/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Statshumor
Fra : Henri Gath


Dato : 28-03-06 23:41

Udlændingestyrelsen, hvis hovedopgave er at forhindre folk i at komme ind i
landet, kalder sig nu Udlændingeservice, og det har fået nogle til at mindes
nazi-Tysklands talent for at bruge sproget til at forskønne virkeligheden.
Men det er en urimelig association, idet der blot er tale om et mislykket
humoristisk fremstød fra statens side. Dette ses af, at Skattevæsenet nu
også melder sig på revyscenen. I helsides stillingsannoncer i
søndagsaviserne inviterer Skattevæsenet - der nu blot kalder sig »Skat«
(engelsk: darling - fransk: Chéri - tysk: Schatz - arabisk: Muhammed) -
ansøgere til at »være med til at udvikle den offentlige sektors største
kundecenter«. Vi er altså ikke længere skatteofre, men kunder. - Hvilket vel
skulle betyde, at vi kunne vælge en anden butik at henvende os i? I
annoncerne præsenterer foretagendet sig således: »SKAT er sammen med
Skatteministeriet og Landsskatteretten tre virksomheder i en koncern med den
fælles mission, at vi sikrer en retfærdig og effektiv finansiering af
fremtidens offentlige sektor«. Da Danmark har verdens højeste skattetryk,
håber Groft sagt for borgerne i andre landes skyld, at koncernen ikke
udbreder sin mission gennem oprettelse af datterselskaber i udlandet. Men
selvfølgelig behøver man slet ikke tage »koncernens« tankegang alvorligt.
Man kan blot nøjes med at synes, at disse offentlige instanser gør sig selv
til grin ved deres forsøg på at spille private virksomheder



 
 
Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177517
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408633
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste