/ Forside / Teknologi / Udvikling / HTML / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
HTML
#NavnPoint
molokyle 11184
Klaudi 5506
bentjuul 3377
severino 2040
smorch 1950
strarup 1525
natmaden 1396
scootergr.. 1320
e.c 1150
10  miritdk 1110
Spørgsmål vedrørende validering, hjælp til~
Fra : Frederik Wordenskjol~


Dato : 24-03-06 08:21

Godmorgen... :)

Jeg skal til at begynde på mit 3.års eksamensprojekt i
Kommunikation, og til det har jeg valgt et emne der vedrører
hjemmesider.
En af opgaverne for mig, består i at beskrive hvorfor man skal
erklærer en doctype, og hvorfor det er vigtigt at siden
validerer...

Det kunne jeg umiddelbart godt selv svare på, men da brugerne af
nyhedsgruppen består af eksperter på områder (hvilket jeg ikke
selv vil kalde mig), er jeg sikker på i kan komme med nogle meget
klogere svar end jeg kan!

- Hvorfor overhovedet erklærer en doctype hvis min side virker?
- Hvorfor skal jeg bruge tid på at få min side til at validerer?
- Hvorfor er Internet Explorer så dårlig en browser, når den er
så udbredt?

Tak på forhånd.

--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI, ASP eller ASP.NET?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

 
 
Michael Haase (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Michael Haase


Dato : 24-03-06 10:11

Frederik Wordenskjold skrev dette den 24-03-2006 08:20:

> En af opgaverne for mig, består i at beskrive hvorfor man skal
> erklærer en doctype, og hvorfor det er vigtigt at siden
> validerer...
>
> Det kunne jeg umiddelbart godt selv svare på, men da brugerne af
> nyhedsgruppen består af eksperter på områder (hvilket jeg ikke
> selv vil kalde mig), er jeg sikker på i kan komme med nogle meget
> klogere svar end jeg kan!

Jeg er nu heller ikke ekspert, men kan da prøve at komme med et indspark.

>
> - Hvorfor overhovedet erklærer en doctype hvis min side virker?
> - Hvorfor skal jeg bruge tid på at få min side til at validerer?

Så siden forhåbentlig ser ud på samme måde i flest mulige browsere.
Der skal dog muligvis stadig være nogle hacks for at den virker
optimalt, men det er minimalt i forhold til hvis der ikke er doctype og
siden ikke validerer.
Hacks'ene er primært for at få IE kan vise siden som de andre browsere.

Du kan muligvis lave en side, som viser forskellene på om der er doctype
eller ej, og om siden validerer. Der må du dog få hjælp fra de kloge
hoveder om hvad der kan være på den side. Dog kan jeg sige at <blink>
ikke virker i IE, og du kan prøve at se på

   <http://www.netexplorer.dk/HTML_ARTIKLER/05-html-marqueeV.php>

hvis du ser siden i Firefox og i IE kan du se at flere at <marquee>'erne
ikke opfører sig ens.

> - Hvorfor er Internet Explorer så dårlig en browser, når den er
> så udbredt?
>

Når så mange personer bruger den, kan den da ikke være dårlig vel?

Spøg til side, da den automatisk følger med Windows, og de fleste
"almindelige" internetsurfere ikke gider eller kan finde ud af at
installere en eller flere alternative browsere, har Microsoft sikkert
ikke fundet det umagen værd at gøre den bedre. Dvs indtil at Firefox,
Opera og hvad de ellers hedder begyndte at blive større konkurrenter til IE.

--
Michael Haase

Frederik Wordenskjol~ (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Frederik Wordenskjol~


Dato : 24-03-06 10:29

>Michael Haase wrote in dk.edb.internet.webdesign.html:

> Du kan muligvis lave en side, som viser forskellene på om der er doctype
> eller ej, og om siden validerer. Der må du dog få hjælp fra de kloge
> hoveder om hvad der kan være på den side.

Det var faktisk en god ide! Og ja, der skal jeg nok bruge lidt hjælp... ;)

Tak for svarene iøvrigt, men for lige at få dig til at uddybe lidt:
Hvad forskel gør det at man erklærer en doctype? En hjemmeside kan vel godt
validerer uden, eller hvordan hænger det sammen?

--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI, ASP eller ASP.NET?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

Michael Haase (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Michael Haase


Dato : 24-03-06 10:51

Frederik Wordenskjold skrev dette den 24-03-2006 10:29:
>
> Tak for svarene iøvrigt, men for lige at få dig til at uddybe lidt:
> Hvad forskel gør det at man erklærer en doctype? En hjemmeside kan vel godt
> validerer uden, eller hvordan hænger det sammen?
>

Doctypen er de regler som man validerer efter, og som browseren bruger
til at fortolke med.

Du kan f.eks. lave en side efter html 4.01 transitional doctype, som
validerer, men hvis du ved en fejl har defineret strict doctypen i
stedet for, vil siden ikke validere, og hvis du er rigtig uheldig kan du
risikere at siden pludselig ser anderledes ud.

--
Michael Haase

Bertel Lund Hansen (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 24-03-06 11:39

Frederik Wordenskjold skrev:

> Tak for svarene iøvrigt, men for lige at få dig til at uddybe lidt:
> Hvad forskel gør det at man erklærer en doctype?

Forestil dig at WordPerfect kunne redigere både tekst, billeder
og lydfiler. Det ville så være et krav at hver fil erklærede sin
type for at WordPerfect kunne behandle den korrekt. Der ville
altså kræves en doctype.

Sådan er det med browsere. De kan håndtere HTML og XML og sikkert
mere. At de prøver at gætte hvis man glemmer doctypen, og at de
ofte gætter rigtigt fordi det meste er HTML,gør ikke erklæringen
overflødig.

> En hjemmeside kan vel godt validerer uden

Nej.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Jens Gyldenkærne Cla~ (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 24-03-06 12:03

Bertel Lund Hansen skrev:

> Forestil dig at WordPerfect kunne redigere både tekst,
> billeder og lydfiler. Det ville så være et krav at hver fil
> erklærede sin type for at WordPerfect kunne behandle den
> korrekt. Der ville altså kræves en doctype.
>
> Sådan er det med browsere. De kan håndtere HTML og XML og
> sikkert mere.

Det der afgør om en browser opfatter et dokument som HTML, XML
(eller GIF, JPG, JS og meget mere) er primært mime-typen - der
sendes som en skjult header før selve dataoverførslen.

Doctypen bestemmer hvilken udgave af html/xhtml der anvendes - ikke
om der rent faktisk er tale om html eller xml.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Michael Haase (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Michael Haase


Dato : 24-03-06 12:07

Jens Gyldenkærne Clausen skrev dette den 24-03-2006 12:02:
> Bertel Lund Hansen skrev:
>
>> Forestil dig at WordPerfect kunne redigere både tekst,
>> billeder og lydfiler. Det ville så være et krav at hver fil
>> erklærede sin type for at WordPerfect kunne behandle den
>> korrekt. Der ville altså kræves en doctype.
>>
>> Sådan er det med browsere. De kan håndtere HTML og XML og
>> sikkert mere.
>
> Det der afgør om en browser opfatter et dokument som HTML, XML
> (eller GIF, JPG, JS og meget mere) er primært mime-typen - der
> sendes som en skjult header før selve dataoverførslen.
>
> Doctypen bestemmer hvilken udgave af html/xhtml der anvendes - ikke
> om der rent faktisk er tale om html eller xml.

Dvs hvis man skal bruge WordPerfect-analogien, er det nærmere om filen
er skrevet i WordPerfect 4, 5, 7, osv?

--
Michael Haase

Jens Gyldenkærne Cla~ (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 24-03-06 12:32

Michael Haase skrev:

>> Doctypen bestemmer hvilken udgave af html/xhtml der anvendes
>> - ikke om der rent faktisk er tale om html eller xml.
>
> Dvs hvis man skal bruge WordPerfect-analogien, er det nærmere
> om filen er skrevet i WordPerfect 4, 5, 7, osv?

Ja.

Man skal dog være opmærksom på at hvor versionsnumrene i et
tekstbehandlingsprogram typisk bare angiver forskellige punkter i
programmets udviklingshistorie, er der mere tale om
"smagsvarianter" i html/xhtml.

Groft sagt er der to ting man vælger med en doctype-erklæring. Dels
om man vil anvende html eller xhtml og dels en af undertyperne
"Strict", "Transitional" og "Frameset". Her underforstår jeg
versionerne 4.01 for HTML og 1.0 for XHTML. Man kan godt vælge
andre numre (og XHTML 1.1 ses da også i brug), men i praksis er
versionsnummeret for nye html-sider altid 4.01 og for xhtml 1 eller
1.1 (og 1.1 er næsten præcis det samme som 1.0 Strict).
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Jens Gyldenkærne Cla~ (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 24-03-06 10:37

Frederik Wordenskjold skrev:

> En af opgaverne for mig, består i at beskrive hvorfor man skal
> erklærer en doctype,

Tag et kig her: <http://www.hintzmann.dk/articles/doctype/>

> og hvorfor det er vigtigt at siden validerer...

- og her: <http://www.html-faq.dk/1005.asp>.

Specielt om validering i forhold til at få hjælp til en side:

<http://diveintomark.org/archives/2003/05/05/why_we_wont_help_you>

W3's side om hvorfor man bør validere:

<http://validator.w3.org/docs/why.html>
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Bertel Lund Hansen (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 24-03-06 11:43

Frederik Wordenskjold skrev:

> - Hvorfor er Internet Explorer så dårlig en browser, når den er
> så udbredt?

Fordi Windows er så dårligt et system selv om det er udbredt.

De fleste bruger IE uden at tage stilling til om det er en god
browser - ja, endda uden at vide at der er noget at tage stilling
til. Hvis folk havde foretaget et bevidst valg, ville min
favoritbrowser have været dominerende for længe siden.

IE har nogle fejl fordi den tillader alt for meget og prøver at
rette op på det mest forfærdelige klamp. Hvis den får serveret en
valid side, er den imidlertid ikke meget dårligere til at vise
den rigtigt (kun lidt).

Den gør skade fordi den forleder ukyndige til at tro at deres
spaghettikode er god nok, og derfor er der nogle af os der har et
anstrengt forhold til den.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

David Trasbo (24-03-2006)
Kommentar
Fra : David Trasbo


Dato : 24-03-06 14:47

Bertel Lund Hansen skrev:

> De fleste bruger IE uden at tage stilling til om det er en god
> browser - ja, endda uden at vide at der er noget at tage stilling
> til. Hvis folk havde foretaget et bevidst valg, ville min
> favoritbrowser have været dominerende for længe siden.

Opera, selvfølgelig!..

--
David Trasbo.
Vær en god Usenet-bruger. http://usenet.dk/netikette.



Bertel Lund Hansen (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 24-03-06 15:01

David Trasbo skrev:

> Opera, selvfølgelig!..

Klart!

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Christian Bohr-Halli~ (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 24-03-06 20:25

"David Trasbo" <datra@mail.dk> posting:

>> til. Hvis folk havde foretaget et bevidst valg, ville min
>> favoritbrowser have været dominerende for længe siden.
>Opera, selvfølgelig!..

Naturligvis.

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://better-browser.com

David Trasbo (24-03-2006)
Kommentar
Fra : David Trasbo


Dato : 24-03-06 14:45

Frederik Wordenskjold skrev:

> - Hvorfor overhovedet erklærer en doctype hvis min side virker?

Så browseren ved hvilken dokumenttype den har fat på. HTML og XHTML skal
behandles forskelligt, og de indbyrdes versioner af HTML og XHTML ligeledes.

> - Hvorfor skal jeg bruge tid på at få min side til at validerer?

For at siden vises korrekt i de browsere der selv overholder de gældende
standarder. http://www.html-faq.dk/1005.asp

> - Hvorfor er Internet Explorer så dårlig en browser, når den er
> så udbredt?

Fordi den er en fast del af Windows. Den er forudinstalleret, og den er sat
som standardbrowser fra starten. Det vil sige at Windows/Microsoft, nærmest,
skjuler for brugeren at der overhovedet findes alternativer.

--
David Trasbo.
Vær en god Usenet-bruger. http://usenet.dk/netikette.



Erik Ginnerskov (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 24-03-06 22:50

David Trasbo wrote:

> skal behandles forskelligt, og de indbyrdes versioner af HTML og
> XHTML ligeledes.

Det er ikke rigtigt.

Hvis to sider har fået en DocType, som sætter alle browsere i
standards-mode, er det ret ligegyldigt, om DocType definerer transitional
eller strict - de forskelle har kun betydning for validering.

Det har heller ikke den store betydning, om en side med DocType definerer
html eller xhtml - forudsat at siden sendes fra serveren som mimetypen
text/html - hvis bare DocType sætter standards-mode og koderne overholder
den standard, som er erklæret i DocType.

Der, hvor der opstår forskelle, er hvis en side har fået en DocType, som
sætter browserne i standards-mode og en tilsvarende side har fået en
DocType, som sætter browserne i quirks-mode (bagudkompatibel visningsmodel).

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://ginnerskov.dk
http://html-faq.dk/



Jens Gyldenkærne Cla~ (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 24-03-06 23:10

Erik Ginnerskov skrev:

> Hvis to sider har fået en DocType, som sætter alle browsere i
> standards-mode, er det ret ligegyldigt, om DocType definerer
> transitional eller strict - de forskelle har kun betydning for
> validering.

Tjo, men i visse tilfælde er der netop valget mellem transitional
og strict der afgør om siden vises i standard-mode eller i quirks-
mode. Man kan tjekke diverse lister for at se hvilke doctype-
erklæringer der sætter browseren i standardmode, men overordnet kan
man gå efter følgende retningslinjer:

1) Alle xhtml-doctyper => standard-mode
2) Strict-doctyper => standard-mode
3) Doctype med URL => standard-mode
4) Ingen doctype => quirks-mode
A) KUN IE: Indhold før doctype-erklæringen (xml-erklæring eller
kommentar) => quirks-mode

A overtrumfer alle andre (men gælder kun for IE).

Se evt. lister her:
<http://gutfeldt.ch/matthias/articles/doctypeswitch/table.html>
<http://hsivonen.iki.fi/doctype/>
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Erik Ginnerskov (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 24-03-06 23:15

Jens Gyldenkærne Clausen wrote:
> Erik Ginnerskov skrev:
>
>> Hvis to sider har fået en DocType, som sætter alle browsere i
>> standards-mode, er det ret ligegyldigt, om DocType definerer
>> transitional eller strict - de forskelle har kun betydning for
>> validering.
>
> Tjo, men i visse tilfælde er der netop valget mellem transitional
> og strict der afgør om siden vises i standard-mode eller i quirks-
> mode. Man kan tjekke diverse lister for at se hvilke doctype-
> erklæringer der sætter browseren i standardmode, men overordnet kan
> man gå efter følgende retningslinjer:
>
> 1) Alle xhtml-doctyper => standard-mode
> 2) Strict-doctyper => standard-mode
> 3) Doctype med URL => standard-mode
> 4) Ingen doctype => quirks-mode
> A) KUN IE: Indhold før doctype-erklæringen (xml-erklæring eller
> kommentar) => quirks-mode

Jeg er ikke helt med på, hvor det er, du er uenig med mig. Jeg skrev, at
forsekllen på transitional og strict ikke ændrer på, hvordan en browser
viser koden. Og du svarer, at det gør en forskel, om DocType sætter
standards eller quirks.

Men det, du forklarer, svarer helt præscis til, hvad jeg skrev nederst.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://ginnerskov.dk
http://html-faq.dk/



Jens Gyldenkærne Cla~ (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 24-03-06 23:34

Erik Ginnerskov skrev:

> Jeg er ikke helt med på, hvor det er, du er uenig med mig. Jeg
> skrev, at forsekllen på transitional og strict ikke ændrer på,
> hvordan en browser viser koden. Og du svarer, at det gør en
> forskel, om DocType sætter standards eller quirks.

Min pointe er at et skift fra transitional til strict netop kan
ændre på hvordan browseren viser koden - fordi det medfører et
skift fra quirks-mode til standard-mode.

Du har helt ret i at transitional vs. strict ikke har nogen
betydning for visningen hvis de to doctypeerklæringer sætter
browseren i samme visningsmodus. Man kan bare ikke være sikker på
at den forudsætning holder uden at vide hvilke doctype-erklæringer
der er tale om.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Christian Bohr-Halli~ (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 24-03-06 20:24

Frederik Wordenskjold <frederik@Wordenskjold.pleasedontspamme.dk>
posting:

>- Hvorfor overhovedet erklærer en doctype hvis min side virker?
>- Hvorfor skal jeg bruge tid på at få min side til at validerer?

Du har allerede fået alle de korrekte svar vedr. at følge en
standard. Jeg vil blot supplere i forhold til at perspektivere hele
det problem, vi har med hjemmesider vs at og ikke at følge
standarder for det område. Det burde slet ikke være et problem.

Det er, når det kommer til stykket, en lidt underlig ting at skulle
"forsvare" standarder i forhold til denne form for kommunikation.
Standardisering er - vil jeg påstå - nerven i at kunne opbygge et
fungerende kommunikationsnetværk. Det er "bare" noget, der skal være
og følges.

Helt generelt set, og ikke kun i forhold til hjemmesider, er
standarder en god ting. I forhold til informationsteknologi og især
i forhold til elektronisk kommunikation er det helt livsnødvendigt
at have vedtaget nogle standarder til f.eks. at fastsætte, hvad de
forskellige kommandoer betyder og til at fastsætte, hvad der
overhovedet er en kommando.

Sender dit postprogram eksempelvis kommandoen "RETR 1" for at hente
din post nr. 1 fra din POP3-server, så nytter det ikke noget,
serveren mener, der burde står "RETRV 1" eller at dit postprogram
synes, din "RETR 1" betyder "giv mig post 1 og slet den fra
serveren", hvis serveren kun mener, det betyder "giv post 1" og ikke
også, den skal slettes derfra.

Det er, når det kommer til stykket, helt basale ting, der bare skal
være i orden og enighed om - ellers kan du godt glemme at hente
post. På samme måde burde det være på hjemmeside-området. Jeg vil
mene, det i forhold til det meste andet it-relateret end lige netop
hjemmesider, ville være næsten utænkeligt ikke at følge vedtagne
spilleregler nøje.

Hvorfor er det så, at det rent faktisk har udviklet sig sådan, at
man overhovedet kan få den tanke at lave kode, der ikke følger de
fastsatte regler? Jeg tror, det handler om, mange webdesignere ikke
helt har har fattet, de skriver kode rettet imod fortolkning af et
computerprogram, ikke mennesker. Webdesign er både en "humanistisk"
og en "teknisk" process, men det virker som om, mange er mere
humanister end teknikkere. Man burde tvinge alle webdesignere til at
slås med et Hello-world program i et par udvalgte programmeringsprog
eller LaTeX (hvor der ikke er nogen nåde i forhold til at skrive
korrekt kode på den meste basale form) inden de kom i nærheden af
hjemmesider.

Et endnu større problem er dog nok, at ser vi noget, der virker i en
browser, så må det være fordi, det er ok. Problemet er blot, at
sådan behøver det ikke være. Det resultat, vi ser, kan f.eks. være
opnået på baggrund af gætteri fra browserens side og er ikke et
udtryk for, at sådan er det, og koden er korrekt. Ingen browsere
brokker sig for alvor over fejlagtig kode i dagens HTML, men
forsøger at fortolke den bedst muligt. Ligesom man ved
programmeringssprog får fejlmeddelelser i ens fortolker/oversætter,
hvis man har lavet noget mystisk kode, burde det også være sådan med
hjemmeside-sprogene, HTML og CSS, når fortolket i en browser.
Heldigvis er det også i den retning, vi bevæger os med XHTML
(serveret som XML), idet man netop her får en fejlmeddelelse, hvis
man ikke følger de mest basale krav, eks:

http://cbh.softwolves.dk/temp/test.xml
http://cbh.softwolves.dk/temp/test2.xml
http://cbh.softwolves.dk/temp/test3.xml

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://better-browser.com

Jens Gyldenkærne Cla~ (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 24-03-06 22:33

Christian Bohr-Halling skrev:

> Ingen browsere brokker sig for alvor over fejlagtig kode i
> dagens HTML, men forsøger at fortolke den bedst muligt.
> Ligesom man ved programmeringssprog får fejlmeddelelser i ens
> fortolker/oversætter, hvis man har lavet noget mystisk kode,
> burde det også være sådan med hjemmeside-sprogene, HTML og
> CSS,

Jeg er ikke helt enig. Der er også fordele ved den måde som html er
skruet sammen på. Hvis man bruger xml-regler til at parse xhtml-
kode (og dermed stopper ved første fejl, uanset hvor lille den
måtte være), gør man det selvfølgelig lettere for
browserproducenterne. Det er givetvis langt simplere at
implementere et fast regelsæt samt en parser der bare stopper med
en fejlmeddelelse hvis der er noget der ikke stemmer, end det er at
få browseren til at gætte på noget fornuftigt.

Problemet er bare at man også gør det vanskeligere at publisere
indhold. Det er ikke altid lige ud af landevejen at finde ud af
hvad en xml-fejl dækker over, og selv om noget af arbejdet nok kan
løses af et publiseringsværktøj, kan en udgiver stadig komme ud for
at skulle tage hensyn til en fejlmeddelelse.

Jeg er på ingen måde fortaler for at skrive fejlbehæftet kode -
tværtimod - men jeg er bare ikke sikker på at den bedste løsning er
at forhindre folk i at publisere hvis de ikke kan skrive fejlfri
kode. Det kræver ikke megen viden at oprette en hjemmeside, og det
er godt for mangfoldigheden på nettet. Omvendt kræver det særdeles
meget specialviden at lave en god browser - uanset om man skal
indbygge fejlhåndtering eller ej.
Min pointe er her at man skal afveje "gevinsten" for en
browserproducent mod det ekstra arbejde der er for en sideudgiver i
at kontrollere for xml-fejl.

Som nævnt før går jeg stadig helhjertet ind for at man bør validere
sine sider - helt klart. Men jeg ser det også som en styrke at folk
uden speciel teknisk baggrund kan redigere hjemmesider - og jeg
mener det vil være en skam hvis en lille ændring risikerer at lægge
en hel side ned.


> Heldigvis er det også i den retning, vi bevæger os med XHTML
> (serveret som XML),

Er det den vej nettet går? Jeg er langt fra sikker - under alle
omstændigheder har det lange udsigter. IE 7 får ikke understøttelse
af application/xhtml+xml som det ser ud nu.

Jeg er ikke principiel modstander af xhtml som xml - jeg synes bare
ikke at det er en entydig god ide at anvende det.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Christian Bohr-Halli~ (25-03-2006)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 25-03-06 19:07

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> posting:

--klip--
>måtte være), gør man det selvfølgelig lettere for
>browserproducenterne.

Det er nu ikke, som jeg ser det, primært browserproducenterne, der
vinder på en "no-go" ved fejlagtig kode. Det er os, der anvender
nettet. Det er især os, der anvender det via en browser, der ikke er
den for tiden mest populære.

Vi undgår at få vist en side baseret på et gæt.

>Jeg er på ingen måde fortaler for at skrive fejlbehæftet kode -
>tværtimod - men jeg er bare ikke sikker på at den bedste løsning er
>at forhindre folk i at publisere hvis de ikke kan skrive fejlfri

Jeg tror kun, der er én måde at få de fejlbehæftede sider væk:
Tvang.

Selv hvis man ser på sider produceret af folk, der burde vide bedre,
så er der en del problemer med at overholde retningslinjerne:

- Browser-producenterne:
Af de 3 store (IE, FF og Opera) er der kun én, der har en forside,
som faktisk validerer.
-<http://validator.w3.org/check?uri=www.mozilla.com%2Ffirefox>
-<http://validator.w3.org/check?uri=www.opera.com>
-<http://validator.w3.org/check?uri=http%3A%2F%2Fwww.microsoft.com%2Fwindows%2Fie%2Fdefault.mspx>


- Webdesignerne:
En Google-søgning på "webdesign site:.dk". Et valg af 10
webdesignere. Der var 2 (to!), der havde en forside, som validerede.

Bemærk igen: Vi taler her om web-professionelle folk.

>kode. Det kræver ikke megen viden at oprette en hjemmeside, og det
>er godt for mangfoldigheden på nettet. Omvendt kræver det særdeles

Hvis folk vil ud med et budskab på en hjemmeside, så vil det jo også
være muligt - som du også er inde på selv - vha. diverse
kodekonstruktionsværktøjer. Virker disse, vil der ikke være nogen
begrænsning i forhold til at kunne komme ud med sit budskab, som jeg
ser det. Jeg er altså ikke enig i, det skulle være et problem.

>> Heldigvis er det også i den retning, vi bevæger os med XHTML
>> (serveret som XML),
>
>Er det den vej nettet går? Jeg er langt fra sikker - under alle
>omstændigheder har det lange udsigter. IE 7 får ikke understøttelse
>af application/xhtml+xml som det ser ud nu.

Du har ganske ret i, at det nok ikke bliver lige rundt om hjørnet,
alene pga. IEs sætter en dagsorden. Dertil kommer også, at vi har
mange sider allerede, der skal fikses.

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://better-browser.com

Johnny Winther Ronne~ (25-03-2006)
Kommentar
Fra : Johnny Winther Ronne~


Dato : 25-03-06 20:25

Christian Bohr-Halling wrote:
> Det er nu ikke, som jeg ser det, primært browserproducenterne, der
> vinder på en "no-go" ved fejlagtig kode. Det er os, der anvender
> nettet. Det er især os, der anvender det via en browser, der ikke er
> den for tiden mest populære.
>
> Vi undgår at få vist en side baseret på et gæt.
>

Både FF og OP har også deres egen version af quirks og ingen af dem håndtere
XML specielt godt.

> Jeg tror kun, der er én måde at få de fejlbehæftede sider væk:
> Tvang.
>

Og hvem skal eksekvere tvangen, standarder er ikke lovgivning men
retningslinier

> Selv hvis man ser på sider produceret af folk, der burde vide bedre,
> så er der en del problemer med at overholde retningslinjerne:
>
> - Browser-producenterne:
> Af de 3 store (IE, FF og Opera) er der kun én, der har en forside,
> som faktisk validerer.
> -<http://validator.w3.org/check?uri=www.mozilla.com%2Ffirefox>
> -<http://validator.w3.org/check?uri=www.opera.com>
> -<http://validator.w3.org/check?uri=http%3A%2F%2Fwww.microsoft.com%2Fwindows%2Fie%2Fdefault.mspx>
>
>
> - Webdesignerne:
> En Google-søgning på "webdesign site:.dk". Et valg af 10
> webdesignere. Der var 2 (to!), der havde en forside, som validerede.
>
> Bemærk igen: Vi taler her om web-professionelle folk.
>

Det var kun 80% her, men det er nærmere 90 eller 95% af alle pro designere,
der vil skide standarderne et stykke. jeg følger også nogle uden landske
grupper om emnet og her er det endnu mere markant.

> Hvis folk vil ud med et budskab på en hjemmeside, så vil det jo også
> være muligt - som du også er inde på selv - vha. diverse
> kodekonstruktionsværktøjer. Virker disse, vil der ikke være nogen
> begrænsning i forhold til at kunne komme ud med sit budskab, som jeg
> ser det. Jeg er altså ikke enig i, det skulle være et problem.
>

Okay få lige Word, Excel, Access, FrontPage, Dreamweaver, GoLive mfl. til at
producere standard overholdende kode i wysiwyg mode. Det er vi vist nogle
stykker der vil se frem til

> Du har ganske ret i, at det nok ikke bliver lige rundt om hjørnet,
> alene pga. IEs sætter en dagsorden. Dertil kommer også, at vi har
> mange sider allerede, der skal fikses.

Vi har ikke under millioner / milliarder af sider.

Lad os lige tænke tanken til ende hvor mange sider vil kunne klare at
browseren siger det her er ikke standard overholdende ergo 403/404. Der
bliver ikke meget tilbage af Internettet og spørgsmålet er så, vil det der
er tilbage være interressant nok til, at folk vil spilde deres tid på det?
For at sige det pænt, det tvivler jeg stærkt på Hvad skal vi med et
internet der er uden indhold?

Med venlig hilsen
Johnny Winther Ronnenberg
--
Det er brugeren der bestemmer
http://www.ronnenberg.dk/webaccessibility/
Last: revision:
http://www.ronnenberg.dk/webaccessibility/userutilities/dublincore.htm
and http://www.ronnenberg.dk/webaccessibility/upcomingwork.asp (danish
only)



Christian Bohr-Halli~ (26-03-2006)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 26-03-06 01:06

"Johnny Winther Ronnenberg" <johnny.winther@XYZtdcadsl.dk> posting:

>> vinder på en "no-go" ved fejlagtig kode. Det er os, der anvender
--klip--
>> Vi undgår at få vist en side baseret på et gæt.
>Både FF og OP har også deres egen version af quirks og ingen af dem håndtere
>XML specielt godt.

Quirks? Det ville ikke blive aktuelt.

>> Jeg tror kun, der er én måde at få de fejlbehæftede sider væk:
>> Tvang.
>Og hvem skal eksekvere tvangen, standarder er ikke lovgivning men
>retningslinier

Det er browserne, der fortolker koden, altså er det dem, der skal
sørge for det.

Nej, standarder er ikke lovgivning.. Du kan vælge at følge
retningslinjerne for en POP3-postklient eller lade være. Følger du
dem, har du en POP3-postklient, gør du ikke,
har du noget andet.

Jeg kan ikke helt se, hvor du vil hen med lovgivningsargumentet
eller det, at du jo næsten siger, standarder ikke er relevante.

>Okay få lige Word, Excel, Access, FrontPage, Dreamweaver, GoLive mfl. til at
>producere standard overholdende kode i wysiwyg mode. Det er vi vist nogle
>stykker der vil se frem til

Det er vel ikke noget, der burde være et særligt problem. Der har
været grafisk redigeringsværktøjer for GUI-fremstilling til diverse
programmeringssprog i mange år. Lige fra BASIC til Prolog.

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://better-browser.com

Jens Gyldenkærne Cla~ (25-03-2006)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 25-03-06 23:59

Christian Bohr-Halling skrev:

> Det er nu ikke, som jeg ser det, primært browserproducenterne, der
> vinder på en "no-go" ved fejlagtig kode. Det er os, der anvender
> nettet.

Fordelen er som du selv er inde på at man undgår at browseren skal gætte.
Men ulempen er det bliver sværere at publisere - det kan medføre mindre
indhold, mere simpelt design og færre opdateringer.


> Jeg tror kun, der er én måde at få de fejlbehæftede sider væk:
> Tvang.

Det er jeg enig i. Spørgsmålet er så om gevinsten ved at slippe for de
fejlbehæftede sider står mål med omkostningerne ved at bruge tvang.

(for en ordens skyld - den tvang vi taler om her er i forhold til
browseren - ved at bruge xml-regler for håndteringen af xhtml-kode,
tvinger man browseren til at stoppe ved den mindste formelle fejl i
koden)


> Du har ganske ret i, at det nok ikke bliver lige rundt om hjørnet,
> alene pga. IEs sætter en dagsorden. Dertil kommer også, at vi har
> mange sider allerede, der skal fikses.


Hvis der kommer en ændring, tror jeg kun den vil gælde nye sider - jeg
kan ikke forestille mig at en browserproducent lukker for håndteringen af
traditionelle html-sider de første mange år.


--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Bertel Lund Hansen (26-03-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 26-03-06 14:55

Christian Bohr-Halling skrev:

> Jeg tror kun, der er én måde at få de fejlbehæftede sider væk:
> Tvang.

Der er kun én måde at få fejlbehæftet sprog væk: Tvang.

Ville det være ønskværdigt at ét forkert komma betød at en hel
artikel ikke kunne udgives?

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Christian Bohr-Halli~ (27-03-2006)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 27-03-06 02:27

Bertel Lund Hansen <nospamfilius@lundhansen.dk> posting:

>> Jeg tror kun, der er én måde at få de fejlbehæftede sider væk:
>> Tvang.
>Der er kun én måde at få fejlbehæftet sprog væk: Tvang.
>Ville det være ønskværdigt at ét forkert komma betød at en hel
>artikel ikke kunne udgives?

Natursprog er normalt til menneskelig fortolkning. Formelle sprog er
normalt til maskinel fortolkning (i denne sammenhæng). Du blander et
slags natursprogsargument ind i en debat omkring formelle sprog,
hvis jeg forstår dig ret. Der er ikke tale den samme kontekst, idet
natursprog normalt ikke er beregnet/egnet til at blive anvendt
menneske til maskine (eller endda maskine til maskine), men menneske
til menneske. Der er altså tale om to vidt forskellige modtagere og
dermed to vidt forskellige forudsætninger for fortolkningen. Du
taler altså derfor, som jeg ser det, ved siden af det, jeg taler om.

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://better-browser.com

Bertel Lund Hansen (27-03-2006)
Kommentar
Fra : Bertel Lund Hansen


Dato : 27-03-06 09:32

Christian Bohr-Halling skrev:

>>Der er kun én måde at få fejlbehæftet sprog væk: Tvang.
>>Ville det være ønskværdigt at ét forkert komma betød at en hel
>>artikel ikke kunne udgives?

> Natursprog er normalt til menneskelig fortolkning. Formelle sprog er
> normalt til maskinel fortolkning (i denne sammenhæng). Du blander et
> slags natursprogsargument ind i en debat omkring formelle sprog,
> hvis jeg forstår dig ret.

Det er ganske rigtigt, men spørgsmålet er så netop om HTML skal
være et kodesprog forbeholdt specialister eller et 'natursprog'
for masserne - med den hoben fejl det giver.

Jeg er dybt irriteret over sider med klamp, så jeg vil ikke lige
tage stilling, men det må være den problematik vi diskuterer.

--
Bertel
http://bertel.lundhansen.dk/      http://fiduso.dk/

Chr. Bohr-Halling (27-03-2006)
Kommentar
Fra : Chr. Bohr-Halling


Dato : 27-03-06 11:20

Den 27.03.2006 kl. 10:32:26 skrev Bertel Lund Hansen
<nospamfilius@lundhansen.dk>:

>> Natursprog er normalt til menneskelig fortolkning. Formelle sprog er
>> normalt til maskinel fortolkning (i denne sammenhæng). Du blander et
>> slags natursprogsargument ind i en debat omkring formelle sprog,
>> hvis jeg forstår dig ret.
>
> Det er ganske rigtigt, men spørgsmålet er så netop om HTML skal
> være et kodesprog forbeholdt specialister eller et 'natursprog'
> for masserne - med den hoben fejl det giver.

Som jeg ser det, er det kun relevant at have det som én ting: et formelt
sprog rettet imod maskinel fortolkning da det er sprogets primære
understøttelsesopgave. Det er korrekt, der fra menneskelig side nogle
gange bliver arbejdet direkte med sproget, men dette arbejde er
principielt set ikke nødvendigt (automatisk og korrekt kodegenerering er
principielt set muligt). Dertil kommer, at det netop *er* specialister,
der anvender det. Hr. og fru Danmark er ikke interesseret i at udtrykke
brevet til moster Anna vha. et særligt sprog (det er netop Word og ikke
eksempelvis kommandosprog som LaTeX, der anvendes alment), lige så vel som
hjemmesiden med billederne fra ferien til Frankrig heller ikke ønskes
udtrykt dersom. Antager vi, hr. og fru Danmark ikke er interesseret i at
skulle udtrykke sig i et særligt sprog, kan jeg ikke se, hvem det er, der
skulle vinde noget særligt ved at gøre HTML mv. natursprogsagtigt.

--
Sendt med Operas banebrydende postklient: http://www.opera.com/mail/

Jens Gyldenkærne Cla~ (27-03-2006)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 27-03-06 11:46

Chr. Bohr-Halling skrev:

> Som jeg ser det, er det kun relevant at have det som én ting:
> et formelt sprog rettet imod maskinel fortolkning da det er
> sprogets primære understøttelsesopgave.

Sat lidt på spidsen vil du altså tilpasse sproget til maskinelle
krav i stedet for at tilpasse det menneskelige krav.

> Det er korrekt, der fra menneskelig side nogle gange bliver
> arbejdet direkte med sproget, men dette arbejde er
> principielt set ikke nødvendigt (automatisk og korrekt
> kodegenerering er principielt set muligt).

Jo - *principielt* har du helt ret. I praksis er "automatisk og
korrekt kodegenerering" bare en by i Rusland.


> Dertil kommer, at det netop *er* specialister, der
> anvender det. Hr. og fru Danmark er ikke interesseret i at
> udtrykke brevet til moster Anna vha. et særligt sprog (det er
> netop Word og ikke eksempelvis kommandosprog som LaTeX, der
> anvendes alment), lige så vel som hjemmesiden med billederne
> fra ferien til Frankrig heller ikke ønskes udtrykt dersom.

Vi er enige så langt som at "hr og fru Danmark" ikke er
interesseret i et specielt sprog. Men de er formentlig interesseret
i at kunne formidle såvel deres breve (email) som deres
feriebilleder (websider) til andre på en måde så de også kan se
dem. Det foregår i praksis med html/css, uanset om afsenderen er
klar over det eller ej.

Man kan så evt. dele nettet op så der er en afdeling for
specialister (med krav om korrekt kode) og en afdeling for
hobbybrugere - jeg tror bare ikke det er en sandsynlig opdeling.


> Antager vi, hr. og fru Danmark ikke er interesseret i at
> skulle udtrykke sig i et særligt sprog, kan jeg ikke se, hvem
> det er, der skulle vinde noget særligt ved at gøre HTML mv.
> natursprogsagtigt.


Jeg tror ikke Bertel ønsker at gøre html mere natursprogsagtig -
spørgsmålet er om det skal gøres *mindre* natursprogsagtig end det
er i dag (ved at definere strengere formelle krav).
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Christian Bohr-Halli~ (27-03-2006)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 27-03-06 13:43

Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> posting:

>> Som jeg ser det, er det kun relevant at have det som én ting:
>> et formelt sprog rettet imod maskinel fortolkning da det er
>> sprogets primære understøttelsesopgave.
>
>Sat lidt på spidsen vil du altså tilpasse sproget til maskinelle
>krav i stedet for at tilpasse det menneskelige krav.

Ja og nej.

Ja, jeg ville stramme de formelle krav. Alene det, at du jo har et
HTML-sprog og ikke anvender naturligt sprog, er en tilpasning til
maskinen. Det er der vel ikke noget odiøst i?

Nej, jeg siger ikke, hjemmesider skal skrives direkte i binær kode
eller sådan noget. Jeg siger, jeg kun kan se en gevinst ved at
stramme de formelle krav, og der er endda ikke tale om nogen
usømmelig stramning. Der er blot tale om at udføre en "on go" på
kode, der ikke følger de formelle krav.

Jeg anser det ikke som et problem for de professionelle (det er blot
endnu et sprog som alle de andre - SQL, PHP, Java, SML, Prolog,
LaTeX og-hvad-ved-jeg). Jeg anser det ikke som et problem for "hr.
og fru Danmark", for de anvender kodeproducerende værktøjer, som jeg
forventer hurtigt vil komme til at lave noget gyldig kode.


>> Det er korrekt, der fra menneskelig side nogle gange bliver
>> arbejdet direkte med sproget, men dette arbejde er
>> principielt set ikke nødvendigt (automatisk og korrekt
>> kodegenerering er principielt set muligt).
>Jo - *principielt* har du helt ret. I praksis er "automatisk og
>korrekt kodegenerering" bare en by i Rusland.

Det ved jeg nu ikke. Det virker tilsyneladende fint til
GUI-programmering i fx Java, C#, Delphi, VisualBasic (eller hvad det
nu hedder).

Hvis det er muligt at opbygge en brugergrænseflade via grafiske
værktøjer til et program, hvorfor skulle det så ikke være muligt at
gøre det til en hjemmeside? Det er muligt, *dagens* værktøjer hertil
ikke kan gøre det godt nok (ved det ikke; har aldrig anvendt dem),
men i princippet skulle det være muligt, vil jeg mene, når du kan
gøre det i forhold til netop nævnte.

>Vi er enige så langt som at "hr og fru Danmark" ikke er
>interesseret i et specielt sprog. Men de er formentlig interesseret
>i at kunne formidle såvel deres breve (email) som deres
>feriebilleder (websider) til andre på en måde så de også kan se
>dem. Det foregår i praksis med html/css, uanset om afsenderen er
>klar over det eller ej.

Ja. De er ikke interesseret i særlige sprog til at formidle, men de
er interesseret i at formidle. Vi er enige. Vi er ikke enige omkring
konsekvensen af en "no go" politik for fx fejlfyldt HTML. Indføres
sådan en, vil du hurtigt få grafiske værktøjer, som faktisk er i
stand til at producere korrekt kode, som jeg ser det.

Det er jo allerede sådan i dag, vil jeg påstå, at langt hovedparten
af "hr og fru Danmark" med en hjemmeside anvender en eller anden
form for kodeproducerende værktøj til at lave deres side. De vil
ikke mærke en forskel, så længe værktøjerne er der, og det mener
jeg, de vil vedblive med at være.

>> Antager vi, hr. og fru Danmark ikke er interesseret i at
>> skulle udtrykke sig i et særligt sprog, kan jeg ikke se, hvem
>> det er, der skulle vinde noget særligt ved at gøre HTML mv.
>> natursprogsagtigt.
>
>Jeg tror ikke Bertel ønsker at gøre html mere natursprogsagtig -
>spørgsmålet er om det skal gøres *mindre* natursprogsagtig end det
>er i dag (ved at definere strengere formelle krav).

Forkert formulering af mig. Jeg prøver igen: Jeg kan ikke se, vi
skulle tabe noget ved at gøre HTML mindre "natursprogsagtigt". Kan
kun se gevinst.

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://better-browser.com

per christoffersen (27-03-2006)
Kommentar
Fra : per christoffersen


Dato : 27-03-06 13:52


"Christian Bohr-Halling" <nospam@cbh.softwolves.dk> skrev i en meddelelse
news:3blf2295la5jnp02fj84lks3d8rkb335ei@dtext.news.tele.dk...
> Jens Gyldenkærne Clausen <jens@gyros.invalid> posting:

> Ja. De er ikke interesseret i særlige sprog til at formidle, men de
> er interesseret i at formidle. Vi er enige. Vi er ikke enige omkring
> konsekvensen af en "no go" politik for fx fejlfyldt HTML. Indføres
> sådan en, vil du hurtigt få grafiske værktøjer, som faktisk er i
> stand til at producere korrekt kode, som jeg ser det.

De findes jo allerede.
De to store på markedet (FrontPage og Dreamweaver*) producerer i deres
seneste versioner valid kode, hvis det er det man vil have.

*Dreamweaver kan jeg stå inde for, for den bruger jeg selv. Så vidt jeg har
hørt fra andre gælder det også Frontpage (som jeg ikke selv bruger, af samme
grund som at nogen aldrig vil røre en hund merem, hvis de først en gang er
blevet bidt af en...)

/Per



Erik Ginnerskov (27-03-2006)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 27-03-06 22:04

Christian Bohr-Halling wrote:

> Vi er ikke enige omkring
> konsekvensen af en "no go" politik for fx fejlfyldt HTML. Indføres
> sådan en, vil du hurtigt få grafiske værktøjer, som faktisk er i
> stand til at producere korrekt kode, som jeg ser det.

Indfører du en "no go" for fejlfyldt html, er der lige pludselig 6½ milliard
hjemmesider, som ikke kan vises. Hvad så ... ?

Det er altså ikke bare noget, man indfører "over night". Dertil er
browserproducenterne allerede alt for sent ude. Havde man lavet det sådan
allerede da de første grafiske browsere belv introduceret (og havde en vis
Mr. Gate respekteret 'standarden', da han gik på markedet) og webbet blev
allemandseje, havde situationen været en helt anden.

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://ginnerskov.dk
http://html-faq.dk/



Christian Bohr-Halli~ (28-03-2006)
Kommentar
Fra : Christian Bohr-Halli~


Dato : 28-03-06 02:59

"Erik Ginnerskov" <erik@donotspammmeplease.invalid> posting:

>Indfører du en "no go" for fejlfyldt html, er der lige pludselig 6œ milliard
>hjemmesider, som ikke kan vises. Hvad så ... ?

Klart. Der vil være et problem med eksisterende sider, og du kan
ikke ændre med tilbagevirkende kraft. Du bliver nødt til at indføre
det i efterfølgende standarder og først over tid, sikket lang tid,
få udfaset de gamle sider i takt med, de nye strengere standarder
bliver taget i brug.

Selve indførelsen af en "no go" politik kan vise sig ret
problematisk, når du ikke har gjort så fra starten af, korrekt.

--
What is life, except excuse for death,
or death, but an escape from life. -Ukendt

http://better-browser.com

Jens Gyldenkærne Cla~ (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Jens Gyldenkærne Cla~


Dato : 24-03-06 22:06

Frederik Wordenskjold skrev:

> - Hvorfor er Internet Explorer så dårlig en browser, når den er
> så udbredt?

De to ting hænger ikke nødvendigvis sammen.

Årsagen til at IE er så udbredt er i første omgang at den følger
med Windows. Det er ganske naturligt at et styresystem i dag
tilbyder en webbrowser, og da langt de fleste computere benytter MS
Windows som styresystem, er det ikke mærkeligt at den indbyggede
browser i Windows, IE, er så udbredt som den er.

Udover det faktum at IE normalt er den eneste præinstallerede
browser på en ny computer, har det også betydning at mange sites er
udviklet med IE som eneste reference - efter devisen "hvis det
virker i IE, virker det for alle". Det har gjort det svært for
andre browserproducenter at konkurrere, eftersom man ikke kan lave
et selvstændigt program og samtidig sige "bare gør som IE" for
enhver mulig kodekombination.

IE er altså ikke blevet verdens mest anvendte browser fordi det er
det bedste program. Men jeg mener på den anden side ikke at det er
fair at kategorisere IE som en dårlig browser (selv om mange, også
her i tråden netop gør det).

Hvis man sammenligner IE med konkurrenterne, er der afgjort områder
hvor andre programmer er langt foran. Men det at der findes bedre -
eller endog meget bedre - alternativer, gør altså ikke i sig selv
IE til et dårligt program. Set med slutbrugerøjne fungerer IE til
alle websider, det er hurtigt at starte og det er tæt integreret
med Windows. Som webudvikler kan man til tider godt ønske IE hen
hvor peberet gror, men som browser er IE ikke et dårligt program.

Tidlige udgaver af IE (1-3) var dårlige programmer i den forstand
at de var mærkbart ringere for slutbrugerne end datidens
markedsleder - Netscape Navigator. IE 3 var godt nok den første
browser til at understøtte css, men nye features hjælper ikke hvis
man ikke samtidig understøtter den kode der anvendes i praksis - og
her manglede IE 3 noget i forhold til Netscape.

Når IE kunne vinde browserkrigen var det ikke kun fordi Microsoft
havde oceaner af penge og lod IE være en gratis udvidelse til
Windows. Det var også fordi folkene bag den hidtidige markedsleder,
Netscape Navigator, ikke formåede at følge med da MS for alvor
videreudviklede IE. Netscape 4 var en o.k. browser da den kom frem,
men den var bygget på gammel kode. IE 4 var til gengæld en helt
nyskreven browser, med (for tiden) rimelig understøttelse af css og
DHTLM.
--
Jens Gyldenkærne Clausen
Svar venligst under det du citerer, og citer kun det der er
nødvendigt for at forstå dit svar i sammenhængen. Se hvorfor og
hvordan på http://usenet.dk/netikette/citatteknik.html

Kim Ludvigsen (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Kim Ludvigsen


Dato : 24-03-06 22:22

Den 24-03-06 22.05 skrev Jens Gyldenkærne Clausen følgende:

> Netscape 4 var en o.k. browser da den kom frem,
> men den var bygget på gammel kode. IE 4 var til gengæld en helt
> nyskreven browser, med (for tiden) rimelig understøttelse af css og
> DHTLM.

En anden vigtig forskel var, at IE var modulopbygget, så fx
internetudbydere kunne skræddersy den til deres kunder. Og da browseren
i mange tilfælde blev leveret af internetudbyderen i de dage, havde det
også stor betydning.

IE /var/ bedre end Netscape dengang, og Microsoft havde ganske givet
også vundet browserkrigen uden at bruge beskidte tricks, omend det nok
havde taget længere tid.

Jeg sætter lige opfølgning til browser-gruppen, hvis vi skal fortsætte
ad dette spor.

FUT: news:dk.edb.internet.software.browser

--
Mvh. Kim Ludvigsen
Tema med alt hvad det er nødvendigt at vide om nyhedsgrupperne.
http://kimludvigsen.dk

Frederik Wordenskjol~ (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Frederik Wordenskjol~


Dato : 24-03-06 23:23

Vil da lige sige mange tak for hjælpen til jer alle! Dejligt med nogle svar
der alle kunne bruges til noget. :)

Sektionen om emnet er så godt som færdig - har arbejdet på den hele dagen,
så det eneste der mangler er lidt om IE.

Min projekt består derefter i at udvikle en slags interaktiv tutorial, der
skal lære folk at opbygge validerende hjemmesider, ved brug af doctype osv.
Det er vel og mærke i kommunikation og multimedier, så det er primært
kommunikations-processen der skal lægges vægt på!

I øvrigt:

Hvor finder jeg den browser gruppe der bliver "FUT'et" til? Den synes jeg
ikke jeg kan se under nyhedsgrupper?

--
Vil du lære at kode HTML, XHTML, CSS, SSI, ASP eller ASP.NET?
- Pædagogiske tutorials på dansk
- Kom godt i gang med koderne
KLIK HER! => http://www.html.dk/tutorials

Erik Ginnerskov (24-03-2006)
Kommentar
Fra : Erik Ginnerskov


Dato : 24-03-06 23:35

Frederik Wordenskjold wrote:
>
> I øvrigt:
>
> Hvor finder jeg den browser gruppe der bliver "FUT'et" til? Den synes
> jeg ikke jeg kan se under nyhedsgrupper?

Den gruppe er ikke tilgængelig via html.dk's interface til nyhedsgrupperne.
Den skal tilgås med en news-reader som f.eks. Outlook Express. Du kan læse
om det her:

http://hjemmesideskolen.dk/net/usenet.asp#server

--
Med venlig hilsen
Erik Ginnerskov
http://hjemmesideskolen.dk - http://ginnerskov.dk
http://html-faq.dk/



Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177552
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408849
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste