---

Når den næste PISA test løber af staben, så skal det undersøges om det er
testformen det er galt med eller om det er eleverne.

Man vil kort fortalt tage de samme spørgsmål og derefter stille de samme
spørgsmål "på dansk" dvs. som opgaver eleverne støder på i den daglige
undervisning, man vil afprøve de samme spørgsmål i gruppeeksamenssammenhæng
og endelig vil man bruge de samme spørgsmål til en mundtlig prøve.

Når man nu har gjort det, og til "den store overraskelse" opdager at
eleverne faktisk klarer sig bedre når de forstår spørgsmålene, så er det at
min påstand er den, at ser vi på regeringens handlinger gennem de sidste 5
år, så vil det medføre at undersøgelsen skal undersøges. Det kan man så
bruge et års tid og 1 million på. Imens må vil man så gennemføre en lang
række intiativer der skal "redde skolen".

Når undersøgelsen af undersøgelsen så er færdig, og 1-2 millioner er fyret
af på den konto, og den har konkluderer at undersøgelsen faktisk var godt
håndværk, så er det at undersøgelsen af undersøgelsen simpelthen må sættes
på plads, de har ikke forstået opgaven, og derfor må der nu ske en
kuldegravning, når der er gået yderligere 1 år med og ti millioner mere, så
er det tid til en advokatundersøgelse, som der virkelig kan bruges tid på.
Yderligere 40 millioner senere frikendes alle, statsministeren roser
ministeren for at være grundig og det er lige præcis tidsnok til at den
næste PISA.... Og så er det vi hører de velkendte sætninger, "vi skal se
fremad". De utallige undersøgelser lægges ned i en skuffe - naturligvis har
man læst de sidste 2 siders konklusion, de første 900 sider er naturligvis
ulæst og vil forblive sådan i alle andre kredse end lærerkredse. Når
lærerene så tillader sig at fremhæve noget i de 900 sider, så er det igen
tid til at sige "vi skal se fremad"....

Bertel Haarder ved nemlig hvordan skolen er. Han husker nemlig hvordan det
var da han gik i skole, og til trods for alle hans initiativer de sidste år
så er disse minder ikke blevet ændret - ergo ser skolen fortsat ud som han
husker den.

mvh
Kim

---

Kim2000 wrote:
> Når den næste PISA test løber af staben, så skal det undersøges om det er
> testformen det er galt med eller om det er eleverne.

Løber den ikke af stablen?

Det er vist lærerne, der er noget galt med.

Bent

---

Trans skrev d. 19-03-2006 i meddelelse
<1142734609.948786.136370@j33g2000cwa.googlegroups.com>:
> Kim2000 wrote:
>> Når den næste PISA test løber af staben, så skal det undersøges om det er
>> testformen det er galt med eller om det er eleverne.

> Løber den ikke af stablen?
> Bent

Nej, det hedder "løber af staben".
Kai

---

On Sun, 19 Mar 2006 07:27:58 +0100, Basil Fawlty
<KuntaNO@SPAMstarmail.co.za> wrote:

>> Løber den ikke af stablen?
>> Bent
>
>Nej, det hedder "løber af staben".

Jeg har altid sagt løbe af stablen, fordi jeg forestillede mig at
udtrykket kommer fra stabelafløbning.

Hvad kommer det så fra?

--
Jens G
IP telefoni med www.musimi.dk - slet ikke så svært.

---

Jens G skrev d. 19-03-2006 i meddelelse
<441d06a6.2668625@dtext.news.tele.dk>:
> On Sun, 19 Mar 2006 07:27:58 +0100, Basil Fawlty
> <KuntaNO@SPAMstarmail.co.za> wrote:

>>> Løber den ikke af stablen?
>>> Bent
>>
>> Nej, det hedder "løber af staben".

> Jeg har altid sagt løbe af stablen, fordi jeg forestillede mig at
> udtrykket kommer fra stabelafløbning.

> Hvad kommer det så fra?

Jeg stiller den lige videre til news:dk.kultur.sprog da jeg ikke ved
det.
Kai

---

Basil Fawlty skrev:
> Jens G skrev:

>>> Nej, det hedder "løber af staben".
>
>> Jeg har altid sagt løbe af stablen, fordi jeg forestillede
>> mig at udtrykket kommer fra stabelafløbning.

Det hedder "løbe af stabelen", når et nybygget skib ruller af
beddingen, ifølge NDO (Nudansk ordbog). Og ifølge RO
(Retskrivningsordbogen), kan/må man godt udelade det
første 'e' i ordet stab(e)len.

Hvis en fra "staben" tager sit tøj og går, er den en anden
historie, som ikke har med det nævnte faste udtryk at gøre.

--
'rluf

---

On Sun, 19 Mar 2006 08:27:54 +0100, Basil Fawlty
<KuntaNO@SPAMstarmail.co.za> wrote:

>> Jeg har altid sagt løbe af stablen, fordi jeg forestillede mig at
>> udtrykket kommer fra stabelafløbning.
>
>> Hvad kommer det så fra?
>
>Jeg stiller den lige videre til news:dk.kultur.sprog da jeg ikke ved
>det.

Spørgsmålet har været stillet før:
http://kortlink.dk/2hn5

Af stablen er det korrekte.

--
Jens G
IP telefoni med www.musimi.dk - slet ikke så svært.

---

"Trans" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
news:1142734609.948786.136370@j33g2000cwa.googlegroups.com...
Kim2000 wrote:
> Når den næste PISA test løber af staben, så skal det undersøges om det er
> testformen det er galt med eller om det er eleverne.

Løber den ikke af stablen?

Det er vist lærerne, der er noget galt med.

Bent


--------

Og atter engang kunne Bent ikke sige noget fornuftigt......

---

"Kim2000" <kim2000@surfmail.dk> skrev i en meddelelse
news:441d1c29$0$27614$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>
> "Trans" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
> news:1142734609.948786.136370@j33g2000cwa.googlegroups.com...
> Kim2000 wrote:
>> Når den næste PISA test løber af staben, så skal det undersøges om det er
>> testformen det er galt med eller om det er eleverne.
>
> Løber den ikke af stablen?
>
> Det er vist lærerne, der er noget galt med.
>
> Bent
>
>
> --------
>
> Og atter engang kunne Bent ikke sige noget fornuftigt......

Og atter en gang undrer det mig at han ikke er blokeret af andre forlængst.
Han er ualmindelig tåbelig at høre på og kræver absolut et støjfilter
--
Wilstrup

---

"Wilstrup" <nix@invalid.com> skrev i en meddelelse
news:441d246a$0$84034$edfadb0f@dtext01.news.tele.dk...
>
> "Kim2000" <kim2000@surfmail.dk> skrev i en meddelelse
> news:441d1c29$0$27614$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
>>
>> "Trans" <kongaead@my-deja.com> skrev i en meddelelse
>> news:1142734609.948786.136370@j33g2000cwa.googlegroups.com...
>> Kim2000 wrote:
>>> Når den næste PISA test løber af staben, så skal det undersøges om det
>>> er
>>> testformen det er galt med eller om det er eleverne.
>>
>> Løber den ikke af stablen?
>>
>> Det er vist lærerne, der er noget galt med.
>>
>> Bent
>>
>>
>> --------
>>
>> Og atter engang kunne Bent ikke sige noget fornuftigt......
>
> Og atter en gang undrer det mig at han ikke er blokeret af andre
> forlængst. Han er ualmindelig tåbelig at høre på og kræver absolut et
> støjfilter
>

Ja, det ser ud til at det mentale filter ikke er nok ved ham....

mvh
Kim

---

Basil Fawlty wrote:
> Jens G skrev
> > Basil Fawlty wrote:
>
> >>> Løber den ikke af stablen?

> >> Nej, det hedder "løber af staben".

Det er faulty.

Bent

---

On Sun, 19 Mar 2006 00:03:31 +0100, "Kim2000" <kim2000@surfmail.dk>
wrote:

>Når undersøgelsen af undersøgelsen så er færdig, og 1-2 millioner er fyret
>af på den konto, og den har konkluderer at undersøgelsen faktisk var godt
>håndværk

Hvis man laver en seriøs undersøgelse af det videnskabelige grundlag
for PISA-undersøgelsen, så vil man med absolut sikkerhed IKKE nå frem
til, at undersøgelsen er "godt håndværk", og man vil i hvert fald ikke
nå frem til, at undersøgelsen er videnskabeligt redelig - for det er
den nemlig IKKE!

Du behøver blot at se på afsnittet om IT. Det var det afsnit, der
konkluderede, at drengene var markant bedre end pigerne til at løse
hverdagsagtige IT-opgaver.

For at du nu ikke selv skal have alt besværet med at analysere den
videnskabelige redelighed i dette makværk, så lad mig give dig et par
små hints.

1. Når man laver en test, så kan man teste viden, holdninger eller
færdigheder. Jeg ville meget gerne vide, hvordan man bruger en
spørgeskemaundersøgelse til at teste færdigheder? (Vi antager, at det
ikke handler om færdigheden i at udfylde spørgeskemaer, men f.eks.
færdigheder indenfor IT).

2. Når man udformer et spørgeskema, bør spørgsmålene så udformes så de
kun kan besvares med ja/nej eller bør man også give mulighed for "ved
ikke" hhv. "savner grundlag"?

3. Når man udformer et spørgeskema, der kun kan besvares med ja/nej,
bør spørgsmålene så formuleres, så det positive resultat altid er ja,
og det negative svar altid er nej? Eller bør man blande svarene, så
man ikke alene ud fra skemaets opbygning kan udlede, hvilket svar der
er ønsket?

4. Når man ønsker at teste elevernes færdigheder indenfor indenfor
dagligdags brug af IT, bør man så teste de færdigheder, som faktisk er
relevante i dagligdagen, eller bør man også teste de færdigheder som
kun har historisk interesse, f.eks. kopiering til diskette? Hvis det
er relevant, burde man så ikke også udvide undersøgelsen til at
omhandle færdigheder i relation til hulkort?

5. Når man ønsker at teste elevernes færdigheder indenfor dagligdags
brug af IT, bør man så koncentrere undersøgelsen om de færdigheder
hhv. aktiviteter, som rent faktisk er fysisk og praktisk mulige? Eller
bør man også teste færdigheder, der er fysisk umulige, f.eks. "Kan du
flytte en fil på computeren?"

6. Hvordan bør man foretage den statistiske oparbejdning af
resultaterne? Hvis vi har 10 spørgsmål, der kan være besvaret rigtigt
eller forkert, bør man så inddele resultaterne i 11 grupper med 0-10
rigtige, eller bør man inddele dem i 2 grupper med hhv. 0-9 rigtige og
10 rigtige, således, at 9 rigtige vurderes som lige så godt/dårligt
som 0 rigtige mens 10 rigtige vurderes som signifikant bedre? Dette
bør specielt vurderes i sammenhæng med spørgsmålene 2, 3, 4 og 5
herover.

Hvis du efter at have analyseret PISA-undersøgelsens IT-del i relation
til overnstående stadigvæk skulle mene, at PISA er videnskabeligt
redelig, så kan jeg ikke hjælpe dig.

---

"Lars J. Helbo" <fornavn@efternavn.org> skrev i en meddelelse
news:cs4q121cvam9jls5t7gt2halq3g1eoh2vu@4ax.com...
> On Sun, 19 Mar 2006 00:03:31 +0100, "Kim2000" <kim2000@surfmail.dk>
> wrote:
>
>>Når undersøgelsen af undersøgelsen så er færdig, og 1-2 millioner er fyret
>>af på den konto, og den har konkluderer at undersøgelsen faktisk var godt
>>håndværk
>
> Hvis man laver en seriøs undersøgelse af det videnskabelige grundlag
> for PISA-undersøgelsen, så vil man med absolut sikkerhed IKKE nå frem
> til, at undersøgelsen er "godt håndværk", og man vil i hvert fald ikke
> nå frem til, at undersøgelsen er videnskabeligt redelig - for det er
> den nemlig IKKE!
>
> Du behøver blot at se på afsnittet om IT. Det var det afsnit, der
> konkluderede, at drengene var markant bedre end pigerne til at løse
> hverdagsagtige IT-opgaver.
>
> For at du nu ikke selv skal have alt besværet med at analysere den
> videnskabelige redelighed i dette makværk, så lad mig give dig et par
> små hints.
>
> 1. Når man laver en test, så kan man teste viden, holdninger eller
> færdigheder. Jeg ville meget gerne vide, hvordan man bruger en
> spørgeskemaundersøgelse til at teste færdigheder? (Vi antager, at det
> ikke handler om færdigheden i at udfylde spørgeskemaer, men f.eks.
> færdigheder indenfor IT).
>
> 2. Når man udformer et spørgeskema, bør spørgsmålene så udformes så de
> kun kan besvares med ja/nej eller bør man også give mulighed for "ved
> ikke" hhv. "savner grundlag"?
>
> 3. Når man udformer et spørgeskema, der kun kan besvares med ja/nej,
> bør spørgsmålene så formuleres, så det positive resultat altid er ja,
> og det negative svar altid er nej? Eller bør man blande svarene, så
> man ikke alene ud fra skemaets opbygning kan udlede, hvilket svar der
> er ønsket?
>
> 4. Når man ønsker at teste elevernes færdigheder indenfor indenfor
> dagligdags brug af IT, bør man så teste de færdigheder, som faktisk er
> relevante i dagligdagen, eller bør man også teste de færdigheder som
> kun har historisk interesse, f.eks. kopiering til diskette? Hvis det
> er relevant, burde man så ikke også udvide undersøgelsen til at
> omhandle færdigheder i relation til hulkort?
>
> 5. Når man ønsker at teste elevernes færdigheder indenfor dagligdags
> brug af IT, bør man så koncentrere undersøgelsen om de færdigheder
> hhv. aktiviteter, som rent faktisk er fysisk og praktisk mulige? Eller
> bør man også teste færdigheder, der er fysisk umulige, f.eks. "Kan du
> flytte en fil på computeren?"
>
> 6. Hvordan bør man foretage den statistiske oparbejdning af
> resultaterne? Hvis vi har 10 spørgsmål, der kan være besvaret rigtigt
> eller forkert, bør man så inddele resultaterne i 11 grupper med 0-10
> rigtige, eller bør man inddele dem i 2 grupper med hhv. 0-9 rigtige og
> 10 rigtige, således, at 9 rigtige vurderes som lige så godt/dårligt
> som 0 rigtige mens 10 rigtige vurderes som signifikant bedre? Dette
> bør specielt vurderes i sammenhæng med spørgsmålene 2, 3, 4 og 5
> herover.
>
> Hvis du efter at have analyseret PISA-undersøgelsens IT-del i relation
> til overnstående stadigvæk skulle mene, at PISA er videnskabeligt
> redelig, så kan jeg ikke hjælpe dig.

Vi talte helt forbi hinanden, vi er helt enig om at PISA - i bedste fald -
er en gang makværk, så når man laver en undersøgelse af PISA der
videnskabeligt dokumentere dette, så skulle det overraske mig om regeringen
ikke iværksætter en undersøgelse af den undersøgelse der konstaterede PISA
var nok makværk. Så er det jeg siger, at når den undersøgelse viser af
"undersøgelsen af PISA" var god nok, så starter balladen.... Kan du følge
mig?

mvh
Kim

---

On Sun, 19 Mar 2006 11:48:52 +0100, "Kim2000" <kim2000@surfmail.dk>
wrote:

>Vi talte helt forbi hinanden, vi er helt enig om at PISA - i bedste fald -
>er en gang makværk, så når man laver en undersøgelse af PISA der
>videnskabeligt dokumentere dette, så skulle det overraske mig om regeringen
>ikke iværksætter en undersøgelse af den undersøgelse der konstaterede PISA
>var nok makværk. Så er det jeg siger, at når den undersøgelse viser af
>"undersøgelsen af PISA" var god nok, så starter balladen.... Kan du følge
>mig?

Godt så er vi enige. Dog synes jeg, at det trods alle foventninger,
som man kan nære, er et skridt i den rigtige retning, hvis man vil
undersøge PISA. En klage til udvalget for videnskabelig uredelighed
ville efter min mening have været mere nærliggende (og ville gå glat
igennem, fordi PISA drager konklusioner, som der ikke er belæg for i
testmaterialet); men en undersøgelse er dog trods alt bedre end
ingenting.