---

Der er jo det, ved succesfulde selvmord, at ingen nogensinde har levet,
til at fortælle om dem. Men i en behagelig balance mellem de tre, hvad
er mon så den nemmeste, mindst smertefulde og sikreste
selvmordsmetode?

Jeg læste et sted, at mænd oftest hænger sig, når de vil begå
selvmord og det fik mig til, at undre mig. Udover, at det må gøre
vanvittigt ondt, så kan jeg heller ikke se, at det skulle være nogen
særligt sikker metode.

---

uden.navn@yahoo.dk wrote:
> Der er jo det, ved succesfulde selvmord, at ingen nogensinde har levet,
> til at fortælle om dem. Men i en behagelig balance mellem de tre, hvad
> er mon så den nemmeste, mindst smertefulde og sikreste
> selvmordsmetode?
>
> Jeg læste et sted, at mænd oftest hænger sig, når de vil begå
> selvmord og det fik mig til, at undre mig. Udover, at det må gøre
> vanvittigt ondt, så kan jeg heller ikke se, at det skulle være nogen
> særligt sikker metode.

Nu findes der to former for hængning: Den hvor man dør langsomt fordi
luftrøret (og evt. blodkarene i halsen?) lukkes. Og så den hvor man dør
hurtigt fordi nakken brækker.

Problemet er bare at det ikke altid lykkes at lave den hurtige, selv om
det (altid i moderne tid) har været det man ville.

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

Peter Knutsen skrev

> Nu findes der to former for hængning: Den hvor man dør langsomt fordi
> luftrøret (og evt. blodkarene i halsen?) lukkes. Og så den hvor man
dør
> hurtigt fordi nakken brækker.

Mig bekendt er det farlige ved kvælning (og dermed også hængning?), at
der bliver trykket på et område i halspulsåren hvor kroppen måler
blodtryk. Når det sker, tror en reguleringsmekanisme i kroppen, at
blodtrykket er alt for højt og nedsætter med det samme blodtrykket så
meget at hjernen alene af den årsag ikke vil få ilt nok.


Mvh,
--
Filip Larsen

---

Filip Larsen:

> Mig bekendt er det farlige ved kvælning (og dermed også hængning?), at
> der bliver trykket på et område i halspulsåren hvor kroppen måler
> blodtryk.

Der er ikke noget "det farlige" ved kvælning (eller rettere, hvad vi
diskuterer her, strangulering). Der er flere farlige ting.

Det, du nævner er én ting (som gør at retsmedicinerne stort set altid
erklærer klemning på halsen for livsfarlig). Afklemning af
blodforsyningen til hjernen er en anden ting. Knusning af struben og
hævelse af slimhinden i den medførende aflukning af luftvejene er en
tredie.

Mvh

Niels Foldager

---

Peter Knutsen:

> Nu findes der to former for hængning: Den hvor man dør langsomt fordi
> luftrøret (og evt. blodkarene i halsen?) lukkes. Og så den hvor man dør
> hurtigt fordi nakken brækker.

Og den, hvor man dør, blot fordi man er hængt op; f.eks. med rebet
under armene.

Mvh

Niels Foldager

---

N. Foldager wrote:
> Peter Knutsen:
>>Nu findes der to former for hængning: Den hvor man dør langsomt fordi
>>luftrøret (og evt. blodkarene i halsen?) lukkes. Og så den hvor man dør
>>hurtigt fordi nakken brækker.
>
> Og den, hvor man dør, blot fordi man er hængt op; f.eks. med rebet
> under armene.

Ja, den havde jeg 99% glemt.

Virker den i øvrigt også hvsi man bliver hængt med hovedet nedad?

--
Peter Knutsen
sagatafl.org

---

> > Og den, hvor man dør, blot fordi man er hængt op; f.eks. med rebet
> > under armene.

Peter Knutsen:

> Ja, den havde jeg 99% glemt.

> Virker den i øvrigt også hvsi man bliver hængt med hovedet nedad?

Ja. Blot vil det tage noget længere tid, og dødsårsagen blive en
anden.

Skal man overleve, skal man hænges op nær vandret (og ikke hænge, til
man rådner

---

uden.navn@yahoo.dk fortalte:

> Der er jo det, ved succesfulde selvmord, at ingen nogensinde har
> levet, til at fortælle om dem. Men i en behagelig balance mellem de
> tre, hvad er mon så den nemmeste, mindst smertefulde og sikreste
> selvmordsmetode?

Kleopatra undersøgte spørgsmålet ret grundigt (forsøgspersoner havde hun
nok af) og valgte slangebid. Jeg tror det har været en ægyptisk kobra.

Mvh
Martin
--
Il faut cultiver notre jardin

---

"Martin Larsen" <mlarsen@post7.tele.dk> wrote in message
news:444e8a95$0$15786$14726298@news.sunsite.dk...
> uden.navn@yahoo.dk fortalte:
>
>> Der er jo det, ved succesfulde selvmord, at ingen nogensinde har
>> levet, til at fortælle om dem. Men i en behagelig balance mellem de
>> tre, hvad er mon så den nemmeste, mindst smertefulde og sikreste
>> selvmordsmetode?
>
> Kleopatra undersøgte spørgsmålet ret grundigt (forsøgspersoner havde
> hun nok af) og valgte slangebid. Jeg tror det har været en ægyptisk
> kobra.

