Ytringsfrihed uden informationsfrihed vil kun være en tom skal, og p.t. er
regeringen nu i gang med at udarbejde den ny terrorlovpakke, hvor man bl.a.
indskrænker vores vagthundes (medierne) muligheder for at se de folkevalgte
over skuldrene, men vil t.eks. indskrænke agtindsigten når det gælder
korrespondance imellem div. nævn og råd og ministerierne imellem.
Her er copy pastet fra kronikken i Tante Berlingeren fra d.d.
"Regeringen har nedsat en offentlighedskommission, som er godt på vej med
sit arbejde. Kommissionen skal give forslag til forbedringer af adgangen til
aktindsigt på mange, men ikke på alle punkter. En af opgaverne går nemlig ud
på at reducere mulighederne for aktindsigt i kommunikation mellem
forskellige ministerier og styrelser, når de arbejder på tværs. Der kan
nævnes nogle saglige begrundelser. Men der er også tale om på den måde at
indføre større lukkethed, end vi har i dag - en bevægelse i den forkerte
retning.
I praksis er det ofte medierne, som varetager borgernes interesser i
relation til aktindsigt. Medierne anvender aktindsigten til at få boret i,
om politikerne og det offentlige gør deres arbejde korrekt og forsvarligt.
Og for at skabe vilkår, så medierne kan holde befolkningen ordentligt
informeret, er der ud over offentlighedsloven også en række andre love, som
gennem årene har udvidet adgangen til information for medierne og dermed
befolkningen. Så sent som i 90erne blev der f.eks. lavet en lov om
massemediernes informationsdatabaser, som giver medierne bedre adgang end
andre til at opbevare personfølsomme oplysninger til redaktionel brug. Der
blev også skabt bedre muligheder for medierne end for andre for at følge
retssagerne og i retterne at protestere mod dørlukninger, navneforbud m.v.
På den baggrund er det betænkeligt, at tendensen i samfundet nu går den
modsatte vej. Selvom borgerne er blevet mere optaget af
menneskerettighederne, er de færreste nok opmærksomme på, at mediernes
muligheder for at sikre borgerne adgang til information på nogle områder er
på retur.
Og her er det, vi kommer til regeringens handlingsplan for terrorbekæmpelse.
Mange af de initiativmuligheder, som nu overvejes eller allerede indgår i
lovforslagene om en yderligere terrorbekæmpelsespakke, er på kant med
menneskerettighederne og mere præget af bekvemmelighed for myndighederne end
af terrorbetinget nødvendighed. Tendensen er generel, men her skal kun
nævnes nogle forslag, som direkte indvirker på mediernes frihed til at
udføre deres hverv på effektiv måde.
Det ene går ud på, at politiet skal have mulighed for at scanne indholdet af
telefonsamtaler og lignende inden for et geografisk område, ikke kun
aktivitet til og fra bestemte telefoner, hvis brugere er i politiets
søgelys, men for alle. Hvis det gennemføres, bliver det virkelig risikabelt
at være anonym kilde for medierne.
Et andet er ideen om, at politiet skal have ret til uden dommerkendelse at
gennemse flyselskabernes passagerlister. Også dette kan medvirke til at
afsløre redaktionelle medarbejderes dispositioner.
Endnu andre forslag, der kan afsløre samtale med kilder, er forslaget om at
give tilladelse til forbedret TV-overvågning af steder, hvor der færdes
mange mennesker. Og forslaget om, at politiet skal kunne forstyrre radio- og
telekommunikation, vil kunne forhindre moderne teknologisk baseret
journalistisk reportage af forskellig art.
Hvis det nu stod lysende klart, at sådanne regler ville skabe bedre vilkår i
samfundet, var det en anden sag. Men som det er lagt op, mangler der en
afvejning mellem skadevirkninger i forhold til informationsfriheden og
efterforskningsmæssig bekvemmelighed.
Hele spørgsmålet om ytringsfrihed, informationsfrihed, aktindsigt,
redaktionelle databaser, logning af telefonkommunikation, anden overvågning
osv. er spundet sammen. Selvom det ikke isoleret set giver mening at udtage
f.eks. spørgsmålet om passagerlisterne og påstå, at det er i modstrid med
ytringsfriheden, er det dels selvstændigt set et problem i relation til
kildebeskyttelsesmuligheder, dels et af en række udtryk for, at mediernes
handlefrihed er sat under pres.
Hvis pressefriheden skal fungere optimalt, må forslagene til overvågning i
hvert fald renses for elementer, som kan gradbøje den. Journalister skal
kunne beskytte deres kilder, og det betyder igen, at hverken den summariske
telefonscanning eller adgangen til uden dommerkendelse at se passagerlister
fra fly, må nyde fremme. Selvom disse regler kan hjælpe PET, kan de
forhindre de muligheder for indsigt og viden, som skabes gennem
journalisternes adgang til at beskytte deres kilder, så selv politiets
gevinst ved at indføre reglerne kan diskuteres.
En række af reglerne i terrorbekæmpelsesforslaget er for så vidt harmløse i
relation til pressefriheden. Men ikke til frihedsbegreberne i videre
forstand. Hvis Folketinget spinder befolkningen ind i regler, der
kontrollerer deres adfærd, medvirker det til at svække danskernes generelle
forståelse for, at friheden kan koste dyrt, men er det værd.
Det er i erkendelsen heraf, at lovgiverne i den kommende tid skal vise deres
styrke. Lad os håbe, at en tænksom og engageret folkelig debat vil vise dem
vej."
--
Allan Riise
"Demokratiets ånd kan ikke indpodes udefra. Det skal vokse indefra."
Indira Ghandi, (1917-1984), indisk premierminister 1966-77 og 1980-84
|