On Sat, 27 May 2006 18:27:06 +0200, "L@rs" <lkj002@hotmail.com> wrote:
>Hvordan opretter jeg en konstant på min startside, som der
>kan genbruges på de andre sider ???
>
>f.eks.
>
>Vil tildele "A" værdien 1
>a = 1 Den skal tildeles på startsiden.
>
>Men så vil jeg gerne bruge den på en anden side. på mit site.
Der er flere muligheder:
- du kan gemme den i en database
- du kan gemme den i en cookie hos brugeren
- du kan "slæbe den med rundt" med en formular eller query-streng
- du kan gemme den i en session- eller application-variabel
Hvis jeg forstår dig ret, er det mest oplagte nok at gemme den i en
session-variabel (som man fx oftest gør til adgangskontrol).
Session-variabler er tilstede, indtil session'en dør.
Det kan ske ved:
- browseren lukkes
- Session.Abandon-kommandoen
- eller hvis der er Session-timeout. Standard er som regel 20 min.,
hvilket vil sige 29 min. efter der sidst er hentet en side på
serveren.
Session-variable er kun tilgængelige for den pågældende bruger.
Hvis de skal være tilgængelige for alle, skal du bruge
Application-variable.
Du bruger det således:
På startsiden sætter du fx:
a = 1
Session("varA") = a
På de sider, der skal modtage værdien, sætter du:
a = Session("varA")
>Og a skal kunne ændre størelse.
>a = a + 1
Hvis a skal ændres, sætter du fx:
a = a + 1
og gemmer den med:
Session("varA") = a
Opfat Session-variable ligesom Memory på en lommeregner. Du kan i
princippet have uendeligt mange Session-variable, men da de bruger
hukommelse på serveren, skal man begrænse sig. Men 10-20
Session-variable, som kun indeholder tekststrenge, tal og simple
arrays burde ikke give problemer.
Good luck!
--
Jørn Andersen,
Brønshøj
|