---

<<<
http://www.jp.dk/karriere/artikel:aid=3670102/
Arbejdet er blevet det mest interessante i vore liv, vi sætter det
over alt andet, også fritiden og i nogen grad familien
<<<

hvordan er vi kommet så vidt, er selve livet virkelig så uinteressant?

og når man yderligere tænker på hvor langt der mange gange er mentalt
fra det folk beskæftiger sig med til hvad man kan foretage sig af
kreative ting sammen med famile venner og i diverse klubber og
foreninger, mener jeg det er en helt gal udvikling,

hvis folk føler sig mere "gift" med en arbejdsplads end med deres
familie vil det da på længere sigt give et samfund af individer som
går rundt i hver sin "glasklokke" uden ret meget reel kontakt til
andre



--
Carry the battle to them. Don't let them bring it to you.
Put them on the defensive. And don't ever apologize for anything.
/Harry S Truman/

---

@ wrote:

> hvordan er vi kommet så vidt, er selve livet virkelig så uinteressant?

Hvad er selve livet? Har du et dumt arbejde?

--
Venlig hilsen,

Villy Dalsgaard

---

On 18 Apr 2006 04:00:26 -0700, "Vidal" <viidal@gmail.com> wrote:

>
>@ wrote:
>
>> hvordan er vi kommet så vidt, er selve livet virkelig så uinteressant?
>
>Hvad er selve livet?

livet er at leve det, men det er der så en hel del der har alt for
travlt til


>Har du et dumt arbejde?

hvad er et dumt arbejde?

du er måske en af dem som sætter lighedtegn mellem

at være og at gøre ??




--
If you want to make peace, you don't talk to your friends.
You talk to your enemies.
/Moshe Dayan/

---

"@" <1@invalid.net> skrev i en meddelelse
news:e5g942h5fnut3eiviccv9i0fuahsc77la5@4ax.com...
> <<<
> http://www.jp.dk/karriere/artikel:aid=3670102/
> Arbejdet er blevet det mest interessante i vore liv, vi sætter det
> over alt andet, også fritiden og i nogen grad familien
> <<<
>
> hvordan er vi kommet så vidt, er selve livet virkelig så uinteressant?
>
> og når man yderligere tænker på hvor langt der mange gange er mentalt
> fra det folk beskæftiger sig med til hvad man kan foretage sig af
> kreative ting sammen med famile venner og i diverse klubber og
> foreninger, mener jeg det er en helt gal udvikling,
>
> hvis folk føler sig mere "gift" med en arbejdsplads end med deres
> familie vil det da på længere sigt give et samfund af individer som
> går rundt i hver sin "glasklokke" uden ret meget reel kontakt til
> andre

De ekstra penge, som jeg kunne tjene på at kræve penge for overarbejdet, vil
blive brandbeskattet så hårdt, jeg ikke gider.

Desuden tør mester ikke heller ikke outsource, når han ikke ved præcis hvor
meget at jeg laver. Det er rigelig at han ved at jeg laver meget i min
fritid.

Det med foreninger er selvfølgelig et problem, men på grund af diverse
administrative regler, er sådanne arbejde efterhånden blevet så
professionelt, at det kræver en halvtidsstiling eller en offentlig stilling
for at kunne bestride sådanne hverv.

--

Med venlig hilsen
Carsten Overgaard
http://www.carstenovergaard.dk/undskyld.htm
http://www.center-validering.dk/aboutdenmark.htm
"Hvis du ikke kan lide indlægget, så er det webmasterens skyld"

---

@ <1@invalid.net> wrote:

> <<<
> http://www.jp.dk/karriere/artikel:aid=3670102/
> Arbejdet er blevet det mest interessante i vore liv, vi sætter det
> over alt andet, også fritiden og i nogen grad familien
> <<<
>
> hvordan er vi kommet så vidt, er selve livet virkelig så uinteressant?

Det har da længe været sådan, at var man ansat i en privat virksomhed,
så kunne man se om reglerne for de ansatte i en håndbog. Herunder for
overarbejde og løn ved overarbejde.

For gruppe 2 og 3 beskrevedes disse nærmere. For gruppe 1-ansatte,
akademikere, eksisterede sådanne regler ganske simpelt ikke. Som
akademiker forventes man nemlig at arbejde over uden
overarbejdsbetaling. Man går nemlig først hjem når arbejdet er færdigt.

Det er også i det lys, akademikerenes månedslønninger skal ses.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1hdzr1y.snakwz1v8b73xN%per@RQNNE.invalid...
> @ <1@invalid.net> wrote:
> Det har da længe været sådan, at var man ansat i en privat virksomhed,
> så kunne man se om reglerne for de ansatte i en håndbog. Herunder for
> overarbejde og løn ved overarbejde.
>
> For gruppe 2 og 3 beskrevedes disse nærmere. For gruppe 1-ansatte,
> akademikere, eksisterede sådanne regler ganske simpelt ikke. Som
> akademiker forventes man nemlig at arbejde over uden
> overarbejdsbetaling. Man går nemlig først hjem når arbejdet er færdigt.
>
> Det er også i det lys, akademikerenes månedslønninger skal ses.
> --
> Per Erik Rønne


I nogle af de "håndbøger" du omtaler, tales der om "interessetimer"..!!
Især på lavtlønsområder, som f.ex. varehusene.

Du har ganske givet, ligesom desværre mange, mange danskere, ikke fattet,
hvad der er sket.

Helt enkelt det, at Socialdemokratiet, som det store gamle parti, savede det
ene ben af.
Det ben, der hed "Kultur".
Herved var man fødselshjælper til overklassens, læs akademikernes,
inddoktrinering af den arbejdsliderlighed, man ser i udbredte kredse af
kulturløse og uvidende unge.
Forøvrigt ved du også godt, at netop akademikere selv, hænger sig endog
særdeles meget i deres overenskomster.
De slår ikke en skid, uden at få betaling.

Hvornår dette skete?

Lige præcis da de samfundsskadelige akademikeretyper stjal partiet.
(Det samme er sket på den øvrige venstrefløj)

Jeg ved godt, man skal tænke sig en anelse mere om, end du, og mange andre
er vant til, for at indse denne sammenhæng.

Men jeg kan love dig, den existerer.

(Der findes endog akademikere, der har været inde på sammenhængen. Nogle få
af dem kan tænke selvstændigt)


Egon

---

Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1hdzr1y.snakwz1v8b73xN%per@RQNNE.invalid...
> > @ <1@invalid.net> wrote:
> > Det har da længe været sådan, at var man ansat i en privat virksomhed,
> > så kunne man se om reglerne for de ansatte i en håndbog. Herunder for
> > overarbejde og løn ved overarbejde.
> >
> > For gruppe 2 og 3 beskrevedes disse nærmere. For gruppe 1-ansatte,
> > akademikere, eksisterede sådanne regler ganske simpelt ikke. Som
> > akademiker forventes man nemlig at arbejde over uden
> > overarbejdsbetaling. Man går nemlig først hjem når arbejdet er færdigt.
> >
> > Det er også i det lys, akademikerenes månedslønninger skal ses.

> I nogle af de "håndbøger" du omtaler, tales der om "interessetimer"..!!
> Især på lavtlønsområder, som f.ex. varehusene.

Du bevæger dig jo ind på noget helt andet, end det der her er under
debat. Nemlig det faktum at det er normalt, at akademikere i det private
erhvervsliv ikke får overarbejdsbetaling.

I stedet skulle du så lige lufte din akademikerfobi.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

On Wed, 19 Apr 2006 05:48:54 +0200, per@RQNNE.invalid (Per Rønne)
wrote:

>> I nogle af de "håndbøger" du omtaler, tales der om "interessetimer"..!!
>> Især på lavtlønsområder, som f.ex. varehusene.
>
>Du bevæger dig jo ind på noget helt andet, end det der her er under
>debat. Nemlig det faktum at det er normalt, at akademikere i det private
>erhvervsliv ikke får overarbejdsbetaling.

Det er absolut ikke et faktum at der ikke ydes vederlag for overtid
blandt akademikere, faktum er derimod at de selv indgår deres
kontrakt, og at ikke alle evner at forhandle de optioner igennem de
ønsker. Overtidsbetaling kan også være andet end x-antal kroner på
kontoen.

Regards Croc®

---

<sbm@pc.dk> wrote:

> On Wed, 19 Apr 2006 05:48:54 +0200, per@RQNNE.invalid (Per Rønne)
> wrote:
>
> >> I nogle af de "håndbøger" du omtaler, tales der om "interessetimer"..!!
> >> Især på lavtlønsområder, som f.ex. varehusene.
> >
> >Du bevæger dig jo ind på noget helt andet, end det der her er under
> >debat. Nemlig det faktum at det er normalt, at akademikere i det private
> >erhvervsliv ikke får overarbejdsbetaling.
>
> Det er absolut ikke et faktum at der ikke ydes vederlag for overtid
> blandt akademikere, faktum er derimod at de selv indgår deres
> kontrakt, og at ikke alle evner at forhandle de optioner igennem de
> ønsker. Overtidsbetaling kan også være andet end x-antal kroner på
> kontoen.

Jeg brugte ordet »normalt«, og naturligvis betyder det ikke, at der ikke
på længere tid kommer en slags vederlag. Det vil naturligvis indgå i de
årlige, individuelle lønforhandlinger, hvor værdifuld den pågældendes
arbejde er.


--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1he10p9.4d790mtpiigoN%per@RQNNE.invalid...
> Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
>
> > "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
>
> Du bevæger dig jo ind på noget helt andet, end det der her er under
> debat. Nemlig det faktum at det er normalt, at akademikere i det private
> erhvervsliv ikke får overarbejdsbetaling.
>
> I stedet skulle du så lige lufte din akademikerfobi.
> --
> Per Erik Rønne
> http://www.RQNNE.dk


Du har ganske og aldeles uret i, at akademikere ikke forlanger betaling for
udført arbejde.
Normalt er det i hvert fald ikke.
Du gør det jo heller ikke selv, vel?
Det har du da ihvertfald tidligere sagt her i gruppen.

Arbejdede akademikere "normalt" gratis, ville de da være endnu dummere end
jeg normalt påstår

Egon

---

Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:

> "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> news:1he10p9.4d790mtpiigoN%per@RQNNE.invalid...
> > Egon Stich <egon-stich@mail.dk> wrote:
> >
> > > "Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
> >
> > Du bevæger dig jo ind på noget helt andet, end det der her er under
> > debat. Nemlig det faktum at det er normalt, at akademikere i det private
> > erhvervsliv ikke får overarbejdsbetaling.
> >
> > I stedet skulle du så lige lufte din akademikerfobi.

> Du har ganske og aldeles uret i, at akademikere ikke forlanger betaling for
> udført arbejde.
> Normalt er det i hvert fald ikke.
> Du gør det jo heller ikke selv, vel?

Jeg er normalt omfattet af en overenskomst.

> Det har du da ihvertfald tidligere sagt her i gruppen.

Næh.

> Arbejdede akademikere "normalt" gratis, ville de da være endnu dummere end
> jeg normalt påstår

Overarbejdet indgår så i den almindelige månedsløn, som forhandles en
gang om året.


--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

---

"Per Rønne" <per@RQNNE.invalid> skrev i en meddelelse
news:1he57ds.1e1ufa91p73e0jN%per@RQNNE.invalid...
> > Du har ganske og aldeles uret i, at akademikere ikke forlanger betaling
for
> > udført arbejde.
> > Normalt er det i hvert fald ikke.
> > Du gør det jo heller ikke selv, vel?
>
> Jeg er normalt omfattet af en overenskomst.
>
> > Det har du da ihvertfald tidligere sagt her i gruppen.
>
> Næh.
>

Johh--
Det har du
Men kan måske ikke huske det?


MVH
Egon

---

@ skrev:

> <<<
> http://www.jp.dk/karriere/artikel:aid=3670102/
> Arbejdet er blevet det mest interessante i vore liv, vi sætter det
> over alt andet, også fritiden og i nogen grad familien
> <<<
>
> hvordan er vi kommet så vidt, er selve livet virkelig så uinteressant?
>
> og når man yderligere tænker på hvor langt der mange gange er mentalt
> fra det folk beskæftiger sig med til hvad man kan foretage sig af
> kreative ting sammen med famile venner og i diverse klubber og
> foreninger, mener jeg det er en helt gal udvikling,
>
> hvis folk føler sig mere "gift" med en arbejdsplads end med deres
> familie vil det da på længere sigt give et samfund af individer som
> går rundt i hver sin "glasklokke" uden ret meget reel kontakt til
> andre

Folk er blevet materialister i et samfund, hvor eliten gennem
mange år har kastet vrag på landets kultur.

Desuden er samfundets spændinger steget så meget, at det er
blevet stressende med at alt det hensyn, der skal vises, når man
færdes i det offentlige rum - hvis man nu ikke vil fornærme nogen
blodigt.

Kønsrolleforvirringen har også gjort sit og øget spændingerne
kraftigt i de små hjem. Hvorfor skændes med konen, når man kan
hygge sig med kollegerne?

På arbejdspladsen er der som regel bedre forhold, når det kommer
til trygge retningslinier for almindelig opførsel og omgang med
hinanden. På sin arbejdsplads er man også i højere grad sammen
med ligesindede og ligestillede - i modsætning til det stadigt
mere og mere polariserede samfund udenfor.

Og så igen - materialismen. Arbejdspladsen giver penge og selv
gratis overarbejde giver løfte om flere penge ... ved karriere.
Eller bare løfte om lettere at kunne beholde sit arbejde.

Med københavnske huspriser (grundet det stigende befolkningstal,
der igen skyldes indvandring og kun indvandring) helt deroppe,
hvor det kræver tre lønninger at få eget tag over hovedet, så er
man jo også tvunget til at arbejde som en hest i f.eks.
Københavnsområdet.

Livet? Ja, det må man så leve på arbejdet, og der er jo næsten
ikke grænser for det, der bare er et spørgsmål om tilvænning - og
det går jo den vej ...

---

"@" <1@invalid.net> skrev i en meddelelse
news:e5g942h5fnut3eiviccv9i0fuahsc77la5@4ax.com...
> <<<
> http://www.jp.dk/karriere/artikel:aid=3670102/
> Arbejdet er blevet det mest interessante i vore liv, vi sætter det
> over alt andet, også fritiden og i nogen grad familien
> <<<
>
> hvordan er vi kommet så vidt, er selve livet virkelig så uinteressant?

nej men i takt med at de fleste "skodjobs" er blevet enten outsourcet eller
overtaget af maskiner har de fleste af os fået et job der er sjovt og
udfordrende
>
> og når man yderligere tænker på hvor langt der mange gange er mentalt
> fra det folk beskæftiger sig med til hvad man kan foretage sig af
> kreative ting sammen med famile venner og i diverse klubber og
> foreninger, mener jeg det er en helt gal udvikling,
>
> hvis folk føler sig mere "gift" med en arbejdsplads end med deres
> familie vil det da på længere sigt give et samfund af individer som
> går rundt i hver sin "glasklokke" uden ret meget reel kontakt til
> andre

naaaa fordi man lægger lidt mere tid i en virksomhed der iøvrigt behandler
en godt behøver man jo ikke nødvendigvis at lægge så meget at man ikke også
kan passe familien, vennerne og de øvrige aktiviteter

Peter

---

"Peter K. Nielsen" <nixen@bixen.dk> skrev i
news:4444ccd8$0$902$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> "@" <1@invalid.net> skrev i en meddelelse
> news:e5g942h5fnut3eiviccv9i0fuahsc77la5@4ax.com...
>> <<<
>> http://www.jp.dk/karriere/artikel:aid=3670102/
>> Arbejdet er blevet det mest interessante i vore liv, vi sætter det
>> over alt andet, også fritiden og i nogen grad familien
>> <<<
>>
>> hvordan er vi kommet så vidt, er selve livet virkelig så
>> uinteressant?
>
> nej men i takt med at de fleste "skodjobs" er blevet enten outsourcet
> eller overtaget af maskiner har de fleste af os fået et job der er
> sjovt og udfordrende

Det at gå på arbejde er et helvede. Godt at jeg er fritaget for det.
--
NoTrabajo

*** Posted via a free Usenet account from http://www.teranews.com ***

---

"NoTrabajo" <notrabajo@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:44450595$0$14507$6d36acad@titian.nntpserver.com...
>
> "Peter K. Nielsen" <nixen@bixen.dk> skrev i
> news:4444ccd8$0$902$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
>> "@" <1@invalid.net> skrev i en meddelelse
>> news:e5g942h5fnut3eiviccv9i0fuahsc77la5@4ax.com...
>>> <<<
>>> http://www.jp.dk/karriere/artikel:aid=3670102/
>>> Arbejdet er blevet det mest interessante i vore liv, vi sætter det
>>> over alt andet, også fritiden og i nogen grad familien
>>> <<<
>>>
>>> hvordan er vi kommet så vidt, er selve livet virkelig så
>>> uinteressant?
>>
>> nej men i takt med at de fleste "skodjobs" er blevet enten outsourcet
>> eller overtaget af maskiner har de fleste af os fået et job der er
>> sjovt og udfordrende
>
> Det at gå på arbejde er et helvede. Godt at jeg er fritaget for det.

