---

Vil i stemme på et parti med følgende holdninger:


Et middelklasse-parti der har til formål at styrke den danske middelklasse,
men samtidig sørge for at der ikke sker nogen hjerneflugt. Vil belønne
akademikere, men vil indføre højere skatter og afgifter til direktører og
aktionærer.

Er stærk tilhænger af personlig frihed.

Følgende er mærkesager:

1. Afskaffelse af enhver form for statsautoriseret tvangsarbejde. Dette være
sig f.eks. værnepligt.

2. Afskaffelse af blasfemiparagraffen.

3. Ændring af racismeparagraffen således at forhånelse pga. religion bliver
lovliggjort, men forhånelse pga. race eller anden etnisk baggrund vil blive
straffet hårdere. (Man vælger selv hvad man vil tro på, men man vælger ikke
selv hvor man kommer fra, derfor er denne ændring nærliggende).

4. Afskaffelse af præstelønninger gennem det offentlige.
Dette skal ske gennem den frivillige kirkeskat, der så skal forhøjes.

5. Ulandsbistanden skal fratages islamiske diktaturstater, eller målrettet
gives til befolkningen og ikke som økonomiske midler til regeringen og bede
regeringen selv fordele dem.

6. Arbejde for at EU på nogle områder ændres så det tjener medlemslandenes
middelklasse og kun den akademiske overklasse. Kan dette ikke lade sig gøre,
skal Danmark ud af EU.

7. Vil arbejde for at EU fjerner landbrugsstøtten, da denne er en barriere
for at bønderne i Afrika kan sælge til os samt laver kunstigt høje priser.
Vi kan dermed minimere fattigdom og samtidig få billigere varer.

8. Vil arbejde for at EU ikke fjerner eller løsner forbud mod
transfedtsyrer.

9. Vil lade tandlægeregning indgå i den nationale sygeforsikring.

10. Vil indføre flad skat.

11. Vil sætte skatten for middelklassen på 30 %

12. Vil sætte skatten for akademikere på 40 %.

13. Vil sætte skatten for direktører og aktionærer på 70 %.

14. For at undgå at folk bliver iværksættere pga. høje skater for direktører
og aktionærer, indføres der et loft for hvor meget man må tjene før man skal
betale direktør og aktionær-skat.

Har man en samlet indkomst efter skatter og udgifter for virksomheden på
under 35.000 kr./måneden før skat betaler man middelklasseskat.

15. Aktier beskattes efter formål. Er det et pensionsselskab beskattes
aktierne med det samme som idag. Er det individuelt investerede aktier
beskattes de alt efter virksomhedens størrelse. Således skal man altså
betale mindre i skat af overskudet hvis man investerer i små virksomheder
end hvis man investerer i størrer virksomheder:

Skatten sættes på det man får udbetalt af aktierne. Dvs. hvis man investerer
1000 kr. og får 1500 kr. skal man betale skat af de 500 kr.

Virksomhedens indkomst før skat og udgifter --- Skat

< 250.000/året................................... = 10 %
< 500.000/året................................... = 20 %
600.000 - 1.000.000.000/året........... = 30 %
> 1.000.000.000/året.......................... = 80 %

16. Stop for privatisering af el, vand og varmeværker.

17. Strammere prisloft på TDC's bredbåndspriser. Indførsel af
mindstehastigheder 10/10 mbit. Max pris = 500 kr./måneden

Det kan lade sig gøre til lavere priser i Sverige, så kan det også i
Danmark.

---

dktekno <dktekno@gmail.com> wrote:

> Vil i stemme på et parti med følgende holdninger:
>
>
> Et middelklasse-parti der har til formål at styrke den danske middelklasse,
> men samtidig sørge for at der ikke sker nogen hjerneflugt. Vil belønne
> akademikere, men vil indføre højere skatter og afgifter til direktører og
> aktionærer.
>
> Er stærk tilhænger af personlig frihed.
>
> Følgende er mærkesager:
>
> 1. Afskaffelse af enhver form for statsautoriseret tvangsarbejde. Dette være
> sig f.eks. værnepligt.

Værnepligten er med til at sikre at forsvaret er bredt sammensat af alle
grupper og samfundslag, således at det ikke har social slagside til den
ene eller den anden side. Desuden er værnepligten sund for den nationale
korpsånd.
>
> 2. Afskaffelse af blasfemiparagraffen.

Jatak!

>
> 3. Ændring af racismeparagraffen således at forhånelse pga. religion bliver
> lovliggjort, men forhånelse pga. race eller anden etnisk baggrund vil blive
> straffet hårdere. (Man vælger selv hvad man vil tro på, men man vælger ikke
> selv hvor man kommer fra, derfor er denne ændring nærliggende).

Jatak!
>
> 4. Afskaffelse af præstelønninger gennem det offentlige.
> Dette skal ske gennem den frivillige kirkeskat, der så skal forhøjes.

Kan vi godt, så skal kirken bare have sit kirkegods tilbage. Udgift for
staten: Et stort trecifret milliardbeløb. Måske var det så billgere om
staten fortsat betalte præstelønningerne!
(Kræver iøvrigt fjernelse af GRL §4!)
>
> 5. Ulandsbistanden skal fratages islamiske diktaturstater, eller målrettet
> gives til befolkningen og ikke som økonomiske midler til regeringen og bede
> regeringen selv fordele dem.

Det er ikke regeringerne nogen steder der fordeler vores bistandsmidler.
>
> 6. Arbejde for at EU på nogle områder ændres så det tjener medlemslandenes
> middelklasse og kun den akademiske overklasse. Kan dette ikke lade sig gøre,
> skal Danmark ud af EU.

Det tjener ikke Danmarks interesse at stå udenfor EU.
>
> 7. Vil arbejde for at EU fjerner landbrugsstøtten, da denne er en barriere
> for at bønderne i Afrika kan sælge til os samt laver kunstigt høje priser.
> Vi kan dermed minimere fattigdom og samtidig få billigere varer.

Skal vi arbejde for i EU. Vi kan ikke gøre det alene, da EU med sin
landbrugsstøtte bestemmer markedsprisen.
>
> 8. Vil arbejde for at EU ikke fjerner eller løsner forbud mod
> transfedtsyrer.

Jatak!
>
> 9. Vil lade tandlægeregning indgå i den nationale sygeforsikring.

Hvad med psykolog, kiropraktor, akupunktør, fodterapeut etc?
>
> 10. Vil indføre flad skat.
>
> 11. Vil sætte skatten for middelklassen på 30 %
>
> 12. Vil sætte skatten for akademikere på 40 %.
>
> 13. Vil sætte skatten for direktører og aktionærer på 70 %.

Det er ikke en flad skat Herman!
>
> 14. For at undgå at folk bliver iværksættere pga. høje skater for direktører
> og aktionærer, indføres der et loft for hvor meget man må tjene før man skal
> betale direktør og aktionær-skat.

Igen, så er det ikke en flad skat!
>
> Har man en samlet indkomst efter skatter og udgifter for virksomheden på
> under 35.000 kr./måneden før skat betaler man middelklasseskat.
>
> 15. Aktier beskattes efter formål. Er det et pensionsselskab beskattes
> aktierne med det samme som idag. Er det individuelt investerede aktier
> beskattes de alt efter virksomhedens størrelse. Således skal man altså
> betale mindre i skat af overskudet hvis man investerer i små virksomheder
> end hvis man investerer i størrer virksomheder:
>
> Skatten sættes på det man får udbetalt af aktierne. Dvs. hvis man investerer
> 1000 kr. og får 1500 kr. skal man betale skat af de 500 kr.
>
> Virksomhedens indkomst før skat og udgifter --- Skat
>
> < 250.000/året................................... = 10 %
> < 500.000/året................................... = 20 %
> 600.000 - 1.000.000.000/året........... = 30 %
> > 1.000.000.000/året.......................... = 80 %
>
> 16. Stop for privatisering af el, vand og varmeværker.

Why?
>
> 17. Strammere prisloft på TDC's bredbåndspriser. Indførsel af
> mindstehastigheder 10/10 mbit. Max pris = 500 kr./måneden

Kan fint klares ved at lave trafikbegrænsning i stedet. (ingen fordel).
>
> Det kan lade sig gøre til lavere priser i Sverige, så kan det også i
> Danmark.

Ja.
--
Jesper
The saw is family!

---

> Værnepligten er med til at sikre at forsvaret er bredt sammensat af alle
> grupper og samfundslag, således at det ikke har social slagside til den
> ene eller den anden side.

Hvad er der i vejen med det?

>Desuden er værnepligten sund for den nationale
> korpsånd.

Jeg er modstander af tvungen "fællesskabsfølelse". Jeg afskyer det.
Mennesker skal være individer. De skal ikke indoktrineres til at blive
kollektivister med kollektiv indstilling til tingene.

> Hvad med psykolog, kiropraktor, akupunktør, fodterapeut etc?

Psykolog og kiropraktor kan jeg gå med til.
Disse er nødvendige for at få folk til at fungere. Resten er blot
behagelighedsydelser.
> Det er ikke en flad skat Herman!

Når jeg mener flad skat så mener jeg skat uden fradrag.
Fradragene tjener til en fordel, for middelklassen. Men den bliver misbrugt
af overklassen. Ved afskaffelse af fradrag vil det på kort sigt betyde
ringere vilkår for middelklassen, men på langt sigt vil det betyde, at
staten får flere penge ind fra de rige, hvilket betyder at skatten for
middelklassen falder og der kommer flere velfærdsydelser.

> Why?

Når private skal lave noget, så sidder der aktionærer og skal have overskud.
Når staten laver noget, så går 100 % af overskudet til viderudvikling eller
prisnedsættelse.

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:440a1888$0$15787$14726298@news.sunsite.dk...
>> Værnepligten er med til at sikre at forsvaret er bredt sammensat af alle
>> grupper og samfundslag, således at det ikke har social slagside til den
>> ene eller den anden side.
>
> Hvad er der i vejen med det?
>
>>Desuden er værnepligten sund for den nationale
>> korpsånd.
>
> Jeg er modstander af tvungen "fællesskabsfølelse". Jeg afskyer det.
> Mennesker skal være individer. De skal ikke indoktrineres til at blive
> kollektivister med kollektiv indstilling til tingene.
>
>> Hvad med psykolog, kiropraktor, akupunktør, fodterapeut etc?
>
> Psykolog og kiropraktor kan jeg gå med til.
> Disse er nødvendige for at få folk til at fungere. Resten er blot
> behagelighedsydelser.
>> Det er ikke en flad skat Herman!
>
> Når jeg mener flad skat så mener jeg skat uden fradrag.
> Fradragene tjener til en fordel, for middelklassen. Men den bliver
> misbrugt
> af overklassen. Ved afskaffelse af fradrag vil det på kort sigt betyde
> ringere vilkår for middelklassen, men på langt sigt vil det betyde, at
> staten får flere penge ind fra de rige, hvilket betyder at skatten for
> middelklassen falder og der kommer flere velfærdsydelser.

Eller at de rige vælger at

1) forlade landet
2) nøjes med at være middelklasse

Hvilket i begge tilfælde betyder at skatteindtægterne falder - og saktten
for middelklassen dermed stiger.

td

---

> Eller at de rige vælger at
>
> 1) forlade landet
> 2) nøjes med at være middelklasse
>
> Hvilket i begge tilfælde betyder at skatteindtægterne falder - og saktten
> for middelklassen dermed stiger.

Den med at de vil forlade landet kan der laves en løsning på. Alt hvad man
ejer, og som i samlede værdier skønnes at udgøre over 1.000.000 skal
afleveres til staten. Husprisen indgår dog ikke i opregningerne.

Og man bliver jo ikke straffet for at være overklasse. Der vil jo stadig
være ekstra penge at tjene ved at være aktionær eller direktør. Der bliver
bare færrer ekstra penge.

---

Den Sun, 5 Mar 2006 00:07:22 +0100 sendte "dktekno"
<dktekno@gmail.com> følgende røgsignaler:

>> Eller at de rige vælger at
>>
>> 1) forlade landet
>> 2) nøjes med at være middelklasse
>>
>> Hvilket i begge tilfælde betyder at skatteindtægterne falder - og saktten
>> for middelklassen dermed stiger.
>
>Den med at de vil forlade landet kan der laves en løsning på. Alt hvad man
>ejer, og som i samlede værdier skønnes at udgøre over 1.000.000 skal
>afleveres til staten. Husprisen indgår dog ikke i opregningerne.

Bortset fra det med husprisen, så lyder det som Enhedslisten (de skide
kommunister)

--
Thomas J.
Hyundai Getz 1,3 GL '04
Yamaha Aerox RR '04
Sony KDL-S40A11E '06

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:440a1da0$0$15793$14726298@news.sunsite.dk...
>> Eller at de rige vælger at
>>
>> 1) forlade landet
>> 2) nøjes med at være middelklasse
>>
>> Hvilket i begge tilfælde betyder at skatteindtægterne falder - og saktten
>> for middelklassen dermed stiger.
>
> Den med at de vil forlade landet kan der laves en løsning på. Alt hvad man
> ejer, og som i samlede værdier skønnes at udgøre over 1.000.000 skal
> afleveres til staten. Husprisen indgår dog ikke i opregningerne.

AHA - Det er altså et socialistisk parti du vil lave. Hvor ejerskabet
nationaliseres,hvs fold ikke "makker ret". Men hvem skal så drive de
tidligere riges virksomheder, når de rige ikke gør det længere?

>
> Og man bliver jo ikke straffet for at være overklasse. Der vil jo stadig
> være ekstra penge at tjene ved at være aktionær eller direktør. Der bliver
> bare færrer ekstra penge.

Som mit regneeksempel i mit andet viste bliver der færre penge at tjene.

Indkomst 34.500 given i din version en skatteprocent på 30.
30% af 34.500 = 10.350. Rest til rådighed = 24.150

Indkomst på 35.500 giver em skatteprocent på 70.
70% af 35.500 = 24.850. rest til rådighed 6.650

Så når min indtlægt stiger med 1.000 kr vil mit disponible beløb blive 7.500
kr. mindre. Hvor mange tror du så er interesseret i at gøre en ekstra
indsat.

td

---

dktekno <dktekno@gmail.com> wrote:

> > Værnepligten er med til at sikre at forsvaret er bredt sammensat af alle
> > grupper og samfundslag, således at det ikke har social slagside til den
> > ene eller den anden side.
>
> Hvad er der i vejen med det?

Hvis du ønsker et samfund med den sammenhængskraft, som har gjort
Danmark til én af Europas stærkeste økonomier, så er vi også nødt til at
gøre en aktiv indsats for at bevare den.
>
> >Desuden er værnepligten sund for den nationale
> > korpsånd.
>
> Jeg er modstander af tvungen "fællesskabsfølelse". Jeg afskyer det.
> Mennesker skal være individer. De skal ikke indoktrineres til at blive
> kollektivister med kollektiv indstilling til tingene.

Igen er nøgleordet: Sammenhængskraft.
>
> > Hvad med psykolog, kiropraktor, akupunktør, fodterapeut etc?
>
> Psykolog og kiropraktor kan jeg gå med til.
> Disse er nødvendige for at få folk til at fungere. Resten er blot
> behagelighedsydelser.

Forkert Herman: Fodterapi er en nødvendighed for diabetikere for at
hindre at de får koldbrand. Af samme årsag yder det offentlige tilskud
til fodterapi til diabetikere.

> > Det er ikke en flad skat Herman!
>
> Når jeg mener flad skat så mener jeg skat uden fradrag.
> Fradragene tjener til en fordel, for middelklassen. Men den bliver misbrugt
> af overklassen. Ved afskaffelse af fradrag vil det på kort sigt betyde
> ringere vilkår for middelklassen, men på langt sigt vil det betyde, at
> staten får flere penge ind fra de rige, hvilket betyder at skatten for
> middelklassen falder og der kommer flere velfærdsydelser.

Du kender nok ikke lafferkurven:
http://en.wikipedia.org/wiki/Laffer_Curve
>
> > Why?
>
> Når private skal lave noget, så sidder der aktionærer og skal have overskud.
> Når staten laver noget, så går 100 % af overskudet til viderudvikling eller
> prisnedsættelse.

Når private laver noget, tjener staten på det. Når staten laver noget,
så koster det staten, og dermed borgerne, penge.

Og så kunne jeg passende gentage historien om de ti mand der gik på
restaurant:

Her er en historie om ti personer, der hver dag går ud på restaurant og
spiser middag sammen. Den fælles regning på restauranten ender hver dag
på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi
betaler skatter her i landet.

De første fire - de fattigste - skal derfor ikke betale noget. Den femte
skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den
ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af
dem, skal betale 590 kroner.

Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de
deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem
rabat..

»Eftersom I er så gode kunder,« siger han, »giver jeg jer 200 kroner i
rabat på jeres middage.« En mid-dag for ti personer koster derefter 800
kroner.

Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler
skatter
her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig
ikke
betale.

Men hvad med de seks andre - dem som betaler - hvad skal de gøre?
Hvordan
skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu
skal man holde ørene stive:

De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33
kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte
og sjette person have penge for at spise.

Restauratøren foreslår, at det mest rimelige vil være at reducere hver
person regning omtrent jævnt, og han sætter sig til at regne på, hvad
hver person skal betale.

Resultatet bliver, at også den femte person kan spise gratis, den sjette
skal betale 20 kroner, den syven-de 50 kroner, den ottende 90 kroner,
den
niende 120 kroner. Den tiende skal betale 520 kroner i stedet for de
590.

Alle seks personer får en lavere pris end tidligere, og de fire første
kan fortsat spise gratis.

Men så er det, at én i selskabet begynder at sammenligne, hvad de hver
især har sparet. De står uden får restauranten.

»Jeg fik kun 10 kroner af de 200 kroner,« begynder den sjette person og
peger på den tiende. »Men du tjente 70.«

»Præcis,« siger den femte person. »Jeg sparede også bare en 10'er. Det
er
uretfærdigt, at han fik syv gange mere end mig!«

»Det er sandt,« råber den syvende person. »Hvorfor skal han have 70
kroner, når jeg kun fik 20? De rige skal altid have det bedre!!!«

»Hør et øjeblik,« forsøger de fire første. »Vi fik jo overhovedet
ingenting. Det her system udnytter de fattige.«

De ni personer omringer den tiende og giver ham bank.

Næste aften kommer han slet ikke til middagen, men de ni andre sætter
sig
til bordet og spiser uden at vente på den tiende. Da regningen kommer,
opdager de noget:

Der mangler 520 kroner…..!
--
Jesper
The saw is family!

---

Jesper wrote:

> Når private laver noget, tjener staten på det.

Det er der bestemt ingen garanti for.

>Når staten laver noget,
> så koster det staten, og dermed borgerne, penge.

Absolut ikke sikkert. Tværtimod kan man muligvis få et bedre produkt til en
billigere pris. Desuden er visse ting en samfundsopgave.

---

Mendoza <doza@nospam.dk> wrote:

> Jesper wrote:
>
> > Når private laver noget, tjener staten på det.
>
> Det er der bestemt ingen garanti for.

Hvis du som firma laver nogetsomhelst, så har du ansatte du indeholder
a-skat for, du betaler moms, måske er der et overskud, så betaler du
selskabsskat af det. Virksomheden forbruger f.eks. olie til opvarming og
der betales punktafgift af dem. Det gøres der også af firmabilerne.
Måske udloddes der et udbytte til aktionæerne som kan beskattes.
>
> >Når staten laver noget,
> > så koster det staten, og dermed borgerne, penge.
>
> Absolut ikke sikkert. Tværtimod kan man muligvis få et bedre produkt til en
> billigere pris. Desuden er visse ting en samfundsopgave.

Visse ting er en samfundsopgave, men det koster penge, det er ikke
noget det offentlige tjener på.
--
Jesper
The saw is family!

---

Jesper wrote:
> Mendoza <doza@nospam.dk> wrote:
>
>> Jesper wrote:
>>
>>> Når private laver noget, tjener staten på det.
>>
>> Det er der bestemt ingen garanti for.
>
> Hvis du som firma laver nogetsomhelst, så har du ansatte du indeholder
> a-skat for,

Det gør offentlige virksomheder også.

>du betaler moms, måske er der et overskud, så betaler du
> selskabsskat af det. Virksomheden forbruger f.eks. olie til opvarming
> og der betales punktafgift af dem. Det gøres der også af firmabilerne.

Det gør offentlige virksomheder også.

> Visse ting er en samfundsopgave, men det koster penge, det er ikke
> noget det offentlige tjener på.

En samfundsopgave der udliciteres koster stadig penge. Men ikke alle
samfundsopgaver behøver at koste penge. Nogle kan måske hvile i sig selv.

---

Mendoza <doza@nospam.dk> wrote:

> Jesper wrote:
> > Mendoza <doza@nospam.dk> wrote:
> >
> >> Jesper wrote:
> >>
> >>> Når private laver noget, tjener staten på det.
> >>
> >> Det er der bestemt ingen garanti for.
> >
> > Hvis du som firma laver nogetsomhelst, så har du ansatte du indeholder
> > a-skat for,
>
> Det gør offentlige virksomheder også.

...men de betaler meget mere i løn, ergo, ren underskudsforretning.
>
> >du betaler moms, måske er der et overskud, så betaler du
> > selskabsskat af det. Virksomheden forbruger f.eks. olie til opvarming
> > og der betales punktafgift af dem. Det gøres der også af firmabilerne.
>
> Det gør offentlige virksomheder også.

Det offentlige betaler afgift til det offentlige, ja det skal vi nok
blive rige af!
>
> > Visse ting er en samfundsopgave, men det koster penge, det er ikke
> > noget det offentlige tjener på.
>
> En samfundsopgave der udliciteres koster stadig penge. Men ikke alle
> samfundsopgaver behøver at koste penge. Nogle kan måske hvile i sig selv.

En samfundsopgave der helt privatiseres koster ikke det offentlige
penge. Ellers koster de penge.
--
Jesper
The saw is family!

---

On Mon, 06 Mar 2006 23:52:42 +0100, Jesper wrote:

> En samfundsopgave der helt privatiseres koster ikke det offentlige
> penge. Ellers koster de penge.

En samfundsopgave der privatiseres er ikke en samfundsopgave længere.

Offentlige virksomheder kan forresten godt give overskud via
brugerbetaling. Københavns Parkering er eksempel på dette.

---

On Tue, 07 Mar 2006 00:24:35 +0100, "Frank E. N. Stein"
<flatus@mail.is> wrote:

>On Mon, 06 Mar 2006 23:52:42 +0100, Jesper wrote:
>
>> En samfundsopgave der helt privatiseres koster ikke det offentlige
>> penge. Ellers koster de penge.
>
>En samfundsopgave der privatiseres

så er sygdomsbehandling ikke en samfundsopgave

---

On Tue, 07 Mar 2006 16:41:11 +0100, @ wrote:

>>> En samfundsopgave der helt privatiseres koster ikke det offentlige
>>> penge. Ellers koster de penge.
>>
>>En samfundsopgave der privatiseres
>
> så er sygdomsbehandling ikke en samfundsopgave

Hvor henne?

---

On Tue, 07 Mar 2006 18:01:07 +0100, "Frank E. N. Stein"
<flatus@mail.is> wrote:

>On Tue, 07 Mar 2006 16:41:11 +0100, @ wrote:
>
>>>> En samfundsopgave der helt privatiseres koster ikke det offentlige
>>>> penge. Ellers koster de penge.
>>>
>>>En samfundsopgave der privatiseres er ikke en samfundsopgave længere.
>>
>> så er sygdomsbehandling ikke en samfundsopgave
>
>Hvor henne?

her i Danmark

medmindre man babuba hasteindlægges på en skadestue, er den første
person man møder indenfor sygdomsbehandling altså en privat
forretningsmand med momsregnskab og hele lor***
han kan evt. henvise den syge til en anden privat forretningsmand

eller til et hospital

din egen læge er privat forretningsmand

privatpraktiserende speciallæger er private forretningsmænd

det er først når man er indlagt på et hospital at man er på en
offentlig ejet arbejdsplads,
som også køber sig til tjenesteydelser fra privatpraktiserende
speciallæger

---

On Tue, 07 Mar 2006 19:59:53 +0100, @ wrote:

>>>>En samfundsopgave der privatiseres er ikke en samfundsopgave længere.
>>>
>>> så er sygdomsbehandling ikke en samfundsopgave
>>
>>Hvor henne?
>
> her i Danmark

Nej.

> medmindre man babuba hasteindlægges på en skadestue, er den første
> person man møder indenfor sygdomsbehandling altså en privat
> forretningsmand med momsregnskab og hele lor***
> han kan evt. henvise den syge til en anden privat forretningsmand

Det hedder udlicitering, ikke privatisering.

---

Frank E. N. Stein wrote:
> On Mon, 06 Mar 2006 23:52:42 +0100, Jesper wrote:
>
>> En samfundsopgave der helt privatiseres koster ikke det offentlige
>> penge. Ellers koster de penge.
>
> En samfundsopgave der privatiseres er ikke en samfundsopgave længere.

Sygehuse, busser, togdrift? Det er da samfundsopgaver. Men de burde ikke
privatiseres, det har du ret i. Ellers kan man ligeså godt privatisere
politi og forsvar. Jeg er selv i togbranchen, og der har vi ikke oplevet
hverken billigere eller bedre forhold efter privatisering. Kun at folks
ansvarsfølelse er væk.

---

On Tue, 07 Mar 2006 18:10:47 +0100, Mendoza wrote:

>>> En samfundsopgave der helt privatiseres koster ikke det offentlige
>>> penge. Ellers koster de penge.
>>
>> En samfundsopgave der privatiseres er ikke en samfundsopgave længere.
>
> Sygehuse, busser, togdrift? Det er da samfundsopgaver.

Ikke når de er privatiseret. Samfundsopgaver er noget samfundet tager sig
af.

> Men de burde ikke privatiseres, det har du ret i.

Det har jeg nu ikke skrevet noget om. Hvis jeg havde skrevet noget om det,
havde du skrevet "det er jeg ikke enig i".

---

On Tue, 07 Mar 2006 19:21:45 +0100, Frank E. N. Stein wrote:

> On Tue, 07 Mar 2006 18:10:47 +0100, Mendoza wrote:
>
>>>> En samfundsopgave der helt privatiseres koster ikke det offentlige
>>>> penge. Ellers koster de penge.
>>>
>>> En samfundsopgave der privatiseres er ikke en samfundsopgave længere.
>>
>> Sygehuse, busser, togdrift? Det er da samfundsopgaver.
>
> Ikke når de er privatiseret. Samfundsopgaver er noget samfundet tager sig
> af.
>
>> Men de burde ikke privatiseres, det har du ret i.
>
> Det har jeg nu ikke skrevet noget om. Hvis jeg havde skrevet noget om det,
> havde du skrevet "det er jeg ikke enig i".

Privatisering er oftest det rene fis. Som regel er det rigeligt at åbne
op for, at private kan entrere markedet. Så kan man jo se, om de private
kan stå distancen. Som regel ender det i serviceforringelser, som det er
blevet set til hudløshed på rengøringsområdet.

Når det private ikke engang kan gøre det bedre og billigere på så
simpelt et område som rengøring, så bør man ikke privatisere
nogetsomhelst men bare åbne op for konkurrencen, hvis den mangler.

Ligeledes skal det offentlige have alle muligheder for at gå ind på de
samme markeder, som alle andre. På lige vilkår og alt det der,
naturligvis.

---

On Tue, 07 Mar 2006 19:51:23 +0100, HrSvendsen wrote:

>> Det har jeg nu ikke skrevet noget om. Hvis jeg havde skrevet noget om det,
>> havde du skrevet "det er jeg ikke enig i".
>
> Privatisering er oftest det rene fis. Som regel er det rigeligt at åbne
> op for, at private kan entrere markedet. Så kan man jo se, om de private
> kan stå distancen. Som regel ender det i serviceforringelser, som det er
> blevet set til hudløshed på rengøringsområdet.

Er det set på nogen andre områder end rengøring?

> Når det private ikke engang kan gøre det bedre og billigere på så
> simpelt et område som rengøring, så bør man ikke privatisere
> nogetsomhelst men bare åbne op for konkurrencen, hvis den mangler.

Både TDC og Datacentralen fungerer da udemærket efter privatiseringen -
man kan i hvert fald ikke sige at det er blevet dyrere og ringere.

> Ligeledes skal det offentlige have alle muligheder for at gå ind på de
> samme markeder, som alle andre. På lige vilkår og alt det der,
> naturligvis.

Det bliver det jo ikke.

---

On Tue, 07 Mar 2006 23:02:59 +0100, Frank E. N. Stein wrote:

> On Tue, 07 Mar 2006 19:51:23 +0100, HrSvendsen wrote:
>
>>> Det har jeg nu ikke skrevet noget om. Hvis jeg havde skrevet noget om det,
>>> havde du skrevet "det er jeg ikke enig i".
>>
>> Privatisering er oftest det rene fis. Som regel er det rigeligt at åbne
>> op for, at private kan entrere markedet. Så kan man jo se, om de private
>> kan stå distancen. Som regel ender det i serviceforringelser, som det er
>> blevet set til hudløshed på rengøringsområdet.
>
> Er det set på nogen andre områder end rengøring?

Absolut. Privathospitaler kan slet ikke konkurere på prisen; men må
klare sig på at kunne levere hurtigt, hvilket også kun lykkes fordi
overprisen bruges på at hente læger fra det offentlige, der så klarer
det i fritiden.

Jeg erindrer ikke et eneste eksempel på, at en privat entrepenør har
kunnet gøre det bedre og billigere end det offentlige. Det skal nok
findes; men det er ikke vildt udbredt.


>> Når det private ikke engang kan gøre det bedre og billigere på så
>> simpelt et område som rengøring, så bør man ikke privatisere
>> nogetsomhelst men bare åbne op for konkurrencen, hvis den mangler.
>
> Både TDC og Datacentralen fungerer da udemærket efter privatiseringen -
> man kan i hvert fald ikke sige at det er blevet dyrere og ringere.

Det er jo svært at måle, når der privatiseres, og det offentlige således
ikke får chancen for at vise, det kunne gøre det endnu bedre. Men hvis
vi kikker til Sverige og Telia og tager det som rettesnor, så ville det
offentlige så langt have været at foretrække.


>> Ligeledes skal det offentlige have alle muligheder for at gå ind på de
>> samme markeder, som alle andre. På lige vilkår og alt det der,
>> naturligvis.
>
> Det bliver det jo ikke.

Det er det da f.eks. på rengøringsområdet. På hjemmehjælp. På adskillige
områder. Den konkurrence er en sund ting. Lad os beholde det offentlige.
Det skal ikke privatisere. De private må selv bygge deres virksomhed op
og se om de kan overleve i konkurrencen med det offentlige. Det er det
bedste for kunderne - os.

---

On Tue, 07 Mar 2006 23:17:22 +0100, HrSvendsen wrote:

>>>> Det har jeg nu ikke skrevet noget om. Hvis jeg havde skrevet noget om det,
>>>> havde du skrevet "det er jeg ikke enig i".
>>>
>>> Privatisering er oftest det rene fis. Som regel er det rigeligt at åbne
>>> op for, at private kan entrere markedet. Så kan man jo se, om de private
>>> kan stå distancen. Som regel ender det i serviceforringelser, som det er
>>> blevet set til hudløshed på rengøringsområdet.
>>
>> Er det set på nogen andre områder end rengøring?
>
> Absolut. Privathospitaler kan slet ikke konkurere på prisen;

Nej, det er svært at konkurrere med gratis.

> men må
> klare sig på at kunne levere hurtigt, hvilket også kun lykkes fordi
> overprisen bruges på at hente læger fra det offentlige, der så klarer
> det i fritiden.

Det er så prisen man må betale for lægemanglen.

> Jeg erindrer ikke et eneste eksempel på, at en privat entrepenør har
> kunnet gøre det bedre og billigere end det offentlige. Det skal nok
> findes; men det er ikke vildt udbredt.

Det gør det, har selv været udast for det med netop rengøring.
Rengøringen blev dårligere og dyrere med det offentlige
rengøringsselskab. Jeg har også været udsat for det gang på gang med
EDB-systemer.

>>> Når det private ikke engang kan gøre det bedre og billigere på så
>>> simpelt et område som rengøring, så bør man ikke privatisere
>>> nogetsomhelst men bare åbne op for konkurrencen, hvis den mangler.
>>
>> Både TDC og Datacentralen fungerer da udemærket efter privatiseringen
>> - man kan i hvert fald ikke sige at det er blevet dyrere og ringere.
>
> Det er jo svært at måle, når der privatiseres, og det offentlige
> således ikke får chancen for at vise, det kunne gøre det endnu bedre.
> Men hvis vi kikker til Sverige og Telia og tager det som rettesnor, så
> ville det offentlige så langt have været at foretrække.

Telia er en underlig bastard. Det er offentligt i Sverige men privat i
andre lande. Bortset fra det, så vil offentligt ikke at være at
foretrække hvis man har lyst til at ringe til mobiltelefoner fra fastnet.

>>> Ligeledes skal det offentlige have alle muligheder for at gå ind på
>>> de samme markeder, som alle andre. På lige vilkår og alt det der,
>>> naturligvis.
>>
>> Det bliver det jo ikke.
>
> Det er det da f.eks. på rengøringsområdet. På hjemmehjælp. På
> adskillige områder. Den konkurrence er en sund ting. Lad os beholde det
> offentlige. Det skal ikke privatisere. De private må selv bygge deres
> virksomhed op og se om de kan overleve i konkurrencen med det
> offentlige. Det er det bedste for kunderne - os.

Mener du at fx Hirtshals mejeri konkurrerer på lige vilkår med Arla?
Vilkårene bliver ikke lige hvis et statligt monopol ikke bliver svækket
først.

---

On Wed, 08 Mar 2006 00:10:22 +0100, Frank E. N. Stein wrote:

> On Tue, 07 Mar 2006 23:17:22 +0100, HrSvendsen wrote:
>
>>>>> Det har jeg nu ikke skrevet noget om. Hvis jeg havde skrevet noget om det,
>>>>> havde du skrevet "det er jeg ikke enig i".
>>>>
>>>> Privatisering er oftest det rene fis. Som regel er det rigeligt at åbne
>>>> op for, at private kan entrere markedet. Så kan man jo se, om de private
>>>> kan stå distancen. Som regel ender det i serviceforringelser, som det er
>>>> blevet set til hudløshed på rengøringsområdet.
>>>
>>> Er det set på nogen andre områder end rengøring?
>>
>> Absolut. Privathospitaler kan slet ikke konkurere på prisen;
>
> Nej, det er svært at konkurrere med gratis.

?? Offentlige hospitaler er da ikke gratis for amterne, der sikkert
hellere end gerne ville sende patienterne til private, hvis de kunne
gøre det billigere.


>> men må
>> klare sig på at kunne levere hurtigt, hvilket også kun lykkes fordi
>> overprisen bruges på at hente læger fra det offentlige, der så klarer
>> det i fritiden.
>
> Det er så prisen man må betale for lægemanglen.

Jow; men det var nu en anden pointe, jeg tænkte på her.


>> Jeg erindrer ikke et eneste eksempel på, at en privat entrepenør har
>> kunnet gøre det bedre og billigere end det offentlige. Det skal nok
>> findes; men det er ikke vildt udbredt.
>
> Det gør det, har selv været udast for det med netop rengøring.
> Rengøringen blev dårligere og dyrere med det offentlige
> rengøringsselskab. Jeg har også været udsat for det gang på gang med
> EDB-systemer.

Ja, det sker sikkert og derfor er det jo også godt med konkurrence, så
dårlige ledere i det offentlige mister deres tjans lige så hurtigt som
dårlige ledere i det private.

>> Det er jo svært at måle, når der privatiseres, og det offentlige
>> således ikke får chancen for at vise, det kunne gøre det endnu bedre.
>> Men hvis vi kikker til Sverige og Telia og tager det som rettesnor, så
>> ville det offentlige så langt have været at foretrække.
>
> Telia er en underlig bastard. Det er offentligt i Sverige men privat i
> andre lande. Bortset fra det, så vil offentligt ikke at være at
> foretrække hvis man har lyst til at ringe til mobiltelefoner fra fastnet.

Telia er statsejet gennem Sveriges og Finlands aktiemajoritet. Det er
det, jeg mener med offentligt i dette tilfælde.

>> Det er det da f.eks. på rengøringsområdet. På hjemmehjælp. På
>> adskillige områder. Den konkurrence er en sund ting. Lad os beholde det
>> offentlige. Det skal ikke privatisere. De private må selv bygge deres
>> virksomhed op og se om de kan overleve i konkurrencen med det
>> offentlige. Det er det bedste for kunderne - os.
>
> Mener du at fx Hirtshals mejeri konkurrerer på lige vilkår med Arla?

De har fordele og ulemper af deres størrelse. Indtil Muhammedsagen
mistede Arla hele tiden (i årevis) markedsandele til de små mejerier.

> Vilkårene bliver ikke lige hvis et statligt monopol ikke bliver svækket
> først.

Uenig. På f.eks. pakkepost var det ikke nødvendigt først at svække
PostDanmark.

---

On Wed, 08 Mar 2006 00:42:43 +0100, HrSvendsen wrote:

>>>>>> Det har jeg nu ikke skrevet noget om. Hvis jeg havde skrevet noget om det,
>>>>>> havde du skrevet "det er jeg ikke enig i".
>>>>>
>>>>> Privatisering er oftest det rene fis. Som regel er det rigeligt at åbne
>>>>> op for, at private kan entrere markedet. Så kan man jo se, om de private
>>>>> kan stå distancen. Som regel ender det i serviceforringelser, som det er
>>>>> blevet set til hudløshed på rengøringsområdet.
>>>>
>>>> Er det set på nogen andre områder end rengøring?
>>>
>>> Absolut. Privathospitaler kan slet ikke konkurere på prisen;
>>
>> Nej, det er svært at konkurrere med gratis.
>
> ?? Offentlige hospitaler er da ikke gratis for amterne, der sikkert
> hellere end gerne ville sende patienterne til private, hvis de kunne
> gøre det billigere.

Hvorfor skulle de private sygehuse sælge varen billigere til amterne end
de kan? Amterne er jo ligefrem pålagt at bruge privathospitalerne hvis
deres egne ventelister er for lange.
Hvis konkurrencen havde været fri og vi ikke havde haft lægemangel,
ville privathospitalerne fint kunne konkurrere på prisen - der kommer jo
et pænt overskud ud af lægernes arbejde.

>>> men må
>>> klare sig på at kunne levere hurtigt, hvilket også kun lykkes fordi
>>> overprisen bruges på at hente læger fra det offentlige, der så
>>> klarer det i fritiden.
>>
>> Det er så prisen man må betale for lægemanglen.
>
> Jow; men det var nu en anden pointe, jeg tænkte på her.

Du er da nødt til at tage lægemanglen ind som en faktor i prisdannelsen.

>>> Jeg erindrer ikke et eneste eksempel på, at en privat entrepenør har
>>> kunnet gøre det bedre og billigere end det offentlige. Det skal nok
>>> findes; men det er ikke vildt udbredt.
>>
>> Det gør det, har selv været udast for det med netop rengøring.
>> Rengøringen blev dårligere og dyrere med det offentlige
>> rengøringsselskab. Jeg har også været udsat for det gang på gang
>> med EDB-systemer.
>
> Ja, det sker sikkert og derfor er det jo også godt med konkurrence, så
> dårlige ledere i det offentlige mister deres tjans lige så hurtigt som
> dårlige ledere i det private.

Ja, hvis det bare var så vel.

>>> Det er jo svært at måle, når der privatiseres, og det offentlige
>>> således ikke får chancen for at vise, det kunne gøre det endnu
>>> bedre. Men hvis vi kikker til Sverige og Telia og tager det som
>>> rettesnor, så ville det offentlige så langt have været at
>>> foretrække.
>>
>> Telia er en underlig bastard. Det er offentligt i Sverige men privat i
>> andre lande. Bortset fra det, så vil offentligt ikke at være at
>> foretrække hvis man har lyst til at ringe til mobiltelefoner fra
>> fastnet.
>
> Telia er statsejet gennem Sveriges og Finlands aktiemajoritet. Det er
> det, jeg mener med offentligt i dette tilfælde.

Ja, men Telia er jo ikke et offentligt selskab i Danmark. At
fagbevægelsen gennem aktier ejer et selskab, gør det jo heller ikke til
et fagbevægelsesselskab.

>>> Det er det da f.eks. på rengøringsområdet. På hjemmehjælp. På
>>> adskillige områder. Den konkurrence er en sund ting. Lad os beholde
>>> det offentlige. Det skal ikke privatisere. De private må selv bygge
>>> deres virksomhed op og se om de kan overleve i konkurrencen med det
>>> offentlige. Det er det bedste for kunderne - os.
>>
>> Mener du at fx Hirtshals mejeri konkurrerer på lige vilkår med Arla?
>
> De har fordele og ulemper af deres størrelse. Indtil Muhammedsagen
> mistede Arla hele tiden (i årevis) markedsandele til de små mejerier.

Ja, og det pga statsindgreb mod Arla. Arla fik ikke lov til at bruge de
midler deres størrelse giver fuldt ud.

>> Vilkårene bliver ikke lige hvis et statligt monopol ikke bliver
>> svækket først.
>
> Uenig. På f.eks. pakkepost var det ikke nødvendigt først at svække
> PostDanmark.

Det var det da i høj grad. Pakkeposten fik svjv ikke lov til at
konkurrere på prisen.

---

HrSvendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:

> ?? Offentlige hospitaler er da ikke gratis for amterne, der sikkert
> hellere end gerne ville sende patienterne til private, hvis de kunne
> gøre det billigere.

Hvilken del af "finansieret af skatteydernes penge" og dermed uden
brugerbetaling (modsat privathospitalerne), forstår du ikke, HrSvendsen?

--
regards, Peter Bjørn Perlsø
http://haxor.dk
http://liberterran.org
http://haxor.dk/fanaticism/

---

HrSvendsen <HrSvendsen@msn.com> wrote:

> Absolut. Privathospitaler kan slet ikke konkurere på prisen; men må
> klare sig på at kunne levere hurtigt, hvilket også kun lykkes fordi
> overprisen bruges på at hente læger fra det offentlige, der så klarer
> det i fritiden.

Hvorfor fanden tror du når konkurrenterne (statens sygehuse) leverer
varen "gratis" og dermed forvrider markedet?



--
regards, Peter Bjørn Perlsø
http://haxor.dk
http://liberterran.org
http://haxor.dk/fanaticism/

---

Jesper wrote:
> Mendoza <doza@nospam.dk> wrote:
>
>> Jesper wrote:
>>> Mendoza <doza@nospam.dk> wrote:
>>>
>>>> Jesper wrote:
>>>>
>>>>> Når private laver noget, tjener staten på det.
>>>>
>>>> Det er der bestemt ingen garanti for.
>>>
>>> Hvis du som firma laver nogetsomhelst, så har du ansatte du
>>> indeholder a-skat for,
>>
>> Det gør offentlige virksomheder også.
>
> ..men de betaler meget mere i løn, ergo, ren underskudsforretning.
>>
>>> du betaler moms, måske er der et overskud, så betaler du
>>> selskabsskat af det. Virksomheden forbruger f.eks. olie til
>>> opvarming og der betales punktafgift af dem. Det gøres der også af
>>> firmabilerne.
>>
>> Det gør offentlige virksomheder også.
>
> Det offentlige betaler afgift til det offentlige, ja det skal vi nok
> blive rige af!

Ligeså rige som af et privat servicefirma, der betales af det offentlige for
at udføre det, det offentlige selv udførte.


>>
>>> Visse ting er en samfundsopgave, men det koster penge, det er ikke
>>> noget det offentlige tjener på.
>>
>> En samfundsopgave der udliciteres koster stadig penge. Men ikke alle
>> samfundsopgaver behøver at koste penge. Nogle kan måske hvile i sig
>> selv.
>
> En samfundsopgave der helt privatiseres koster ikke det offentlige
> penge. Ellers koster de penge.

Det gør det da. Det offentlige skal stadig betale det private for at udføre
det. Eller brugerbetaling som kunne tilfalde det offentlige, såvel som det
private.

---

> Hvis du ønsker et samfund med den sammenhængskraft, som har gjort
> Danmark til én af Europas stærkeste økonomier, så er vi også nødt til at
> gøre en aktiv indsats for at bevare den.

Den kan nemt bevares uden værnepligt. Vi behøver ikke at tvinge folk til at
have en kollektivistisk tilgang til tingene som man får i militæret med
samtidig drejning af hovedet til højre eller venstre. Det kan gøres uden.

> Når private laver noget, tjener staten på det. Når staten laver noget,
> så koster det staten, og dermed borgerne, penge.

Hvis staten lader borgerne betale for ydelserne istedet for gennem skatten
sker dette ikke.

"Hvad er så forskellen" - lige netop den med, at når staten laver noget, så
bliver prisen sat efter produktionsudgifterne + evt. udvikling.

Når private laver noget bliver prisen sat efter produktionsudgifter + evt.
udvikling + profit.

> Og så kunne jeg passende gentage historien om de ti mand der gik på
> restaurant:
>
> Her er en historie om ti personer, der hver dag går ud på restaurant og
> spiser middag sammen. Den fælles regning på restauranten ender hver dag
> på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi
> betaler skatter her i landet.
>
> De første fire - de fattigste - skal derfor ikke betale noget. Den femte
> skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den
> ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af
> dem, skal betale 590 kroner.
>
> Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de
> deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem
> rabat..
>
> »Eftersom I er så gode kunder,« siger han, »giver jeg jer 200 kroner i
> rabat på jeres middage.« En mid-dag for ti personer koster derefter 800
> kroner.
> Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler
> skatter
> her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig
> ikke
> betale.
>
> Men hvad med de seks andre - dem som betaler - hvad skal de gøre?
> Hvordan
> skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu
> skal man holde ørene stive:
>
> De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33
> kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte
> og sjette person have penge for at spise.

Lige netop her går det galt.
Du fastsætter ikke de nye takster ud fra procenter, men ud fra beløb. Det er
ikke sådan et skattesystem fungerer på, og hvis det gør, så skal det laves
om jfr. mit indlæg.

800 kr. skal fordeles mellem 10 personer.
Set i forhold til det første eksempel, så skal vi altså fastsætte de nye
takster for hver enkelte gennem procenter.

Vi ser på det første eksempel:

De 6 personer der skal betale betaler hver en procentdel af beløbet alt
efter hvor rige de er:

5. = 10 kr. ud af 1000 = 1 %
6. = 30 kr. ud af 1000 = 3 %
7. = 70 kr. ud af 1000 = 7 %
8. = 120 kr.ud af 1000 = 12 %
9. = 180 kr. ud af 1000 = 18 %
10. = 590 kr. ud af 1000 = 59 %

Så derfor skal de nye takster fastsættes efter hvad de hver især betalte af
procenter. Det bliver altså ikke dyrere for nogle at de alle får rabat. Det
du lavede var ren og skær manipulation. Det er istedet sådan det ser ud:

5. = 1 % af 800 kr. = 8 kr. -> 2 kr. i rabat.
6. = 3 % af 800 kr. = 24 kr. -> 6 kr. i rabat.
7. = 7 % af 800 kr. = 56 kr. -> 14 kr. i rabat.
8. = 12 % af 800 kr. = 96 kr. -> 24 kr. i rabat.
9. = 18 % af 800 kr. = 144 kr. -> 36 kr. i rabat.
10. = 59 % af 800 kr. = 472 kr. -> 118 kr. i rabat.

Så dit eksempel var ren og skær manipulation.

---

dktekno <dktekno@gmail.com> wrote:

> > Hvis du ønsker et samfund med den sammenhængskraft, som har gjort
> > Danmark til én af Europas stærkeste økonomier, så er vi også nødt til at
> > gøre en aktiv indsats for at bevare den.
>
> Den kan nemt bevares uden værnepligt. Vi behøver ikke at tvinge folk til at
> have en kollektivistisk tilgang til tingene som man får i militæret med
> samtidig drejning af hovedet til højre eller venstre. Det kan gøres uden.

Det kommer ikke af sig selv og det skal være kollektivistisk, i form af
skolen, militæret etc. for at præge den enkelte i kollektivets retning,
så man får et nogenlunde homogent samfund.
>
> > Når private laver noget, tjener staten på det. Når staten laver noget,
> > så koster det staten, og dermed borgerne, penge.
>
> Hvis staten lader borgerne betale for ydelserne istedet for gennem skatten
> sker dette ikke.
>
> "Hvad er så forskellen" - lige netop den med, at når staten laver noget, så
> bliver prisen sat efter produktionsudgifterne + evt. udvikling.
>
> Når private laver noget bliver prisen sat efter produktionsudgifter + evt.
> udvikling + profit.


Så konkurrer staten med private med ataten i ryggen. Kan du sige
"Combus"?
>
> > Og så kunne jeg passende gentage historien om de ti mand der gik på
> > restaurant:
> >
> > Her er en historie om ti personer, der hver dag går ud på restaurant og
> > spiser middag sammen. Den fælles regning på restauranten ender hver dag
> > på 1.000 kroner, og de ti deler den op på nogenlunde samme måde, som vi
> > betaler skatter her i landet.
> >
> > De første fire - de fattigste - skal derfor ikke betale noget. Den femte
> > skal betale 10 kroner, den sjette 30 kroner, den syvende 70 kroner, den
> > ottende 120 kroner og den niende 180 kroner. Den tiende, den rigeste af
> > dem, skal betale 590 kroner.
> >
> > Sådan spiser de sammen hver dag, og alle er de glade for den måde, de
> > deler regningen på. Lige ind til restauratøren pludselig giver dem
> > rabat..
> >
> > »Eftersom I er så gode kunder,« siger han, »giver jeg jer 200 kroner i
> > rabat på jeres middage.« En mid-dag for ti personer koster derefter 800
> > kroner.
> > Gruppen vil stadig betale regningen på samme måde, som vi betaler
> > skatter
> > her i landet. Så de første fire bliver ikke påvirket: De skal stadig
> > ikke
> > betale.
> >
> > Men hvad med de seks andre - dem som betaler - hvad skal de gøre?
> > Hvordan
> > skal de fordele rabatten på 200 kroner, så alle får en lige del? Og nu
> > skal man holde ørene stive:
> >
> > De finder ud af, at 200 kroner divideret med seks bliver til 33,33
> > kroner. Hvis de trækker det beløb fra hver persons andel, skal den femte
> > og sjette person have penge for at spise.
>
> Lige netop her går det galt.
> Du fastsætter ikke de nye takster ud fra procenter, men ud fra beløb. Det er
> ikke sådan et skattesystem fungerer på, og hvis det gør, så skal det laves
> om jfr. mit indlæg.
>
> 800 kr. skal fordeles mellem 10 personer.
> Set i forhold til det første eksempel, så skal vi altså fastsætte de nye
> takster for hver enkelte gennem procenter.
>
> Vi ser på det første eksempel:
>
> De 6 personer der skal betale betaler hver en procentdel af beløbet alt
> efter hvor rige de er:
>
> 5. = 10 kr. ud af 1000 = 1 %
> 6. = 30 kr. ud af 1000 = 3 %
> 7. = 70 kr. ud af 1000 = 7 %
> 8. = 120 kr.ud af 1000 = 12 %
> 9. = 180 kr. ud af 1000 = 18 %
> 10. = 590 kr. ud af 1000 = 59 %
>
> Så derfor skal de nye takster fastsættes efter hvad de hver især betalte af
> procenter. Det bliver altså ikke dyrere for nogle at de alle får rabat. Det
> du lavede var ren og skær manipulation. Det er istedet sådan det ser ud:
>
> 5. = 1 % af 800 kr. = 8 kr. -> 2 kr. i rabat.
> 6. = 3 % af 800 kr. = 24 kr. -> 6 kr. i rabat.
> 7. = 7 % af 800 kr. = 56 kr. -> 14 kr. i rabat.
> 8. = 12 % af 800 kr. = 96 kr. -> 24 kr. i rabat.
> 9. = 18 % af 800 kr. = 144 kr. -> 36 kr. i rabat.
> 10. = 59 % af 800 kr. = 472 kr. -> 118 kr. i rabat.
>
> Så dit eksempel var ren og skær manipulation.

Jeg kalder den for anskuelsesundervisning.
--
Jesper
The saw is family!

---

> Det kommer ikke af sig selv og det skal være kollektivistisk, i form af
> skolen, militæret etc. for at præge den enkelte i kollektivets retning,
> så man får et nogenlunde homogent samfund.

Det er lige netop det jeg ikke vil have. Vi skal ikke have et homogent
samfund. Vi skal alle være forskellige!
Vi skal være individer.

Vor økonomi skal være delvis kollektiv.
Vor infrastruktur skal være fuldstændig kollektiv.
Vor tankegang og beskæftigelse skal være fuldstændig individuel.

---

>
> Så derfor skal de nye takster fastsættes efter hvad de hver især betalte
> af
> procenter. Det bliver altså ikke dyrere for nogle at de alle får rabat.
> Det
> du lavede var ren og skær manipulation. Det er istedet sådan det ser ud:
>
> 5. = 1 % af 800 kr. = 8 kr. -> 2 kr. i rabat.
> 6. = 3 % af 800 kr. = 24 kr. -> 6 kr. i rabat.
> 7. = 7 % af 800 kr. = 56 kr. -> 14 kr. i rabat.
> 8. = 12 % af 800 kr. = 96 kr. -> 24 kr. i rabat.
> 9. = 18 % af 800 kr. = 144 kr. -> 36 kr. i rabat.
> 10. = 59 % af 800 kr. = 472 kr. -> 118 kr. i rabat.
>
> Så dit eksempel var ren og skær manipulation.
>
Og du glemmer at tage højde for, at det er menensker vi taler om. Så den,
der betaler 59%, siger at han vil have hele rabatten, for selv om han får
det, betaler han stadig mest. Og hvis han ikke får det, vil han ikke være
med til at betale noget som helst.

td

---

I såfald får han 200 kr. i rabat som du siger. Så han kommer altså til kun
at betale 390 kr. De andres priser røres der ikke ved.

Så jeg kan stadig ikke se problemet.

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:440ac928$0$15781$14726298@news.sunsite.dk...
>I såfald får han 200 kr. i rabat som du siger. Så han kommer altså til kun
> at betale 390 kr. De andres priser røres der ikke ved.
>
> Så jeg kan stadig ikke se problemet.
>
Problemet er de 5, der så ikek vil finde sig i, at de ikke fik del i
rabatten. Du glmmer at det erv mennesker du taler om. Selv i et samfund,
hvor alle har alt hvad de skal bruge og lidt til, er der nogen, der også
gerne vil have naboens part.

td

---

Nå jammen så tager vi jo bare mit første eksempel. Så får de 5 jo stadig
noget.

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> wrote in message
news:440c12ea$0$15795$14726298@news.sunsite.dk...
> Nå jammen så tager vi jo bare mit første eksempel. Så får de 5 jo stadig
> noget.
>
Men så løser du ikke problemet med, at de hver for sig vil have det hele!

td

---

Hvis der er 200 kr. rabat, så betyder det at prisen er nedsat med 200 kr.
Ergo er der 800 kr. som de 6 gæster skal betale.

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:440c4d4a$0$15785$14726298@news.sunsite.dk...
> Hvis der er 200 kr. rabat, så betyder det at prisen er nedsat med 200 kr.
> Ergo er der 800 kr. som de 6 gæster skal betale.
>
Jeps, men de vil alle hver især have hele rabatten. Det her er mennesker,
ikke matematik.

td

---

Jesper <spambuster@users.toughguy.net> wrote:

> Igen er nøgleordet: Sammenhængskraft.

Tom floskel.

--
regards, Peter Bjørn Perlsø
http://haxor.dk
http://liberterran.org
http://haxor.dk/fanaticism/

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:440a0cdf$0$15787$14726298@news.sunsite.dk...
> Vil i stemme på et parti med følgende holdninger:
>
>
> Et middelklasse-parti der har til formål at styrke den danske
> middelklasse,
> men samtidig sørge for at der ikke sker nogen hjerneflugt. Vil belønne
> akademikere, men vil indføre højere skatter og afgifter til direktører og
> aktionærer.
>
> Er stærk tilhænger af personlig frihed.
>
> Følgende er mærkesager:
>
> 1. Afskaffelse af enhver form for statsautoriseret tvangsarbejde. Dette
> være
> sig f.eks. værnepligt.
>
> 2. Afskaffelse af blasfemiparagraffen.
>
> 3. Ændring af racismeparagraffen således at forhånelse pga. religion
> bliver
> lovliggjort, men forhånelse pga. race eller anden etnisk baggrund vil
> blive
> straffet hårdere. (Man vælger selv hvad man vil tro på, men man vælger
> ikke
> selv hvor man kommer fra, derfor er denne ændring nærliggende).

Hvorfor skal man have lov til at forhåne nogen - af nogen som helst årsag?

>
> 4. Afskaffelse af præstelønninger gennem det offentlige.
> Dette skal ske gennem den frivillige kirkeskat, der så skal forhøjes.
>
> 5. Ulandsbistanden skal fratages islamiske diktaturstater, eller målrettet
> gives til befolkningen og ikke som økonomiske midler til regeringen og
> bede
> regeringen selv fordele dem.
>
> 6. Arbejde for at EU på nogle områder ændres så det tjener medlemslandenes
> middelklasse og kun den akademiske overklasse. Kan dette ikke lade sig
> gøre,
> skal Danmark ud af EU.

Hvad mener du med at det skal tjene middelklassen og den kademinske
overklasse? Hvad mend underklassen, også den akademiske?


>
> 7. Vil arbejde for at EU fjerner landbrugsstøtten, da denne er en barriere
> for at bønderne i Afrika kan sælge til os samt laver kunstigt høje priser.
> Vi kan dermed minimere fattigdom og samtidig få billigere varer.

Men skal til gengæld betale en masse i understøttelse til de arbejdsløse
bønder.

>
> 8. Vil arbejde for at EU ikke fjerner eller løsner forbud mod
> transfedtsyrer.
>
> 9. Vil lade tandlægeregning indgå i den nationale sygeforsikring.
>
> 10. Vil indføre flad skat.
>
> 11. Vil sætte skatten for middelklassen på 30 %
>
> 12. Vil sætte skatten for akademikere på 40 %.
>
> 13. Vil sætte skatten for direktører og aktionærer på 70 %.

Også for direktører, der tjener 25.000 om måneden - eller aktionærer med
aktier til et samlet udbytte af 62 kr. pr. år? Hvad mend de aktier som ejes
af middelklassens pensionskasser?

>
> 14. For at undgå at folk bliver iværksættere pga. høje skater for
> direktører
> og aktionærer, indføres der et loft for hvor meget man må tjene før man
> skal
> betale direktør og aktionær-skat.
>
> Har man en samlet indkomst efter skatter og udgifter for virksomheden på
> under 35.000 kr./måneden før skat betaler man middelklasseskat.

Så du ønsker altså at forhindre iværksættervirksomheder i at vokse? Hvis min
skat steg fra 30% til 70% hvis min indkomst steg fra 34.500 (30% af 34.500 =
10.350 - Rest 24.150)til 35.500 ( 70% af 35.500 = 24,850, rest 6.650) skulle
jeg nok sørge for ikke at vokse yderligere, og deremd vilel der ikek komem
flerei arbejde.


>
> 15. Aktier beskattes efter formål. Er det et pensionsselskab beskattes
> aktierne med det samme som idag. Er det individuelt investerede aktier
> beskattes de alt efter virksomhedens størrelse. Således skal man altså
> betale mindre i skat af overskudet hvis man investerer i små virksomheder
> end hvis man investerer i størrer virksomheder:
>
> Skatten sættes på det man får udbetalt af aktierne. Dvs. hvis man
> investerer
> 1000 kr. og får 1500 kr. skal man betale skat af de 500 kr.
>
> Virksomhedens indkomst før skat og udgifter --- Skat
>
> < 250.000/året................................... = 10 %
> < 500.000/året................................... = 20 %
> 600.000 - 1.000.000.000/året........... = 30 %
>> 1.000.000.000/året.......................... = 80 %

Altså endnu et forsøg på at holde danske virksomheder små - og uden mulighed
for at konkurrence med udenlandske virksomheder!
>
> 16. Stop for privatisering af el, vand og varmeværker.
>
> 17. Strammere prisloft på TDC's bredbåndspriser. Indførsel af
> mindstehastigheder 10/10 mbit. Max pris = 500 kr./måneden

Nu vil du også bestemem hvad en privat virksomhed skal producere, og hvad
den skal tage for varen. Spændende. Det tror jeg at konkurrenterne vil bliv
e ret vilde med.

>
> Det kan lade sig gøre til lavere priser i Sverige, så kan det også i
> Danmark.
>

Jeg er bange for, at dit parti vil få svært ved at skaffe stemmer - også fra
middelklassen.

td

---

On Sat, 04 Mar 2006 22:55:53 +0100, dktekno wrote:

> Vil i stemme på et parti med følgende holdninger:

Nej, det virker for amatøragtigt.

> Et middelklasse-parti der har til formål at styrke den danske middelklasse,
> men samtidig sørge for at der ikke sker nogen hjerneflugt. Vil belønne
> akademikere, men vil indføre højere skatter og afgifter til direktører og
> aktionærer.
>
> Er stærk tilhænger af personlig frihed.
>
> Følgende er mærkesager:
>
> 1. Afskaffelse af enhver form for statsautoriseret tvangsarbejde. Dette være
> sig f.eks. værnepligt.

Også tvangsaktivering via bistandshjælp?

> 2. Afskaffelse af blasfemiparagraffen.
>
> 3. Ændring af racismeparagraffen således at forhånelse pga. religion bliver
> lovliggjort, men forhånelse pga. race eller anden etnisk baggrund vil blive
> straffet hårdere. (Man vælger selv hvad man vil tro på, men man vælger ikke
> selv hvor man kommer fra, derfor er denne ændring nærliggende).
>
> 4. Afskaffelse af præstelønninger gennem det offentlige.
> Dette skal ske gennem den frivillige kirkeskat, der så skal forhøjes.

Hvorfor ikke en komplet adskillelse at stat og kirke?

> 5. Ulandsbistanden skal fratages islamiske diktaturstater, eller målrettet
> gives til befolkningen og ikke som økonomiske midler til regeringen og bede
> regeringen selv fordele dem.

Hvorfor ikke bare diktaturstater? Ideologien bag diktaturet bør ikke
være en faktor.

> 6. Arbejde for at EU på nogle områder ændres så det tjener
> medlemslandenes middelklasse og kun den akademiske overklasse. Kan dette
> ikke lade sig gøre, skal Danmark ud af EU.

Jeg forstår ikke hvorfor middelklassen skal have specielle fordele.
Begrundelse?

> 7. Vil arbejde for at EU fjerner landbrugsstøtten, da denne er en
> barriere for at bønderne i Afrika kan sælge til os samt laver kunstigt
> høje priser. Vi kan dermed minimere fattigdom og samtidig få billigere
> varer.

Men ikke så friske varer. Udover det, så er jeg ikke uenig.

> 8. Vil arbejde for at EU ikke fjerner eller løsner forbud mod
> transfedtsyrer.

Hvorfor ikke bare nøjes med en mærkning? Det er jo åbenbart godt nok
for tobaksvarer.

> 9. Vil lade tandlægeregning indgå i den nationale sygeforsikring.
>
> 10. Vil indføre flad skat.
>
> 11. Vil sætte skatten for middelklassen på 30 %
>
> 12. Vil sætte skatten for akademikere på 40 %.
>
> 13. Vil sætte skatten for direktører og aktionærer på 70 %.

Totalt useriøs inddeling. Ens indkomst har intet at gøre med om man er
middelklasse, akademiker, direktør eller aktionær.

> 14. For at undgå at folk bliver iværksættere pga. høje skater for
> direktører og aktionærer, indføres der et loft for hvor meget man må
> tjene før man skal betale direktør og aktionær-skat.

En iværksætter er da direktør for sit eget firma. Er han ikke?

> Har man en samlet indkomst efter skatter og udgifter for virksomheden
> på under 35.000 kr./måneden før skat betaler man middelklasseskat.
>
> 15. Aktier beskattes efter formål. Er det et pensionsselskab beskattes
> aktierne med det samme som idag. Er det individuelt investerede aktier
> beskattes de alt efter virksomhedens størrelse. Således skal man
> altså betale mindre i skat af overskudet hvis man investerer i små
> virksomheder end hvis man investerer i størrer virksomheder:

Ødelæggende for konkurrencen.

> Skatten sættes på det man får udbetalt af aktierne. Dvs. hvis man
> investerer 1000 kr. og får 1500 kr. skal man betale skat af de 500 kr.
>
> Virksomhedens indkomst før skat og udgifter --- Skat
>
> < 250.000/året................................... = 10 % <
> 500.000/året................................... = 20 % 600.000 -
> 1.000.000.000/året........... = 30 %
>> 1.000.000.000/året.......................... = 80 %
>
> 16. Stop for privatisering af el, vand og varmeværker.

Hvorfor skal vi absolut betale overpris for det?

> 17. Strammere prisloft på TDC's bredbåndspriser. Indførsel af
> mindstehastigheder 10/10 mbit. Max pris = 500 kr./måneden
>
> Det kan lade sig gøre til lavere priser i Sverige, så kan det også i
> Danmark.

Det kan det allerede i Danmark. I Sverige er det, ligesom i Danmark, kun i
tætbefolkede områder du kan få det til den pris.

---

> Også tvangsaktivering via bistandshjælp?

Ja.

> Jeg forstår ikke hvorfor middelklassen skal have specielle fordele.
> Begrundelse?

Fordi middelklassen udgør størstedelen af landets befolkning. Ved at øge
middelklassens fordel på bekostning af den ikke-akademiske overklasse (det
er værd at bemærke at dette er storaktionærer der bliver milliardærer på
arbejdsfri goder og altså ikke forskere og læger), så gør vi sådan, at flere
mennesker får et bedre liv.

Det er middelklassen der gør noget.
Det er den ikke-akademiske overklasse der snylter.

> Hvorfor ikke bare nøjes med en mærkning? Det er jo åbenbart godt nok
> for tobaksvarer.

Fordi en mærkning vil betyde, at der fortsat kan sælges disse produkter. Når
disse fortsat kan sælges, så kan virksomheder tillade sig at tage ekstra for
transfedtsyrefattige varer. Altså:

Firmaer sælger transfedtsyreholdige varer.
En konkurrent kommer ind på markedet og sælger transfedtstyrefattige varer,
dog højere priser.

Konkurrencen bliver altså ikke en ægte konkurrence. Det hele består i
transfedtstyrer = billigere, transfedtsyrerfattige = dyrer.

Som det er idag så vil alle produkterne være transfedtstyrefattige, hvilket
betyder at konkurrencen udelukkende bliver på prisen.

Det er altså ikke som mange skulle tro, at prisen er høj for de
transfedtstyrerfattige var uanset om transfedtstyrer er lovlige eller ej.

På den måde sikrer vi ægte konkurrence og dermed tvinger priserne i bund for
transfedtsyrerfattige varer. Ved at tillade transfedtstyrerholdige varer så
sænker vi ikke prisen på de transfedtstyrerfattige varer.

De fleste kunder køber nemlig ikke efter kvalitet, men efter pris. Dette
bevirker altså at minoriteterne der gerne vil passe på deres krop skal punge
ud fordi flertallet sætter penge over helbred. Dvs. at andre menneskers valg
påvirker uskyldige menneskers økonomi og helbred.

> Totalt useriøs inddeling. Ens indkomst har intet at gøre med om man er
> middelklasse, akademiker, direktør eller aktionær.

De direktører og aktionærer der tjener lige så meget som middelklassen skal
naturligvis ikke betale mere i skat. Kun de rige direktører og aktionærer
naturligvis.

> Ødelæggende for konkurrencen.

Hvordan det?

> Hvorfor skal vi absolut betale overpris for det?

Fordi rige aktionærer bliver rige på arbejdsfri goder.
Det er derfor rimeligt at de betaler til de fattige der så kan leve et
nogenlunde normalt liv.

Men da investeringer tjener til gode formål til f.eks. at oprette nye
virksomheder, så vil jeg belønne dem der investerer i nye virksomheder.

Således vil dette system sikre et bedre fundament for de, der har behov for
hjælp, og lade dem der kan klare sig selv, klare sig selv.

> Det kan det allerede i Danmark. I Sverige er det, ligesom i Danmark, kun i
> tætbefolkede områder du kan få det til den pris.

Nej, det er store dele af Sverige.
Deres fibernet er ejet af staten i modsætning til Danmark hvor hele vores
kobbernet er ejet af et enkelt privat firma.

Monopol er dårligt, men hellere statsmonopol end privatmonopol.

---

On Sun, 05 Mar 2006 12:02:02 +0100, dktekno wrote:

>> Også tvangsaktivering via bistandshjælp?
>
> Ja.

Hvad vi du så gøre ved folk der ikke gider at arbejde?

>> Jeg forstår ikke hvorfor middelklassen skal have specielle fordele.
>> Begrundelse?
>
> Fordi middelklassen udgør størstedelen af landets befolkning.

Det er da ikke en begrundelse for specielle fordele.

> Ved at øge
> middelklassens fordel på bekostning af den ikke-akademiske overklasse (det
> er værd at bemærke at dette er storaktionærer der bliver milliardærer på
> arbejdsfri goder og altså ikke forskere og læger)

Der er altså ikke vildt mange milliardærer i Danamrk.

>, så gør vi sådan, at flere mennesker får et bedre liv.

Nej, du gør sådan at formuerne forvinder ud af landet.

> Det er middelklassen der gør noget.
> Det er den ikke-akademiske overklasse der snylter.

At investere sine penge kan dårligt kaldes snylteri. At modtage
overførselsindkomst eller være så lavtlønnet at man modtager mere end
man yder, kan kaldes snylteri.

>> Hvorfor ikke bare nøjes med en mærkning? Det er jo åbenbart godt nok
>> for tobaksvarer.
>
> Fordi en mærkning vil betyde, at der fortsat kan sælges disse
> produkter. Når disse fortsat kan sælges, så kan virksomheder tillade
> sig at tage ekstra for transfedtsyrefattige varer. Altså:

Kun hvis forbrugerne vil acceptere det.

> Firmaer sælger transfedtsyreholdige varer.
> En konkurrent kommer ind på markedet og sælger transfedtstyrefattige varer,
> dog højere priser.

En anden konkurrent kommer ind på markedet og sælger
transfedtstyrefattige varer billigere end den første konkurrent.

> Konkurrencen bliver altså ikke en ægte konkurrence. Det hele består i
> transfedtstyrer = billigere, transfedtsyrerfattige = dyrer.
>
> Som det er idag så vil alle produkterne være transfedtstyrefattige,
> hvilket betyder at konkurrencen udelukkende bliver på prisen.
>
> Det er altså ikke som mange skulle tro, at prisen er høj for de
> transfedtstyrerfattige var uanset om transfedtstyrer er lovlige eller
> ej.
>
> På den måde sikrer vi ægte konkurrence og dermed tvinger priserne i
> bund for transfedtsyrerfattige varer. Ved at tillade
> transfedtstyrerholdige varer så sænker vi ikke prisen på de
> transfedtstyrerfattige varer.
>
> De fleste kunder køber nemlig ikke efter kvalitet, men efter pris.
> Dette bevirker altså at minoriteterne der gerne vil passe på deres
> krop skal punge ud fordi flertallet sætter penge over helbred. Dvs. at
> andre menneskers valg påvirker uskyldige menneskers økonomi og helbred.

Det hænger altså ikke sammen det du skriver.

>> Totalt useriøs inddeling. Ens indkomst har intet at gøre med om man er
>> middelklasse, akademiker, direktør eller aktionær.
>
> De direktører og aktionærer der tjener lige så meget som middelklassen skal
> naturligvis ikke betale mere i skat. Kun de rige direktører og aktionærer
> naturligvis.
>
>> Ødelæggende for konkurrencen.
>
> Hvordan det?

Fordi Danmark ikke er et samfund isoleret fra resten af verden. De store
danske firmaer skal konkurrere med store tyske firmaer, der ikke vil lide
under samme restriktioner.

>> Hvorfor skal vi absolut betale overpris for det?
>
> Fordi rige aktionærer bliver rige på arbejdsfri goder. Det er derfor
> rimeligt at de betaler til de fattige der så kan leve et nogenlunde
> normalt liv.

Hvis de rige skal betale det hele, er der ingen til at investere, da folk
så vil undgå at blive rige, alternativt flytte formuen/firmaet ud af
landet når den bliver for stor.

> Men da investeringer tjener til gode formål til f.eks. at oprette nye
> virksomheder, så vil jeg belønne dem der investerer i nye
> virksomheder.
>
> Således vil dette system sikre et bedre fundament for de, der har behov
> for hjælp, og lade dem der kan klare sig selv, klare sig selv.

Det er besynderligt at du så mener at middelklassen skal have særlige
fordele, da de sagtens kan klare sig selv.

>> Det kan det allerede i Danmark. I Sverige er det, ligesom i Danmark,
>> kun i tætbefolkede områder du kan få det til den pris.
>
> Nej, det er store dele af Sverige.

Det er så et spørgsmål om definition af "store dele". I store dele af
Danmark kan man få tilsvarende forbindelser til tilsvarende priser.

> Deres fibernet er ejet af staten i modsætning til Danmark hvor hele vores
> kobbernet er ejet af et enkelt privat firma.
>
> Monopol er dårligt, men hellere statsmonopol end privatmonopol.

Der er ikke noget monopol på internetforbindelser i Danmark.

---

> Hvad vi du så gøre ved folk der ikke gider at arbejde?

Dem der arbejder får ekstra meget udbetalt end dem der ikke arbejder.
> overførselsindkomst eller være så lavtlønnet at man modtager mere end
> man yder, kan kaldes snylteri.

Nej, det kaldes at lade den der kan bære byrden bære byrden, lade folk
arbejde efter evne og nyde efter behov.

---

On Sun, 05 Mar 2006 14:25:32 +0100, dktekno wrote:

>> Hvad vi du så gøre ved folk der ikke gider at arbejde?
>
> Dem der arbejder får ekstra meget udbetalt end dem der ikke arbejder.

Sådan har det været i mange år. Der er folk der vælger at være
kontanthjælp alligevel.

> > overførselsindkomst eller være så lavtlønnet at man modtager mere end
>> man yder, kan kaldes snylteri.
>
> Nej, det kaldes at lade den der kan bære byrden bære byrden, lade folk
> arbejde efter evne og nyde efter behov.

Altså statsautoriseret snylteri.

---

Folk er stadig på kontanthjælp idag til trods for, at de får en lavere
indtægt OG en dårlig beskæftigelse uden ret til ferie som folk på
arbejdsmarkedet har.

Så de er under værrer vilkår både økonomisk og beskæftigelsesmæssigt.

Dette beviser, at der er andre årsager en dovenhed til grund for at folk er
på kontanthjælp.

---

On Sun, 5 Mar 2006 14:25:32 +0100, "dktekno" <dktekno@gmail.com>
wrote:


>Nej, det kaldes at lade den der kan bære byrden bære byrden, lade folk
>arbejde efter evne og nyde efter behov.
>

jeg synes lissom jeg begynder at få ond i både skuldre og ryg, min
byrde må hellere blive lettet lidt

forresten kommer jeg i tanke om at jeg egentlig føler et behov for
lissom at realisere mig selv og finde mit indre jeg, mon ikke et
studieophold på Hawaii kunne gøre underværker

jeg valgte at tage det du skev for en spøg,

det var da en spøg!! ?

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:440ae6c1$0$15788$14726298@news.sunsite.dk...
>> Hvad vi du så gøre ved folk der ikke gider at arbejde?
>
> Dem der arbejder får ekstra meget udbetalt end dem der ikke arbejder.
> > overførselsindkomst eller være så lavtlønnet at man modtager mere end
>> man yder, kan kaldes snylteri.
>
> Nej, det kaldes at lade den der kan bære byrden bære byrden, lade folk
> arbejde efter evne og nyde efter behov.

Hvem fastlægger evnen - og hvem bestemmer behovet?

td

---

Evnen bestemmes af eksperter.
Behovet bestemmes ud fra evnen i sammenligning med andre menneskers behov.

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> wrote in message
news:440c137c$0$15793$14726298@news.sunsite.dk...
> Evnen bestemmes af eksperter.
Hvilke eksperter kan bedømme folks evner?

> Behovet bestemmes ud fra evnen i sammenligning med andre menneskers behov.
Hvad nu, hvis mine behov adskiler sig væsentligt fra andre mennesker med
samme evner?

td

---

On Sun, 5 Mar 2006 12:02:02 +0100, in dk.politik "dktekno"
<dktekno@gmail.com> wrote:

>> Jeg forstår ikke hvorfor middelklassen skal have specielle fordele.
>> Begrundelse?
>
>Fordi middelklassen udgør størstedelen af landets befolkning. Ved at øge
>middelklassens fordel på bekostning af den ikke-akademiske overklasse

Hvad med den akademiske overklasse? Hvor meget må man tjene før man
kommer i overklasse-gruppen, hvor man bliver flået?

>(det
>er værd at bemærke at dette er storaktionærer der bliver milliardærer på
>arbejdsfri goder og altså ikke forskere og læger), så gør vi sådan, at flere
>mennesker får et bedre liv.

Millardærer? Der er vist ikke særlig mange af dem i Danmark. Og dem,
der er, er vist typisk blevet det ved at opbygge en virksomhed, ikke
ved at klippe kuponer, for nu at bruge et sprog I forstår derude på
venstrefløjen.

>Det er middelklassen der gør noget.
>Det er den ikke-akademiske overklasse der snylter.

Ikke overraskende, at dit parti er socialistisk. Din retorik henter
inspiration samme sted.

>> Totalt useriøs inddeling. Ens indkomst har intet at gøre med om man er
>> middelklasse, akademiker, direktør eller aktionær.
>
>De direktører og aktionærer der tjener lige så meget som middelklassen skal
>naturligvis ikke betale mere i skat. Kun de rige direktører og aktionærer
>naturligvis.

Hvad med dem, der er begge dele? Rige akademikere-direktører?

>> Hvorfor skal vi absolut betale overpris for det?
>
>Fordi rige aktionærer bliver rige på arbejdsfri goder.

De tager risiko med den kapital de stiller til rådighed.

---

Folk der tjener penge ved anvendelse af akademisk eller teknisk viden skal
ikke blive flået.

Folk der tjener milliarder om året på arbejdsfri goder ved at udnytte andre
skal blive flået.

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> wrote in message
news:440c13dc$0$15793$14726298@news.sunsite.dk...
> Folk der tjener penge ved anvendelse af akademisk eller teknisk viden skal
> ikke blive flået.
>
> Folk der tjener milliarder om året på arbejdsfri goder ved at udnytte
> andre
> skal blive flået.
>
Giv mig bare tre eksempler på danskere, der tjener miliarder om året uden at
arbejde for det?

td

---

On Sat, 4 Mar 2006 22:55:53 +0100, "dktekno" <dktekno@gmail.com>
wrote:

> Vil i stemme på et parti med følgende holdninger:
<klip>

nej

begrundelse:
for mange småsager

for megen offentlig styring

og

samfundet skal financieres via skat på arbejdsmarkedet

---

> for megen offentlig styring

Til fordel for de fattige, middelklassen og akademikerne på beskostning af
de griske kapitalister.

> samfundet skal financieres via skat på arbejdsmarkedet

Nej, det skal finansieres via skat på griskhed.

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:440a0cdf$0$15787$14726298@news.sunsite.dk...
> Vil i stemme på et parti med følgende holdninger:
>
>

Der var engang man oprettede et parti udfra overbevisning, folk kunne så
stemme på det eller lade være. I dag laves politik udfra hvad man tror
befolkningen mener...

Derudover er det et komplet hjernedødt partiprogram (efter min mening
underforstået), dels fordi man opretter 17 (SYTTEN) punkter og opstiller dem
i rækkefølge, er det så den rækkefølge man prioriterer dem i eller hvad?



> Et middelklasse-parti der har til formål at styrke den danske
> middelklasse,
> men samtidig sørge for at der ikke sker nogen hjerneflugt. Vil belønne
> akademikere, men vil indføre højere skatter og afgifter til direktører og
> aktionærer.
>
> Er stærk tilhænger af personlig frihed.
>
> Følgende er mærkesager:
>
> 1. Afskaffelse af enhver form for statsautoriseret tvangsarbejde. Dette
> være
> sig f.eks. værnepligt.

Det er jeg faktisk direkte imod. Ikke at man afskaffer værnepligten, men
tvangsarbejde. Jeg har flere gange slået til lyd for at fx besiddelse af
stoffer til eget brug gjorde at fik en straf der fx var grave en tønde land
med en spade. Fair fordi den rige får samme straf som den fattige. Når den
17-årige tøs med ekstercy pillen har ødelagt hænderne, så kunne det godt
tænkes hun overvejede om det nu var det værd. Det kan hun tænke over i de 20
timer hun står med spaden, og de 14 dage derefter hvor hendes ryg gør ondt
og hendes vabler kommer sig. I dag vil en Peter Assensfeldt få samme straf
som en bistandsklient. Forskellen er bare at for den ene er det et greb i
lommen for den anden er det en katastrofe.

Så er der jo aktivering, som man slet ikke tager stilling til.
>

> 2. Afskaffelse af blasfemiparagraffen.

Lovliggørelse af at håne og nedgøre andre. Nejtak. I dag bruges den sjældent
og fornuftigt.

>
> 3. Ændring af racismeparagraffen således at forhånelse pga. religion
> bliver
> lovliggjort, men forhånelse pga. race eller anden etnisk baggrund vil
> blive
> straffet hårdere. (Man vælger selv hvad man vil tro på, men man vælger
> ikke
> selv hvor man kommer fra, derfor er denne ændring nærliggende).

Ja, det siger du jo med punkt 2, ikke at jeg er enig.

>
> 4. Afskaffelse af præstelønninger gennem det offentlige.
> Dette skal ske gennem den frivillige kirkeskat, der så skal forhøjes.

Adskillelse af stat og kirke altså?

>
> 5. Ulandsbistanden skal fratages islamiske diktaturstater, eller målrettet
> gives til befolkningen og ikke som økonomiske midler til regeringen og
> bede
> regeringen selv fordele dem.

Nødhjælp gives allerede i dag til nødhjælpsorganisationerne (som så giver
deres direktører 2-3 million i løn). Stod det til mig blev det helt fjernet,
altså ulandsbistanden, så kan man give det gennem indsamlinger og dermed
helt selv bestemme hvem man vil give.


>
> 6. Arbejde for at EU på nogle områder ændres så det tjener medlemslandenes
> middelklasse og kun den akademiske overklasse. Kan dette ikke lade sig
> gøre,
> skal Danmark ud af EU.
>

Altså farvel til EU.


> 7. Vil arbejde for at EU fjerner landbrugsstøtten, da denne er en barriere
> for at bønderne i Afrika kan sælge til os samt laver kunstigt høje priser.
> Vi kan dermed minimere fattigdom og samtidig få billigere varer.

Altså massiv arbejdsløshed i EU...


>
> 8. Vil arbejde for at EU ikke fjerner eller løsner forbud mod
> transfedtsyrer.
>

Okay.... Et helt punkt der handler om fedtsyre. Seriøst program det her....


> 9. Vil lade tandlægeregning indgå i den nationale sygeforsikring.
>

Det kommer så sandelig an på om du mener alle skal have gratis tandlæge
eller om der skulle være en øvre grænse, fx ved en personlig indkomst på
over 1 million.

> 10. Vil indføre flad skat.

Altså mere ulighed i samfundet.

>
> 11. Vil sætte skatten for middelklassen på 30 %

Det skal nok blive interessant. Hvad med dem der så er under middelklassen?

>
> 12. Vil sætte skatten for akademikere på 40 %.

Aha....

>
> 13. Vil sætte skatten for direktører og aktionærer på 70 %.

Aha

>
> 14. For at undgå at folk bliver iværksættere pga. høje skater for
> direktører
> og aktionærer, indføres der et loft for hvor meget man må tjene før man
> skal
> betale direktør og aktionær-skat.

Altså en flad skat med indtægtsregulering, virkelig gennemtænkt....

>
> Har man en samlet indkomst efter skatter og udgifter for virksomheden på
> under 35.000 kr./måneden før skat betaler man middelklasseskat.
>
> 15. Aktier beskattes efter formål. Er det et pensionsselskab beskattes
> aktierne med det samme som idag. Er det individuelt investerede aktier
> beskattes de alt efter virksomhedens størrelse. Således skal man altså
> betale mindre i skat af overskudet hvis man investerer i små virksomheder
> end hvis man investerer i størrer virksomheder:
>
> Skatten sættes på det man får udbetalt af aktierne. Dvs. hvis man
> investerer
> 1000 kr. og får 1500 kr. skal man betale skat af de 500 kr.
>
> Virksomhedens indkomst før skat og udgifter --- Skat
>
> < 250.000/året................................... = 10 %
> < 500.000/året................................... = 20 %
> 600.000 - 1.000.000.000/året........... = 30 %
>> 1.000.000.000/året.......................... = 80 %
>

Så alle store selskaber skal ud af landet.... Velkommen til massiv
arbejdsløshed.

> 16. Stop for privatisering af el, vand og varmeværker.
>

Det bliver man da nok nødt til at dække de enorme huller i budgettet.

> 17. Strammere prisloft på TDC's bredbåndspriser. Indførsel af
> mindstehastigheder 10/10 mbit. Max pris = 500 kr./måneden
>
> Det kan lade sig gøre til lavere priser i Sverige, så kan det også i
> Danmark.
>

Og hvem skulle så betale det?


I det hele taget er det svært at tage det her alvorligt. Man laver et punkt
omkring transfedtsyre, men ingen holdning til arbejdsløshed, forsvar,
politi, sundsvæsen, uddannelse osv osv. Niks, hvis man vil oprette et parti
bliver man "nok" nødt til at gøre det gennemtænkt og ikke over en tår kaffe
en lørdag eftermiddag. Så på den igen....

mvh
Kim

---

> Altså massiv arbejdsløshed i EU...

Arbejdsløshed for de griske bønder, ja.
Ikke arbejdsløshed for den almindelige borger.
> Altså mere ulighed i samfundet.

Ja, men ikke ulighed som vi ser det idag.
Jeg vil skabe en ulighed der er således:

De ikke-akademiske overklasse bliver til en politisk-social underklasse med
færrer rettigheder.

Den akademiske overklassse får mere magt.

Middel og den økonomiske underklasse får flere goder.

> Altså en flad skat med indtægtsregulering, virkelig gennemtænkt....

Når jeg mener flad skat så mener jeg en skat, hvor man
ikke har fradrag.

> Så alle store selskaber skal ud af landet.... Velkommen til massiv
> arbejdsløshed.

Vi kunne lave udrejseforbud for virksomheder over en hvis omsætning og
ansættelse.

Med mit forslag bliver det lettere at starte ny virksomhed i Danmark, men
det bliver svært eller umuliggjort at få en stor virksomhed ud af landet.

Således sikrer vi os at der fortsat er iværksættere, men at de holdes inde
for landets grænser.

> Og hvem skulle så betale det?

Dem der skal have internet. Men de skal betale mindre end idag. TDC har
kæmpe omsætning. De kan sagtens tåle at miste nogle store indtægter pga.
højere krav til internet og lavere priser.

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:440ac7e4$0$15788$14726298@news.sunsite.dk...
>> Altså massiv arbejdsløshed i EU...
>
> Arbejdsløshed for de griske bønder, ja.
> Ikke arbejdsløshed for den almindelige borger.

Hvad med arbejdsløsheden hos de,der forarbejder bøndernes produkter?

>
> Ja, men ikke ulighed som vi ser det idag.
> Jeg vil skabe en ulighed der er således:
>
> De ikke-akademiske overklasse bliver til en politisk-social underklasse
> med
> færrer rettigheder.

Og det tror du, at de vil acceptere? Og hvad med den akademiske overklasse,
der udfører ikke-akadmiske indtjening. Ingeniøren, der fik en god idé, og
siden lever agf indtjeningen. Hvad med hende? Eller omvendt, den ikek
akademiske overklasse, som udfører forskning qua deres ansatte?

>
> Den akademiske overklassse får mere magt.

Og det er godt fordi?

>
>>
> Vi kunne lave udrejseforbud for virksomheder over en hvis omsætning og
> ansættelse.

Ja da. Og også for de personer, der driver virksomhederne. For elelrs rejser
de jo bvare ud med deres idéer og lader virksomhederne sejle dres egen sø.
Men når de bliver tvunget til at blive her, tror du så at de vil arbejde
lige så effektivt for virksomheden?

>
> Med mit forslag bliver det lettere at starte ny virksomhed i Danmark, men
> det bliver svært eller umuliggjort at få en stor virksomhed ud af landet.

Måske nemmere, men ikke særligt attraktivt, hvis man ikke må tjene penge på
den.

>
> Således sikrer vi os at der fortsat er iværksættere, men at de holdes inde
> for landets grænser.

Eller at de rejser til udlandet INDEN de starter deres virksomhed.

>
>> Og hvem skulle så betale det?
>
> Dem der skal have internet. Men de skal betale mindre end idag. TDC har
> kæmpe omsætning. De kan sagtens tåle at miste nogle store indtægter pga.
> højere krav til internet og lavere priser.
>
Så du vil nationalisere TDC?

td

---

> Hvad med arbejdsløsheden hos de,der forarbejder bøndernes produkter?

Arbejdsløsheden hos dem vil udgøre en brøkdel af det samlede antal
beskæftigede. Det giver ikke de store problemer.

> Og det tror du, at de vil acceptere? Og hvad med den akademiske
overklasse,
> der udfører ikke-akadmiske indtjening. Ingeniøren, der fik en god idé, og
> siden lever agf indtjeningen. Hvad med hende?

Det er naturligvis arbejdet der udgører forskellen. Hvis man f.eks. laver en
robot, så hører dette under akademisk arbejde, uddannet eller ej.

> Og det er godt fordi?

Både almindelige og akademikere kan begå fejl, men akademikere har størrer
muligheder for indsigt og har dermed størrer chancer for at undgå fejl, og
størrer chancer for at rette op på dem.

> Ja da. Og også for de personer, der driver virksomhederne. For elelrs
rejser
> de jo bvare ud med deres idéer og lader virksomhederne sejle dres egen sø.

Nej, ikke for personerne. Jeg tror ikke, at der vil ske det store. Mit
samfund tilskynder netop at starte ny virksomhed. Det er godt for
nybegyndere i iværksætterbranchen. Men dårligt for dem der har fået
stormonopol.

Derfor må de prioritere: Vil de risikere hus og bil når de starter
virksomhed i udlandet, men tilgengæld få stor fortjeneste hvis det lykkedes
dem? Eller vil de blive i Danmark og sikkert starte en virksomhed op uden de
store omkostninger, men hvor belønningen måske kun er halvt så stor?

Det vil få folk til at tænke sig om inden de rejser ud i den store verden.
Der er jo gode muligheder for at starte ny virksomhed i det samfund jeg vil
lave.

> Men når de bliver tvunget til at blive her, tror du så at de vil arbejde
> lige så effektivt for virksomheden?

Ja, for de får stadig noget ud af det. Bare ikke så meget som de gør idag.

> Måske nemmere, men ikke særligt attraktivt, hvis man ikke må tjene penge
på
> den.

Man kan nemt tjene penge på det. Bare ikke så mange som idag.

> Så du vil nationalisere TDC?

Ja. Men det vil koste penge med den nuværende grundlov, da der skal betales
kompensation. Derfor må grundloven midlertidigt i 5 minutter afskaffes. Der
kan blive afholdt en folkeafstemning:

"Skal grundloven afskaffes i 5 minutter fra dd/mm kl. 12.00 - 12.05?"

I de 5 minutter tvangsnationaliseres TDC uden at staten skal betale
kompensation. Borgerne vil naturligvis stemme for, for de har jo alt at
vinde intet at tabe. Og det er jo kun pengegriske kapitalister der snylter i
borgernes lommer der bliver snydt, og dem har jeg ingen medlidenhed med.

Dette er et parti primært målrettet middelklassen og har til formål at
styrke middelklassen på bekostning af storinvestorer, baroner, grever, og
andre der bliver rige uden arbejde.

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:440ae494$0$15791$14726298@news.sunsite.dk...
>> Hvad med arbejdsløsheden hos de,der forarbejder bøndernes produkter?
>
> Arbejdsløsheden hos dem vil udgøre en brøkdel af det samlede antal
> beskæftigede. Det giver ikke de store problemer.

Bortset fra hos dem, der bliver fyret måske?

>
>> Og det tror du, at de vil acceptere? Og hvad med den akademiske
> overklasse,
>> der udfører ikke-akadmiske indtjening. Ingeniøren, der fik en god idé, og
>> siden lever agf indtjeningen. Hvad med hende?
>
> Det er naturligvis arbejdet der udgører forskellen. Hvis man f.eks. laver
> en
> robot, så hører dette under akademisk arbejde, uddannet eller ej.

Men hvem bestemmer, hvilke jjobm, der tæller som akademiske og hvilke, der
ikke gør?

>
>> Og det er godt fordi?
>
> Både almindelige og akademikere kan begå fejl, men akademikere har størrer
> muligheder for indsigt og har dermed størrer chancer for at undgå fejl, og
> størrer chancer for at rette op på dem.

Du mener altså at akademiker er andre overlegne, når det gælder om at undgå
fejl? Sig det til de patienter, der er blevet fejlopereret!

>
>> Ja da. Og også for de personer, der driver virksomhederne. For elelrs
> rejser
>> de jo bvare ud med deres idéer og lader virksomhederne sejle dres egen
>> sø.
>
> Nej, ikke for personerne. Jeg tror ikke, at der vil ske det store. Mit
> samfund tilskynder netop at starte ny virksomhed. Det er godt for
> nybegyndere i iværksætterbranchen. Men dårligt for dem der har fået
> stormonopol.
Hvis du mener de indtægtsgrænser, du har sat op, har det intet med
stormonopol at gøre.

>
> Derfor må de prioritere: Vil de risikere hus og bil når de starter
> virksomhed i udlandet, men tilgengæld få stor fortjeneste hvis det
> lykkedes
> dem? Eller vil de blive i Danmark og sikkert starte en virksomhed op uden
> de
> store omkostninger, men hvor belønningen måske kun er halvt så stor?

Hvad mener du med at omkostninger for at start virksomhed i Danmark ikek er
store? Har du prøvet starte virksomhed selv? Her riskerer man også båpde
hus, bil, og resten af formuen, hvis man forsøger sig.

>
> Det vil få folk til at tænke sig om inden de rejser ud i den store verden.
> Der er jo gode muligheder for at starte ny virksomhed i det samfund jeg
> vil
> lave.
>
>> Men når de bliver tvunget til at blive her, tror du så at de vil arbejde
>> lige så effektivt for virksomheden?
>
> Ja, for de får stadig noget ud af det. Bare ikke så meget som de gør idag.
Netop!

>
>> Måske nemmere, men ikke særligt attraktivt, hvis man ikke må tjene penge
> på
>> den.
>
> Man kan nemt tjene penge på det. Bare ikke så mange som idag.
Netop!

>
>> Så du vil nationalisere TDC?
>
> Ja. Men det vil koste penge med den nuværende grundlov, da der skal
> betales
> kompensation. Derfor må grundloven midlertidigt i 5 minutter afskaffes.
> Der
> kan blive afholdt en folkeafstemning:
>
> "Skal grundloven afskaffes i 5 minutter fra dd/mm kl. 12.00 - 12.05?"
>
> I de 5 minutter tvangsnationaliseres TDC uden at staten skal betale
> kompensation. Borgerne vil naturligvis stemme for, for de har jo alt at
> vinde intet at tabe. Og det er jo kun pengegriske kapitalister der snylter
> i
> borgernes lommer der bliver snydt, og dem har jeg ingen medlidenhed med.
>
> Dette er et parti primært målrettet middelklassen og har til formål at
> styrke middelklassen på bekostning af storinvestorer, baroner, grever, og
> andre der bliver rige uden arbejde.

Jeg tror du har en noget sær opfattelse af, hvem det er, der bliver rige i
dette samfuind. De fleste rige jeg kender, udfører endda særlges meget
arbejde for deres betaling. Det virker på mig, som om dit parti skal hedde
Misundelsespartiet".

td

>
>
>

---

dktekno <dktekno@gmail.com> wrote:

> > Så du vil nationalisere TDC?
>
> Ja. Men det vil koste penge med den nuværende grundlov, da der skal betales
> kompensation. Derfor må grundloven midlertidigt i 5 minutter afskaffes. Der
> kan blive afholdt en folkeafstemning:
>
> "Skal grundloven afskaffes i 5 minutter fra dd/mm kl. 12.00 - 12.05?"
>
> I de 5 minutter tvangsnationaliseres TDC uden at staten skal betale
> kompensation. Borgerne vil naturligvis stemme for, for de har jo alt at
> vinde intet at tabe. Og det er jo kun pengegriske kapitalister der snylter i
> borgernes lommer der bliver snydt, og dem har jeg ingen medlidenhed med.
>
> Dette er et parti primært målrettet middelklassen og har til formål at
> styrke middelklassen på bekostning af storinvestorer, baroner, grever, og
> andre der bliver rige uden arbejde.

Sygt! Du vil sætte de nødventiler, som Grundloven leverer imod vilkårlig
magtudøvelse ud af drift for at fuldføre dine politiske visioner.

Er du fra forstanden, dktekno?

--
regards, Peter Bjørn Perlsø
http://haxor.dk
http://liberterran.org
http://haxor.dk/fanaticism/

---

On Sun, 5 Mar 2006 12:13:51 +0100, "dktekno" <dktekno@gmail.com>
wrote:


>Ja, men ikke ulighed som vi ser det idag.
>Jeg vil skabe en ulighed der er således:

>Den akademiske overklassse får mere magt.

FLY HVO SOM FLYGTE KAN


hvis der er nogen i denne verden der ønsker at undertrykke andre er
det netop den akademiske overklassse

og den mener du i ramme alvor skal gives mere magt!!

---

Jeg har engang været på museum for Ole Rømer. Her var der noget om
måleenheder og datoer. Han indførte et nyt datosystem. Bønderne var stærkt
imod det, da de mente at de mistede 2 uger af deres liv om året. Kun fordi
kongen havde en nogenlunde viden og intelligens, blev dette forslag indført.
Stod det til de dumme bønder så ville det ikke blive til noget, pga.
fejlagtige holdninger om at man mister 2 uger af ens liv om året med det nye
system.

Systemet var til gavn for bønderne, men det er ikke ensbetydende med at det
er dem der skal bestemme.

Nogle gange skriger en baby også når den skal have skiftet ble, har jeg
hørt. Man gør det for babyens skyld, men man lader den ikke bestemme selv.
Den er dog glad når det er sket.

Det er sådan samfundet skal indrettes.

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:440ae56b$0$15792$14726298@news.sunsite.dk...
> Jeg har engang været på museum for Ole Rømer. Her var der noget om
> måleenheder og datoer. Han indførte et nyt datosystem. Bønderne var stærkt
> imod det, da de mente at de mistede 2 uger af deres liv om året. Kun fordi
> kongen havde en nogenlunde viden og intelligens, blev dette forslag
> indført.
> Stod det til de dumme bønder så ville det ikke blive til noget, pga.
> fejlagtige holdninger om at man mister 2 uger af ens liv om året med det
> nye
> system.
>
> Systemet var til gavn for bønderne, men det er ikke ensbetydende med at
> det
> er dem der skal bestemme.
>
> Nogle gange skriger en baby også når den skal have skiftet ble, har jeg
> hørt. Man gør det for babyens skyld, men man lader den ikke bestemme selv.
> Den er dog glad når det er sket.
>
> Det er sådan samfundet skal indrettes.
>

Så du mener at der er en klog elite (forældrene) der skal passe på og
bestemem over børnene (alle andre)?
Regner du dig selv for tilhørende eliten?

td

---

On Sun, 5 Mar 2006 16:04:06 +0100, td wrote:

> Så du mener at der er en klog elite (forældrene) der skal passe på og
> bestemem over børnene (alle andre)?
> Regner du dig selv for tilhørende eliten?

Prøv at vurdere sprogbruget, (og navnet) det er en dreng på 16 -18 år du
skriver med. (og hans forældre holder ikke nok øje med ham.)

--
O
/|\
/\
Bruno

---

"Bruno Christensen" <news@lphund.dk> skrev i en meddelelse
news:9hjfihpeyzjc.1wkxbhexyn7tq.dlg@40tude.net...
> On Sun, 5 Mar 2006 16:04:06 +0100, td wrote:
>
>> Så du mener at der er en klog elite (forældrene) der skal passe på og
>> bestemem over børnene (alle andre)?
>> Regner du dig selv for tilhørende eliten?
>
> Prøv at vurdere sprogbruget, (og navnet) det er en dreng på 16 -18 år du
> skriver med. (og hans forældre holder ikke nok øje med ham.)
>

Og 16-årige drenge skal da såmænd også være velkommen til at komme til orde,
selvom man ikke er enig....

mvh
Kim

---

"Bruno Christensen" <news@lphund.dk> wrote in message
news:9hjfihpeyzjc.1wkxbhexyn7tq.dlg@40tude.net...
> On Sun, 5 Mar 2006 16:04:06 +0100, td wrote:
>
>> Så du mener at der er en klog elite (forældrene) der skal passe på og
>> bestemem over børnene (alle andre)?
>> Regner du dig selv for tilhørende eliten?
>
> Prøv at vurdere sprogbruget, (og navnet) det er en dreng på 16 -18 år du
> skriver med. (og hans forældre holder ikke nok øje med ham.)
>
Du har måske ret

td

---

Jeg er 20 år gammel.

---

Den Mon, 6 Mar 2006 11:52:44 +0100 sendte "dktekno"
<dktekno@gmail.com> følgende røgsignaler:

>Jeg er 20 år gammel.

Orv, 20 år....

Ikke 20½ ?

--
Thomas J.
Hyundai Getz 1,3 GL '04
Yamaha Aerox RR '04
Sony KDL-S40A11E '06

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> wrote in message
news:440c147b$0$15782$14726298@news.sunsite.dk...
> Jeg er 20 år gammel.
>
Så er du tilgivet

td

---

Eliten skal bestemme men til en hvis grænse. Der skal være en grundlov der
sikrer rettigheder, men ikke pligter.

Grundloven idag foreskriver rettigheder og pligter. Det skal der laves om
på. Istedet skal grundloven sikre rettigheder. Pligterne bliver variable der
bestemmes af eliten inden for rammerne af rettighederne.

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> wrote in message
news:440c145d$0$15793$14726298@news.sunsite.dk...
> Eliten skal bestemme men til en hvis grænse. Der skal være en grundlov der
> sikrer rettigheder, men ikke pligter.
>
> Grundloven idag foreskriver rettigheder og pligter. Det skal der laves om
> på. Istedet skal grundloven sikre rettigheder. Pligterne bliver variable
> der
> bestemmes af eliten inden for rammerne af rettighederne.
>
Men hvem skal bestemme, hvem der tilhører den bestemmende elite? Skal eliten
selv det?

Eller har du nogle eliteeksperter, der skal udvælge eliten?

Hvad tror du at resten af befolkningen vil sige til at skulle styres af
nogle særligt udvalgte?

td

---

On Sun, 5 Mar 2006 14:19:50 +0100, in dk.politik "dktekno"
<dktekno@gmail.com> wrote:

>Nogle gange skriger en baby også når den skal have skiftet ble, har jeg
>hørt. Man gør det for babyens skyld, men man lader den ikke bestemme selv.
>Den er dog glad når det er sket.
>
>Det er sådan samfundet skal indrettes.

Hvem er forældrene i dit idealsamfund, og hvordan findes de? Hvordan
undgår vi højtbegavede og bedrevidende akademikere, at de besværlige
arbejdere og middelklassefolk ikke begynder at blande sig i hvordan vi
kører samfundet? Vi kan da ikke have at babyen begynder at ville være
med til at bestemme hvornår og hvordan bleen skal skiftes.

---

On Sun, 5 Mar 2006 12:13:51 +0100, in dk.politik "dktekno"
<dktekno@gmail.com> wrote:

>> Så alle store selskaber skal ud af landet.... Velkommen til massiv
>> arbejdsløshed.
>
>Vi kunne lave udrejseforbud for virksomheder over en hvis omsætning og
>ansættelse.
>
>Med mit forslag bliver det lettere at starte ny virksomhed i Danmark, men
>det bliver svært eller umuliggjort at få en stor virksomhed ud af landet.

Umuligt at implementere i praksis.
Hvordan håndterer du forresten disse store danske virksomeheders brug
af udenlandske underleverandører og CMs i f.eks. Kina og Indien?

---

On Sat, 4 Mar 2006 22:55:53 +0100, in dk.politik "dktekno"
<dktekno@gmail.com> wrote:

> Vil i stemme på et parti med følgende holdninger:

Vig bort, elendige populist-kryptosocialistiske parti.

---

Du er altså tilhænger af slaveri, højbeskatning af fattige, lavbeskatning af
rigdom på arbejdsfri goder og tilhænger af religiøs indoktrinering.

---

On Sun, 5 Mar 2006 12:06:06 +0100, in dk.politik "dktekno"
<dktekno@gmail.com> wrote:

>Du er altså tilhænger af slaveri, højbeskatning af fattige, lavbeskatning af
>rigdom på arbejdsfri goder og tilhænger af religiøs indoktrinering.

Jeg er modstander er snævertsynet og undertrykkende
misundelsespolitik.

---

dktekno <dktekno@gmail.com> wrote:

> Du er altså tilhænger af slaveri, højbeskatning af fattige, lavbeskatning af
> rigdom på arbejdsfri goder og tilhænger af religiøs indoktrinering.

"Rige" mennesker beskattes 63% (marginalt) i dag, før MOMS, bilafgifter,
beskatning af kapitalindkomst og ejendomsværdiskatter. Kalder du det lav
beskatning?

--
regards, Peter Bjørn Perlsø
http://haxor.dk
http://liberterran.org
http://haxor.dk/fanaticism/

---

Den Sat, 4 Mar 2006 22:55:53 +0100 sendte "dktekno"
<dktekno@gmail.com> følgende røgsignaler:

> Vil i stemme på et parti med følgende holdninger:

Nej !

--
Thomas J.
Hyundai Getz 1,3 GL '04
Yamaha Aerox RR '04
Sony KDL-S40A11E '06

---

Hvorfor ikke?

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:440a0cdf$0$15787$14726298@news.sunsite.dk...
> Vil i stemme på et parti med følgende holdninger:

[snip partiprogrammet]

Nej.

--
Kim Larsen

Socialist, republikaner, EU-tilhænger og atomkraftmodstander.
Socialisme er den eneste troværdige vej frem.
Husk at krigen i Irak er folkeretligt smask-ulovlig.

Direkte e-mail: kl2607x@yahoo.dk (fjern x´et)

---

Hvorfor ikke?

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:440ac5ce$0$15786$14726298@news.sunsite.dk...
> Hvorfor ikke?

Prøv at gætte 3 gange.

--
Kim Larsen

Socialist, republikaner, EU-tilhænger og atomkraftmodstander.
Socialisme er den eneste troværdige vej frem.
Husk at krigen i Irak er folkeretligt smask-ulovlig.

Direkte e-mail: kl2607x@yahoo.dk (fjern x´et)

---

dktekno wrote:
> Vil i stemme på et parti med følgende holdninger:


NEJ.

--
Allan Riise
"Demokratiets ånd kan ikke indpodes udefra. Det skal vokse indefra."
Indira Ghandi, (1917-1984), indisk premierminister 1966-77 og 1980-84

---

Hvorfor ikke?

---

dktekno wrote:
> Hvorfor ikke?


Fordi jeg ikke er tilhænger af et "forhånelsesparti"

--
Allan Riise
"Demokratiets ånd kan ikke indpodes udefra. Det skal vokse indefra."
Indira Ghandi, (1917-1984), indisk premierminister 1966-77 og 1980-84

---

dktekno skrev:

> 2. Afskaffelse af blasfemiparagraffen.
>
> 3. Ændring af racismeparagraffen således at forhånelse pga. religion bliver
> lovliggjort, men forhånelse pga. race eller anden etnisk baggrund vil blive
> straffet hårdere. (Man vælger selv hvad man vil tro på, men man vælger ikke
> selv hvor man kommer fra, derfor er denne ændring nærliggende).

En ganske afskyvækkende tanke at legitimere forhånelse af andre!
....Nuvel, jeg kan forholde mig til at du ikke bryder dig om religion,
men jeg kan slet ikke forholde mig til det drive der ønsker frit at
kunne "slå" og forhåne folk der er religiøse. Paragrafferne er
udemærkede beskyttelser af hvad der efterhånden må betragtes som
mindretal i Danmark (religiøse), og de bruges sjældent men
fornuftigt.

Men lovliggørelse af at håne og nedgøre andre. Nej tak! ...Det kan
jeg kun tage kraftigt afstand fra!

> 4. Afskaffelse af præstelønninger gennem det offentlige.
> Dette skal ske gennem den frivillige kirkeskat, der så skal forhøjes.

Adskil gerne kirke og stat. Jeg mener ikke at religion bør ikke have
noget med politik at gøre.

> 17. Strammere prisloft på TDC's bredbåndspriser. Indførsel af
> mindstehastigheder 10/10 mbit. Max pris = 500 kr./måneden
>
> Det kan lade sig gøre til lavere priser i Sverige, så kan det også i
> Danmark.

Naturligvis. Hos min glimrende udbyder her i København (bcbnet) kan
man få 10/10 Mbit til 399,- kr. (og ja det virker fint, inkl
væsentligt bedre ping end ADSL). Flere elselskaber har også, eller er
på vej med 10/10 Mbit til under 400 kr flere steder. F.eks i Vejle
hvor min søster og svoger bor.

Men 10/10 Mbit kan slet ikke lade sig gøre med ADSL eller ADSL2
teknologien, og 10/10 Mbit løsninger kan i praksis kun laves i tæt
befolkede områder til den pris. Det ville være ekstremt dyrt at
etablere lyslederkabler til folk på landet, eller FWA master nok/tæt
nok på, til at folk på landet ville kunne få minimum 10/10 Mbit.

Folk på landet ville tabe hvis folk i tæt befolkede områder skulle
have 10/10 Mbit til under 500 kr, i forhold til i dag hvor folk med TDC
ADSL forbindelser i byen betaler "overpris" på ADSL, på vegne af den
dyre ADSL etablering til folk på landet, som så så at sige betaler
"underpris"

TBC

---

"TBC" <-sutmin@2night.dk> skrev i en meddelelse
news:1141556448.341971.313830@i40g2000cwc.googlegroups.com...
dktekno skrev:

> 2. Afskaffelse af blasfemiparagraffen.
>
> 3. Ændring af racismeparagraffen således at forhånelse pga. religion
> bliver
> lovliggjort, men forhånelse pga. race eller anden etnisk baggrund vil
> blive
> straffet hårdere. (Man vælger selv hvad man vil tro på, men man vælger
> ikke
> selv hvor man kommer fra, derfor er denne ændring nærliggende).

En ganske afskyvækkende tanke at legitimere forhånelse af andre!
....Nuvel, jeg kan forholde mig til at du ikke bryder dig om religion,
men jeg kan slet ikke forholde mig til det drive der ønsker frit at
kunne "slå" og forhåne folk der er religiøse. Paragrafferne er
udemærkede beskyttelser af hvad der efterhånden må betragtes som
mindretal i Danmark (religiøse), og de bruges sjældent men
fornuftigt.

Faktisk et ret stort flertal. I følge en undersøgelse offentliggjort i
Politiken i går, er det kun 5% af Danmarks befolkning, der mener at de er
ateister. Alle andre erklærer at de "tror" på en eller anden måde.

td

---

Det var smuk og solrig dag da TBC skrev
news:1141556448.341971.313830@i40g2000cwc.googlegroups.com i dk.politik:

> dktekno skrev:
>
>> 2. Afskaffelse af blasfemiparagraffen.
>>
>> 3. Ændring af racismeparagraffen således at forhånelse pga. religio
> n bliver
>> lovliggjort, men forhånelse pga. race eller anden etnisk baggrund vil b
> live
>> straffet hårdere. (Man vælger selv hvad man vil tro på, men man v
> ælger ikke
>> selv hvor man kommer fra, derfor er denne ændring nærliggende).
>
> En ganske afskyvækkende tanke at legitimere forhånelse af andre!
> ...Nuvel, jeg kan forholde mig til at du ikke bryder dig om religion,
> men jeg kan slet ikke forholde mig til det drive der ønsker frit at
> kunne "slå" og forhåne folk der er religiøse. Paragrafferne er
> udemærkede beskyttelser af hvad der efterhånden må betragtes som
> mindretal i Danmark (religiøse), og de bruges sjældent men
> fornuftigt.
>
> Men lovliggørelse af at håne og nedgøre andre. Nej tak! ...Det kan
> jeg kun tage kraftigt afstand fra!

Du må gerne håne andre mennesker i Danmark, så længe du ikke gør det med
udgangspunkt i deres race. Blasfemi er forhånelse af Gud, ikke af hans
tilbedere. Hvad kalder du ellers almindelige danske karikature? De stryger
jo heller ikke deres ofre med hårene.

Og nej, jeg ville heller ikke stemme på dktekno's parti, men hans
partiprogram var underholdene læsning. Og selv om jeg ville tilhøre den
akademiske elite der skulle bestemme. Jeg kan nemlig lave en robot


--
Rune D. Jørgensen

---

>
> Og nej, jeg ville heller ikke stemme på dktekno's parti, men hans
> partiprogram var underholdene læsning. Og selv om jeg ville tilhøre den
> akademiske elite der skulle bestemme. Jeg kan nemlig lave en robot
>
Men den evne er uinteressant, for de mennesker, der skal finansiere
byggeriet af den, er afskaffet.

td

---

On Mon, 6 Mar 2006 12:42:23 +0100, td wrote:

> Men den evne er uinteressant, for de mennesker, der skal finansiere
> byggeriet af den, er afskaffet.

Joh, jeg er nu i den gruppr (arbejdere) der slipper rimeligt billigt, dog
har jeg for een gangs skyld (2 hvis jeg skal være ærlig), valgt at vælge den
unge mand fra i det jeg læser. (Og det er sket for et stykke tid siden
(Begrundelse: Ham er der ikke meget "bund"i))

--
O
/|\
/\
Bruno

---

TBC <-sutmin@2night.dk> wrote:

> > 3. Ændring af racismeparagraffen således at forhånelse pga. religion bliver
> > lovliggjort, men forhånelse pga. race eller anden etnisk baggrund vil blive
> > straffet hårdere. (Man vælger selv hvad man vil tro på, men man vælger ikke
> > selv hvor man kommer fra, derfor er denne ændring nærliggende).
>
> En ganske afskyvækkende tanke at legitimere forhånelse af andre!
> ...Nuvel, jeg kan forholde mig til at du ikke bryder dig om religion,
> men jeg kan slet ikke forholde mig til det drive der ønsker frit at
> kunne "slå" og forhåne folk der er religiøse. Paragrafferne er
> udemærkede beskyttelser af hvad der efterhånden må betragtes som
> mindretal i Danmark (religiøse), og de bruges sjældent men
> fornuftigt.
>
> Men lovliggørelse af at håne og nedgøre andre. Nej tak! ...Det kan
> jeg kun tage kraftigt afstand fra!

Reality check:

Folk forhåner andre hver dag både hjemme i stuerne, på arbejdspladserne,
og andre steder i det offentlige rum, og ingen mængde statslig
lovgivning om det vil ændre det.

--
regards, Peter Bjørn Perlsø
http://haxor.dk
http://liberterran.org
http://haxor.dk/fanaticism/

---

""Peter Bjørn Perlsø"" <peter@DIESPAMMERDIE.dk> skrev i en meddelelse
news:1hbwf0i.bh49wbxoyd94N%peter@DIESPAMMERDIE.dk...
> TBC <-sutmin@2night.dk> wrote:
>
>> > 3. Ændring af racismeparagraffen således at forhånelse pga. religion
>> > bliver
>> > lovliggjort, men forhånelse pga. race eller anden etnisk baggrund vil
>> > blive
>> > straffet hårdere. (Man vælger selv hvad man vil tro på, men man vælger
>> > ikke
>> > selv hvor man kommer fra, derfor er denne ændring nærliggende).
>>
>> En ganske afskyvækkende tanke at legitimere forhånelse af andre!
>> ...Nuvel, jeg kan forholde mig til at du ikke bryder dig om religion,
>> men jeg kan slet ikke forholde mig til det drive der ønsker frit at
>> kunne "slå" og forhåne folk der er religiøse. Paragrafferne er
>> udemærkede beskyttelser af hvad der efterhånden må betragtes som
>> mindretal i Danmark (religiøse), og de bruges sjældent men
>> fornuftigt.
>>
>> Men lovliggørelse af at håne og nedgøre andre. Nej tak! ...Det kan
>> jeg kun tage kraftigt afstand fra!
>
> Reality check:
>
> Folk forhåner andre hver dag både hjemme i stuerne, på arbejdspladserne,
> og andre steder i det offentlige rum, og ingen mængde statslig
> lovgivning om det vil ændre det.
>
Men det bliver det ikke mere appetitligt af.

td

---

td <tomdooley(nomorespam)@hotmail.com> wrote:

> Men det bliver det ikke mere appetitligt af.
>
> td

Who cares? Folk har en ret til at forhånd og nedgøre og kritisere som de
har lyst.

Hvem skal iøvrigt bestemme hvor grænsen mellem kritik og nedgørelse går?
Dig? Andre smagsdommere?

Nej tak til begrænsninger i ytringsfriheden.


--
regards, Peter Bjørn Perlsø
http://haxor.dk
http://liberterran.org
http://haxor.dk/fanaticism/

---

""Peter Bjørn Perlsø"" <peter@DIESPAMMERDIE.dk> skrev i en meddelelse
news:1hbxvr1.1f24w0eweqnswN%peter@DIESPAMMERDIE.dk...
> td <tomdooley(nomorespam)@hotmail.com> wrote:
>
>> Men det bliver det ikke mere appetitligt af.
>>
>> td
>
> Who cares? Folk har en ret til at forhånd og nedgøre og kritisere som de
> har lyst.
>
> Hvem skal iøvrigt bestemme hvor grænsen mellem kritik og nedgørelse går?
> Dig? Andre smagsdommere?

Folk ved nok i virkeligheden selv, når de nedgør andre.
>
> Nej tak til begrænsninger i ytringsfriheden.

Hvis der ikke skal begrænsninger i ytringsfriheden, skal der heller
begrænsninger i de nedgjortes responsmuligheder.

td

---

td <tomdooley(nomorespam)@hotmail.com> wrote:

> ""Peter Bjørn Perlsø"" <peter@DIESPAMMERDIE.dk> skrev i en meddelelse
> news:1hbxvr1.1f24w0eweqnswN%peter@DIESPAMMERDIE.dk...
> > td <tomdooley(nomorespam)@hotmail.com> wrote:
> >
> >> Men det bliver det ikke mere appetitligt af.
> >>
> >> td
> >
> > Who cares? Folk har en ret til at forhånd og nedgøre og kritisere som de
> > har lyst.
> >
> > Hvem skal iøvrigt bestemme hvor grænsen mellem kritik og nedgørelse går?
> > Dig? Andre smagsdommere?
>
> Folk ved nok i virkeligheden selv, når de nedgør andre.

Min kritik af Islam er i nogle halal-tosser's (se! en nedgørelse! skal
den ulovliggøres?) ører en nedgørelse af muslimer, solvom det er
milevidt fra faktum.

> >
> > Nej tak til begrænsninger i ytringsfriheden.
>
> Hvis der ikke skal begrænsninger i ytringsfriheden, skal der heller
> begrænsninger i de nedgjortes responsmuligheder.

Det mener jeg da heller ikke at der skal?

--
regards, Peter Bjørn Perlsø
http://haxor.dk
http://liberterran.org
http://haxor.dk/fanaticism/

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:440a0cdf$0$15787$14726298@news.sunsite.dk...
> Vil i stemme på et parti med følgende holdninger:
>
>
> Et middelklasse-parti der har til formål at styrke den danske
> middelklasse,
> men samtidig sørge for at der ikke sker nogen hjerneflugt. Vil belønne
> akademikere, men vil indføre højere skatter og afgifter til direktører og
> aktionærer.
>
> Er stærk tilhænger af personlig frihed.
>

Altså et Kommunistisk-Nazistisk midterparti?
Kære ven.
Det program er det mest bøvede jeg har set siden jeg så Mogens Camre bræge
på DF's landskongres.

Jeg håber du vil stille op til valg næste gang. Vi mangler sgu landsbytosser
som dig.
Og så skal vi rigtig håne dig, hængemås

Michael

---

"Michael Kirkegaard" <flirtinggoose@hotmail.com> wrote in message
news:440ad408$0$246$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> "dktekno" <dktekno@gmail.com> skrev i en meddelelse
> news:440a0cdf$0$15787$14726298@news.sunsite.dk...
>> Vil i stemme på et parti med følgende holdninger:
>>
>>
>> Et middelklasse-parti der har til formål at styrke den danske
>> middelklasse,
>> men samtidig sørge for at der ikke sker nogen hjerneflugt. Vil
>> belønne
>> akademikere, men vil indføre højere skatter og afgifter til
>> direktører og
>> aktionærer.
>>
>> Er stærk tilhænger af personlig frihed.
>>
>
> Altså et Kommunistisk-Nazistisk midterparti?

NationalSOCIALISTISK tysk arbejderparti var midterparti - aldrig
højreorienteret

Hitlers og Stalins partier var KRIGS-målrettede og bør bedømmes i den
sammenhæng.
Havde USA ved Versailles- og Sevres forhandlingerne 1918-1920 ønsket
varig fred var ingen ar de to blevet stærke
>
>

---

Det er et socialistisk parti med højrekonservative ikke-racistiske,
religionsneutrale værdier.

---

"dktekno" <dktekno@gmail.com> skrev i en meddelelse
news:440ae65f$0$15793$14726298@news.sunsite.dk...
> Det er et socialistisk parti med højrekonservative ikke-racistiske,
> religionsneutrale værdier.
>
Er man neutral bare man håner alle lige meget?

td

---

Bo Warming skrev:

> "Michael Kirkegaard" <flirtinggoose@hotmail.com> wrote in message
> news:440ad408$0$246$157c6196@dreader1.cybercity.dk...
> > "dktekno" <dktekno@gmail.com> skrev i en meddelelse
> > news:440a0cdf$0$15787$14726298@news.sunsite.dk...
> >> Vil i stemme på et parti med følgende holdninger:
> >>
> >>
> >> Et middelklasse-parti der har til formål at styrke den danske
> >> middelklasse,
> >> men samtidig sørge for at der ikke sker nogen hjerneflugt. Vil
> >> belønne
> >> akademikere, men vil indføre højere skatter og afgifter til
> >> direktører og
> >> aktionærer.
> >>
> >> Er stærk tilhænger af personlig frihed.
> >>
> >
> > Altså et Kommunistisk-Nazistisk midterparti?
>
> NationalSOCIALISTISK tysk arbejderparti var midterparti - aldrig
> højreorienteret
>
> Hitlers og Stalins partier var KRIGS-målrettede og bør bedømmes i den
> sammenhæng.
> Havde USA ved Versailles- og Sevres forhandlingerne 1918-1920 ønsket
> varig fred var ingen ar de to blevet stærke
> >
Nævn ikke historiske begivenheder til ovst herre. Han har det med
historie som Göbbels havde det med kultur

---

On 6 Mar 2006 01:30:22 -0800, Martin wrote:

> Nævn ikke historiske begivenheder til ovst herre. Han har det med
> historie som Göbbels havde det med kultur

Det var nu Göring der sagde at han trak sin pistol når han hørte ordet
"kultur".

--
O
/|\
/\
Bruno

---

Rune D. Jørgensen skrev:

> Blasfemi er forhånelse af Gud, ikke af hans
> tilbedere.

§140 lyder:

Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet
lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder

.....Så jeg læser det da som en beskyttelse af et "lovligt bestående
religionssamfund", mod offentlig spot og forhånelse af
religionssamfundets "troslærdomme eller gudsdyrkelse". ....Altså en
beskyttelse af trossamfundet (dvs. tilbederne), og ikke en beskyttelse
af "Gud".

.....Og med de størmninger der er i samfundet, tror jeg da iøvrigt det
kun er et spørgsmål om tid før den beskyttelse ophæves, da der
ganske usmageligt er stærke kræfter der indstillet på at spotte og
forhåne andre mennesker og deres diverse trossamfund.

TBC

---

"TBC" <-sutmin@2night.dk> wrote in message
news:1141643275.947814.234720@j52g2000cwj.googlegroups.com...
Rune D. Jørgensen skrev:

> Blasfemi er forhånelse af Gud, ikke af hans
> tilbedere.

§140 lyder:

Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet
lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse,
straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder

.....Så jeg læser det da som en beskyttelse af et "lovligt bestående
religionssamfund", mod offentlig spot og forhånelse af
religionssamfundets "troslærdomme eller gudsdyrkelse". ....Altså en
beskyttelse af trossamfundet (dvs. tilbederne), og ikke en beskyttelse
af "Gud".

.....Og med de størmninger der er i samfundet, tror jeg da iøvrigt det
kun er et spørgsmål om tid før den beskyttelse ophæves, da der
ganske usmageligt er stærke kræfter der indstillet på at spotte og
forhåne andre mennesker og deres diverse trossamfund.

Fx Politiken!! i dag, der har en karrikatur af Gud, hvilket må være en
forhånelse af de kristne, der mener at Bibelens ord om at det er forbudt
afbilde Gud, samt at misbruge Guds navn.

Hvorfor mener Politiken, at det er OK at afbilde Gud og dermed forhåne de
kristne, men ikke OK at afbilde Muhammed?

td

---

Den 6 Mar 2006 03:07:56 -0800 sendte "TBC" <-sutmin@2night.dk>
følgende røgsignaler:

>Rune D. Jørgensen skrev:
>
>> Blasfemi er forhånelse af Gud, ikke af hans
>> tilbedere.
>
>§140 lyder:
>
>Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet
>lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse,
>straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder

Så når muslimer kalder kristne for vantro, må det jo være en
forhånelse der kan give bøde eller ferieophold på Hotel Gitterly.

--
Thomas J.
Hyundai Getz 1,3 GL '04
Yamaha Aerox RR '04
Sony KDL-S40A11E '06

---

Thomas J. wrote:
> Den 6 Mar 2006 03:07:56 -0800 sendte "TBC" <-sutmin@2night.dk>
> følgende røgsignaler:
>
>> Rune D. Jørgensen skrev:
>>
>>> Blasfemi er forhånelse af Gud, ikke af hans
>>> tilbedere.
>>
>> §140 lyder:
>>
>> Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet
>> lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse,
>> straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
>
> Så når muslimer kalder kristne for vantro, må det jo være en
> forhånelse der kan give bøde eller ferieophold på Hotel Gitterly.

Hvorfor dog det?

Ved du hvad ordet betyder?


Hvis du får at vide at du er vantro, så betyder det bare at du ikke har
deres tro, en anden betydning kan være at være mistænksom, som f.eks. "Det
var med vantro hun så ham løfte bilen"

--
Allan Riise
"Demokratiets ånd kan ikke indpodes udefra. Det skal vokse indefra."
Indira Ghandi, (1917-1984), indisk premierminister 1966-77 og 1980-84

---

"Allan Riise" <Ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:440c6e36$0$2096$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> Thomas J. wrote:
>> Den 6 Mar 2006 03:07:56 -0800 sendte "TBC" <-sutmin@2night.dk>
>> følgende røgsignaler:
>>
>>> Rune D. Jørgensen skrev:
>>>
>>>> Blasfemi er forhånelse af Gud, ikke af hans
>>>> tilbedere.
>>>
>>> §140 lyder:
>>>
>>> Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i landet
>>> lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller gudsdyrkelse,
>>> straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
>>
>> Så når muslimer kalder kristne for vantro, må det jo være en
>> forhånelse der kan give bøde eller ferieophold på Hotel Gitterly.
>
> Hvorfor dog det?
>
> Ved du hvad ordet betyder?
>
>
> Hvis du får at vide at du er vantro, så betyder det bare at du ikke har
> deres tro, en anden betydning kan være at være mistænksom, som f.eks. "Det
> var med vantro hun så ham løfte bilen"

Vantro betyder ikke, at du ikke er af deres tro. Vantro betyder at du ikke
er af den "rette" tro.Vantro forudsætter derfor, at man betragter en enkelt
trosretning som "den rigtige", mens andre er forkerte.

Men i øvrigt mener jeg at alle religioners dogmer må være lige værdige -
eller lige lidt værdige, og at der derfor bør tages lige meget eller lige
lidt hensyn til dem alle.

td

---

td wrote:
> "Allan Riise" <Ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
> news:440c6e36$0$2096$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> Thomas J. wrote:
>>> Den 6 Mar 2006 03:07:56 -0800 sendte "TBC" <-sutmin@2night.dk>
>>> følgende røgsignaler:
>>>
>>>> Rune D. Jørgensen skrev:
>>>>
>>>>> Blasfemi er forhånelse af Gud, ikke af hans
>>>>> tilbedere.
>>>>
>>>> §140 lyder:
>>>>
>>>> Den, der offentlig driver spot med eller forhåner noget her i
>>>> landet lovligt bestående religionssamfunds troslærdomme eller
>>>> gudsdyrkelse, straffes med bøde eller fængsel indtil 4 måneder
>>>
>>> Så når muslimer kalder kristne for vantro, må det jo være en
>>> forhånelse der kan give bøde eller ferieophold på Hotel Gitterly.
>>
>> Hvorfor dog det?
>>
>> Ved du hvad ordet betyder?
>>
>>
>> Hvis du får at vide at du er vantro, så betyder det bare at du ikke
>> har deres tro, en anden betydning kan være at være mistænksom, som
>> f.eks. "Det var med vantro hun så ham løfte bilen"
>
> Vantro betyder ikke, at du ikke er af deres tro. Vantro betyder at du
> ikke er af den "rette" tro.Vantro forudsætter derfor, at man
> betragter en enkelt trosretning som "den rigtige", mens andre er
> forkerte.

Og det er der ikke noget nedsættende i, på ingen måde, Islam bliver jo også
af mange herinde kaldt for rigtig slemme ting, og det med ytringsfriheden i
hånden.

> Men i øvrigt mener jeg at alle religioners dogmer må være lige
> værdige - eller lige lidt værdige, og at der derfor bør tages lige
> meget eller lige lidt hensyn til dem alle.


Præcis, og at der er nogen i andre lande der kammer over, det er vel deres
egen udlægning der ligger til grund for det, men man kan godt tage hensyn,
selvom loven ikke påbyder det.

--
Allan Riise
"Demokratiets ånd kan ikke indpodes udefra. Det skal vokse indefra."
Indira Ghandi, (1917-1984), indisk premierminister 1966-77 og 1980-84

---

>
>> Men i øvrigt mener jeg at alle religioners dogmer må være lige
>> værdige - eller lige lidt værdige, og at der derfor bør tages lige
>> meget eller lige lidt hensyn til dem alle.
>
>
> Præcis, og at der er nogen i andre lande der kammer over, det er vel deres
> egen udlægning der ligger til grund for det, men man kan godt tage hensyn,
> selvom loven ikke påbyder det.
>

Problemet er bare, at ikke alle er lige gode til at tage hensyn til andre
religioners dogmer. Tilsyneladende tages der mere hensyn til nogle end til
andre - og det er forkert efter min mening. Og jeg mener faktisk bare i
Danmark, ikke i udlandet.

td

---

td wrote:
>>> Men i øvrigt mener jeg at alle religioners dogmer må være lige
>>> værdige - eller lige lidt værdige, og at der derfor bør tages lige
>>> meget eller lige lidt hensyn til dem alle.
>>
>>
>> Præcis, og at der er nogen i andre lande der kammer over, det er vel
>> deres egen udlægning der ligger til grund for det, men man kan godt
>> tage hensyn, selvom loven ikke påbyder det.
>>
>
> Problemet er bare, at ikke alle er lige gode til at tage hensyn til
> andre religioners dogmer. Tilsyneladende tages der mere hensyn til
> nogle end til andre - og det er forkert efter min mening. Og jeg
> mener faktisk bare i Danmark, ikke i udlandet.

Netop derfor mener jeg at Blasfemi§ skal afprøves ved højesteret.

--
Allan Riise
"Demokratiets ånd kan ikke indpodes udefra. Det skal vokse indefra."
Indira Ghandi, (1917-1984), indisk premierminister 1966-77 og 1980-84

---

"Allan Riise" <Ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
news:440d63ab$0$2091$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
> td wrote:
>>>> Men i øvrigt mener jeg at alle religioners dogmer må være lige
>>>> værdige - eller lige lidt værdige, og at der derfor bør tages lige
>>>> meget eller lige lidt hensyn til dem alle.
>>>
>>>
>>> Præcis, og at der er nogen i andre lande der kammer over, det er vel
>>> deres egen udlægning der ligger til grund for det, men man kan godt
>>> tage hensyn, selvom loven ikke påbyder det.
>>>
>>
>> Problemet er bare, at ikke alle er lige gode til at tage hensyn til
>> andre religioners dogmer. Tilsyneladende tages der mere hensyn til
>> nogle end til andre - og det er forkert efter min mening. Og jeg
>> mener faktisk bare i Danmark, ikke i udlandet.
>
> Netop derfor mener jeg at Blasfemi§ skal afprøves ved højesteret.
>

Til dels enig. Jeg er bare ikek sikker på at Højesteret vil har kapacitet
til alle de sager, der kan rejses at dette eller hint trossamfund.

td

---

td wrote:
> "Allan Riise" <Ari06@pc.dk> skrev i en meddelelse
> news:440d63ab$0$2091$edfadb0f@dtext02.news.tele.dk...
>> td wrote:
>>>>> Men i øvrigt mener jeg at alle religioners dogmer må være lige
>>>>> værdige - eller lige lidt værdige, og at der derfor bør tages lige
>>>>> meget eller lige lidt hensyn til dem alle.
>>>>
>>>>
>>>> Præcis, og at der er nogen i andre lande der kammer over, det er
>>>> vel deres egen udlægning der ligger til grund for det, men man kan
>>>> godt tage hensyn, selvom loven ikke påbyder det.
>>>>
>>>
>>> Problemet er bare, at ikke alle er lige gode til at tage hensyn til
>>> andre religioners dogmer. Tilsyneladende tages der mere hensyn til
>>> nogle end til andre - og det er forkert efter min mening. Og jeg
>>> mener faktisk bare i Danmark, ikke i udlandet.
>>
>> Netop derfor mener jeg at Blasfemi§ skal afprøves ved højesteret.
>>
>
> Til dels enig. Jeg er bare ikek sikker på at Højesteret vil har
> kapacitet til alle de sager, der kan rejses at dette eller hint
> trossamfund.


Højestret skal også bare lave præcedens, så kan resten sagtens klares i de
mindre retsinstanser.

--
Allan Riise
"Demokratiets ånd kan ikke indpodes udefra. Det skal vokse indefra."
Indira Ghandi, (1917-1984), indisk premierminister 1966-77 og 1980-84

---

On Tue, 7 Mar 2006 23:14:11 +0100, Allan Riise wrote:

> Højestret skal også bare lave præcedens, så kan resten sagtens klares i de
> mindre retsinstanser.

Hvorfor dog tage hensyn til religioners dogmer og hvorfor blande
retsinstanser ind i det? En anden ting - går du også ind for at tage
hensyn til vi ateisters dogme om, at der ikke findes nogen gud, og man
derfor ikke bør gå rundt og påstå det modsatte?

---

HrSvendsen wrote:
> On Tue, 7 Mar 2006 23:14:11 +0100, Allan Riise wrote:
>
>> Højestret skal også bare lave præcedens, så kan resten sagtens
>> klares i de mindre retsinstanser.
>
> Hvorfor dog tage hensyn til religioners dogmer og hvorfor blande
> retsinstanser ind i det?

Fordi det står i vores love at vi skal, og i de europæiske
menneskerettigheder, som vi har underskrevt, og derfor selvfølgelig også
skal overholde.

Og det må da også være til din, og din liges fordel, det kan jo ligeså godt
væretil jeres, som til religiøses fordel, den evt. dom der kommer.

Vi skal vel ikke have hule paragraffer?

En anden ting - går du også ind for at tage
> hensyn til vi ateisters dogme om, at der ikke findes nogen gud, og man
> derfor ikke bør gå rundt og påstå det modsatte?

Man kan ikke rette blasfemi imod en ateist.

--
Allan Riise
"Demokratiets ånd kan ikke indpodes udefra. Det skal vokse indefra."
Indira Ghandi, (1917-1984), indisk premierminister 1966-77 og 1980-84

---

On Tue, 7 Mar 2006 23:48:18 +0100, Allan Riise wrote:

> HrSvendsen wrote:
>> On Tue, 7 Mar 2006 23:14:11 +0100, Allan Riise wrote:
>>
>>> Højestret skal også bare lave præcedens, så kan resten sagtens
>>> klares i de mindre retsinstanser.
>>
>> Hvorfor dog tage hensyn til religioners dogmer og hvorfor blande
>> retsinstanser ind i det?
>
> Fordi det står i vores love at vi skal,

Det er da et "bareformeget" argument! Mere af den slags og vi kan
erstatte al dialog med højtlæsning fra diverse lovsamlinger. Nej tak,
det er din holdning til spørgsmålet, der interesserer mig, og jeg håber
da sandelig ikke, du har dine personlige holdninger parkeret i verdens
lovsamlinger.

> Og det må da også være til din, og din liges fordel, det kan jo ligeså godt
> væretil jeres, som til religiøses fordel, den evt. dom der kommer.

Ej ej ej. Med det argument, så kunne man erklære næsten alt ulovligt og
påstå, det er til alles fordel, fordi dommeren måske kom frem til, at
man ikke havde overtrådt et af de utallige forbud.


>> En anden ting - går du også ind for at tage
>> hensyn til vi ateisters dogme om, at der ikke findes nogen gud, og man
>> derfor ikke bør gå rundt og påstå det modsatte?
>
> Man kan ikke rette blasfemi imod en ateist.

Selvfølgelig kan man det. Hvis man kan bespotte en gud, der slet ikke
findes, så kan man selvfølgelig også rette blasfemi mod en ateist.

Blasfemiparagraffen var godt nok kun beregnet til beskyttelse af den
treenige kristne gud; men det du og dine er ude i er jo, at den skal
"beskytte" samtlige af verdens religiøse fantasier. Jeg mener - Muhammed
er vel ikke en gud, vel?

Så jo, selvfølgelig kan man rette blasfemi mod en ateist, og det gør man
hvergang, man hævder, der findes en gud. Og du vil jo ikke beskytte
atister mod den slags, vel (svar nu på spørgsmålet)?

---

Vi skal vel ikke have hule paragraffer?

En anden ting - går du også ind for at tage
> hensyn til vi ateisters dogme om, at der ikke findes nogen gud, og man
> derfor ikke bør gå rundt og påstå det modsatte?

Man kan ikke rette blasfemi imod en ateist.

Et problem er, at hvis en muslim påstår at Muhammed og Jesus er profeter, så
er det blasefemi i kristne øjne. Når en kristen påstår at Jesus er Guds søn
og at Muhammed er en falsk profet, så er der blasfemi i muslimske øjne.

Hvis jeg tror på noget helt tedje, vil jeg kunne hævde, at det er
blasefemisk, ikke min Gud.

td