---

Klaus Riskjær barsler nu med en ny idé, nemlig et parti kaldet
Opstillingslisten. Opstillingslisten er i realiteten et parti for
løsgængere, og fordelen ift. at opstille som almindelig løsgænger er
således, at man får alle fordelene ved at være et parti.

På hjemmesiden skriver partiet om sig selv:
"Vi tror på frie og uafhængige folketingskandidater. Ikke på topstyret
politik. De politiske partier, deres ledelser og deres organisation fratager
det enkelte folketingsmedlem rettigheder og ansvar."

Om motiverne for at stifte partiet står der, at man vil genskabe den
uafhængighed for det enkelte folketingsmedlem, der omtales i Grundlovens §
56. Her står der som bekendt: "Folketingsmedlemmerne er ene bundet ved deres
overbevisning, og ikke ved nogen forskrift af deres vælgere".
Opstillingslisten er således ifølge partiet selv at "virkeliggøre den
grundlovssikrede uafhængighed ved at muliggøre opstilling af
folketingskandidater, der kan udøve deres politiske virke uafhængigt af
'forskrift af deres vælgere', og dermed uafhængigt af et politisk parti."

Alt dette er naturligvis meget smukt og fristende, men hvor godt mon de
egentlig har tænkt over det?

Fordelen ved at danne et parti, er rent valgteknisk, at det er lettere at
blive valgt ind. Kun to personer - Hans Schmidt og Jakob Haugaard - er
således blevet valgt ind som løsgængere i tidens løb. Så faktisk ansås det
længe for umuligt, fordi man skal have ca. 20.000 personlige stemmer. Man
kan ikke - som andre kandidater - leve af listestemmer, herunder andres
personlige stemmer.

Opstillingslisten er dog rent valgteknisk et tvivlsomt projekt. For hvis man
nu forestiller sig, at partiet har 50 kandidater, der repræsenterer vidt
forskellige holdninger, og som hver får 500 stemmer, så vil alle disse
stemmer jo slutteligt lande hos den af kandidaterne, som fik flest stemmer.
Vælgere, der har vidt forskellige holdninger, risikerer således, at deres
stemmer går til den samme kandidat. Så som vælger aner man ikke, hvad man
får.

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:44509de7$0$15794$14726298@news.sunsite.dk...

> Opstillingslisten er dog rent valgteknisk et tvivlsomt projekt. For hvis
> man
> nu forestiller sig, at partiet har 50 kandidater, der repræsenterer vidt
> forskellige holdninger, og som hver får 500 stemmer, så vil alle disse
> stemmer jo slutteligt lande hos den af kandidaterne, som fik flest
> stemmer.
> Vælgere, der har vidt forskellige holdninger, risikerer således, at deres
> stemmer går til den samme kandidat. Så som vælger aner man ikke, hvad man
> får.

Sådan nogen lunde det samme som at stemme personligt på Naser Khader og får
Marianne Jelved i stedet. Her er der da virkelig tale om en forskel der vil
noget.

Thorkild

---

Thorkild Poulsen skrev:
> "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:44509de7$0$15794$14726298@news.sunsite.dk...
>
>
>>Opstillingslisten er dog rent valgteknisk et tvivlsomt projekt. For hvis
>>man
>>nu forestiller sig, at partiet har 50 kandidater, der repræsenterer vidt
>>forskellige holdninger, og som hver får 500 stemmer, så vil alle disse
>>stemmer jo slutteligt lande hos den af kandidaterne, som fik flest
>>stemmer.
>>Vælgere, der har vidt forskellige holdninger, risikerer således, at deres
>>stemmer går til den samme kandidat. Så som vælger aner man ikke, hvad man
>>får.
>
>
> Sådan nogen lunde det samme som at stemme personligt på Naser Khader og får
> Marianne Jelved i stedet. Her er der da virkelig tale om en forskel der vil
> noget.

Det langt bedre at få en fornuftig modstander valgt, end parti-mand som
mener det, som andre siger at han skal mene. Også selvom man er mest
enig med parti-manden.

Dette skyldes at samfundet er så kompliceret, at man ikke kan finde et
parti som man er over 50% enige med på de punkter som adskiller pariet
fra de andre partier.

Jeg kendte ingen af kandidaterne fra sidste valg. Da de patifolk er så
anonyme.

---

Christian R. Larsen wrote:
> Opstillingslisten er dog rent valgteknisk et tvivlsomt projekt. For hvis man
> nu forestiller sig, at partiet har 50 kandidater, der repræsenterer vidt
> forskellige holdninger, og som hver får 500 stemmer, så vil alle disse
> stemmer jo slutteligt lande hos den af kandidaterne, som fik flest stemmer.
> Vælgere, der har vidt forskellige holdninger, risikerer således, at deres
> stemmer går til den samme kandidat. Så som vælger aner man ikke, hvad man
> får.
>
>

Man ved, at man får en person, som er gået til valg på generelt at tænke
selv i stedet for at følge "parti-linien" eller diverse ordføreres mere
eller mindre informerede holdninger.

Hvis man stemmer på nogen som helst andre lister, er man _garanteret_
ikke at få en sådan person.

For mig er en parlamentarikers primære kvalifikation evnen til at tage
en egen, kvalificeret stilling til de problemer de stilles over for. Det
er, sandt at sige, en sjælden kvalifikation i folketinget i dag.

Det er selvfølgelig dels fordi der i dag er ufatteligt meget man skal
forstå for for alvor at tage kvalificeret stilling til alt muligt. Men
det er sgu også fordi de mennesker som faktisk ville kunne gøre det,
sjældent har de talenter det kræver at blive valgt i dag, så som
Tv-tække, sans for sound-bites og godt hår.

Resultatet er, at vi har ministre på ganske tunge områder, som er
eksperter i at lave smarte sound-bites og som ser fantastiske ud på tv,
men som ikke forstår deres eget resortområde.

Jeg tror ikke, at Riskjærs initiativ kommer til at betyde noget. Men det
problem han addresserer her, er uhyggeligt påtrængende.

---

"Morten V. Christiansen" <voet@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:1146159642.815769@www.webhosting.dk...
> Jeg tror ikke, at Riskjærs initiativ kommer til at betyde noget. Men det
> problem han addresserer her, er uhyggeligt påtrængende.

Riskærs gode initiativ er noget besværet af den indviklede procedure med at
indhente vælgererklæringer. Det er ikke tilladt at skrive under direkte på
nettet, selv ikke hvis man har digital signatur. Er det mon i
overensstemmelse med det offentliges formulerede strategi om papirløs
sagsbehandling?

---

"Morten V. Christiansen" <voet@tiscali.dk> skrev i en meddelelse
news:1146159642.815769@www.webhosting.dk...
> Christian R. Larsen wrote:
> > Opstillingslisten er dog rent valgteknisk et tvivlsomt projekt. For hvis
man
> > nu forestiller sig, at partiet har 50 kandidater, der repræsenterer vidt
> > forskellige holdninger, og som hver får 500 stemmer, så vil alle disse
> > stemmer jo slutteligt lande hos den af kandidaterne, som fik flest
stemmer.
> > Vælgere, der har vidt forskellige holdninger, risikerer således, at
deres
> > stemmer går til den samme kandidat. Så som vælger aner man ikke, hvad
man
> > får.
>
> Man ved, at man får en person, som er gået til valg på generelt at tænke
> selv i stedet for at følge "parti-linien" eller diverse ordføreres mere
> eller mindre informerede holdninger.

Det er da dejligt, men hvis man nu kan få alt fra nazister til autonome
valgt ind på den konto, så er det vel en ringe trøst.

> Hvis man stemmer på nogen som helst andre lister, er man _garanteret_
> ikke at få en sådan person.

Man ved derimod, hvad man får for sin stemme.

> For mig er en parlamentarikers primære kvalifikation evnen til at tage
> en egen, kvalificeret stilling til de problemer de stilles over for. Det
> er, sandt at sige, en sjælden kvalifikation i folketinget i dag.

