/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Den ægyptiske ambassadørs dagsorden
Fra : Per Rønne


Dato : 03-04-06 11:43

I gårsdagens Berlingske Tidende kunne man på side 4 i Magasinet bl.a.
læse følgende i interviewet med Naser Khader:

==
For i Naser Khaders øjne er Al-Qardawi & Co. nemlig såkaldte salafister
– en stærkt intolerant udgave af den islamiske tro. De er ikke bare
islamister, og det gælder også flere af de danske imamer, mener han.

»Der findes to slags salafister. Den ene er wahibbi-salafisterne, det er
sådan nogen som Osama bin Laden og al-Qaeda-bevægelsen, og så er der de
muslimske Broderskabssalafisterne. Salafister betyder at gå tilbage og
leve på samme måde som på profetens tid. Bin Laden-salafister, de går
ind for global jihad med terror som middel. Broderskabssalafisterne
erkender, at muslimerne i øjeblikket er i en svag position, og derfor
skal man ikke gå direkte til vold. Det, man skal gøre, det er at
opdrage, missionere og få kontrol over det muslimske samfund. De går ind
for at sharia skal gælde de steder, hvor muslimer bor. Det vil sige, at
det der ungdomsliv faktisk er en følge af den opdragelse, hvor de
henviser til korancitater og er i fuld gang med hjernevask,« siger han
med henvisning til hjemmesiden fra Mellemfolkeligt Samvirke.

»Det, der kendetegner begge slags salafister, er, at de har taget et
begreb til sig, der betyder, at så længe man er svag, så kan man godt
føre et dobbeltspil. Det var det, der chokerede mig mest, at der blandt
danske imamer er salafister. Salafister hader alle, der ikke er som dem,
de er også imod andre muslimer. Og især sekulære muslimer og muslimer,
som vil kombinere islam med demokrati.«

Vi skal vågne op

For Naser Khader er det her, og ingen andre steder end her, at fokus
skal være – på salafisterne. Muhammed-sagen handler hverken om
regeringens håndtering eller om udlændingepolitik.

»Det kan godt være, at vi skal have en undersøgelse om, hvem der skulle
have holdt møde med hvem og så videre, det kan da godt være. Men jeg
mener, at vi skal passe på, at det ikke tager fokus fra det, det
egentlig handler om. Det handler om, at vi skal styrke integration, og
det handler om, at vi har nogle trojanske heste iblandt os. Det er
salafisterne, og de gør mig totalt bekymret.«

Du gider faktisk ikke høre mere om den undersøgelse?

»Jeg gider ikke høre om den undersøgelse, fordi det tager al fokus fra
det, det egentlig handler om. Vi står over for en ufattelig indre
fjende. Derfor skal vi samle os om at bekæmpe denne fjende. Men jeg vil
gerne understrege, at jeg jo er fanatisk demokrat. Jeg vil ikke have, at
ministre misbruger deres magt og ikke orienterer Folketinget – alle de
der ting skal være på plads. Men når det er sagt, så er der noget, der
er endnu vigtigtigere. Vi skal vågne op. Vi har at gøre med en indre
fjende, der er farligere, end man forestiller sig. Det er på det seneste
gået op for mig.«

Og salafisme handler heller ikke om regeringens udlændingepolitik?

»Salafisme har intet med regeringens udlændingepolitik at gøre.
Salafister finder du også i Holland og Spanien – dem der sprængte sig
selv i luften i Madrid, de var også salafister. Salafisterne forsøger at
opretholde presset, og efter min mening har de hovedansvaret for
Muhammed-konflikten. Så kan man sige, at den måde vores allierede
opfører sig på, de andre EU-lande og USA med deres manglende opbakning,
det kan måske godt have noget med vores udlændingepolitik at gøre, det
vil jeg ikke afvise. Men det her handler om noget meget større. Tag for
eksempel den egyptiske ambassadør i Danmark, som i øvrigt er kristen.
Hun har været ude og sige, at hovedskurken, det er Naser Khader. For da
han gik ud og sagde, at han var uenig med Islamisk Trossamfund, der var
man lige ved at presse den danske regering til en undskyldning. SÃ¥ gik
han ud og splittede muslimerne – så der har været en skjult dagsorden.
Der har været en kamp om, hvem der skulle herske over muslimerne i
Danmark og i Vesten. De brugte tegningerne som anledning i den kamp.«
==

Og så begynder jeg at undre mig. Hvorfor skulle en /kristen/ ægypter gå
så højt op i denne sag? Medmindre hun skulle være beordret til det fra
udenrigsministeriet hjemme i Cairo, og at formålet var at profilere
Mubarak-regeringen som »islamisk korrekt« forud for valget i Ægypten?
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk

 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177517
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408629
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste