Nyhedsbrev fra Den Danske Forening
1. maj 2006
Bederum, forskning og kreativitet
=====================
Fire danske universiteter har oprettet bederum.
Universiteterne må antages at have en forventning om, at de vil virke
fremmende på kritisk tænkning og kreativitet
”Syddansk Universitet har som det fjerde universitet i Danmark
oprettet et bederum, hvor studerende fra alle trosretninger kan dyrke
deres tro.
På Københavns Universitet findes der i forvejen bederum på Panum
Instituttet, og et nyt bederum er etableret på Københavns Universitet
Amager.
Også Roskilde Universitetscenter har et bederum, mens Århus
Universitet har et stillerum”.
Sådan meddelte Københavns Universitets hjemmeside d. 19. april med
dagbladet Information som kilde.
Det er en bemærkelsesværdig udvikling, at den irrationelle tro nu
vender tilbage til universiteterne, efter at den vestlige verden i
løbet af de sidste par hundrede år har frembragt store videnskabelige
landvindinger med tilhørende velstandsudvikling, netop i takt med, at
den rationelle videnskab fortrængte troen fra universitetsverdenen.
Nobelprisen som målestok
------------------------------
Universiteterne må formodes at have en forventning om, at bederum vil
virke fremmende på den kritiske tænkning og naturvidenskabelig
kreativitet, som regeringen og alle politiske partier er enige om, at
der skal satses på, hvis Danmark skal kunne klare sig i den fremtidige
konkurrence på det globale marked.
Det er vanskeligt at efterprøve lødigheden af denne forventning i
praksis, men én målestok har vi i form af de Nobelpriser, som i årenes
løb er blevet tildelt videnskabsfolk indenfor naturvidenskaberne
fysik, kemi og medicin.
Vi kan præcist undersøge, i hvilket omfang priserne er tildelt
videnskabsfolk fra henholdsvis sekulariserede lande og lande præget af
religiøs tænkning.
Til den brug har vi land for land optalt antallet af
Nobelpristildelinger indenfor fysik, kemi og medicin.
Da landende har vidt forskellige indbyggerantal, har vi dernæst
udregnet antallet af tildelte Nobelpriser pr. 1 million indbyggere.
I nedenstående tabel er alle lande, som har modtaget Nobelpriser
indenfor naturvidenskab, opstillet i rækkefølge efter antallet af
tildelinger pr. 1 million indbyggere.
Land
------
Antal priser
------------
Befolkningstal i mio.
-----------------------
Antal priser/mio. indbyggere
--------------------------------
Schweiz
19
7
2,714
Danmark
9
5
1,800
Østrig
8
8
1,000
Holland
15
16
0,938
Tyskland
73
83
0,880
New Zealand
3
4
0,750
Ungarn
7
10
0,700
Sverige
6
9
0,667
Storbritannien
36
59
0,610
Australien
9
20
0,450
USA
120
298
0,403
Belgien
4
10
0,400
Finland
2
5
0,400
Israel
2
6
0,333
Tjekkiet
3
10
0,300
Canada
9
32
0,281
Bosnien
1
4
0,250
Irland
1
4
0,250
Frankrig
14
60
0,233
Kroatien
1
5
0,200
Norge
1
5
0,200
Italien
11
58
0,190
Portugal
1
10
0,100
Rusland
13
143
0,091
Taiwan
2
23
0,087
Argentina
3
38
0,079
Polen
3
38
0,079
Japan
9
128
0,070
Sydafrika
3
47
0,064
Rumænien
1
21
0,048
Spanien
2
43
0,047
Egypten
1
74
0,014
Mexico
1
107
0,009
Pakistan
1
158
0,006
Kina
4
1315
0,003
Indien
3
1100
0,003
Konklusion
------------
Schweiz ses at have scoret hele 2,714 priser pr. 1 million indbyggere,
og Danmark kommer ind på en flot andenplads.
Toppen er helt og aldeles domineret af de sekulariserede
vesteuropæiske lande og af de lande, som almindeligvis henregnes til
den vestlige kulturkreds.
Verdens stærkt religiøse lande, som lægger vægt på indretning af
bederum og inddragelse af religion i alle tilværelsens anliggender,
glimrer ved deres fravær.
Det gælder også de velstående olieproducerende lande, som ellers er i
besiddelse af de økonomiske ressourcer, som er nødvendige til udøvelse
af naturvidenskabelig forskning.
Man skal ikke overfortolke en opgørelse som ovenstående, men den giver
ikke desto mindre et fingerpeg om, hvorvidt samfund præget af
sekularisering eller samfund præget af bederum er de bedst egnede til
at skabe de naturvidenskabelige resultater, som alle anser for
nødvendige forudsætninger for den fremtidige velstandsudvikling.
Der er ingen belæg for en antagelse om, at bederum virker fremmende på
den kritiske tænkning og kreativitet, som er al forsknings
forudsætning.
Tvært imod.
Kilder:
http://www.answers.com/topic/nobel-laureates-by-country
http://www.unfpa.org/swp/2005/pdf/en_swp05.pdf
--------------------------------------------------------------------
www.dendanskeforening.dk
danskeren@danskeren.dk
--
Det Radikale Venstre er blevet en interesseorganisation for
mennesker med lang uddannelse, stort ego og lille solidaritet
/Hans Jensen-LO-formand/