ja desværre er der en marginal gruppe som ikke har evnerne til at bestride
de jobs der er tilbage, og dem må vi jo så se om ikke vi kan få igang på en
anden måde

Peter

---

On Wed, 19 Apr 2006 20:42:30 +0200, Peter K. Nielsen wrote:

> ja desværre er der en marginal gruppe som ikke har evnerne til at bestride
> de jobs der er tilbage, og dem må vi jo så se om ikke vi kan få igang på en
> anden måde

Lad dog det fåtal som ikke kan eller ønsker at arbejde være i fred.

Hvis et menneske ikke kan/vil arbejde så skriver de under på det og får så
laveste førtidspension.

Hvis vi gjorde det ville det være meget mere sansynligt at de der ønsker at
arbejde også kunne finde et arbejde.

--
O
/|\
/\
Bruno

---

"Bruno Christensen" <news@lphund.dk> skrev i en meddelelse
news:xc5eexjmxbmf$.zoch2zbmirwm.dlg@40tude.net...
> On Wed, 19 Apr 2006 20:42:30 +0200, Peter K. Nielsen wrote:
>
>> ja desværre er der en marginal gruppe som ikke har evnerne til at
>> bestride
>> de jobs der er tilbage, og dem må vi jo så se om ikke vi kan få igang på
>> en
>> anden måde
>
> Lad dog det fåtal som ikke kan eller ønsker at arbejde være i fred.


Ikke tale om
>
> Hvis et menneske ikke kan/vil arbejde så skriver de under på det og får så
> laveste førtidspension.

for alt i verden ikke. Hvad forestiller du dig. 5 millioner mennesker der
skriver under på at de ikke kan/vil arbejde???
>
> Hvis vi gjorde det ville det være meget mere sansynligt at de der ønsker
> at
> arbejde også kunne finde et arbejde.

øhhhh - prøv lige at se på tallene. Arbejdsløsheden er nærst ikke
eksisterende. Jeg vil hævde at alle der VIL have et arbejde også kan finde
det efter hånden. (med nogle meget få undtagelser

Hele vores velfærds system hviler på at alle bidrager med det som de nu
engang kan. Og en forudsætning for at vi kan beholde det er aqt vi alle har
en forbandet pligt til at bidrage efter evne.

Så je gmå desværre skuffe dig. hvis man kan arbejde så skal man da absolut
ikke have lov at være i fred. Det er da en hån mod dem der skal betale
gildet.

det gode game sociale ordsprog er gældende her: gør din pligt - og kræv din
ret .

I DEN rækkefølge. I samme øjeblik vi giver køb på det så vælter
velfærdssamfundet

Peter

---

>
> Så je gmå desværre skuffe dig. hvis man kan arbejde så skal man da absolut
> ikke have lov at være i fred. Det er da en hån mod dem der skal betale
> gildet.
>
> det gode game sociale ordsprog er gældende her: gør din pligt - og kræv
din
> ret .
>
> I DEN rækkefølge. I samme øjeblik vi giver køb på det så vælter
> velfærdssamfundet
>
Det er vel derfor man har indført begreber som : aktivering, skånejobs og
fleksjobs ?!
Disse jobtyper har bare den samme ulempe som overarbejde: de fjerner
muligheden for at andre kunne overtage dette arbejde på normale vilkår!

Når en arbejdsgiver bruger overarbejde konsekvent så sparer han at ansatte
arbejdskraft han måske ikke på sigt kan udnytte 100%. Det er altså billigere
at lade dem han allerede har ansat arbejde over end at ansætte nye folk som
han måske kun kan udnytte 50-70%.

Når en arbejdsgiver ansætter folk i aktivering, skånejob eller fleksjob så
følger der et massivt løntilskud med fra det offentlige. Dermed kan han
spare at ansætte folk under normale vilkår. F.eks. kan 2 fleksjobbere udføre
samme arbejde som en under normale vilkår. Fordelen er bare at fleksjobbere
arbejder til mindsteløn og at en stor del af deres løn er betalt af det
offentlige. Især offentlige arbejdsgivere udnytter dette massivt.

Så når man siger at alle skal yde efter evne så har det altså en bagside.
Men det giver så folk et livsindhold når de får lov at yde noget for
helheden. Så måske skulle man sige at folk i aktivering, skånejob og
fleksjob kun måtte besætte stillinger der aldrig ville blive besat af andre
under normale vilkår, f.eks. ved at lade dem udføre arbejde i foreninger,
væresteder, gå ture med ensomme/ældre osv.

Overarbejde burde også begrænses sådan at ingen ansatte kan arbejde mere end
45 timer ugentligt. Herefter skal både den ansatte og arbejdsgiveren
straffes, dels ved bøde og dels ved ugunstige skatteregler der gør at det
ikke kan betale sig at arbejde over mere end dette. Overarbejdet bør istedet
udføres af nye ansatte da det dels medfører psykisk og fysisk nedslidning
(=udgifter til det offentlige!) og dels ødelægger folks
fritidsliv=>familieliv!

---

"Jan Pedersen" <jantheman28@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:444945a4$0$200$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> >
>> Så je gmå desværre skuffe dig. hvis man kan arbejde så skal man da
>> absolut
>> ikke have lov at være i fred. Det er da en hån mod dem der skal betale
>> gildet.
>>
>> det gode game sociale ordsprog er gældende her: gør din pligt - og kræv
> din
>> ret .
>>
>> I DEN rækkefølge. I samme øjeblik vi giver køb på det så vælter
>> velfærdssamfundet
>>
> Det er vel derfor man har indført begreber som : aktivering, skånejobs og
> fleksjobs ?!
> Disse jobtyper har bare den samme ulempe som overarbejde: de fjerner
> muligheden for at andre kunne overtage dette arbejde på normale vilkår!
>
> Når en arbejdsgiver bruger overarbejde konsekvent så sparer han at ansatte
> arbejdskraft han måske ikke på sigt kan udnytte 100%. Det er altså
> billigere
> at lade dem han allerede har ansat arbejde over end at ansætte nye folk
> som
> han måske kun kan udnytte 50-70%.
>
> Når en arbejdsgiver ansætter folk i aktivering, skånejob eller fleksjob så
> følger der et massivt løntilskud med fra det offentlige. Dermed kan han
> spare at ansætte folk under normale vilkår. F.eks. kan 2 fleksjobbere
> udføre
> samme arbejde som en under normale vilkår. Fordelen er bare at
> fleksjobbere
> arbejder til mindsteløn og at en stor del af deres løn er betalt af det
> offentlige. Især offentlige arbejdsgivere udnytter dette massivt.
>
> Så når man siger at alle skal yde efter evne så har det altså en bagside.
> Men det giver så folk et livsindhold når de får lov at yde noget for
> helheden. Så måske skulle man sige at folk i aktivering, skånejob og
> fleksjob kun måtte besætte stillinger der aldrig ville blive besat af
> andre
> under normale vilkår, f.eks. ved at lade dem udføre arbejde i foreninger,
> væresteder, gå ture med ensomme/ældre osv.
>
> Overarbejde burde også begrænses sådan at ingen ansatte kan arbejde mere
> end
> 45 timer ugentligt. Herefter skal både den ansatte og arbejdsgiveren
> straffes, dels ved bøde og dels ved ugunstige skatteregler der gør at det
> ikke kan betale sig at arbejde over mere end dette. Overarbejdet bør
> istedet
> udføres af nye ansatte da det dels medfører psykisk og fysisk nedslidning
> (=udgifter til det offentlige!) og dels ødelægger folks
> fritidsliv=>familieliv!

Vi er helt enige om at diverse løsninger rejser nogle massive principielle
problemer, men jeg mener at indtil vi har noget bedre, er det en måde at få
så mang esom muligt til at bidrage, og undgå at velfærdssamfundet bliver et
tag selv bord
PEter

---

"Jan Pedersen" <jantheman28@hotmail.com> skrev i en meddelelse
news:444945a4$0$200$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...

> Overarbejde burde også begrænses sådan at ingen ansatte kan arbejde mere
> end
> 45 timer ugentligt. Herefter skal både den ansatte og arbejdsgiveren
> straffes, dels ved bøde og dels ved ugunstige skatteregler der gør at det
> ikke kan betale sig at arbejde over mere end dette. Overarbejdet bør
> istedet
> udføres af nye ansatte da det dels medfører psykisk og fysisk nedslidning
> (=udgifter til det offentlige!) og dels ødelægger folks
> fritidsliv=>familieliv!

Desværre tror jeg også, det kræver en holdningsændring i befolkningen
generelt. En væsentlig årsag til, at nogle medarbejdere har meget
overarbejde, er jo, at mange kunder kun vil betjenes af de dygtigste og mest
erfarne medarbejdere, og helst "i går". En konsekvens svarer lidt til at
tisse i bukserne for at holde varmen. De erfarne medarbejdere kommer nemt
til at føle, at det er lettere og hurtigere at løse opgaverne selv end sætte
en ny medarbejder ind i dem, selvom det bliver som overarbejde. Andre
motivationsfaktorer er faglig stolthed, der kan motivere til gratis
overarbejde for at gøre en opgave færdig, især hvis medarbejderen selv har
deltaget i planlægningen, og frygten for konsekvenserne, hvis opgaven ikke
leveres til tiden i den ønskede kvalitet. Endelig er det jo lettere at gøre
en opgave færdig, mens tankerne er stillet ind på den, fremfor at skulle
stille tankerne ind på opgaven igen næste dag. ("Hvor var det lige, jeg kom
fra?")

Noget andet er, at en bøde for overarbejde ligner en god grund til at
undlade at kræve betaling og dermed få registreret sit overarbejde.

---

@ wrote:
> On 18 Apr 2006 04:00:26 -0700, "Vidal" <viidal@gmail.com> wrote:
>
> >
> >@ wrote:
> >
> >> hvordan er vi kommet så vidt, er selve livet virkelig så uinteressant?
> >
> >Hvad er selve livet?
>
> livet er at leve det, men det er der så en hel del der har alt for
> travlt til

OK.

> >Har du et dumt arbejde?
>
> hvad er et dumt arbejde?

Et arbejde man ikke gider.

> du er måske en af dem som sætter lighedtegn mellem
>
> at være og at gøre ??

Nok ikke helt, men det ville da være ideelt.

--
Venlig hilsen,

Villy Dalsgaard

---

"Vidal" <viidal@gmail.com> on tirsdag 18. april 2006 at 13:00 +0100 wrote:
>@ wrote:
>
>> hvordan er vi kommet så vidt, er selve livet virkelig så uinteressant?
>
>Hvad er selve livet? Har du et dumt arbejde?

Man behøver jo ikke have et "dumt" arbejde for at kunne diskutere. om vi
er i færd med at gøre arbejdet til det helt afgørende lykkekriterie i
livet.
Der er sket en tydelig ændring af den rolle som arbejdet spiller, en
ændring der nogenlunde kan dateres som sammenfaldende med de første tegn
på arbejdsløshedsbølgen i slutningen af 70'erne. I mine forældres
generation var arbejde i vid udstrækning noget man havde for at kunne
finansiere sin fritid og sit familieliv - og til en vis grad noget der
skabte et socialt tilhørsforhold/social status. Faktisk blev der set med
en vis misundelse og længsel efter de mennesker, der havde så høj indkomst
at de ikke behøvede at arbejde hele tiden. Drømmen kunne altså sagtens
være den store gevinst, der gjorde at man ikke behøvede at arbejde.
Det pudsige er, at i takt med at arbejdsløsheden satte ind, steg
bevidstheden om arbejdets rolle som en central del af identitetsdannelsen,
hvorpå de psykosociale konsekvenser af ledighed blev et felt, der skulle
gøres noget ved. det havde ikke været et emne ved tidligere
arbejdsløshedsperioder.

Samtidig er der tydeligvis forskel på opfattelsen af arbejdet, alt efter
hvilken faggruppe/socialgruppe man tilhører (og tilhørte). Dels er der den
gamle med at det er en Guds gave at kunne gøre sin hobby til sit arbejde,
dels er kalds-tankegangen som navnlig tidligere var en del faggruppers
varemærke.
Tendensen har været at jo højere uddannelse, jo større har arbejdets
betydning været og jo mindre har skellene mellem job og fritid været - og
er vel stadig. Jeg kender et par præster, der reelt ikke holder styr på
hvornår de arbejder og hvornår de holder fri(jo jo, selvfølgelig er der
særlige anledninger, men sådan i det store og hele), ligesom jeg kender et
par journalister eller tre, der altid er på arbejde i en eller anden
forstand.
Det er altsammen fint nok, så længe alle parter har det fint, og der er
sammenhæng mellem jobtilfredshed, indtægt og familiens accept/trivsel. For
nogle af disse såkaldt grænseløse job gælder at de aflønnes ganske pænt
med henvisning til at der ikke er højeste arbejdstid. Sålænge parterne er
enige om denne konstruktion er der ikke nogen problemer med hverken
arbejdstid eller aflønning.

Der hvor det ofte går galt er, at netop det grænseløse arbejde slider
hårdt på den enkelte - DR P1 havde i efteråret en stor serie om det syge
arbejdsmarked, ledelse mv. hvor det var karakteristisk at mennesker med
det grænseløsearbejde havde større risiko for eksempelvis depressioner,
stress osv. Ganske enkelt fordi det var vanskeligt at gøre sig fri af
arbejdets forpligtelser og svært at vurdere hvornår man var "færdig" Jeg
husker et eksempel fra en af udsendelserne, hvor en universitetslærer gik
ned. Ikke fordi hun ikke var god til sit job, men fordi det kom til at
fylde alt for meget. Hun var eksempelvis kendt for at være den dygtige
vejleder, der altid havde tid til sine studerende, altid gav de fem
procent ekstra osv. Det holdt ikke i længden.

Dertil kommer at der ofte er sammenfald mellem det "ensomme arbejde" og
det grænseløse arbejde, hvilket i sig selv kan skabe vanskeligheder for
den enkelte.



--
Den grundlæggende årsag til verdens problemer er, at tåberne er skråsikre,
mens de forstandige er fulde af tvivl. Bertrand Russel
Frank Løkkegaard * Mobil 2624 7311

---

On Wed, 19 Apr 2006 13:47:06 +0200, "Frank Løkkegaard"
<fl@net.dialog.dk> wrote:

>"Vidal" <viidal@gmail.com> on tirsdag 18. april 2006 at 13:00 +0100 wrote:
>>@ wrote:
>>
>>> hvordan er vi kommet så vidt, er selve livet virkelig så uinteressant?
>>
>>Hvad er selve livet? Har du et dumt arbejde?
>
>Man behøver jo ikke have et "dumt" arbejde for at kunne diskutere. om vi
>er i færd med at gøre arbejdet til det helt afgørende lykkekriterie i
>livet.

i dagens Danmark er der i nogle kredse ligefrem høj status forbundet
med at have travlt


>Der er sket en tydelig ændring af den rolle som arbejdet spiller, en
>ændring der nogenlunde kan dateres som sammenfaldende med de første tegn
>på arbejdsløshedsbølgen i slutningen af 70'erne. I mine forældres
>generation var arbejde i vid udstrækning noget man havde for at kunne
>finansiere sin fritid og sit familieliv -

netop -
selvom jeg er født og opvokset på landet satte man en ære i at omgås
naboer og at have et forenings/fritidsliv arbejdet var slet ikke alt

man havde travlt nogle få dage i foråret og i høsten,
men det jeg altid har sat pris på har været at der altid var tid til
samvær med andre

så selvom jeg hverken som barn eller senere har været rig på gods og
guld føler jeg mig rig på andre ting:

en lykkelig og tryg barndom/ungdom
forældre som altid havde tid til deres børn
en _sand_ rigdom på gode naboer
en følelse af at være en integreret del af et stærkt lokalsamfund hvor
man altid hjælper hinanden


>og til en vis grad noget der
>skabte et socialt tilhørsforhold/social status. Faktisk blev der set med
>en vis misundelse og længsel efter de mennesker, der havde så høj indkomst
>at de ikke behøvede at arbejde hele tiden. Drømmen kunne altså sagtens
>være den store gevinst, der gjorde at man ikke behøvede at arbejde.

hvis jeg fik økonomisk mulighed for at leve uden arbejde stoppede jeg
hurtigst muligt, at spilde 7 af dagens timer med lønarbejde kan jeg
sagtens undvære


>Tendensen har været at jo højere uddannelse, jo større har arbejdets
>betydning været og jo mindre har skellene mellem job og fritid været

min højtuddannede direktør har lige sagt op i en alder af 51,

han ligefrem glæder sig til at have "oceaner af tid" til børnebørn og
interesser



--
De, der påstår at have en alvidende gud i ryggen,
gør i praksis sig selv til gud.