Alles kamp mod alle: krig>sygdom>porno
Katte spiser mus og myretue bekæmper tue af samme myreart, og
jægersamler-stenaldermennesket udviklede ikke våben primært til jagt ,
men imod fjende-stammer
Krig er træls, lemlestede venner er ulækkert, og det er klogere at
erobre territorie pr del-og-hersk diplomati, hvor du opsplitter DEM og
farefrit gavner OS, og den psykiske undertrykkelse der gør fjender til
slaver var så succerig at den kom til at gennemsyre al menneskekultur
og den dag i dag gør alle mennesker sindsyge ,uden undtagelse.
Fra barnsben lærer vi at hade os selv, for uden falsk beskedenhed, som
du tror på, bliver du udstødt som værende uden situationsfornemmelse,
takt og pli.
Vi har det godt, når vi har travlt med udfordringer der er tilpas
svære, dvs ikke er kedelig rutine - så hemmeligheden bag succes er at
undgå at artsfæller får en sådan harmoni og derved kommer til at holde
af sig selv.
Især tabere lærer fra barnsben at finde sig i ventetid ,
fejlbeskæftigelse og frustration, og legemlig sygdom bryder ud, når
disse problemer hober sig op i underbevidstheden, så vi mister
optimisme og håb. Så tænker den indre domstol, at du er unyttig for
din gruppe og ikke bør stå i vejen for dygtigere konkurenter, men bør
lægge sig syg, evt dø (du ejer ikke din underbevidsthed, den er loyal
overfor din art).
Stenaldermanden havde ikke helt så fremmedgjort og uigennemsigtig et
liv - hans udfordring var at undgå at blive spist af makroparasitter
fx ulve, men efterhånden som mindreværdsfølelse og sult nedsatte
immunforsvaret, så blev problemet især at undgå mikroparasitter =
bakterier og virus.
Da krigsvåbnene gjorde os til herrer over dyriske fjender , steg
mikrobefjenderne i betydning og derefter gik de af mode, så vi nu især
ædes op indefra af os selv = af vort eget immunforsvar, der skaber
kræft, blodprop, sukkersyge, gigt, stær, hypokontri, hysteri og i
forlængelse af sidstnævnte sygdomme, hvor alt væv er i god stand, kom
et virvar af psykose og neurose, fobi og psykopati, for vinderne
elsker, når taberne selvslår de streger, som de falder over.
Angsten for intet, for angsten, for at være uden mål, indgår i det
meget, der fremmedgør os
Alt gøres bagvendt, så selv det at blive elsket, gøres til et onde.
Se blot Tønderpigen, der fik kærlighed og gaver som en popstar, ved
blot at være venlig og sprede ben, og nu tvangsfjernes af kommunale
djævle.
Pornodronninger er ofte de, der har lært sig at behage mænd, så
effektivt med mimik og orgasme-sceneri, så det falder dem naturligt
foran et kamera at genopføre skuespillet. De tvinges til at skamme
sig, af bornert, bedsteborgerlig fordømmelse.
|