/ Forside / Interesser / Andre interesser / Politik / Nyhedsindlæg
Login
Glemt dit kodeord?
Brugernavn

Kodeord


Reklame
Top 10 brugere
Politik
#NavnPoint
vagnr 20140
molokyle 5006
Kaptajn-T.. 4653
granner01 2856
jqb 2594
3773 2444
o.v.n. 2373
Nordsted1 2327
creamygirl 2320
10  ans 2208
Man binder os på mund og hånd..
Fra : moi?


Dato : 12-03-06 00:17

Medicinens Fundamentalisme



Monopolisering og Menneskerettigheder – en aktuel problematik.
I august skal en forordning træde i kraft, der tager sigte på at
konsolidere den farmaceutiske industris enevældige magt og marginalisere
kosttilskud og alternativ medicin. Aloe vera, Hvidløg og Pebermynte og
alle andre gode naturens gaver skal forbydes! De virker for godt!

Dette indlæg ser nærmere på en lovgivning, der beskytter
medicinalindustriens profit på bekostning af menneskers helbred.
(Mangfoldig information og dokumentation for denne kroniks oplysninger
kan hentes på: www.alliance-natural-health.org , www.thenf.com og
www.mayday-info.dk )

Mens forskere ved Harvard Medical School er godt i gang med en ny
naturvidenskab kaldet Genomics, som trænger dybere ned i sammenhængen
mellem vore gener, fødevarer, mediciner og naturmidler og dermed leverer
klare beviser for, hvorfor hvidløg, broccoli, gurkemeje og soya kan
behandle diverse lidelser med stort held og uden mystik, er – ironisk
nok - en gruppe under FN og WHO, ved navn Codex Alimentarius, i færd med
at snige en lovgivning igennem den ”frie” verden og det ”liberale” EU,
som vil underminere den naturlige vej til sundhed.
Godt og vel 90 % af de politisk udvalgte medlemmer i Codex Alimentarius
sidder også i bestyrelserne for, eller er på anden måde tæt forbundet
med, de multinationale agrokemiske fødevare- og medicinal industrier. De
holder lukkede møder i Rom og har carte blanche til at bestemme EU’s
fødevarepolitik.
Dette er et grumt eksempel på, hvorledes de demokratiske processer i EU
kan omgås, således at forordninger træder i kraft uden offentlig debat.
En morgen vågner vi op og opdager, at livsnødvendige tilskud er
forbudte, og flere sundhedsfarlige tilsætningsstoffer er tilladte, uden
at vi har haft mulighed for at vide det og dermed at kunne protestere.

Nu er Codex alimentarius godt på vej til at forbyde:
Produktion, distribution og information om effekten af vitaminer,
mineraler og andre tilskud, inclusive en række planteekstrakter, som i
dag holder mange mennesker frie af sygdomme eller mildner deres smerter.
I EU-direktivets vejledning om brug af naturmidler følges denne holdning
op ved at ”forbyde enhver angivelse af, at fødevarer kan lindre eller
have gavnlig virkning på sygdomme eller sygdomssymptomer. Forbudet mod
disse anprisninger gælder også udsagn, der kan dokumenteres.”

Så nu skal det altså gøres forbudt og strafbart at udtale sig om
kamille-te’s beroligende virkning!

Forordningen gælder for alle medlemmer af FN, og der er planer om at
indføre økonomiske sanktioner overfor lande, som ikke bøjer sig derfor.
Det vil betyde risiko for økonomisk fallit for et land, der vil bevare
sine borgeres rettigheder til frie valg på helseområdet.
Og hvad bliver der af den grundlovssikrede ytringsfrihed!
De førende kræfter bag dette forslag er 3 medicinalfirmaer, Hoechst,
Bayer og BASF, der står i spidsen for medicinalindustriens lobbyisme i
Bruxelles.

Codex Commission’s krav er nu:
1. at ingen vitaminer, mineraler, urter etc. må sælges for deres
præventive eller terapeutiske virkning. Der må end ikke informeres om
deres virkning .
2. at ingen naturremedier må overskride en dosering, der fastsættes af
Codex Commission.
3. at ingen nation selvstændigt kan bestemme over indhold og dosis af et
naturmiddel.
4. at alle nye midler skal indhente tilladelse fra Codex Commission.
5. at naturmidler kun må anvendes, dersom de har været i handelen i 30
år, heraf de 15 år i Vesten, og kun hvis Codex ikke har indvendinger
imod midlet.
(se også: www.1stvitality.com)

I praksis betyder det, at medicinalindustrien får eneret til at
distribuere de få tilbageblevne midler, således som det allerede sker i
Norge, hvor det har betydet kraftigt øgede priser og markant dårligere
produkter. Det betyder også en monopolisering af tilgangen af nye midler
– EU og FN alene vide!

Forordningen er allerede vedtaget internt og holdes kun i venteposition
af den engelske organisation Alliance for Natural Health, som fører
retssag med det formål at få forordningen omstødt eller givet mulighed
for, at hvert land kan tage selvstændig stilling til iværksættelsen af
forordningen.

Et interessant eksempel på manipulation: En uafhængig, kontrolleret
undersøgelse af C-vitamin, foretaget på en række cancerhospitaler i
Mexico, hvortil patienter fra USA kommer for at modtage naturbehandling,
der er forbudt i hjemlandet, fastslog en klart gunstig indvirkning på
hjerte-/ karsygdomme. Herefter pressede medicinalfirmaer på for at få
den tilladelige dosis af C-vit. ned på 60 mg (som er helt uvirksom og
derfor ligegyldig). – Pudsigt nok var og er disse firmaers store hit
netop kemisk hjertemedicin!

Hvad er fundamentalisme andet end en magtfuld gruppes undertrykkelse af
anderledes tænkende og handlende, uden diskussion eller forsøg på
gensidig respekt og ligeværdighed, men alene som manifestation af magt,
forbud og straf?
Nu vil denne gruppe rettroende magthavere gøre det strafbart at
producere planteekstrakter, som har været gængs naturmedicin i
årtusinder; de vil forbyde salg deraf, og de vil gøre det kriminelt at
oplyse om disse midler!

Ganske parallelt hermed foregår forsøg på at kræve, at også økologiske
fødevarer tilsættes nitrit (et dokumenteret cancer- og allergi-fremmende
konserveringsmiddel)? Åbenbart kan de kemiske producenter ikke tåle, at
der findes rene alternativer, så disse skal gøres lige så
sundhedsfarlige som de almindelige fødevarer – for at udelukke frie valg
og åben konkurrence.
Det er på tide, at offentligheden bliver gjort bekendt med disse tiltag,
således at de skjulte hensigter tvinges ud i åben diskussion og forhandling.

Skal Schopenhauer endnu engang få ret i sin filosofiske betragtning?:
”Enhver ny sandhed starter med at blive latterliggjort, senere bliver
den heftigt angrebet, for så til sidst at blive antaget som den eneste
gyldige sandhed.”
Latterliggørelsen af den komplementære medicin har vi været igennem i
80’erne.
Den indædte kamp har vi også oplevet, især i 90’erne.
Nu skulle accepten så være på vej, ifølge den tyske filosof.
Men på Schopenhauers tid havde end ikke han fantasi til at forestille
sig den tredje kamp-mulighed, som nu er i gang: Den skjulte
manipulation. Nu er den åbne kamp for kemien indstillet, sikkert fordi
man har indset, at den ikke kan vindes i lande, hvor en tredjedel af
befolkningen benytter sig af de naturlige lægemidler og terapiformer. Nu
sniges den autoritære praksis igennem udenom befolkningen. Hvad
latterliggørelse og åben kamp ikke har kunnet opnå, det håber man nu, at
skjulte forbud og internationalt pres vil kunne klare, nemlig: at
afskaffe naturlige remedier, således at den eneste behandlingsvej vil
være den autoriserede kemiske medicin.
Sker det, vil Schopenhauer ikke få ret i sin positive konklusion.

Undertrykkelsen har været på vej længe:
I slutningen af firserne blev den tyske forsker og læge dr. Geerd van
Ryke Hammer frataget sin autorisation, fordi han havde løst cancerens
gåde, peget på naturmidler og psykoterapi som vejen til helbredelse og
derved overflødiggjort de mange dyre kemiske behandlingsformer. Da jeg
besøgte ham i Køln, sad kuglen fra det sidste attentatforsøg stadig i
væggen. Jo, der var og er mange penge på højkant,og i de tider gik man
drastisk til værks.

Senere, i 90’erne, måtte journalisten Martin Walker gå under jorden, da
han skrev på sit meget omfangsrige værk ”Dirty Medicine” om
sammensværgelserne mellem regeringerne (i USA, England og Frankrig),
fødevareindustrierne og lægemiddelbranchen, og fordi han afslørede
skjulte dagsordener af den mere kriminelle art. Hans kontor blev to
gange raseret, pc-er ødelagt og trusler om overfald afleveret anonymt.
Det virkede ikke efter hensigten, for bogen udkom, og mange blev oplyst
om en verden af korruption på patienternes bekostning. Bogen kunne en
overgang ikke fås, men trykkes nu igen og findes desuden som e-bog. Se
bl.a.:
www.truthcampaign.ukf.net/articles/martinwalker/interview.html

Da det kom frem, hvor katastrofalt ødelæggende for helbredet
amalgamplomber er, tordnede det frem med mistænkeliggørelse og angreb
fra den amerikanske tandlægeorganisation. De glemte dog at fortælle, at
de ejer hele produktionen af amalgam i USA.
Da den sundhedsfarlige tilsætning af MSG (MonoSodiumGlutamat – E621),
tilsat næsten alle industrielle fødevarer i USA, blev dokumenteret,
ophævedes pligten til at mærke fødevarer med dette ”tredje krydderi”,
der bl.a. menes at have et betydeligt ansvar for den kraftige overvægt i
den vestlige verden. Hvad man ikke ved, har man ikke ondt af!

Nu erklærer vort eget Forbrugerråd sig så enig med Codex A. i, at det er
forbrugerbeskyttelse at forbyde sundhedsfremmende, bivirkningsfrie
næringsstoffer og at censurere veldokumenterede oplysninger om
kosttilskuds sundhedsmæssige virkninger. Forbrugerrådet er således med
til at tvinge forbrugere til at anvende lægemidler med veldokumenterede
giftvirkninger.
Samtidigt med at forskning i USA finder tegn på, at den nedadgående
intelligenskurve har at gøre med mangel på Selen og Omega 3 i vor kost,
sættes Selen på listen over de mineraler, som ikke skal findes i vore
kosttilskud. Er meningen at gøre os så dumme, at vi ikke kan gennemskue
de multinationale selskabers ønske om monopolisering?

Der er måske også grund til at hjælpe den ”betrængte”
medicinal-industri?: Flere medicin-resistente bakterier er kommet til i
de sidste 24 måneder end i de forudgående 20 år tilsammen (siger en top
virolog i USA).
En canadisk undersøgelse af børnehavebørn viser, at en tredjedel af
disse er i antibiotika behandling på ethvert givet tidspunkt. Og samme
undersøgelse fandt 100 % resistente bakterier i en ud af fire
børnenæseslimhinder!
Hvis vor eneste chance for at overleve denne udvikling er et bedre
immunsystem, synes det ulogisk at forbyde eller nedskrive de naturlige
midler, der allerede har vist sig at kunne hjælpe os! Forbrugerne har
forstået dette i så høj grad, at salget af kemisk medicin har været for
nedadgående – og det må der naturligvis gøres noget ved.
Derfor er der i dag flere lobbyister fra medicinal-branchen i Bruxelles
end politikere! Tankevækkende, så meget den kemiske medicin er nødt til
at gøre for at holde omsætningen i gang! Mistanken sniger sig ind, at
varerne måske ikke virker godt nok i sig selv, hverken for patienterne
eller for omsætningen (medicinalbranchen er verdens 3. største økonomi!)
Den komplementære naturmedicin har uden lobbyister og skjulte
dagsordener fungeret i flere tusinde år. Der er aldrig registreret noget
tilfælde af forgiftning (ifølge The International Registration of
Natural Foods and Medicines, som følger alle midler over hele verden),
til trods for ihærdige forsøg på at miskreditere den fra offentlig side,
som bl.a. dette:

En amerikansk undersøgelse af C-vit.’s indvirkning på cancer hos kvinder
konkluderede, at man ikke kunne påvise nogen effekt. Det blev i den
danske oversættelse, som flittigt citeredes i danske aviser og i TV, til
”at det nu var bevist, at C-vit. kunne give cancer hos kvinder!” Enten
er der tale om ualmindeligt dårlige sprogkundskaber hos journalisten,
eller også om mere eller mindre bevidst vildførelse.

En anden tilsyneladende harmløs, men alligevel virkningsfuld
indoktrinering: Vores hyggelige TV-læge har jo stor underholdningsværdi
og ses derfor at mange. Hvad gør han, når han får et seriøst spørgsmål
fra en seer om Irisdiagnostik? Han indkalder en velanskrevet overlæge i
øjensygdomme, der som specialist formodes at vide ALT, om end han jo
ikke er uddannet i holistisk medicin. Og hurtigt affærdiges denne
tusindårige kinesiske metode med ordene:
”der er intet som helst belæg for, at denne diagnostik har noget på sig!”

Hvad bliver det næste? At akupunktur affærdiges af en hudlæge med
henvisning til, at denne ikke kan finde akupunkturpunkterne i huden?
Hvorfor indkalder TV-lægen ikke den – i nævnte situation - rigtige
specialist, nemlig en irisdiagnostiker, sådan at seerens spørgsmål i al
fald får en seriøs behandling?
Små eksempler – ja – men tankevækkende!

Tyske læger, som i halvandet århundrede har anvendt homøopati
sideløbende med al anden medicin, må nu ikke længere udskrive recepter
på homøopati.
I USA har maskinpistol bevæbnet politi fjernet E-vitaminer fra
helsekosthylderne!
I Danmark blev B15 forbudt allerede tilbage i 80’erne, da det viste sig,
at det virkede bedre mod forhøjet blodtryk end den gængse medicinske
behandling – og med hvilken begrundelse: At man ville undersøge, om der
virkelig var tale om et B-vitamin! Det er man åbenbart fortsat i gang
med – i al fald er calciumpangamat stadig ikke i handelen.
Og man kunne blive ved med sådanne eksempler.
Endvidere er den gentagne indvending, at naturmidler’s effekt ikke er
dokumenteret, vel blot et vidnesbyrd om, at man ikke ulejliger sig ind
på de tusindtallige internet-sider med artikler om dokumenterede forsøg
med vitaminer, mineraler og urter. Alene om C-vitaminer findes så mange,
at det vil tage halve år at læse sig igennem dem.

Hvis vi ikke i fremtiden skal regeres af de ”store økonomiske
interesser”, bliver det helt nødvendigt at se på FN’s og EU’s skjulte
lovgivningsarbejde og dets tætte forbindelser til World Trade
Organization og mange multinationale selskaber. Og især nu, hvor de,
udenom alle forbrugerorganisationer, barsler med et gedigent forbud mod
plante-, vitamin- og mineral-tilskud med det ene formål endeligt at
redde medicinindustrien fra den farlige konkurrent, der er så meget mere
virkningsfuld, og dertil uden bivirkninger, at man ikke kan stå sig i
åben diskussion og ejheller tør overlade valget til den enkelte borger.
Det bør få os op at stolene og ud til medierne, som ikke af sig selv har
kastet sig over emnet.

Og hvorfor debatterer medierne ikke dette emne? Måske er det for stor en
mundfuld, måske bliver de selv holdt uvidende, måske er det for farligt?
Men en Jersild kunne få en god udsendelse ud af at gå dybt i medicinens
verden - han plejer at demonstrere det sande mod og mandshjerte til ikke
at vige for magthaverne.
Og hvis vi er rigtigt mange, der protesterer, kan det jo være svært at
lukke munden på alle, uden at det vækker endnu mere postyr.

Slutteligen er det vigtigt for mig at understrege følgende:
Dette indlæg er ikke skrevet som et angreb på lægeverdenen. Der er megen
kompetence og viden indenfor denne praksis, og jeg ved fra samarbejdet
med mange læger, at de arbejder seriøst og i ønsket om at hjælpe deres
patienter. Mange anvender i stigende grad selv alternative midler og er
lige så uvidende om bagholdsangrebet, som vi andre er.
Indlægget er alene skrevet for at gøre mennesker opmærksomme på, at der
er ved at ske et overgreb fra medicinindustriens side på friheden til at
tage vare på vor egen sundhed gennem egne valg. Og det sker i den
såkaldt ”frie”, demokratiske verden som en skjult magtanvendelse, alene
af hensyn til de kemiske industriers indtjening.

Til jer, som vil bruge retten til at udtrykke jeres egen mening, klik
ind på: http://www.health4us.org/codex.html#guidelines eller kontakt den
danske forening: May Day (der støtter den internationale Alliance for
Natural Health): kontakt@mayday-info.dk

 
 
Knud Larsen (12-03-2006)
Kommentar
Fra : Knud Larsen


Dato : 12-03-06 11:48


"moi?" <anyway@butthenagain.hehe> wrote in message
news:44135a68$0$15781$14726298@news.sunsite.dk...
> Medicinens Fundamentalisme
>
>
>
> Monopolisering og Menneskerettigheder – en aktuel problematik.
> I august skal en forordning træde i kraft, der tager sigte på at
> konsolidere den farmaceutiske industris enevældige magt og marginalisere
> kosttilskud og alternativ medicin. Aloe vera, Hvidløg og Pebermynte og
> alle andre gode naturens gaver skal forbydes! De virker for godt!




> En anden tilsyneladende harmløs, men alligevel virkningsfuld
> indoktrinering: Vores hyggelige TV-læge har jo stor underholdningsværdi og
> ses derfor at mange. Hvad gør han, når han får et seriøst spørgsmål fra en
> seer om Irisdiagnostik? Han indkalder en velanskrevet overlæge i
> øjensygdomme, der som specialist formodes at vide ALT, om end han jo ikke
> er uddannet i holistisk medicin. Og hurtigt affærdiges denne tusindårige
> kinesiske metode med ordene:
> ”der er intet som helst belæg for, at denne diagnostik har noget på sig!”
>
> Hvad bliver det næste? At akupunktur affærdiges af en hudlæge med
> henvisning til, at denne ikke kan finde akupunkturpunkterne i huden?
> Hvorfor indkalder TV-lægen ikke den – i nævnte situation - rigtige
> specialist, nemlig en irisdiagnostiker, sådan at seerens spørgsmål i al
> fald får en seriøs behandling?
> Små eksempler – ja – men tankevækkende!


Mange gode argumenter, og jeg er enig i at denne Codex er en skandale.
Desværre er dem, der modarbejder den, ofte folk som tror lidt for meget på
konspirationsteorier, og som blindt tror på alle naturlægemidler, bare de er
gamle nok.

At noget som irisdiagnogstik er "tusindårigt", betyder jo ikke, at det har
noget som helst på sig. I vore dage kan man jo tage billeder af folks øjne
og sammenligne gamle og nye, og så kan man konstatere, at der ikke er noget
som helst ying og yang i folks iris, som ændrer sig med deres sygdomme. At
spørge en der lever af at påstå, at det virker, er jo "lissom" overflødigt,
vi ved allerede hvad svaret vil blive.
Man kan heller ikke kan sige noget om hvor længe man lever, ved at bruge den
tusindårige metode med at kigge på "livslinjer" i håndfladen. Der er jo
utallige former for denne slags overtro, mennesker VIL så gerne have -
tilsyneladende - kontrol over deres liv, og er ofte ligeglad med om det er
via tarok-kort, eller ved at se på hvordan helt urelaterede planeter "står"
i forhold til hvornår de kom ud af moders liv, eller ved at flytte
jordstråler vha krystaller og fehår.

Homeopati er jo også rent hekseri, og der er - som bekendt - flere molekyler
af alverdens stoffer flydende rundt i luftens vanddråber, end dem en
homeopat hævder der er i hendes flaske, - som skal rystes sytten gange for
at virke, - det er rystende, at man kan tro på sådan noget.
Hahneman - som opfandt homeopatien - så at folk blev syge af at gå til
lægen, dengang man fik blodsugninger og kviksølv-indsprøjtninger, og så
opfandt han ud af den blå luft, at man skulle behandles med produkter som
"lignede" de symptomer man havde, i stedet for dem man mente var modsat, -
som "allopaterne" gjorde. Så man kunne nu behandle hjertesygdomme med
planter der havde blade der lignede hjerter, osv osv.

Nu er det jo sådan at de fleste sygdomme går væk af sig selv, og så får dem
der har givet et eller andet, kreditten for "helbredelsen", - det er det det
meste af alternativ behandling lever af. Og så er der placebovirkningen,
enhver behandling "virker", bare det at nogen tager en alvorligt og at det
koster penge, er nok til at få gang i kroppens egne forsvarsmidler.


Men der ER selvfølgelig gode naturprodukter som virker, og som industrien
meget nødigt ser komme ind og konkurrere med deres produkter, - derfor den
nye codex.






HrSvendsen (12-03-2006)
Kommentar
Fra : HrSvendsen


Dato : 12-03-06 21:18

Knud Larsen skrev:

> "moi?" <anyway@butthenagain.hehe> wrote in message
> news:44135a68$0$15781$14726298@news.sunsite.dk...

>> Monopolisering og Menneskerettigheder – en aktuel problematik.
>> I august skal en forordning træde i kraft, der tager sigte på at
>> konsolidere den farmaceutiske industris enevældige magt og marginalisere
>> kosttilskud og alternativ medicin. Aloe vera, Hvidløg og Pebermynte og
>> alle andre gode naturens gaver skal forbydes! De virker for godt!

> Nu er det jo sådan at de fleste sygdomme går væk af sig selv, og så får dem
> der har givet et eller andet, kreditten for "helbredelsen", - det er det det
> meste af alternativ behandling lever af. Og så er der placebovirkningen,
> enhver behandling "virker", bare det at nogen tager en alvorligt og at det
> koster penge, er nok til at få gang i kroppens egne forsvarsmidler.
>
> Men der ER selvfølgelig gode naturprodukter som virker, og som industrien
> meget nødigt ser komme ind og konkurrere med deres produkter, - derfor den
> nye codex.

Jeg tror alle herinde er eller kan blive enige om, at WHO/EU/etc. ikke
skal forbyde anprisning af eller modarbejde vitaminer, mineraler og
urter som hvidløg, kamille osv - af hensyn til kemi og pilleindustriens
profitabilitet - eller af nogensomhelst anden grund.

Ved siden af det sundhedsskadelige ved sådan en politik, så vil det også
være en yderligere begrænsning af vor ytringsfrihed.

Lad os holde øje med sagen, og hvis den udvikler sig derhen, hvor man
kan frygte, den er på, synes jeg, gruppen for en gangs skyld skal bruge
og teste sine evner til at påvirke beslutningsprocessen.

Håber ikke jeg bare er dybt naiv.



Knud Larsen (13-03-2006)
Kommentar
Fra : Knud Larsen


Dato : 13-03-06 20:48


"HrSvendsen" <HrSvendsen@msn.com> wrote in message
news:1fwq3dskjdt7y.dlg@hrsvendsen.fqdn.th-h.de...
> Knud Larsen skrev:
>
>> "moi?" <anyway@butthenagain.hehe> wrote in message
>> news:44135a68$0$15781$14726298@news.sunsite.dk...
>
>>> Monopolisering og Menneskerettigheder - en aktuel problematik.
>>> I august skal en forordning træde i kraft, der tager sigte på at
> Jeg tror alle herinde er eller kan blive enige om, at WHO/EU/etc. ikke
> skal forbyde anprisning af eller modarbejde vitaminer, mineraler og
> urter som hvidløg, kamille osv - af hensyn til kemi og pilleindustriens
> profitabilitet - eller af nogensomhelst anden grund.
>
> Ved siden af det sundhedsskadelige ved sådan en politik, så vil det også
> være en yderligere begrænsning af vor ytringsfrihed.
>
> Lad os holde øje med sagen, og hvis den udvikler sig derhen, hvor man
> kan frygte, den er på, synes jeg, gruppen for en gangs skyld skal bruge
> og teste sine evner til at påvirke beslutningsprocessen.
>
> Håber ikke jeg bare er dybt naiv.

Det håber jeg heller ikke. Det ER jo utroligt, at folk kan identificere sig
i kampen om profetens hat, men de ved intet om hvordan deres ret til
selvvalg mht lægemidler skal fratages dem.




Søg
Reklame
Statistik
Spørgsmål : 177517
Tips : 31968
Nyheder : 719565
Indlæg : 6408634
Brugere : 218887

Månedens bedste
Årets bedste
Sidste års bedste