Burde der ikke være udpegede steder, hvor det var let at gøre selvmord
uden at genere nogen, fx hvor
1. man kunne hænge sig med en metalwire, der med sikkerhed ville rive
hovedet øjeblikkeligt af, hvis ikke der sker hængning-uden-kvælning
2. hvor ultralydføler kun åbner, hvis kun eet menneske, dvs ikke hvis
to, dvs stedet kan ikke bruges til mord.

Formodentlig er der bøger og netsteder der oplyser effektiv sikker
smertefri forgifning, fx med tobaksekstrakt eller hvad dræber uden
risiko for at man kaster op, så det forpurres.

Dr Kevorkian i USA postordresolgte et samlesæt hvormed man kunne
sprøjte noget ind i blodårerne. Men han straffedes for det, for
religiøse er intolerante og respekterer ikke at man ejer sin krop.
Vort etiske råd er lige så ondt. Overlæge statsministersøn
etikrådsformand Ole Hartling især - dybt kristen og asocial..

Guillotine kan vel også være selvudløst,
I stedet for hængnings-fald, kunne en wire trække sammen med så stor
kraft, at rygmarven på splitsekund overskæres.
Drukning og andet langsomt er uværdigt. Læger er håndværkere og
hollandsk eutanasi kræver at to læger med måneds mellemrum har
vurderet at eutanasiønske er seriøst, og så udfører de det ønskede
bøddel-erhverv. At lægeløfte modsætter sig at folk får det, som de
have det, betyder at lægeløfte ikke bør være betingelse for at udøve
lægearbejde.

---

<uden.navn@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:1145994062.194484.235630@i40g2000cwc.googlegroups.com...
Der er jo det, ved succesfulde selvmord, at ingen nogensinde har levet,
til at fortælle om dem. Men i en behagelig balance mellem de tre, hvad
er mon så den nemmeste, mindst smertefulde og sikreste
selvmordsmetode?


Dem der dør af røgforgiftning i sengen uden at vågne, må jo være sluppet væk
på den blidest tænkelige måde. Så en eller anden form for gasning under søvn
kunne være bedste måde. En overdosis bedøvelsesmiddel ville også være helt
smertefrit, bortset fra stikket. Er man sikker nok til at afgive et
velrettet (pistol)skud gennem hovedet, er det sikkert heller ikke forbundet
med større oplevelse end at lyset gik ud.

Men den største smerte er nok den psykiske, at man selv har valgt at det
skal være nu.

Hvis du eller andre har alvorlige tanker desangående, må jeg straks anbefale
at man søger hjælp, det er ikke rimeligt at sige farvel i utide, fordi man
var alene om at håndtere sine (vanvids-)tanker og problemer.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Preben Riis Sørensen" <preben@esenet.dk> skrev i en meddelelse
news:444e8d43$0$940$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>
> <uden.navn@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
> news:1145994062.194484.235630@i40g2000cwc.googlegroups.com...
> Der er jo det, ved succesfulde selvmord, at ingen nogensinde har levet,
> til at fortælle om dem. Men i en behagelig balance mellem de tre, hvad
> er mon så den nemmeste, mindst smertefulde og sikreste
> selvmordsmetode?
>
>
> Dem der dør af røgforgiftning i sengen uden at vågne, må jo være sluppet
væk
> på den blidest tænkelige måde. Så en eller anden form for gasning under
søvn
> kunne være bedste måde. En overdosis bedøvelsesmiddel ville også være helt
> smertefrit, bortset fra stikket. Er man sikker nok til at afgive et
> velrettet (pistol)skud gennem hovedet, er det sikkert heller ikke
forbundet
> med større oplevelse end at lyset gik ud.
>
> Men den største smerte er nok den psykiske, at man selv har valgt at det
> skal være nu.
>
> Hvis du eller andre har alvorlige tanker desangående, må jeg straks
anbefale
> at man søger hjælp, det er ikke rimeligt at sige farvel i utide, fordi man
> var alene om at håndtere sine (vanvids-)tanker og problemer.
> --
> M.V.H.
> Preben Riis Sørensen
> preben@esenet.dk
>
Vi forestiller os en hypotetisk situation:

En person har fået at vide han lider af en uhelbredelig kræftsygdom der vil
give ulidelige smerter, medføre vægttab og muskelsvind idet hele taget gøre
livet ubærligt for den ramte. En sådan person ville jeg tillade at forsøge
selvmord. Også folk der lider af rygerlunger der i løbet af 6mdr til 3-4 år
vil medføre en ubærlig tilværelse.

Personligt ville jeg gøre fl.g. hvis jeg fik en sådan diagnose:

1) Bruge et par uger på at gøre mig særdeles upopulær hos alt og alle. Alle
skulle helst hade mig i min omgangskreds. Hermed har jeg sikret mig mod at
nogen vil opsøge mig i mit selvmordsforsøg og forsøge at forhindre det.

2) Så ville jeg kombinere 3 selvmordsmetoder:

- Store doser nerve/sovemedicin + 1 flaske spiritus, der blandes op med
æblegrød. Alt sammen spises.

- Koncentreret nikotin (udvundet af cigaretter) sprøjtes ind i en blodåre.
Skal helst være et par gram.

- En plastikpose om hovedet. Der tapes fast med gaffatape så intet luft kan
slippe ind.

---

"Jan Pedersen" <jantheman28@hotmail.com> skrev
> En sådan person ville jeg tillade at forsøge
> selvmord.

Det er regeringen der skal tillade det. Og det er allerede gjort i Holland,
sikret mod fejl på flere måder.

> Også folk der lider af rygerlunger der i løbet af 6mdr til 3-4 år
> vil medføre en ubærlig tilværelse.

Vi klynger snart den sidste ryger op alligevel, så er der ikke mere vrøvl
med dem....

>... 3 selvmordsmetoder:
>
> - Store doser nerve/sovemedicin + 1 flaske spiritus, der blandes op med
> æblegrød. Alt sammen spises.

Og kastes sikkert omgående op igen.

>
> - Koncentreret nikotin (udvundet af cigaretter) sprøjtes ind i en blodåre.
> Skal helst være et par gram.

Sikkert en meget ubehagelig gift at dø af.

>
> - En plastikpose om hovedet. Der tapes fast med gaffatape så intet luft
kan
> slippe ind.

Sikkert heller ikke ovre i den humoristiske afdeling.

Jeg synes alt i alt det er nogle ret sølle forslag du er kommet med.
--
M.V.H.
Preben Riis Sørensen
preben@esenet.dk

---

"Jan Pedersen" <jantheman28@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:444e9abe$0$161$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Personligt ville jeg gøre fl.g. hvis jeg fik en sådan diagnose:
>
> 1) Bruge et par uger på at gøre mig særdeles upopulær hos alt og alle.
> Alle
> skulle helst hade mig i min omgangskreds. Hermed har jeg sikret mig mod at
> nogen vil opsøge mig i mit selvmordsforsøg og forsøge at forhindre det.
>
> 2) Så ville jeg kombinere 3 selvmordsmetoder:
>
> - Store doser nerve/sovemedicin + 1 flaske spiritus, der blandes op med
> æblegrød. Alt sammen spises.
>
> - Koncentreret nikotin (udvundet af cigaretter) sprøjtes ind i en blodåre.
> Skal helst være et par gram.

Hvis det skulle være..:

1. 15x max dosis rohypnol
2. Ketogan 20x max. dosis indtaget 10 min. efter rohypnol
3. Blodfortyndende medicin i meget stor dosis - 5 min efter indtagelse af
Ketogan.

Hvis 1. ikke virker gør 2. helt klart. 3. er backup - som giver
indreblødninger.

Men du burde søge vejledning, hvis du har disse tanker. Alt kan se sort ud
når man er nede.

Med venlig hilsen

Johnny Andersen

---

> Vi forestiller os en hypotetisk situation:
>
> En person har fået at vide han lider af en uhelbredelig kræftsygdom der
> vil
> give ulidelige smerter, medføre vægttab og muskelsvind idet hele taget
> gøre
> livet ubærligt for den ramte. En sådan person ville jeg tillade at forsøge
> selvmord. Også folk der lider af rygerlunger der i løbet af 6mdr til 3-4
> år
> vil medføre en ubærlig tilværelse.
>
> Personligt ville jeg gøre fl.g. hvis jeg fik en sådan diagnose:
>
> 1) Bruge et par uger på at gøre mig særdeles upopulær hos alt og alle.
> Alle
> skulle helst hade mig i min omgangskreds. Hermed har jeg sikret mig mod at
> nogen vil opsøge mig i mit selvmordsforsøg og forsøge at forhindre det.
>
> 2) Så ville jeg kombinere 3 selvmordsmetoder:
>
> - Store doser nerve/sovemedicin + 1 flaske spiritus, der blandes op med
> æblegrød. Alt sammen spises.
>
> - Koncentreret nikotin (udvundet af cigaretter) sprøjtes ind i en blodåre.
> Skal helst være et par gram.
>
> - En plastikpose om hovedet. Der tapes fast med gaffatape så intet luft
> kan
> slippe ind.

Det er mange der siger som dig, at "hvis jeg skulle få den eller den sygdom,
så tager jeg livet af mig, inden det bliver slemt!". Men i praksis viser det
sig, at folk der diagnosticeres med netop alvorlige uhelbrdelige sygdomme,
kæmper indædt til sidste dag og time for at få så meget liv som muligt, med.
Den livskvalitet man som sund og rask ikke regner for "værdig" og
kompromisløst er villig til at forkaste, ser man anderledes på, når det er
een selv der ligger der. Det er nok det samme som når folk på 17 siger at de
tager livet af sig inden de bliver 30, for når man er SÅ gammel som 30, så
er livet nok alligevel ikke værd at leve

Undersøgelser tyder på, at din holdning er en måde at fortrænge angsten for
sygdom og død, ved at sige til sig selv, at man "bare" vill vælge døden, så
man slipper for al det ubehagelige. På den måde bliver man på en måde immun
mod, at kunne blive ramt af kræft eller eller alvorlige handicap.

Bliver man rent faktisk syg eller oplever en nær person blive det, lærer man
empati og forståelsen for, at livskvalitet er et relativt begreb uden
mening. I dag kan det være, at kunne tage på skiferie hvert år. Om et år kan
det være at kunne gå på toilettet ved egen hjælp. Om 2 år kan det være at
opleve bare eet til forår eller måske bare een til solopgang - eller sidde
og holde sin elskedes hånd bare een nat mere, inden livet ebber ud.

Jeg har oplevet mange dø af alvorlige sygdomme med lange og smertefulde
forløb, men alligevel har jeg aldrig oplevet andre end raske mennesker med
din holdning. Selvmord i praksis, lader til at være konsekvensen af psykiske
sygelige tilstande eller depression - sjældent, eller aldrig, fysisk sygdom
alene. Og mange alvorligt syge eller handicappede mennesker oplever debatten
om døds"hjælp" som ekstremt ubehagelig og devalueringen af deres ret til
livet "på trods", som meget smertefuld.

Husk på, at nazisternes mord på jøder, homosexuelle, sigøjnere og andre
folkegrupper i gaskamrene faktisk startede allerede i 30'erne, nemlig med
aflivningen af tusinder kronisk syge, krigsinvalider, handcappede,
retarderede og nedslidte - alt sammen for at "skåne" dem for at skulle leve
denne "uværdige" tilværelse og for at spare samfundsudgiften med disse
ueffektive individer. En del af debatindlæggene idag kunne såmænd være
sakset ud af aviser og "forskningsrapporter" fra 30'ernes nazityskland og
det er både sørgeligt og stof til eftertanke.

Enhver der har arbejdet i sundhedsvæsnet med terminal (dødeligt syge)
patienter ved også hvad det betyder, når lægen "lige smertedækker lidt
ekstra" ved at sætte morfindosis op. Nemlig, groft sagt, "vi skærer lige
5-10 dages belægning af denne her seng væk, så den er ryddet til i morgen
aften". Og her er der ingen domstol, advokat eller appelmulighed for den
syge, som måske gerne ville have haft 5-6 klare dage ved fuld bevidsthed til
at tage afsked med sine pårørende og bringe sine affærer i orden, i stedet
for at glide væk i en bevidstløs morfindøs, med sin egen afføring smurt op
ad ryggen. Jeg ved i hvert fald godt hvad jeg ville foretrække - gør du?

Med venlig hilsen
Gainsbourg

---

"Gainsbourg" <isl41688@THORSTENimage.dk> wrote in message
news:444eb602$0$15789$14726298@news.sunsite.dk...

> Husk på, at nazisternes mord på jøder, homosexuelle, sigøjnere og
> andre folkegrupper i gaskamrene faktisk startede allerede i 30'erne,
> nemlig med aflivningen af tusinder kronisk syge, krigsinvalider,
> handcappede, retarderede og nedslidte - alt sammen for at "skåne"
> dem for at skulle leve denne "uværdige" tilværelse og for at spare
> samfundsudgiften med disse ueffektive individer. En del af
> debatindlæggene idag kunne såmænd være sakset ud af aviser og
> "forskningsrapporter" fra 30'ernes nazityskland og det er både
> sørgeligt og stof til eftertanke.

Krigens nødvendighed skabte sådan aflivning, der mindskede
omkostninger til mad.
Kendes dokumentation på at sådant skete i 30erne?
Det var i høj grad pårørende til smertepatienter der krævede eutanasi
indført i 30erne, og protester kom kun fra de skrivebordsteoretiske
kirkefolk - som nazierne valgte at føje i Tyskland, ca 1939 .
I starten var der nok så meget sund humanisme i aflivningerne som der
var darwinisme og resourcebesparelse
Overbelagte lejre, der skulle producere effektivt, fordi alle mænd var
ved fronten, var en anden situation og unyttige jøder med alvorlig
sygdom har nok fået døden fremskyndet - krig er krig.
Men selv i krigens værste tid aflivede man ikke lillepigen Anne
FRansk, der


> Enhver der har arbejdet i sundhedsvæsnet med terminal (dødeligt
> syge) patienter ved også hvad det betyder, når lægen "lige
> smertedækker lidt ekstra" ved at sætte morfindosis op. Nemlig, groft
> sagt, "vi skærer lige 5-10 dages belægning af denne her seng væk, så
> den er ryddet til i morgen aften". Og her er der ingen domstol,
> advokat eller appelmulighed for den syge, som måske gerne ville have
> haft 5-6 klare dage ved fuld bevidsthed til at tage afsked med sine
> pårørende og bringe sine affærer i orden, i stedet for at glide væk
> i en bevidstløs morfindøs, med sin egen afføring smurt op ad ryggen.
> Jeg ved i hvert fald godt hvad jeg ville foretrække - gør du?

Vor tids sygelige rædsel - fobi - ved lidt afføring på ryg-huden kan
nok skabe så dumme lægebeslutinger som naziernes.

S-amtsborgmester Per Kaalund indrømmede at når der var overbelægning
og man flyttede vanedyrene til en anden afdeling, så døde nogle af dem
hurtigt pga stress.

---

>> Husk på, at nazisternes mord på jøder, homosexuelle, sigøjnere og andre
>> folkegrupper i gaskamrene faktisk startede allerede i 30'erne, nemlig med
>> aflivningen af tusinder kronisk syge, krigsinvalider, handcappede,
>> retarderede og nedslidte - alt sammen for at "skåne" dem for at skulle
>> leve denne "uværdige" tilværelse og for at spare samfundsudgiften med
>> disse ueffektive individer. En del af debatindlæggene idag kunne såmænd
>> være sakset ud af aviser og "forskningsrapporter" fra 30'ernes
>> nazityskland og det er både sørgeligt og stof til eftertanke.
>
> Krigens nødvendighed skabte sådan aflivning, der mindskede omkostninger
> til mad.

På det tidspunkt var der altså ikke krig. Til gengæld var der en masse
invalider fra første verdenskrig, som, for fædrelandet, havde fået sprængt
arme og ben væk i skyttegravene og led af granatchok og som man øjnede en
belejlig og billig måde at komme af med.

> Kendes dokumentation på at sådant skete i 30erne?

Ja.

> Det var i høj grad pårørende til smertepatienter der krævede eutanasi
> indført i 30erne,

Nej, det var det ikke.

>og protester kom kun fra de skrivebordsteoretiske kirkefolk - som nazierne
>valgte at føje i Tyskland, ca 1939 .
> I starten var der nok så meget sund humanisme i aflivningerne som der var
> darwinisme og resourcebesparelse.

Nej det var snarere et produkt af en ensretning og homogenisering i
samfundet, hvor alle afvigende og anderledes blev elimineret. Det kunne også
være folk som dig, der både er psykisk syg, førtidspensionist og ret meget
anderledes, så glæd du dig hellere over, at det er nutidens danske samfund
du lever i og ikke datidens nazistiske - så havde du nok haft større
bekymringer end du har idag.

Med venlig hilsen
Gainsbourg

---

"Gainsbourg" <isl41688@THORSTENimage.dk> skrev i en meddelelse
news:444f62f4$0$15792$14726298@news.sunsite.dk...

> Det kunne også være folk som dig, der både er psykisk syg,
> førtidspensionist og ret meget anderledes, så glæd du dig hellere over, at
> det er nutidens danske samfund du lever i og ikke datidens nazistiske
> (....)

Hvad bygger du egentlig det på? Personligt har jeg ikke hørt om nogen, der
med sikkerhed har været døde og bagefter kunne fortælle, hvordan det var.
Jeg har hørt om flere såkaldte nærdødsoplevelser, men de har alle handlet om
et blændende hvidt lys, ubegrænset fred og frihed for smerte. Dermed mangler
jeg dokumentation for, at døden er værre end en tilværelse som socialt
udstødt.

--
Med venlig hilsen
Børge

---

>> Det kunne også være folk som dig, der både er psykisk syg,
>> førtidspensionist og ret meget anderledes, så glæd du dig hellere over,
>> at det er nutidens danske samfund du lever i og ikke datidens nazistiske
>> (....)
>
> Hvad bygger du egentlig det på? Personligt har jeg ikke hørt om nogen, der
> med sikkerhed har været døde og bagefter kunne fortælle, hvordan det var.
> Jeg har hørt om flere såkaldte nærdødsoplevelser, men de har alle handlet
> om et blændende hvidt lys, ubegrænset fred og frihed for smerte. Dermed
> mangler jeg dokumentation for, at døden er værre end en tilværelse som
> socialt udstødt.

Nu var det så ikke specielt døden i gaskammeret jeg havde i tankerne, men
den forudgående proces og vilkårene i samfundet som sådan. Censuren, den
politiske forfølgelse, manglen på velfærd, summariske retssager, natlige
arrestationer, ubehagelige forhør, angiveri fra familie og bekendte, ophold
i dødslejre, mangelen på retsstat, tortur m.m.

Hele det demokrati og den velfærd der her gør, at en mand som BW kan få
behandlet sin sygdom på skatteydernes regning, få hjælp fra kommunen til at
klare sig, få en pension hver måned til at leve for, så han ikke behøver
være afhængig af sin familie og lokalsamfundets accept og som tillader ham
at skrive hvad som helst, fra det mest politisk ukorrekte til en regnende
kritik af siddende politikere og systemet i sin helhed. Ingen af disse ting
ville være muligt i datidens nazistiske samfund og min pointe til BW var, at
han muligvis forherliger datidens samfund ud fra en ubevist formodning om,
at han dér, ville være blandt eliten - men at han i realiteten nok ville
leve en meget anden og dårligere tilværelse - måske i meget kortere tid. Det
var min tanke, at hvis han tænkte dette igennem, måske ville få empati for
ofrene for den tid, fordi han pludselig kunne se, at han kunne have været
een af dem.

Med venlig hilsen
Gainsbourg

---

"Gainsbourg" <isl41688@THORSTENimage.dk> skrev i en meddelelse
news:444f6ce1$0$15782$14726298@news.sunsite.dk...

> Nu var det så ikke specielt døden i gaskammeret jeg havde i tankerne, men
> den forudgående proces og vilkårene i samfundet som sådan.

Jeg spurgte om døden generelt - ikke specielt døden i et gaskammer.

> Det var min tanke, at hvis han tænkte dette igennem, måske ville få empati
> for ofrene for den tid, fordi han pludselig kunne se, at han kunne have
> været een af dem.
>
> Med venlig hilsen
> Gainsbourg



--
Med venlig hilsen
Børge

---

"Gainsbourg" <isl41688@THORSTENimage.dk> skrev i en meddelelse
news:444f6ce1$0$15782$14726298@news.sunsite.dk...

> Nu var det så ikke specielt døden i gaskammeret jeg havde i tankerne,

Det var døden generelt, jeg tænkte på.

> Hele det demokrati og den velfærd der her gør, at en mand som BW kan få
> behandlet sin sygdom på skatteydernes regning, få hjælp fra kommunen til
> at klare sig, få en pension hver måned til at leve for, (...)

En grund til, jeg reagerede, som jeg gjorde, er, at jeg selv er
førtidspensionist som følge af en psykiatrisk diagnose.

Den vigtigste grund var dog, at jeg nogen gange godt trætte af dem, der
opfatter døden som det værst tænkelige, selvom langt de fleste vist er
rørende enige om, at vi faktisk ikke ved, hvad vi møder efter døden. Det er
vist kun nogle religioners visioner om Helvede, der har defineret døden som
frygtelig.

--
Med venlig hilsen
Børge

---

> Den vigtigste grund var dog, at jeg nogen gange godt trætte af dem, der
> opfatter døden som det værst tænkelige, selvom langt de fleste vist er
> rørende enige om, at vi faktisk ikke ved, hvad vi møder efter døden. Det
> er vist kun nogle religioners visioner om Helvede, der har defineret døden
> som frygtelig.
>
> --
> Med venlig hilsen
> Børge
>

---

"Boerge Rahbech Jensen" <asdf@asdf.asd> wrote in message
news:444f8039$0$167$edfadb0f@dread16.news.tele.dk...
> "Gainsbourg" <isl41688@THORSTENimage.dk> skrev i en meddelelse
> news:444f6ce1$0$15782$14726298@news.sunsite.dk...
>> Hele det demokrati og den velfærd der her gør, at en mand som BW
>> kan få behandlet sin sygdom på skatteydernes regning, få hjælp fra
>> kommunen til at klare sig, få en pension hver måned til at leve
>> for, (...)

Jeg har ingen sygdom. Jeg får ingen behandling. Hallucinerer du - hvor
har du dit vås fra?

JEg er samfundsgavnlig bolighaj der har investeret klogt, og min
pension er negligabel, men smålig misundelse er der nogen der dyrker
ofte på ng

JEg har aldrig været i behandling, andet end hovedpinepiller og en
brokoperation som barn (og fejlagtig kirurti to dage i Norge)

---

> Jeg har ingen sygdom. Jeg får ingen behandling. Hallucinerer du - hvor
> har du dit vås fra?

Fra dine utallige indlæg på usenet. Du har ofte skrevet ret personligt om
din situation som invalidepensionist og om hvordan du modtager hjælp fra
kommunen (som du er meget utilfreds med).

> JEg er samfundsgavnlig bolighaj der har investeret klogt, og min pension
> er negligabel, men smålig misundelse er der nogen der dyrker ofte på ng

Jeg er hverken misundelig over din bolig eller din pension eller vred over
dine indlæg på usenet. Jeg under dig gladeligt både hus og pension og synes
at det er fint, at vi lever i et demokrati med ytringsfrihed og at du
benytter dig af denne - også selvom jeg sjældent er enig med dig.

Som du sikkert kan udlede, ved at læse mit forrige indlæg igen, så er jeg
fuldstændig bedøvende ligeglad med dig og dine forhold i øvrigt - indlægget
handlede om dødshjælp og forholdene i nazityskland i 1930'erne.

Over and out.

Med venlig hilsen
Gainsbourg

---

"Gainsbourg" <isl41688@THORSTENimage.dk> wrote in message
news:444fb587$0$15794$14726298@news.sunsite.dk...
> > Jeg har ingen sygdom. Jeg får ingen behandling. Hallucinerer du -
> > hvor
>> har du dit vås fra?
>
> Fra dine utallige indlæg på usenet. Du har ofte skrevet ret
> personligt om din situation som invalidepensionist og om hvordan du
> modtager hjælp fra kommunen (som du er meget utilfreds med).
>
>> JEg er samfundsgavnlig bolighaj der har investeret klogt, og min
>> pension er negligabel, men smålig misundelse er der nogen der
>> dyrker ofte på ng
>
> Jeg er hverken misundelig over din bolig eller din pension eller
> vred over dine indlæg på usenet. Jeg under dig gladeligt både hus og
> pension og synes at det er fint, at vi lever i et demokrati med
> ytringsfrihed og at du benytter dig af denne - også selvom jeg
> sjældent er enig med dig.
>
> Som du sikkert kan udlede, ved at læse mit forrige indlæg igen, så
> er jeg fuldstændig bedøvende ligeglad med dig og dine forhold i
> øvrigt - indlægget handlede om dødshjælp og forholdene i
> nazityskland i 1930'erne.

Citer et af mine indlæg, som du kan tolke, som om, at jeg har
sygdom(mer end alle har) eller får behandling - en grotesk injurie.

Den ondsindede lodrette løgn er fantasifuld og uden forbindelse med
virkeligheden og det er den jeg irettesætter, selvom det ikke har
meget med tråden at gøre.

At folk læser had-lystent og fordrejer er velkendt. Dit case er helt
grotesk

Hvorfor fandt du på en skinger mudderkastningsløgn, der intet har med
virkeligheden eller det skrevne at gøre?

Lad os gentage din uhyrlighed, så alle kan se at din (og mange andre
danskeres) moral er værre end nazityskernes var, nul respekt for
sandhed.Selvfølgelig er ingen untermensch og du har nok fremragende
kvaliteter, men her viste du vor kulturs/dit sande ansigt.

"Hele det demokrati og den velfærd der her gør, at en mand som BW kan
få
behandlet sin sygdom på skatteydernes regning, "

---

"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
news:KyY3g.4510$q8.631@fe56.usenetserver.com...

> Citer et af mine indlæg, som du kan tolke, som om, at jeg har sygdom(mer
> end alle har) eller får behandling - en grotesk injurie.

Er det stadig en skam at have en psykiatrisk diagnose og have modtaget
behandling for den?

--
Med venlig hilsen
Børge

---

> En grund til, jeg reagerede, som jeg gjorde, er, at jeg selv er
> førtidspensionist som følge af en psykiatrisk diagnose.
>
> Den vigtigste grund var dog, at jeg nogen gange godt trætte af dem, der
> opfatter døden som det værst tænkelige, selvom langt de fleste vist er
> rørende enige om, at vi faktisk ikke ved, hvad vi møder efter døden. Det
> er vist kun nogle religioners visioner om Helvede, der har defineret døden
> som frygtelig.

Jeg kan sagtens forstå, at du ville ønske du vidste hvad der sker efter
døden. Det tror jeg at alle før eller siden spekulerer over. Jeg er ikke
ekspert på døden, da jeg kun har set den indtræffe for andre, og kan derfor
ikke svare dig på andet, end hvorfor _jeg_ tror, at folk referer til døden
som "frygtelig".

Jeg tror de fleste menneskers opfattelse af døden som "frygtelig" skyldes,
at den med sikkerhed indebærer det jordiske livs ophør og dermed afsked med
tilværelsen og den hverdag og de mennesker man er i blandt. Derfor er døden
nok "det værst tænkelige", som du siger, fordi det indebærer, at miste alt -
uanset om man tror på "noget" efter døden. Jeg tror faktisk, at det er de
færreste mennesker idag, der frygter helvede, skærsild eller andre prøvelser
efter døden, men mange håber nok på en eller anden fortsættelse, efter det
fysiske livs ophør - måske netop fordi de egentlig ville ønske, at livet
ville fortsætte for dem, på een eller anden måde.

Du nævner såkladte "nærdødsoplevelser" som en mulig ide om, hvad der kunne
ske efter døden. Det kan sagtens forholde sig sådan, selvom der er visse
undersøgelser, der tyder i retning af, at disse oplevelser kan forklares ud
fra nogle fysiske processer i kroppen, uden at indvolvere nogen
"guddommelig" dimension. - Lidt ligesom nogle komapatienter ind i mellem
angiver at have "drømt" eller haft "mareridt" under deres koma, uden at det,
efter min mening, kan tages som indtægt for en guddommelig besked eller
indsigt.

Jeg tror at hver enkelt må gøre op med sig selv, hvad der virker rigtigt for
dem at tro på, for at forholde sig til døden. Men jeg vil tilføje, som jeg
skrev i mit tidligere indlæg, at et reelt ønske om at dø, næsten aldrig er
en følge af fysisk sygdom alene, men oftest et symptom på en
behandlingskrævende psykisk tilstand. Der er derfor vigtigt, at man hurtigt
søger kvalificeret hjælp hos egen læge, psykiater eller på en psykiatrisk
skadestue, hvis man overvejer selvmord eller føler sig tvangsmæssigt optaget
af sin egen eller andres død - eller hvis man har pårørende der giver udtryk
for selvmordstanker.

Med venlig hilsen
Gainsbourg

---

"Gainsbourg" <isl41688@THORSTENimage.dk> skrev i en meddelelse
news:444fb2ca$0$15792$14726298@news.sunsite.dk...

> Jeg kan sagtens forstå, at du ville ønske du vidste hvad der sker efter
> døden.

Jeg vil bare gerne slippe for den irrationelle antagelse, at døden er værre
end alt andet. Ikke mindst kan det nemt blive en god undskyldning for, at
det er acceptabelt at gøre alt mod andre mennesker, som de ikke kan dø af.

> Jeg tror de fleste menneskers opfattelse af døden som "frygtelig" skyldes,
> at den med sikkerhed indebærer det jordiske livs ophør og dermed afsked
> med tilværelsen og den hverdag og de mennesker man er i blandt.

Underligt nok tænker de færreste tilsyneladende på, at smerten og minderne,
der er forbundet med afsked med det kendte, også hører til det jordiske liv.

> Du nævner såkladte "nærdødsoplevelser" som en mulig ide om, hvad der kunne
> ske efter døden. Det kan sagtens forholde sig sådan, selvom der er visse
> undersøgelser, der tyder i retning af, at disse oplevelser kan forklares
> ud fra nogle fysiske processer i kroppen, (....)

Enig. Det er bare de eneste tilfælde - bortset fra Bibelens Jesus - hvor
nogen har påstået, de har været døde, og kan fortælle, hvordan det var.

--
Med venlig hilsen
Børge

---

"Gainsbourg" <isl41688@THORSTENimage.dk> wrote in message
news:444f62f4$0$15792$14726298@news.sunsite.dk...
>>> Husk på, at nazisternes mord på jøder, homosexuelle, sigøjnere og
>>> andre folkegrupper i gaskamrene faktisk startede allerede i
>>> 30'erne, nemlig med aflivningen af tusinder kronisk syge,
>>> krigsinvalider, handcappede, retarderede og nedslidte - alt sammen
>>> for at "skåne" dem for at skulle leve denne "uværdige" tilværelse
>>> og for at spare samfundsudgiften med disse ueffektive individer.
>>> En del af debatindlæggene idag kunne såmænd være sakset ud af
>>> aviser og "forskningsrapporter" fra 30'ernes nazityskland og det
>>> er både sørgeligt og stof til eftertanke.
>>
>> Krigens nødvendighed skabte sådan aflivning, der mindskede
>> omkostninger til mad.
>
> På det tidspunkt var der altså ikke krig. Til gengæld var der en
> masse invalider fra første verdenskrig, som, for fædrelandet, havde
> fået sprængt arme og ben væk i skyttegravene og led af granatchok og
> som man øjnede en belejlig og billig måde at komme af med.
>
>> Kendes dokumentation på at sådant skete i 30erne?
>
> Ja.

Nazismen var skabt af en unfair fred og handlede 100% om at forberede
krig. Der var gode grunde til at følge pårørendes ønske om dødshjælp
til smertepatienter - og lade nogle venneløse lidende patienter dø,
fordi landet havde manglet mad da de allierede sultede det selv efter
WW1-afslutning og man frygtede madmangel igen.
Det var en helt anden tid end nu

>> Det var i høj grad pårørende til smertepatienter der krævede
>> eutanasi indført i 30erne,
>
> Nej, det var det ikke.

Sejrherrerne skriver historien

---

Preben Riis Sørensen wrote:

> Dem der dør af røgforgiftning i sengen uden at vågne, må jo være
> sluppet væk på den blidest tænkelige måde. Så en eller anden form for
> gasning under søvn kunne være bedste måde

Gril i bilen medtoden er blevet anvendet af bevidst af flere ved samtidige
selvmord.

Desværre også af nogen der ikke ville tage sig selv af dage.

Mvh. Uffe Ravn
Uden selvmordsplaner (har ikke tid)

---

<uden.navn@yahoo.dk> skrev i en meddelelse
news:1145994062.194484.235630@i40g2000cwc.googlegroups.com...

> Jeg læste et sted, at mænd oftest hænger sig, når de vil begå
> selvmord og det fik mig til, at undre mig. Udover, at det må gøre
> vanvittigt ondt, så kan jeg heller ikke se, at det skulle være nogen
> særligt sikker metode.

For mig virker den forholdsvis sikker vurderet på, hvor lang tid efter
selvmordsforsøget det er muligt at blive reddet. Samtidig er der ikke så
meget, der kan gå "galt", og det er forholdsvis nemt at skaffe et reb og et
beslag at hænge det op i.

--
Med venlig hilsen
Børge

---

> Jeg læste et sted, at mænd oftest hænger sig, når de vil begå
> selvmord og det fik mig til, at undre mig. Udover, at det må gøre
> vanvittigt ondt, så kan jeg heller ikke se, at det skulle være nogen
> særligt sikker metode.

Den er 100% sikker. men alt efter udførelsen kan den også være
pinefuld.

Mvh

Niels Foldager