---

"Alt i orden, gutter? Så går vi op og lader niggerne ligge og brække
sig som de vil! Hvis det nu skulle være lugten af os, de ikke kan
tåle...! Ha ha!"

Sådan siger en hvid dæksmatros i "Vindens passagerer" en fornem
videreførsel af Illustrerede Klassikere

(serien af UK-marine-tegneseriehefter er af F. Bourgeon, Carlsen
Comics, 1979)



Pakket ind i drengespænding vises sandhed om at dødeligheden var ikke
stor for den sorte på underdækkene på slaveskibene over Atlanten i
1600 og 1700 tallet og sidenhen, for der var jo penge at tjene ved at
få flest mulig sorte med skinnende sund hud solgt i NewOrleans eller
LatinAmerika ved ankomst, så det var vanvid at piske og dermed
hud-beskadige sine slaver. Hvem smadrer malingen på brugt bil, der
skal sælges?



En fjer bliver til fem høns, og der er klar statistik om, at
dødeligheden var større for de betalende passagerer på skibene og
endnu større for de ofte shanghajede hvide matroser, som var tabere
fra samfundets bund og derfor havde psykosomatisk elendigt
startgrundlag dvs stod med det ene ben i graven, sygdomsmæssigt eller
som ulykkesfugle, fx slagsbrødre.

For dem var pisk en nødvendighed.



At kz-slaver incl jøder passedes godt på af nazierne ses bl.a. af de
såkaldte dødsmarcher da russerne nærmede sig - man kunne have
efterladt arbejdslejr-indsatte, men man havde moral og ansvar og ikke
mange fanger foretrak russernes "befrielse" frem for at marchere mod
vest, når den røde hærs vilddyr nærmede sig.