---

Politisk betydning af "fri vilje"?

Du blir dum af at blive frusteret, og det sker, hvis du tror at du har
total fri vilje, vedr dine vigtige beslutninger i livet.

Magthavere har altid bildt undersåtter ind, at de er deres egen lykkes
smed, i højere grad end de er det, for derved får folk dyb skyld og
frustration, når noget ikke lykkes.

"Så er det jo deres egen fejl. "

"De ku bare have valgt at ville noget andet"

Livskunst er at elske sin skæbne og ikke "forbande mørket, men tænde
et lille lys"(kinesisk ordsprog)

Man skal ikke resignere og overlade alt til de større kræfter, men
forstå styrken af kræfterne omkring ens liv, og tage højde for dem, og
styre

_hvor man har mulighed for at styre_

og få det bedste ud af de uoverkommelige forhindringer, som man
møder.

Et af trickene, hvormed topstyrede medier indoktrinerer dig en
skitzofrem blanding af indbildskhed og magteløshed, er at vi påduttes
årsag-virkning- forenklinger. Vi lokkes til at tro, at tingene er
simplere end de er. Der er sjældent een eneste årsag til, at noget
sker - det er ikke, som når syre hældes i base og giver salt, så
lakmus-indikatoren skifter farve , og resultatet er let at spå om.

Altid er situationen ny, og vi kan kun med stor usikkerhed lære af
historien.

Vi har ikke total skyld, når ting går galt. Vi har jo ikke skabt vort
eget DNA og vort tidlige opvækstmiljø - eller selv givet
opholdstilladelse til den muslim, der får det job, du burde have fået.
Vi er del af stime/sværm/korpsånd og ofte er kun små oprør mulige.

Selve sproget lægger op til falskneri, for
grundled+verbum+genstandsled hjernevasker og til at tro, at A, der
handler og opnår B, er uafhængig af medborgernes fordomme og signaler,
af vejr og vind, af egen underbevidstheds mysterier.

Jo mere vi får indsigt og forstår, jo mere kan vi forme vor skæbne,
men flyve kan vi ikke, uanset om "man kan hvad man vil" er et sejt
selvhypnotiserende slogan. Fiktion lokker os til overmod, som giver
optimisme - ofte gavnligt , ofte vildledende



Filosoffer har sagt og skrevet meget kløgt og meget blær om "fri
vilje". Fysikkens love giver os illusion om forudbestemthed - at
atomer er som billiardkugler, der er sat i spil, og i princippet kan
sammenstød og reaktion forudberegnes.

Det er værdiløs ord-onani, for vi har *illusion* om en vis grad af fri
vilje (hvis ikke præster siger "Hvis Allah vil" alt for ofte.)

Forstår vi i hver case "den rette grad af selvbestemmelses-mulighed",
så undgår vi at kede os ved at vælge for lette udfordringer, og vi
undgår at ramme panden ind i en mur, ved at vælge trappe med
uoverkommelig trinhøjde. Lykken er, når trin/forhindringer bliver
gradvis højere, efterhånden som man vokser med opgaven, og ved at
foretrække ytringsfrihed og markeds-kaos og forståelse -

- frem for lovreligion og autoritetstro og gruppepres -

- kan vi bedre eget og fællesskabets liv.



" Jeg frygter vi ikke slipper af med Gud, fordi vi stadig
tror på grammatikken". Nietzsche