---

<<<<<
Når afgørende principper er på spil, må dagligdags trakasserier vige.
Når danske ambassader brænder i Mellemøsten, og menneskeliv er i fare,
må den politiske opposition lægge sine taktiske overvejelser om
fremtidige regerings- og ministerstorme til side og slutte op om
varetagelse af rigets interesser.
Det gjorde man også. Borgfred kaldte man det. Men det varede så
pinligt kort.
En af de ynkeligste repræsentanter for denne hurtige tilbagevenden fra
kampen for de overordnede principper til lummer politisk taktik er med
skam at melde Socialistisk Folkepartis formand, Villy Søvndal.
Da banden af professionelt fortørnede imamer drog til Mellemøsten for
at sprede løgne om deres værtsland, dokumenterede Villy Søvndal på
fornem vis, at han var parat til at kæmpe for demokratiets
grundlæggende principper.
Se, hvad han skrev i et debatindlæg i Morgenavisen Jyllands-Posten den
17. december:
"Ytringsfriheden kom pudselig på dagsordenen. Og straks kunne man
mærke demokratiets fortsatte vitalitet. Det har været befriende.
Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger gav - uanset hvilke
motiver JP's redaktion måtte have haft - et tiltrængt skub til den
ofte lidt selvtilfredse og trætte forestilling om, at når det gælder
demokrati, så er den hellige grav velforvaret ... Lad alle os
demokrater, danskere som nydanskere, stå sammen mod mullaher og imamer
og islamister, når de vil knægte ytringsfriheden, fordi de føler sig
stødt på, hvad de finder helligt. Lad os sammen tilkendegive, at hvad
I måtte finde helligt, finder vi andre profant - så I må lære at leve
med det."
Det var den 17. december 2005.
Men se så, hvad samme Villy Søvndal skriver i dagbladet Information
den 9. marts 2006:
" ... den danske ytringsfrihed har på intet tidspunkt været truet
under den såkaldte Muhammed-krise. Diskuteret? Ja. Under pres? Måske
nok. Men truet? Ikke et sekund. Der findes ingen ved deres fulde fem i
Danmark, som på noget tidspunkt har villet slække på ytringsfriheden."
Den ytringsfrihed, som Villy Søvndal den 17. december opfordrede alle
til at stå sammen om og forsvare, har den 9. marts på intet tidspunkt
været truet!
Hvad kan der dog være sket i mellemtiden?
Kan det hænge sammen med, at stærke kræfter i SF har belært
partiformanden om, at det ikke går an, at han er alt for enig med
landets statsminister? At langsigtede taktiske overvejelser har ført
til, at SF må markere modstanden mod statsministeren, selv om man er
enig med ham i et afgørende, grundlæggende demokratisk princip, som
uomtvisteligt er under angreb?
Vi har nemlig hverken glemt, at imamerne, som før hele denne ballade
var på besøg på Marienborg, som det vigtigste forlangte indgreb i
pressefriheden, eller at iøjnefaldende politikere på europæisk plan
har talt for indskrænkning af pressefriheden, eller at FN's
generalsekretær har ført sig frem med, at vi må tilpasse og indordne
os indvandrernes normer og ikke omvendt.
At ytringsfriheden er i fare, kan enhver se, som vil se. Men for SF
vejer gold partitaktik alligevel tungere. Det understøttes af, at
Villy Søvndals indlæg i Information er ét langt angreb på
statsministeren.
Alligevel kæmper SF for ytringsfriheden. Jovist, ingen skal komme og
sige, at SF har slækket på sit krav om, at ytringsfriheden er
afgørende.
På selv samme avisopslag i Information - i modsatte hjørne - havde
SF-folketingsmedlemmet Morten Homann et skarpt indlæg, som gentog og
understregede partiformandens synspunkter i Jyllands-Posten den 17.
december. Det er vist, hvad man i andre sammenhænge kalder en
helgardering.
Gennemskueligt og pinligt.
http://www.jp.dk/meninger/ncartikel:aid=3607868
<<<<<<<<

---

"@" <1@invalid.net> wrote in message
news:afp712555lejuqd1cliusbuhg95uoboa3r@4ax.com...
(klip)
> "Ytringsfriheden kom pudselig på dagsordenen. Og straks kunne man
> mærke demokratiets fortsatte vitalitet. Det har været befriende.
> Morgenavisen Jyllands-Postens Muhammed-tegninger gav - uanset hvilke
> motiver JP's redaktion måtte have haft - et tiltrængt skub til den
> ofte lidt selvtilfredse og trætte forestilling om, at når det gælder
> demokrati, så er den hellige grav velforvaret ...

Virkeligt kloge ord.

> Lad os sammen tilkendegive, at hvad
> I måtte finde helligt, finder vi andre profant - så I må lære at leve
> med det."

HØRT! Det er uden konkurrence den mest begavede udmelding jeg har hørt om
fra venstrefløjen i den tid jeg har levet, men det siger jo heller ikke
alverden, når man ser på hans forgængere. Gert P var et fortidslevn og
Holger K syntes bare at alt var problematisk.

> Det var den 17. december 2005.
> Men se så, hvad samme Villy Søvndal skriver i dagbladet Information
> den 9. marts 2006:
> " ... den danske ytringsfrihed har på intet tidspunkt været truet
> under den såkaldte Muhammed-krise. Diskuteret? Ja. Under pres? Måske
> nok. Men truet? Ikke et sekund. Der findes ingen ved deres fulde fem i
> Danmark, som på noget tidspunkt har villet slække på ytringsfriheden."

Ja, filmen måtte jo knække på et tidspunkt. Ovenstående er dog nok en
fortalelse, for hvis man slækker på noget, giver man det mere line/frihed,
og der menes ganske sikkert _indskrænke_ ytringsfriheden.

Ser man bort fra dèn lille krølle, er der mange, der i deres logrende leflen
for islamismen meget gerne vil indskrænke friheden - for deres modstandere,
forstås. Men hvis vi skal indskrænke ytringsfrihden for nogen, må vi også
indskrænke den for andre, således at Rifbjerg og hans røde fæller kan kastes
i fangehullet for at kritisere regeringen....

Nej, vel? Det er et bærende element i et demokrati, at enhver (under ansvar)
kan sige sin mening, hvad enten den er for det ene, eller imod det andet.
Det er i øvrigt også lige netop derfor at der ingen ægte demokratier findes
i den islamiske verden.

> Kan det hænge sammen med, at stærke kræfter i SF har belært
> partiformanden om, at det ikke går an, at han er alt for enig med
> landets statsminister?

Det ved Villy Søvnigdal skam godt. Det er den til enhver tid siddende
SF-formands job at angribe borgerlige politikere, uanset om der er noget
substans bag angrebene. Villy er valgt af folk, der ønsker kritik af alt
borgerligt, er for uhæmmet indvandring, centralisme, statskonfiskation,
socialisme osv osv, og så nytter det altså ikke noget, at man pludselig er
enig med en borgerlig statsminister. Det må være fyringsgrundlag.

(klip)
> eller at FN's
> generalsekretær har ført sig frem med, at vi må tilpasse og indordne
> os indvandrernes normer og ikke omvendt.

Joh, men Coffee er jo også formand for verdens største bureaukrati og mest
tandløse organisation. Nok et fint sted at snakke om ikke-kontroversielle
emner, men så snart man skal mande sig op til noget, forsvinder al logik og
ræson. Se bare Saddams Irak, der i 12 år trak FN rundt i manegen - intet
under at hverken han eller resten af den formørkede, arabiske verden ikke
har respekt for noget som helst fra FN.

Hvad imamerne angår er de jo blot ambassadører for en agressiv anti-vestlig,
totalitær religion og handler derefter. Der er intet nyt eller mærkeligt i
at de taler med to tunger, det har de fuld rygdækning for i deres religion.
Der findes ligefrem et begreb, hvis navn jeg har glemt, til denne
rygdækning.

> At ytringsfriheden er i fare, kan enhver se, som vil se.

Ja, men sjovt nok udgøres den største fare for ytringsfriheden af vores egne
meningsdannere. Det er intet mindre end et paradoks, at netop de folk, der
uden frygt kan bruge og bruger deres ytringsfrihed til at kritisere
regeringen, taler for at indsnævre samme frihed. Hvis disse mennesker gjorde
det samme i de lande, hvis religion de ligger på ryggen for, ville de blive
fængslet, tortureret og måske henrettet.

Personligt ville jeg ikke savne ret mange af dem, men jeg ville om
nødvendigt kæmpe og måske endda dø for deres ret til at sige, hvad de vil.

Derfor er socialismen/kommunismen/nazismen inferiøre i mine øjne - vi
borgerlige vil kæmpe for deres rettigheder, vel vidende, at de ikke ville
gøre det samme for os. Vi frygter ikke at høre deres ævl, men i de lande
hvor deres meningsfæller havde magt som de havde agt, frygtede man med rette
frihedens åbenbaring. Østblokkens dikaturer var som rådnende kadavere, der
til sidst eksplodere, da frihedstrykket til sidst blev for stort. Tilbage
står Kina som en monolit i en sandstorm og er forhåbentlig ved at forvitre,
så også 1,2 milliard kinesere kan blive frie menneske, og få lov at bestemme
deres skæbner selv.

> Men for SF vejer gold partitaktik alligevel tungere.

Sådan er spillets regler, det vil enhver ærlig politiker indrømme, og det
tror jeg heller ikke statsministeren lader sig gå på af. Partitaktik
praktiseres af ALLE partier i Folketinget (og andre parlamenter) - alt andet
ville være amatøragtigt.

> Det understøttes af, at
> Villy Søvndals indlæg i Information er ét langt angreb på
> statsministeren.

Som nævnt ovenfor er det hans job. Anders Foghs job som Venstre-formand
under Poul Nyrups lumre styre var jo også at kritisere ham hele tiden for at
skabe en klar Venstre-platform, hvilket som bekendt lykkedes.

Tak i øvrigt for et godt indlæg.

Mvh, Ulrik

---

"@" <1@invalid.net> skrev i en meddelelse
news:afp712555lejuqd1cliusbuhg95uoboa3r@4ax.com...

> En af de ynkeligste repræsentanter for denne hurtige
> tilbagevenden fra
> kampen for de overordnede principper til lummer politisk taktik
> er med
> skam at melde Socialistisk Folkepartis formand, Villy Søvndal.

Det er da klart ! Manden får jo rysteture, hvis ikke han har
kunnet optage sig selv på video fra mindst 3 TV-kanaler i ugens
løb.


--
/\ preben nielsen
\/\ prel@post.tele.dk