Medynk koblet til "viljen til magt"
Når ungen piver i nød, kan selv et gammelt handyr forbarmes - og
undertiden udøve moderforpligtelser perfekt, adoptere etc. Medlidenhed
eller empati er værdifuld del af korpsånden som styrker gruppen, og
hjælper de svage over en hurdle, så der ikke spildes med fællesskabets
individ-resourcer.
Men den lange barndom hos aber og især mennesker gør det tydligt at
barmhjertig opofrelse er ikke uden bagtanker. Mødre gør deres
børneflok til hendes væbnere på livstid. Moderbinding kommer af
beregning eller instinkt og BETALER SIG i begge tilfælde. Tidligt
indså medicinmænd og høvdinge, at de ved at hykle sympati med stammens
svage og evt hjælpe, kunne de opnå moderstatus og få magt.Deres vilje
til magt er blandet med misundelse mod dem, der ellers kan nyde godt
af den svages loyalitet, og en varig klientgørelse , hvor den svage
lokkes langt ud i "tillært hjælpeløshed"
Det give førerskikkelsen en skøn sikkerhed for stemmekvæg og kanonføde
og andre resourcer som den snu magthaver gerne vil have på lager.
DERFOR ynker man muslimer, der såres af tegninger.
"The gilded sheath of pity conceals the dagger of envy." Nietzsche
Misundelse styrker lidt og fortrænges meget, og SÅ blir den skadelig
Når nabostammen har lært sig at slå ild med to flintesten, er det
gavnligt at din stamme bliver grøn af misundelse og spionerer og
kopierer og dygtiggør sig tilsvarende.
I et godhedshyklerisk samfund fortrænger mange, at de forguder dem,
der er dygtigere, og dette fortrænges sammen med andre aggressioner,
såsom hævnlyst, bitterhed, rethaveriskhed, forurettethed. Vort overjeg
siger dydigt , at vi skal prioritere gruppens behov og glæde os ved
venners succes, men ofte lokkes vi ud på en limpind, hvor vi
insisterer, at den overlegne ikke er kommet retfærdigt til sit
forspring, og dette skal konfiskeres og deles.
" "Uforskammet!", sagde den portugisiske and, "ligner De mig med
katten, det rovdyr! Ikke en ond blodsdråbe er der i mig; jeg har taget
mig af Dem og god omgang skal jeg lære Dem". Og så bed hun hovedet af
sangfuglen, den lå død. "Hvad er nu det!", sagde hun, "kunne han ikke
tåle det Ja, så var han såmænd ikke for denne verden. Jeg har været
som en moder mod ham, det ved jeg! For hjerte har jeg! Og alle ænderne
samlede sig om den lille døde sangfugl; ænderne har stærke passioner,
enten har de det med misundelse eller med medlidenhed, og da der her
ikke var noget at misunde, så var de medlidende." H.C.
Andersen
|