---

Solstrålehistorie om håndværkerarbejde for arbejdets skyld.

2.stk og det modsatte.



"L'art pour l'art" vrænger franskmændene, når kunst ikke er til for
menneskenes skyld, men for kunstens skyld. Altså for en guds skyld.

Det kan man måske også påstå om japanernes rituelle ombygning af
shinto-templer hvert tyvende år. Visse af de gamle smukke trætempler,
bliver så hyppigt revet ned og genopbygget, lidt i stil med årlige
processions-ceremonier, og efter sigende har landsbyen det dejligt med
dette gørdetselv-arbejde - ligesom da min far og andre fædre til os
spejdere mødtes i weekenderne og lagde en ny etage på spejdertroppens
tropshus af træ ved den maleriske Kikhanerende-å.



En analog ritus har min studerende søn fortalt mig om vedr
andelsboligselskabet Jægersborggade, hvor han boede til fremleje et
år, og hver gang en lejer flyttede ud, blev der lagt ny gulv af ny
fyrreplanker i hele lejligheden. Ødselt, men jobskabende.

Dette tarifbetalte professionelle arbejde handlede om at at
håndværkerfagforeningerne kan lide, at der er job nær medlemmernes
bopæl, og det spiller også ind, når staten propaganderer for
boligfornyelser og "Helt-solgt og Hammerslag" TV-programmer, Unødig
ødsel fornyelse for snobberiets skyld, oplever JEG det som.

Det er dette systematiske statsfremmede snobberi om ensartet, normal
have- og façade-arkitektur, som jeg er offer for vedr nægtelse af
långivning med sikkerhed i mit hus.



Strømlinetheds-smagen minder om hæres lyst til ensartede uniformer og
march i ensartet takt, der ikke gavner kampevne, men styrker snobbet
korpsånd -

- helt ligesom at det hjernevasker til hellig krig at kaste sig mod
Mekka i bøn fem gange om dagen - altså er religiøst ritual, en tom
ceremoni. Der er mere trivsel i kreativitet og spontanitet end i stiv
gerningsretfærdig gentagelse.



Krav om at fordi justitsministerie-topchefer har smag for konsekvent
brug af sikkerhedssele, så skal alle efterligne dem slavisk, er også
temmelig dødsygt.

En sej jazz-rytme må godt gentage sig. Men monoton graven grøfter og
dækken dem til igen og det samme og det samme og det samme, er træls,
især når det sker under kommando

---

Fornuftig beretning .. bortset fra ævlet om den manglende långivning .. men
hvad hjertet er fuld af .. løber munden over med ..

/FL
"Bo Warming" <bwng@bwng.dk> skrev i en meddelelse
news:wGR2g.64647$bh.9387@fe63.usenetserver.com...
> Solstrålehistorie om håndværkerarbejde for arbejdets skyld.
>
> 2.stk og det modsatte.
>
>
>
> "L'art pour l'art" vrænger franskmændene, når kunst ikke er til for
> menneskenes skyld, men for kunstens skyld. Altså for en guds skyld.
>
> Det kan man måske også påstå om japanernes rituelle ombygning af
> shinto-templer hvert tyvende år. Visse af de gamle smukke trætempler,
> bliver så hyppigt revet ned og genopbygget, lidt i stil med årlige
> processions-ceremonier, og efter sigende har landsbyen det dejligt med
> dette gørdetselv-arbejde - ligesom da min far og andre fædre til os
> spejdere mødtes i weekenderne og lagde en ny etage på spejdertroppens
> tropshus af træ ved den maleriske Kikhanerende-å.
>
>
>
> En analog ritus har min studerende søn fortalt mig om vedr
> andelsboligselskabet Jægersborggade, hvor han boede til fremleje et år, og
> hver gang en lejer flyttede ud, blev der lagt ny gulv af ny fyrreplanker i
> hele lejligheden. Ødselt, men jobskabende.
>
> Dette tarifbetalte professionelle arbejde handlede om at at
> håndværkerfagforeningerne kan lide, at der er job nær medlemmernes bopæl,
> og det spiller også ind, når staten propaganderer for boligfornyelser og
> "Helt-solgt og Hammerslag" TV-programmer, Unødig ødsel fornyelse for
> snobberiets skyld, oplever JEG det som.
>
> Det er dette systematiske statsfremmede snobberi om ensartet, normal have-
> og façade-arkitektur, som jeg er offer for vedr nægtelse af långivning med
> sikkerhed i mit hus.
>
>
>
> Strømlinetheds-smagen minder om hæres lyst til ensartede uniformer og
> march i ensartet takt, der ikke gavner kampevne, men styrker snobbet
> korpsånd -
>
> - helt ligesom at det hjernevasker til hellig krig at kaste sig mod Mekka
> i bøn fem gange om dagen - altså er religiøst ritual, en tom ceremoni.
> Der er mere trivsel i kreativitet og spontanitet end i stiv
> gerningsretfærdig gentagelse.
>
>
>
> Krav om at fordi justitsministerie-topchefer har smag for konsekvent brug
> af sikkerhedssele, så skal alle efterligne dem slavisk, er også temmelig
> dødsygt.
>
> En sej jazz-rytme må godt gentage sig. Men monoton graven grøfter og
> dækken dem til igen og det samme og det samme og det samme, er træls, især
> når det sker under kommando
>
>
>