroups.com...
>>>"De i §10, stk 5. omtalte tillægsmandater (ca. 1/5) vil en kandidat
>>>uden for partiadelen ikke kunne få del i, derved har netop partiadelen
>>>tiltusket sig, ved lov, knyttet forret til disse mandater
>>>(tillægsmandater) ved valg til folketinget og dette er
>>>Grundlovsstridigt."
>>>
>>>Hvad er det dog for noget vrøvl?
>>>
>>>Man er da ikke adelig, blot fordi man stiller op for et parti. Enhver kan
>>>danne et parti.
>>
>>det er ikke sådan at danne et parti med valgret til folketinget.
>>
>>>"Når en gruppe af kandidater ved et folketingsvalg er frataget
>>>muligheden for at få del i dele af mandaterne ved et folketingsvalg,
>>>har partiadelen, gennem deres fortidige lovgivningsarbejde, udført en
>>>tiltuskning og dermed en Grundlovsstridig handling, ved lov at have
>>>indført, knyttet forret for partiadelen til tillægsmandaterne."
>>>
>>>Hvordan mener du, at man på nogen retfærdig måde kan tildele løsgængere
>>>tillægsmandater???
>>>
>>>
>>
>>Ja de må kunne danne valgforbund udenom valgkresene.
>
>
> Men eftersom løsgængere typisk kun er enige med sig selv og nogle ukendte
> vælgere - ellers var de jo ikke løsgængere - hvem skulle tillægsmandaterne
> så gå til?
>
> td
>
>
De måtte fordels på valgkredsene. På en og anden måde.

---

"Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:819c6$4458601a$55dab8ab$28910@news.galnet.dk...
> td skrev:
>> "Peter Ole Kvint" <haabet2003@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
>> news:ea244$4457b010$55dab8ab$18658@news.galnet.dk...
>>
>>>Christian R. Larsen skrev:
>>>
>>>>"fribytteren" <fribytteren@fribytteren.dk> skrev i en meddelelse
>>>>news:1146534606.423922.48040@g10g2000cwb.googlegroups.com...
>>>>"De i §10, stk 5. omtalte tillægsmandater (ca. 1/5) vil en kandidat
>>>>uden for partiadelen ikke kunne få del i, derved har netop partiadelen
>>>>tiltusket sig, ved lov, knyttet forret til disse mandater
>>>>(tillægsmandater) ved valg til folketinget og dette er
>>>>Grundlovsstridigt."
>>>>
>>>>Hvad er det dog for noget vrøvl?
>>>>
>>>>Man er da ikke adelig, blot fordi man stiller op for et parti. Enhver
>>>>kan
>>>>danne et parti.
>>>
>>>det er ikke sådan at danne et parti med valgret til folketinget.
>>>
>>>>"Når en gruppe af kandidater ved et folketingsvalg er frataget
>>>>muligheden for at få del i dele af mandaterne ved et folketingsvalg,
>>>>har partiadelen, gennem deres fortidige lovgivningsarbejde, udført en
>>>>tiltuskning og dermed en Grundlovsstridig handling, ved lov at have
>>>>indført, knyttet forret for partiadelen til tillægsmandaterne."
>>>>
>>>>Hvordan mener du, at man på nogen retfærdig måde kan tildele løsgængere
>>>>tillægsmandater???
>>>>
>>>>
>>>
>>>Ja de må kunne danne valgforbund udenom valgkresene.
>>
>>
>> Men eftersom løsgængere typisk kun er enige med sig selv og nogle ukendte
>> vælgere - ellers var de jo ikke løsgængere - hvem skulle
>> tillægsmandaterne så gå til?
>>
>> td
> De måtte fordels på valgkredsene. På en og anden måde.

Det er jo endnu mindre rimeligt end i dag. Hvis en person har fået så mange
personlige stemmer, at han ikke bare vælges ind som løsgænger, men også har
stemmer nok til et tillægsmandat, så skal det mandat gå til en eller anden,
som måske slet ikke har noget til fælles med den, der har fået stemmmerne -
eller i værste fald vil stemme "stemmeslugeren" ned ved enhver lejlighed?

td

---

fribytteren <fribytteren@fribytteren.dk> wrote:

> Der har siden 5. juni 1953 været afholdt Grundlovsstridige
> folketingsvalg, da dele af valglovens §§ er i strid med Grundloven.
>
> Grundlovens § 83 lyder.
>
> Enhver i lovgivning til adel, titel og rang knyttet forret er
> afskaffet.
>
> Prøv at læse paragraffen en gang til.
>
> Enhver i lovgivning til adel, titel og rang knyttet forret er
> afskaffet.
>
> Gå nu videre til de næste paragraffer som forefindes i den
> nugældende valglov.
>
> ----------
>
> Valglovens § 4.
>
> Valgbar til Folketinget er enhver, som har valgret efter § 1, jf. §
> 2, medmindre vedkommende er straffet for en handling, der i almindeligt
> omdømme gør den pågældende uværdig til at være medlem af
> Folketinget, jf. grundlovens §§ 30 og 33.
> Stk. 2. En person kan dog altid opstille til valg uanset indsigelser om
> manglende valgbarhed.
>
> Valglovens § 10.
>
> Af landets 175 mandater er 135 kredsmandater og 40 tillægsmandater.
> Fordelingen af mandaterne på landsdele og på stor- og amtskredse
> fastsættes og bekendtgøres af indenrigsministeren efter
> offentliggørelsen af folketallet pr. 1. januar 1985, 1990, 1995 osv.,
> og fordelingen gælder derefter for de følgende valg.
> Stk. 2. Fordelingen foretages på grundlag af forholdstal, der for hver
> landsdel og hver stor- og amtskreds beregnes som summen af landsdelens,
> henholdsvis stor- og amtskredsens: 1) folketal, 2) vælgertal ved
> sidste folketingsvalg og 3) areal i kvadratkilometer multipliceret med
> 20. Hvis de mandattal, der fremkommer ved fordelingen, ikke er hele tal
> og derfor tilsammen ikke giver det fornødne antal mandater, når
> brøkerne bortkastes, forhøjes de største brøker, indtil antallet er
> nået (den største brøks metode). Er to eller flere brøker lige
> store, foretages lodtrækning.
> Stk. 3. Efter beregningsmetoden i stk. 2 fordeles først de 175
> mandater på de 3 landsdele. Derefter fordeles på tilsvarende måde de
> 135 kredsmandater på landsdelene. Endelig fordeles kredsmandaterne på
> de enkelte stor- og amtskredse inden for landsdelen.
> Stk. 4. Hvis der ved beregningen efter stk. 3 ikke tilfalder Bornholms
> amtskreds mindst 2 kredsmandater, foretages en fornyet fordeling af
> kredsmandaterne, hvor der forlods tillægges Bornholms amtskreds 2
> kredsmandater. De resterende 133 kredsmandater fordeles endeligt på de
> øvrige stor- og amtskredse som angivet i stk. 3.
> Stk. 5. Antallet af tillægsmandater, der skal tilfalde hver landsdel,
> beregnes som forskellen mellem det samlede mandattal i landsdelen og
> antallet af kredsmandater i landsdelen.
>
> ---------
>
> Indtil nu er der ikke i valgloven omtalt nogen form for adel, titel og
> rang, hvortil der er knyttet forret. End ikke partier er nævnt.
>
> Men når vi kommer ned til næste paragraf og fremover, da kommer der
> godt nok adel, titel og rang og dertil knyttet forret. Den nye adel er
> blot ikke en gruppe af panthaverslægter og kongelige hoffolk, med
> derimod politiske adelsfamilier og grupper, der har tiltusket sig, ved
> lov, at knytte sig forret (eneret/monopol) til mandater
> (tillægsmandater) ved valg til folketinget.
>
> De i §10, stk 5. omtalte tillægsmandater (ca. 1/5) vil en kandidat
> uden for partiadelen ikke kunne få del i, derved har netop partiadelen
> tiltusket sig, ved lov, knyttet forret til disse mandater
> (tillægsmandater) ved valg til folketinget og dette er
> Grundlovsstridigt.
>
> Mener du det ikke er Grundlovsstridigt, vil jeg opfordre dig til at
> læse Grundlovens § 83 en gang til.
>
> Enhver i lovgivning til adel, titel og rang knyttet forret er
> afskaffet.
>
> Når en gruppe af kandidater ved et folketingsvalg er frataget
> muligheden for at få del i dele af mandaterne ved et folketingsvalg,
> har partiadelen, gennem deres fortidige lovgivningsarbejde, udført en
> tiltuskning og dermed en Grundlovsstridig handling, ved lov at have
> indført, knyttet forret for partiadelen til tillægsmandaterne.
>
> Nu skal der godt nok laves om på valgloven, men der ændres ikke på
> den Grundlovsstridige knyttet forret for partiadelen til ca. 1/5 af
> mandaterne ved folketingsvalg.
>
> Med venlig hilsen
>
> Lars Kristensen

Hvilken adelsslægt stammer Fremskridtspartiet der har været i tinget med
15% af stemmerne?

Eller kristendemokraterne?

Eller CD?

Eller Dansk Folkeparti?
--
Jesper
The saw is family!

---

td (nomorespam) skrev:

> Men eftersom løsgængere typisk kun er enige med sig selv og nogle ukendte
> vælgere - ellers var de jo ikke løsgængere - hvem skulle tillægsmandaterne
> så gå til?

Allerførst vil jeg lige gøre både dig td, og alle andre opmærksomme
på, at en kandidat der stiller op uden for partierne er íkke en
"løsgænger".

En "løsgænger" er et folketingsmedlem der pludselig følger
Grundloven og stemmer efter sin egen overbevisning i folketinget og
ikke ved forskrifter fra vælgerne (eller sit parti). Hvorefter at
partiet denne var opstillet for, ekskludere vedkommende og der kommer
ordet "løsgænger" ind i sproget.

En kandidat uden for partierne, er, som Århus Stiftstidende så smukt
betegnede disse kandidater ved valget i 1984, folketingsvalgets
"solister".

En kandidat uden for partierne kan så sandelig godt være enig med
andre "solister", hvad skal forhindre det. Den eneste forskel der er i
forholdet til parti-kandidater, er at parti-kandidater ingen
selvstændighed har, men følger trolig trop i så godt som alt hvad
partiledelsen mener.

Bliver valgloven ændret, så den på bedste vis følger Grundloven, da
ville det mest rigtige netop være, at hele Danmark bliver en stor
valgkreds. Herved forsvinder begrebet tillægsmandater. Partier kan
stadigvæk forefindes, der skal blot ikke kunne stemmes på dem, da det
er levende mennesker i kød og blod, der bliver valgt og ikke juridiske
personer, som partier er.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen

---

Jesper skrev:

> Hvilken adelsslægt stammer Fremskridtspartiet der har været i tinget med
> 15% af stemmerne?
>
> Eller kristendemokraterne?
>
> Eller CD?
>
> Eller Dansk Folkeparti?

At du ikke kan bruge det indvendige af hovedet og fatte at når der her
tales om adel, da er det en moderne form for adel. Det betyder ikke, at
adelslægtsformen er af samme slags som datidens panthaverslægter og
den kongelige hofadel.

Datidens adel var nogle enkle grupper af det danske folk, til tider
endog fremmede og udlændinge som sad som panthaveres godsforvaltere.
Panthaverne som Kongen lånte penge af, for at kunne føre krige og
bygge slotte, de stolede ikke på andre end deres egne slægtninge.
Derfor er der mange adelsfamilier med tyske og hollandske efternavne.

Før 1953 havde denne adel en stor indflydelse på den lovgivende
forsamling, netop fordi de før 1849 tit og ofte kæmpede med Kongen om
hvem der skulle bestemme over land og rige. Derfor fik de indført
deres forret til den lovgivende forsamlig (landstinget) efter
Grundlovens indførelse i 1849.

At partierne efter 1920 fik tiltusket sig en forret, i folketinget
(landstinget var stadigvæk der, hvor adelen havde størst indflydelse
og en vis forret, ligesom Kongen havde ret til at bestemme en del af
landstingets medlemmer). Efter 1953, hvor landstingeet blev nedlagt og
adelens forret derfor forsvandt sammen med landstinget, da bestod
partiernes forret, netop fordi det var folketinget der videreførtes
som den lovgivende forsamling.

At bestemte grupper tillægges fordele ved et folketingsvalg, anser jeg
ikke som værende demokratisk, da det ikke giver alle kandidater lige
muligheder til at blive valgt ind i folketinget.

For at et valg til folketinget kan være fuldt ud demokratisk, da skal
der være lige muligheder til at blive valgt ind i folketinget for de
enkelte kandidater og det er der ikke i følge den nugældende og
heller ikke den fremtidige valglov, lader det til.

Med venlig hilsen

Lars Kristensen