Jeg ser netop et Ritzau-telegram på:
<
http://www.berlingske.dk/indland/artikel:aid=741674/>
- som lyder:
=
Lærer frifundet for befamling
Kolleger græd af lettelse, da københavnsk lærer blev frifundet for at
have befamlet ni piger i skolen. Tilskuere forlod retslokalet i vrede.
En folkeskolelærer brød grædende sammen, da han fredag blev frifundet
for at have krænket ni piger seksuelt på en københavnsk skole. Da Østre
Landsret nævnte ordet "frifundet", forlod nogle tilskuere straks
retslokalet i vrede, mens andre - lærerens kolleger og bekendte - lod
tårerne løbe af lettelse.
- Så er der sgu retfærdighed til alligevel, lød det fra en af dem, mens
den tårevædede folkeskolelærer overmandet af sine følelser gav knus til
sine to forsvarsadvokater samt kolleger og bekendte.
Læreren blev i byretten straffet med fem måneders fængsel, men Østre
Landsret afviste altså de ni unge skolepigers anklager om, at han
befamlede dem på ballerne og i skridtet.
/ritzau/
=
Ja, sagen har tidligere været omtalt i denne gruppe, hvor det virkede
som om de fleste mente at der var tale om en justitsmord. Men nu er han
altså i landsretten frikendt.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk