---

<<<<<<<<
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3675354
Mange debatdeltagere - men især jurister - hævder, at striden om
Muhammed-tegningerne ikke er en sag om ytringsfrihed. Men de sætter
kikkerten for det blinde øje. De pæne mennesker nægter at se det uvejr
af religiøs tabuisering og kontante forsøg på indskrænkning af
debatten om det religiøses placering i det offentlige rum, der truer
lige forude,

Selvpålagt kritikløshed, andagtsfuld tavshed eller indholdsløs
respektfuldhed over for fænomener, man som borger er kritisk overfor,
er starten på samfundsmæssige eksplosioner og opgør.

Det er nok kun jurister, der kan nægte at se de konturer af ændring af
de formelle rammer for ytringsfriheden, som er i høj kurs i både
Pavestaten, FN-systemet og i de islamiske lande. Kort sagt:
Ytringsfriheden er under pres fra religionsfriheden. Hidtil har
ytringsfriheden haft højeste prioritet i afvejningen mellem de
modstående retskrav - krav om selvcensur eller hensynsfuld eller endog
respektfuld tavshed over for profeten Muhammed og andre religiøse
symboler kan blive første skridt på vejen til at tippe den balance,
som er opnået gennem 50 års europæisk retspolitisk kulturkamp.

I første omgang vil Rose og Krarup blive ramt af ytringsbegrænsningen
og de herskende religiøse autoriteters beslaglæggelse af det
offentlige rum, dernæst vil jeg og Abu Laban blive ramt af tavsheden
og til sidst såmænd også juristerne.
<<<<<<<<<<<
--
If you want to make peace, you don't talk to your friends.
You talk to your enemies.
/Moshe Dayan/