Partisystemet har sine ulemper, men så afgjort også sine fordele. Jeg vil
dtil enhver tid hellere have et parti bestående af 30 medlemmer, der VED
noget om det, de arbejder med, og som har ét politikområde hver, end en
løsgænger, der træffer sine beslutninger uafhængigt, og ikke ved ret meget
om hvert område.

---

Christian R. Larsen <crlarsen@hotmail.com> wrote:

> Klaus Riskjær barsler nu med en ny idé, nemlig et parti kaldet
> Opstillingslisten. Opstillingslisten er i realiteten et parti for
> løsgængere, og fordelen ift. at opstille som almindelig løsgænger er
> således, at man får alle fordelene ved at være et parti.
>
> PÃ¥ hjemmesiden skriver partiet om sig selv:
> "Vi tror på frie og uafhængige folketingskandidater. Ikke på topstyret
> politik. De politiske partier, deres ledelser og deres organisation fratager
> det enkelte folketingsmedlem rettigheder og ansvar."

Ja, med hans liste ved man i hvert fald hvor man har de valgte: på samme
veldefinerede sted som en sæk lopper .

> Fordelen ved at danne et parti, er rent valgteknisk, at det er lettere at
> blive valgt ind. Kun to personer - Hans Schmidt og Jakob Haugaard - er
> således blevet valgt ind som løsgængere i tidens løb. Så faktisk ansås det
> længe for umuligt, fordi man skal have ca. 20.000 personlige stemmer. Man
> kan ikke - som andre kandidater - leve af listestemmer, herunder andres
> personlige stemmer.

Hans Schmidt? Jeg kender ingen af det navn, og SDE kender kun en Hans
/Christian/ Schmidt, der blev født i 1953 og i 2001 blev VK-regeringens
første miljøminister.

Og mig bekendt er Jakob Haugaard den eneste det hidtil er lykkedes at
blive valgt til folketinget som løsgænger, i hvert fald siden
1953-grundloven.

En søgning på internettet afslører en Hans Schmidt der blev valgt for
Slesvigsk Parti frem til 1964. Men her er det værd at bemærke at
Slesvigsk Parti er undtaget for spærregrænsen, på samme måde som
Sydslesvigsk Vælgerforening er det syd for grænsen. Partiet har blot
siden 1964 ikke opnået de 5‰ af stemmerne, der er nødvendigt for at få
valgt et enkelt medlem af tinget.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hei06z.gtsaphkr8a79N%per@RQNNE.invalid...
> En søgning på internettet afslører en Hans Schmidt der blev valgt for
> Slesvigsk Parti frem til 1964. Men her er det værd at bemærke at
> Slesvigsk Parti er undtaget for spærregrænsen, på samme måde som
> Sydslesvigsk

Rigtigt. Men Folketinget nævner ham selv som et eksempel sammen md Haugaard.

---

Christian R. Larsen <crlarsen@hotmail.com> wrote:

> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hei06z.gtsaphkr8a79N%per@RQNNE.invalid...
> > En søgning på internettet afslører en Hans Schmidt der blev valgt for
> > Slesvigsk Parti frem til 1964. Men her er det værd at bemærke at
> > Slesvigsk Parti er undtaget for spærregrænsen, på samme måde som
> > Sydslesvigsk
>
> Rigtigt. Men Folketinget nævner ham selv som et eksempel sammen md Haugaard.

Jep, det fandt jeg ud af ved googling. Men han /var/ altså fra Slesvigsk
Parti.

Men jeg undrede mig i øvrigt for nogle år siden, hvor Danmark blev
kritiseret af folk fra Europarådet.

1. Hvorfor har det tyske mindretal ikke en særregel, så det kan opnå
repræsentation i folketinget uden om spærregrænsen? Men det har det
tyske mindretal jo [selv om journalisterne tilsyneladende ikke var klare
over det]. Det får bare for få stemmer til at opnå valg, og opstiller
følgelig ikke.

2. Hvorfor er tysk ikke ligestillet med dansk? Der er ingen fra
mindretallet der har sådanne ønsker.

3. Hvorfor findes der ikke et tysk universitet i Danmark? Der findes et
i Flensborg, lige syd for grænsen, og i øvrigt findes der heller intet
dansk universitet syd for grænsen. Ingen af mindretallene synes heller
at sådanne behov eksisterer ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

On Fri, 28 Apr 2006 12:16:25 +0200, per@RQNNE.invalid (Per Rønne)
wrote:

>1. Hvorfor har det tyske mindretal ikke en særregel, så det kan opnå
>repræsentation i folketinget uden om spærregrænsen? Men det har det
>tyske mindretal jo [selv om journalisterne tilsyneladende ikke var klare
>over det]. Det får bare for få stemmer til at opnå valg, og opstiller
>følgelig ikke.

Nej, det har ikke nogen særregel.

Når partiet alligevel blev repræsenteret i Folketinget i perioden 1953
til 1964, så skyldtes det, at partiet opnåede et kredsmandat i
Sønderjyllands amt.

Som du sikkert godt ved, så berettiger et kredsmandat til
repræsentation i Folketinget på samme måde som 2% af stemmerne gør.
Men det er ikke nogen særregel for Slesvigsk Parti. Det gælder for
alle partier. Og problemet ved denne ordning er altså, at et medlem af
mindretallet, som bor udenfor Sønderjyllands amt (f.eks. fordi de
studerer i Odense eller København) er afskåret fra at stemme på
partiet.

Det kunne nemlig godt tænkes, at partiet på landsplan kunne opnå
stemmer nok til et mandat, selv om de ikke længere kan få det i
Sønderjylland alene.

---

Lars J. Helbo <fornavn@efternavn.org> wrote:

> On Fri, 28 Apr 2006 12:16:25 +0200, per@RQNNE.invalid (Per Rønne)
> wrote:
>
> >1. Hvorfor har det tyske mindretal ikke en særregel, så det kan opnå
> >repræsentation i folketinget uden om spærregrænsen? Men det har det
> >tyske mindretal jo [selv om journalisterne tilsyneladende ikke var klare
> >over det]. Det får bare for få stemmer til at opnå valg, og opstiller
> >følgelig ikke.
>
> Nej, det har ikke nogen særregel.
>
> Når partiet alligevel blev repræsenteret i Folketinget i perioden 1953
> til 1964, så skyldtes det, at partiet opnåede et kredsmandat i
> Sønderjyllands amt.
>
> Som du sikkert godt ved, så berettiger et kredsmandat til
> repræsentation i Folketinget på samme måde som 2% af stemmerne gør.
> Men det er ikke nogen særregel for Slesvigsk Parti. Det gælder for
> alle partier. Og problemet ved denne ordning er altså, at et medlem af
> mindretallet, som bor udenfor Sønderjyllands amt (f.eks. fordi de
> studerer i Odense eller København) er afskåret fra at stemme på
> partiet.
>
> Det kunne nemlig godt tænkes, at partiet på landsplan kunne opnå
> stemmer nok til et mandat, selv om de ikke længere kan få det i
> Sønderjylland alene.

Mig bekendt indgår en sådan særregel som led i en aftale med regeringen
i Berlin, som samtidig gør at SSV har en tilsvarende særregel.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

On Fri, 28 Apr 2006 16:50:39 +0200, per@RQNNE.invalid (Per Rønne)
wrote:

>Mig bekendt indgår en sådan særregel som led i en aftale med regeringen
>i Berlin, som samtidig gør at SSV har en tilsvarende særregel.

Jamen det er altså forkert.

SSW er ganske rigtigt fritaget for 5%-reglen ved valg til landdag og
forbundsdag; men Slesvigsk Parti er ikke fritaget for 2% reglen.

Det er også rigtigt, at befrielsen for 5%-reglen blev indført som led
i København-Bonn erklæringerne i 1955; men på dette punkt er aftalen
altså ensidig.

---

Lars J. Helbo <fornavn@efternavn.org> wrote:

> On Fri, 28 Apr 2006 16:50:39 +0200, per@RQNNE.invalid (Per Rønne)
> wrote:
>
> >Mig bekendt indgår en sådan særregel som led i en aftale med regeringen
> >i Berlin, som samtidig gør at SSV har en tilsvarende særregel.
>
> Jamen det er altså forkert.
>
> SSW er ganske rigtigt fritaget for 5%-reglen ved valg til landdag og
> forbundsdag; men Slesvigsk Parti er ikke fritaget for 2% reglen.
>
> Det er også rigtigt, at befrielsen for 5%-reglen blev indført som led
> i København-Bonn erklæringerne i 1955; men på dette punkt er aftalen
> altså ensidig.

Ja, jeg har altså kun oplysningen »lagret i hjernen«, sandsynligvis fra
min skoletid, og kender intet sted hvor jeg kan lede tingene frem. I
praksis har det dog næppe nogen betydning.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

On Fri, 28 Apr 2006 21:43:41 +0200, per@RQNNE.invalid (Per Rønne)
wrote:

>Ja, jeg har altså kun oplysningen »lagret i hjernen«, sandsynligvis fra
>min skoletid, og kender intet sted hvor jeg kan lede tingene frem. I
>praksis har det dog næppe nogen betydning.

Stort set det samme her

Jeg troede også, at det var en gensidig aftale. Men i anledning af 50
året for København-Bonn erklæringerne havde rigsarkivar Noack en
omfattende gennemgang af hele forløbet i bladet Siden Saxo. Det
afgørende er sådan set, at der netop ikke er tale om en aftale. Der
var tale om en række (i princippet) ensidige erklæringer, skiftevis
fra den ene og den anden side.

Fritagelsen for spærregrænsen i Tyskland skulle nærmere ses som en
modydelse, fordi Danmark gav afkald på alle drømme om genforening.
Pointen var, at den nordligste stribe med Flensborg (svarende til Zone
2 fra 1920) ikke fik nogen særstatus. Området blev en integreret del
af SH, men blev med særreglen sikret en repræsentation i landdagen.

Jeg er også enig i, at det næppe har nogen praktisk betydning, at
Slesvigsk parti ikke er fritaget for 2-grænsen. Ved kommunalvalg har
partiet normalt omkring 5000 stemmer i Sønderjylland tilsammen. Derfor
er det ikke særlig sandsynligt, at partiet, hvis de opstillede på
landsplan, kunne komme op på de 19.000 stemmer der kræves til et
folketingsmandat, selv hvis de blev befriet for 2%-grænsen.

Alligevel mener jeg faktisk, at vi burde give partiet sådan en
fritagelse. Det ville ikke koste os noget; men det ville være en stor
fordel og sikkerhed for SSW, hvis fritagelsen på den måde kunne
ophøjes til en bilateral aftale.

---

Lars J. Helbo <fornavn@efternavn.org> wrote:

> Alligevel mener jeg faktisk, at vi burde give partiet sådan en
> fritagelse. Det ville ikke koste os noget; men det ville være en stor
> fordel og sikkerhed for SSW, hvis fritagelsen på den måde kunne
> ophøjes til en bilateral aftale.

Enig. Og kunne stille os i et lidt bedre lys hos visse principryttere i
Europarådet.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Lars J. Helbo" <fornavn@efternavn.org> skrev i en meddelelse
news:g2o45297r39sq89t48v55bda9lpq2pt62n@4ax.com...
> On Fri, 28 Apr 2006 16:50:39 +0200, per@RQNNE.invalid (Per Rønne)
> wrote:
>
>>Mig bekendt indgår en sådan særregel som led i en aftale med regeringen
>>i Berlin, som samtidig gør at SSV har en tilsvarende særregel.
>
> Jamen det er altså forkert.
>
> SSW er ganske rigtigt fritaget for 5%-reglen ved valg til landdag og
> forbundsdag; men Slesvigsk Parti er ikke fritaget for 2% reglen.
>

Den danske valglov indeholder 3 muligheder for at få mandater i Folketinget.

Den mest kendte er jo at et parti får over 2% af stemmerne.

Et kredsmandat opnået som parti eller løsgænger er også en mulighed.

Den sidste mulighed husker jeg ikke helt præcis, men det er noget med at
opnå et vist antal stemmer i 2 af 3 afstemningsområder.

---

On Fri, 28 Apr 2006 10:10:07 +0200, per@RQNNE.invalid (Per Rønne)
wrote:

>En søgning på internettet afslører en Hans Schmidt der blev valgt for
>Slesvigsk Parti frem til 1964. Men her er det værd at bemærke at
>Slesvigsk Parti er undtaget for spærregrænsen, på samme måde som
>Sydslesvigsk Vælgerforening er det syd for grænsen. Partiet har blot
>siden 1964 ikke opnået de 5‰ af stemmerne, der er nødvendigt for at få
>valgt et enkelt medlem af tinget.

Det er rigtigt, at Hans Schmidt var medlem af Slesvigsk Parti; men ved
valget i 1950 og ved det første valg i 1953 blev han faktisk valgt som
løsgænger (idet partiet ikke stillede op). Ved det andet valg i 1953
og efterfølgende valg frem til 1964 blev han så valgt på partilisten.

---

Lars J. Helbo <fornavn@efternavn.org> wrote:

> On Fri, 28 Apr 2006 10:10:07 +0200, per@RQNNE.invalid (Per Rønne)
> wrote:
>
> >En søgning på internettet afslører en Hans Schmidt der blev valgt for
> >Slesvigsk Parti frem til 1964. Men her er det værd at bemærke at
> >Slesvigsk Parti er undtaget for spærregrænsen, på samme måde som
> >Sydslesvigsk Vælgerforening er det syd for grænsen. Partiet har blot
> >siden 1964 ikke opnået de 5‰ af stemmerne, der er nødvendigt for at få
> >valgt et enkelt medlem af tinget.
>
> Det er rigtigt, at Hans Schmidt var medlem af Slesvigsk Parti; men ved
> valget i 1950 og ved det første valg i 1953 blev han faktisk valgt som
> løsgænger (idet partiet ikke stillede op). Ved det andet valg i 1953
> og efterfølgende valg frem til 1964 blev han så valgt på partilisten.

Det var lige nøjagtig af den grund at jeg blandede grundlovsændringen
fra 1953 ind i sagen.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:44509de7$0$15794$14726298@news.sunsite.dk...

Jeg har skrevet så de kan nå deres 20.000. Hvem de opstiller, bliver
spændende.




--

Med venlig hilsen
Carsten Overgaard
http://www.carstenovergaard.dk/undskyld.htm
http://www.center-validering.dk/aboutdenmark.htm
"Hvis du ikke kan lide indlægget, så er det webmasterens skyld"

---

Carsten Overgaard <info@carstenovergaard.dk> wrote:

> "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> news:44509de7$0$15794$14726298@news.sunsite.dk...
>
> Jeg har skrevet så de kan nå deres 20.000. Hvem de opstiller, bliver
> spændende.

Jonni Hansen sammen med Asmaa, Ahmed Akkari og Preben Møller Hansen? De
skal jo ikke være bundet af noget partiprogram ...
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hei77d.dvqpb91p6yfhbN%per@RQNNE.invalid...
> Carsten Overgaard <info@carstenovergaard.dk> wrote:
>
> > "Christian R. Larsen" <crlarsen@hotmail.com> skrev i en meddelelse
> > news:44509de7$0$15794$14726298@news.sunsite.dk...
> >
> > Jeg har skrevet så de kan nå deres 20.000. Hvem de opstiller, bliver
> > spændende.
>
> Jonni Hansen sammen med Asmaa, Ahmed Akkari og Preben Møller Hansen? De
> skal jo ikke være bundet af noget partiprogram ...

Men at skrive under på at listen må eksistere, er ikke det samme som at
stemme på kandidaterne alt den stund om man ikke ved hvem der bliver
kandidat.

Desuden er listen jo ikke grundlovsstridigt. Faktisk følger den lovens
bogstav endnu mere, da medlemmerne på denne liste kun skal følge deres egen
overbevisning. Og grundlovens fædre må jo have forudset denne situation.
Ellers er der noget galt med grundloven.


--

Med venlig hilsen
Carsten Overgaard
http://www.carstenovergaard.dk/undskyld.htm
http://www.center-validering.dk/aboutdenmark.htm
"Hvis du ikke kan lide indlægget, så er det webmasterens skyld"