/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
ET DEJLIGT VARMT KARBAD
Fra : Norma


Dato : 01-05-06 17:22

Lod mig sidste år lokke til et dejligt nyt naturgasfyr,
og Ih, hvor ville jeg spare mange penge.
HVERT ÅR.

Væk kom den gamle grimme vandkedel,
Der i følge alle beregninger kostede mig en formue.
HVERT ÅR.

Og ind kom en ny.


Godt nok ikke den, de først havde tilbudt mig,
en ganske lille og fiks en, jeg knapt ville kunne få øje på;
men en lidt større,
heldigvis,
for da jeg gik hr. VVS på klingen og spurgte, om jeg så stadig ville kunne
tage et varmt karbad,
da slog han øjnene ydmygt og rørt i gulvet, tøvede et par sekunder, inden
han svarede: "Varmt"?
Hvortil jeg svarede: Ja, varmt, rigtig varmt, du ved, som i varmt :)"
Da blev han ærlig, så jeg fik den største vandkedel, der kunne fremskaffes,
selv om det krævede lidt leveringstid.

Ikke desto mindre, så har det mere eller mindre været slut med varme karbade
lige siden, jeg en december måned sad blåfrossen herhjemme og ventede på at
de skulle blive færdige med at installere nyt fyr.
Foran brændeovnen, godt nok, dengang; men den er nu også er fjernet, for
hvem ønsker dog sådan en svinet sag stående i stuen længere, når man nu ved,
hvor meget de forurener?

Og så er jeg jo heller ikke ligefrem den fødte brændehugger, vel?

Og desuden.

Så kræver et nyt "natur"-gas fyr, at man installerer en ekstra skorsten, og
efter en uge med blåfrosne læber, mediterende en time dagligt, inden jeg
kunne tage mig sammen til at vaske hår i iskoldt vand, da overgav jeg mig,
og lod dem køre min elskede brændeovn væk, efterladende et eller andet slags
tomrum midt i huset,
og jeg sidder stadig, mens jeg længes efter hyggen ved åben ild, og
spekulerer over, om jeg skal investere i et fladskærms-TV til et opfylde
pladsen, eller en eller anden slags "hus-alter", en plads min brændeovn nok
tidligere udfyldte :)

Mern dengang gad jeg simpelthen ikke have mere kulde, åbne døre i frostvejr,
håndværkere, der sjældent lignede dem fra reklamerne med mere, vadende rundt
og forstyrre min hjemlige idyl. Så jeg lod dem bære den væk, og gav dem lov
til selv at sælge hende i "den sorte avis", for på det tidspunkt orkede jeg
ikke mere, men drømte blot om et varmt karbad. I fred.

Anyway, jeg tror jeg ønsker mig en ny skorsten og en ny brændeovn, det er
alligevel lidt kedeligt bare at sidde og kigge på lige vægge.

Men, det var nu ikke det, jeg ville tale om.

Det er sådan, at for tiden synes det at vrimle ind med "aflæsninger".

Man kan immervæk dårligt smide en stabel reklamer ud, uden midt inde i
mellem dem at finde et brev, fra et eller andet firma, der ønsker at man
aflæser en eller anden "måler", hvor de så end er anbragt, og det kan man så
bruge et par timer på at finde ud af.

Fandt min "natur" gas´-aflæsningsseddel i dag. Det vil sige, jeg var lige
ved at glemme at aflæse den, for der fulgte et lækkert magasin med.

Med så mange billeder at smukke mænd, der bestilte noget, at det nok kunne
give enhver kvinde lyst til at ringe efter flere håndværkere.
(Til trods for tidligere erfaringer )

Og så sådan lige, mens man var midt i drømmen, da madopskrifter, f. eks
denne her: Klip en kylling i 10 stykker, krydr den med salt og peber, steg
dem på panden til det begynder at lugte, OK, det sidste står der ikke, der
står, tilsæt evt. vand, og som om det ikke er nok, da, hvis den ikke er
færdig, da steg den evt. videre i ovnen :)

Tak.

Server med 800 g gulerødder glaseret i ½ spsk. rørsukker :)

Jamen fint nok.

Er der noget herinde der ved, hvor meget 800 g gulerødder fylder i forhold
til ½ spsk. rørsukker?

Det ved de måske nok i "natur-gas-magasinet", eller i hvert fald fremhæver
de flere gange, at retten skal serveres med "spæd, grøn" salat :)

OK, er lørdagskylling med gulerødder og salat!

Og jeg var lige ved at glemme at gå ned og aflæse min måler :)

Og så stod jeg lidt der med sedlen, inden jeg tastede mine oplysninger ind
og tænkte:

Hvor er oplysningerne fra sidste år, plejede de ikke at stå der?

Så jeg gik op og tjekkede og jo, minsandten, alle de andre år har de skrevet
til mig og fortalt mig, hvad mit sidste års forbrug var, således at jeg
kvikt ville kunne se, om jeg tastede forkert, og for eksempel ikke overså et
komma, hvilket ville gøre mit årsforbrug 10 gange større eller mindre,
hvilket de naturligvis nok ville brokke sig over.

Men hvor om alting er, i år har de så valgt ikke at medsende de oplysninger,
og jeg mener:
Den telefonsvarer, der skulle servicere mig må have fået et kursus i
speed-talking, så kun fordi, jeg i forvejen vidste, hvad jeg ville blive
spurgt om, var jeg (måske) i stand til at indtaste de korrekte cifre.
Et tilbageblik viste også desværre, at nyt fyr eller ej, så ville jeg gerne
have brugt lidt flere penge på at kunne få:

ET RIGTIGT VARMT KARBAD,

det plejede at være en daglig nydelse for mig efter arbejde, nu gider jeg
sjældent, fordi, jeg mener, vandet bliver alligevel aldrig rigtigt varmt,
heller ikke selvom, jeg har haft en sød håndværker ude at stille mit fyr
over på max, og jo, han har advaret mig om at min kedel på den måde kalker
hurtigere til :)

Største forbedring er, at min vandaflæser ikke længere er placeret inde
under min vandtank.
Ikke fordi vandaflæseren er flyttet, men blot fordi min vandtank er blevet
for lille til at det er nødvendigt at kravle rundt på alle fire med en
lommelygte for at finde den.

Hav det så længe.


Norma



 
 
   ab© (01-05-2006)
Kommentar
Fra :    ab©


Dato : 01-05-06 19:15


"Norma" <norma__jensen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:445635b4$0$46983$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>
> ....er nødvendigt at kravle rundt på alle fire med en lommelygte for at
> finde den.
>

Er det kæden, der er hoppet af

ab©

--
- der er noget ved alting, men det er ikke alt, der er noget ved (-c:)



GB (01-05-2006)
Kommentar
Fra : GB


Dato : 01-05-06 23:27

"   ab©" <huskFJERN@DETTEc.dk> wrote in news:44565036$0$109
$edfadb0f@dread16.news.tele.dk:

> Er det kæden, der er hoppet af

Kig dog efter, din nar.

   ab© (02-05-2006)
Kommentar
Fra :    ab©


Dato : 02-05-06 11:22


"GB" <nospam@nospam.invalid> skrev i en meddelelse
news:Xns97B74954E335Youremail@62.243.74.162...
> " ab©" <huskFJERN@DETTEc.dk> wrote in news:44565036$0$109
> $edfadb0f@dread16.news.tele.dk:
>
>> Er det kæden, der er hoppet af
>
> Kig dog efter, din nar.

Ikke forstået - troede at dinarer var noget folk bruger nede i det land,
hvor man bare henretter folk på mistanke.

ab©
--
- der er noget ved alting, men det er ikke alt, der er noget ved (-c:)



Norma (02-05-2006)
Kommentar
Fra : Norma


Dato : 02-05-06 17:59


" ab©" <huskFJERN@DETTEc.dk> skrev i en meddelelse
news:44565036$0$109$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
>
> "Norma" <norma__jensen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:445635b4$0$46983$edfadb0f@dread15.news.tele.dk...
>>
>> ....er nødvendigt at kravle rundt på alle fire med en lommelygte for at
>> finde den.
>>
>
> Er det kæden, der er hoppet af
>
> ab©
>
> --
> - der er noget ved alting, men det er ikke alt, der er noget ved (-c:)
>

M hm M hm, m hm hm.

Norma




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177516
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408629
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste