---

I tvisten om Muhammed-tegningerne er Danmark en fæstning, som
forsvarer de værdier, uden hvilke intet ægte demokrati kan eksistere,
skriver den tjekkiske forfatter Pavel Kohout. Han erindrer sin
generations oplevelse af frihedens kapitulation over for vold i 1938.

<<<<<<<
Af PAVEL KOHOUT, forfatter, Tjekkiet
Danskerne hører til de folk, der var blandt de første, der kastede
middelalderen fra sig, opgav erobringstogter og fremstod som et
førende monarki i opfattelsen af borger- og menneskerettigheder.
Danmark blev hurtigt en foregangsstat med hensyn til opbygning af
grundlaget for europæisk integration. Det er derfor et af de skrigende
paradokser i historien, at dette oplyste kongeriges flag netop nu
bliver brændt i den muslimske verden.
Dette kongerige, der gav menneskeheden eventyrenes konge, H.C.
Andersen, må se sine ambassader blive erklæret for djævlens residenser
af de angribende, som uoverskueligt for dem selvfølgelig repræsenterer
hele den vestlige civilisation.

Ytringsfrihed uden begrænsninger
Som et menneske, der har overlevet to diktaturer - og på egen krop
oplevet, at de netop begynder med udfordring af ens egen kritiske sans
og ånd - betragter jeg den absolutte ytringsfrihed uden begrænsninger
af nogen art som demokratiets vigtigste bærekraft.
Og det på trods af, at endog to Nobelpristagere sætter spørgsmålstegn
ved dette med den ellers korrekte påstand, at vores verden ikke er
helt uden skyld i den islamiske verdens vrede. En højtstående aktør i
EU lover endda bod! Hvilken bod tænker han på? Et forbud?
- Men ytringsfriheden, selv i en afskyelig boulevardpresses form, som
for mange er lige så uudholdelig som karikaturer af profeten, er jo
den største, og fra tid til anden endog den eneste sikring af, at
vores samfund ikke endnu en gang ender under et åg af chauvinisme,
religion, racisme eller endnu værre under åg af kommende diktatorer
bevæbnet med teknologi, som man ikke kan flygte fra.
- De allerdummeste indslag fra frie medier, som man offentligt kan
korrigere og kritisere i et åbent samfund, som det sker netop nu, er
mere acceptable end censur og selvcensur, som altid og allevegne baner
vejen for tyranner.

Den danske stat er heller ikke denne gang sæde for råddenskab - men
under alle omstændigheder, hvem er skyldig eller uskyldig, og om man
kan lide det eller ej - Danmark er i denne tvist en fæstning, som
forsvarer de værdier, uden hvilke intet ægte demokrati kan eksistere.
Og i hele menneskehedens interesse og på dennes vegne må man ikke give
køb på disse værdier. Vi skal se denne udfordring i øjnene og stå imod
den fanatiserede hob, der presser de usikre europæere mod næste
version af risikable beroligelser ved at give efter for presset. Også
de, som hos os respekterer eller er tilhængere af islam, skulle
entydigt stemme for demokratiet, for friheden - og dermed for
danskerne
<<<<<<<<<<<