birgitte sørensen skrev:
> Jeg har behov for at give nogle brugere/ejere af hjemmesider
> mulighed for at redigere/opdatere enkelte sider lavet i css/html.
> Efter at have læst og spurgt lidt her og der tror jeg nok, at jeg
> foretrækker løsningen, der hedder asp.
>
> Det betyder selvfølgelig at jeg skal ind og lave noget ny kode og
> jeg skal have oprettet en database på mit webhotel (asp og mysql
> =OK). Jeg har forstået, at HTML og asp spiller fint sammen, så er
> det rigtigt opfattet, at jeg alene skal ind og lave kode på de
> sider, der indeholder elementer, der skal kunne opdateres.
>
> Et eks. er en html side, der indeholder noget grafik og tekst,
> samt en tabel (en bookingoversigt til et sommerhus). Jeg
> forestiller mig så, at tabellen helt? eller delvist? erstattes af
> noget asp kode, der henter de relevante informationer i
> databasen. Skal der ændres noget i koderne på resten af siden
> eller siderne ?
>
> Eller har jeg overhovedet forstået det rigtigt ?
>
> Hilsen Birgitte
> Total novice i asp
>
> PS: jeg har valgt cms fra, da jeg gerne vil kunne styre kodningen
> selv !
>
Hej Birgitte
Du er inde på det rigtige, dine statiske HTML sider skal laves om
til dynamiske ASP sider. Det er ikke så grimt som det måske kan lyde.
Du beholder HTML delen på siderne og strikker lidt ASP ind imellem.
Sommerhuset har nogle perioder hvor det kan lejes i, denne information
skal ned i en databasen og så skal den præsenteres for brugeren.
Perioderne kan være grønne (frie), gule (reserveret) eller røde
(optaget). Det er den dynamiske information om huset. Det statiske
som udseende (billeder) og beliggenhed (kort), behøver ikke ligge i en
database, den ændrer sig ikke så tit. Start med det og så kan du altid
koble bestilling og betaling på siden senere, hvis det er aktuelt.
Med venlig hilsen
Tom Jensen
- Læs mere om asp og databaser her -
www.ffsoft.dk