Medlidenhedens skadelighed
Old-indiske frugtbarhedstempler er ren porno.
Men kristendommens dominerende alterbillede er om Marias medlidenhed
med baby-Jesus.
Netop i den tidlige barndom er det fint med empati og en vis opofrelse
til fordel for den hjælpeløse lille menneske
Men når staten leger barnepige for borgerne , gavner det ikke
fællesskabets styrke, dvs det skaber ikke størst mulig lykke for
flest, hvilket bør være politikkens mål, altid
Vi sætter den svage i taknemlighedsgæld, ved medynk og offer.
Vi gør den svage svagere ved at hindre at han løser sine problemer
selv eller ved markedets ærlige byttehandler, noget for noget,
Den hjælp , der gives, er ofte forfejlet, for kun den, der skal
hjælpes ved, hvad han har brug for, og han tages ikke med på råd.
Et vigtigt motiv til denne "onde medlidenhed" er at vi keder os, efter
at teknik betjent af 1% af befolkningen, skaber alt, hvad vi behøver
Vi fører i det skjulte en "alles-kamp-mod-alle", og vi holder
fjenderne nede ved at pådutte ventetid , fx kræve uddannelse, som
ikke er meget værd, og som hellere bør være lærlinge-oplæring, hvor
mester er motiveret af profit, og derfor har ægte motiv til at skabe
en selvhjulpen svend.
Når vi handler, bekymrer vi os lidet om samvittighed, og når vi ikke
handler, får vi tid til at misunde , at være bitre, at planlægge hævn,
at være rethaverisk og forurettet og dumt-fortrængte aggressioner
myldrer op fra underbevidstheden og gør skade.
Den usikre søger at knytte kærlighedsbånd. Den, der har selvtillid,
vil i sit samvær med folk uvægerligt give kærlighed fra sig , men kan
samtidig godt være realistisk - kynisk
Overskudsmennesket, der travlt går fra udfordring til udfordring har
indhold i livet vil _gå forbi_, hvad ikke er interessant nok - vil
vrage og fortsætte til bedre udfordringer.
Den, der er handlelammet af forbud og hæmninger, vil have let til had
og til vrede.
Nogle overskudsmennesker, fx Glistrup, var uden foragt for noget
medmenneske, holdt af alle - havde ingen aggressioner.
Hvor overskudsmennesket har spontan moral, der kommer indefra, vil det
splittede menneske klynge sig til gruppepresset og lade sig styre af
regler, pligtmoral.
Et redskab til at programmere til pligtmoral er at skabe behov for at
følge "god samvittighed" og angst for "dårlig samvittighed".
Hvis vi er ærlige egoister, kan vi sætte os udover
samvittigheds-nagets kæmpe-onde, skyldfølelse og skamfølelse. Vi bør
lystigt og vennesælt have øjnene stift rettet mod fremtiden, -
- og når ingen tvang, vil lysten drive værket mht. at være
samfundsgavnlig og kombinere det med egoisme
Allerede hos flokdyr ser vi systematisk løgn som afgørende for
rangorden
Den gorilla, der kan larme mest ved at slå sig på brystet, er leder -
og går man rank "imponeregang", så får man respekt.
Mennesket har ligeledes lært at imponere ved at simulere mere
lykkelig, end man er.
Omvendt er der en sikkerhed for den svage i at simulere øget
svaghed, "tillært hjælpeløshed". Bl.a. løgnagtig falsk beskedenhed
Ros hjælper ledere til at overdrive deres tro på sig selv, så de bedre
kan skuespille effektivt og bedrage.
Af kropssprogets misinformation kom den sproglige løgn, - og blandt
redskaberne til usandt blær er religion, kunst og videnskab.
Videnskab er ikke kun om at tvivle og bekæmpe tvivlen og være
nysgerrig. Det er også en imponeregang med megen falskhed. Og
bedragets kunst er sat i system gennem årtusinder på meget
sophistikeret vis.
|