Tegningen af profeten Muhammed med en bombe i sin turban har i de
seneste måneder rejst verden rundt. Berømt og samtidig forhadt. Fordi
blandingen af islam og terror har krænket millioner af muslimer, der
har set den satiriske streg som et udtryk for Vestens foragt for
muslimer og deres religion. Men det er en misforståelse, mener
tegneren bag den omstridte skildring.
Hvad var budskabet i din tegning af profeten Muhammed med en bombe i
sin turban?
»Tegningen går ikke på islam som helhed, men på den del som åbenbart
kan inspirere til vold, terrorisme, død og ødelæggelse. Og dermed den
fundamentalistiske del af islam. Jeg ville påvise, at terrorister får
deres spirituelle ammunition fra islam.«
Hvorfor var det vigtigt for dig at få det budskab ud?
»Hvis en religion udarter sig til religiøs fascisme, står vi over for
totalitære tendenser, som vi havde før i tiden som fascisme og
nazisme. Det er samme situation, hvor mennesker har at bøje nakken og
gøre det, man fra styrets side vil have. Det synes jeg, vi skal
bekæmpe, og en tegners våben er jo denne her pen eller blyant og så en
vis indignation.«
Føler du, at din tegning er blevet misforstået?
»Der er fortolkninger af den, som ikke er rigtige. Det er den
almindelige opfattelse blandt muslimer, at den går på islam som
helhed. Det gør den ikke. Den går på nogle bestemte fundamentalistiske
træk, som selvfølgelig ikke deles af alle.«
»Men brændstoffet i terroristernes handlinger kommer fra fortolkninger
af islam. Det synes jeg ikke, man kan komme bort fra. Det betyder
ikke, at alle muslimer er ansvarlige for terror. Det drejer sig om at
påvise en forbindelse, hvor det åndelige brændstof kommer fra. Der er
nogle fortolkninger af islam, hvor du bliver martyr, hvis du dør for
islam, og at du med sindsro kan slå de vantro ihjel, og så vil du
blive belønnet i det hinsidige.«
Din indignation har ført til, at millioner af muslimer føler sig
krænkede. Respekterer din tegning i tilstrækkelig grad islam?
»Den respekterer ikke den udgave af islam, som forsyner terrorister
med spirituelt brændstof. Jeg har intet imod islam eller muslimer. De
skal have lov til at have deres frihed, men hvis dele af en religion
udarter sig i totalitær og aggressiv retning, så synes jeg, man skal
protestere. Det gjorde vi under de andre ismer. Under kommunismen blev
der lavet tusindvis af satiriske tegninger og anden satire, der
afslørede og vendte sig mod den.«
Men selv om du har sigtet mod fundamentalistiske kræfter, har din
satire ramt bredt. Skal man i ytringsfrihedens navn have ret til at
krænke hele religioner for at ramme en lille del?
»Man skal have ret til at lave satire over religioner. Nogle
religioner vil sætte dagsorden for hele menneskelivet, og den
religiøse forestilling eller tro har jo nogle frygtelige kræfter i
sig. Traditionen for satire i Danmark er meget stor. Man kan spotte
alting. Alle mennesker. Det er udgangspunktet, og normalt reageres der
nærmest venligt på satire. Det er ikke sket her, og det kunne jeg i
hvert fald ikke forudse.«
Overvejede du, om du kunne få dit budskab ud på anden måde uden at
krænke en hel religion?
»Det er en metafor, som jeg har brugt også i andre sammenhæge, hvor
der har været kritik af fundamentalisme og terrorisme. Men så blev den
kombineret med den hellige profet, og så er der så nogle muslimer, der
har taget det meget ilde op. Men jeg er jo ikke muslim, det er ikke
min religion, jeg er i mit eget land, jeg må have lov til at forfølge
den tradition, som af hensyn til ytringsfriheden er en af
hjørnestenene i demokratiet. Den skal man ikke give køb på, det kan
ikke være rimeligt. Vi har været nødt til at ridse fronten op.«
Hvorfor var det nødvendigt?
»Vi var forpligtet til at forsvare vores holdning til ytringsfriheden,
fordi en religion eller mennesker, der udøver en religion, og måske
bekender sig til de mere fundamentalistiske sider af den, er begyndt
at kræve et privilegium eller en særstilling i det offentlige rum.
Eksempelvis det med forfatteren, som ikke kunne få illustreret sin
bog. Vi skal opretholde vores traditioner for ytringsfrihed, og jeg
tror, at hvis ikke vi havde lavet tegningerne nu, så var sammenstødet
alligevel kommet før eller siden. Så havde det været en film, et
teaterstykke eller en bog. Det er noget, vi skal igennem, men vi skal
selvfølgelig snakke med hinanden og forstå hinanden.«
Du er selv ateist og samtidig kendt for en hård streg over for
religioner. Er din tegning et opgør med religion som helhed?
»Jeg har ikke spor imod religioner, men de fundamentalistiske udgaver,
synes jeg, at man skal være skeptiske overfor. En tiltagende
religiøsitet betyder mere intolerance og indskrænkning. Det bliver
besværligt, når hele tilværelsen defineres på en religiøs måde. Både
for dem, der bliver grebet af det, og endnu mere for alle andre, som
ikke gør. Vi lever i en tid, hvor den religiøse obskurantisme breder
sig, tilsyneladende betyder religion mere og mere. Det betyder så, at
jeg som gammel ateist er blevet stærkere i min tro.«
|