@ skrev:
> Frygten for at støde religiøse og andre dybere følelser spærrer ganske
> enkelt for nødvendig ny erkendelse. Den havner i den moraliserende
> politiske korrekthed, der holder på at vi skal respektere hinanden,
>
> men ser bort fra at den ene part - og kun den ene part - i længden
> fuldstændigt uholdbart påberåber sig respekten for at undgå at blive
> konfronteret med sin egen utidssvarende absolutisme og dermed for at
> undgå sekulariseringen og demokratiseringen.
>
> Denne frygt for ny erkendelse forhindrer også lederne, medierne og
> folk i almindelighed i begge lejre i at se mulighederne for en
> fremtidig løsning, beroende på progressiv gensidig respekt i
> åndsfrihedens navn.
>
> Disse muligheder ligger nemlig i en eksistentiel forståelsesramme af
> komplementær helhedsrealistisk art der går hinsides de eksisterende
> konfessioners og politiske ismers begrænsninger og frem mod en
> overordnet almengørelse af 'totalpsyken' der kunne blive et fælles
> ansvar.
Hovedproblemet er vel egentlig at der egentlig ikke er så pokkers meget
at snakke om, når islamisterne for deres side "KRÆVER" en helt
overdreven grad af "respekt", som hverken de eller deres modbydelige
religion på nogen måde er værdig, da begrebet "respekt" ifølge
sækulærkristen, vesteuropæisk tankegang er noget, der bunder i oprigtig
næstekærlig og medmenneskelig sympati og ikke er noget, som man bare kan
aftvinge sig ensidigt til gennem trusler ud fra en primitiv
"respekt=frygt for repressalier"-anskuelse. Disse folk kommer jo fra
samfund, hvor "magt er ret", hvilket synes at hænge uadskilligt sammen
med deres religion.
Jeg har virkeligt svært ved at få øje på at vi indfødte danskere i
udgangspunktet overhovedet skulle have det fjerneste behov for at
"forstå", endsige "respektere" folk, der altså totalt ukritisk
praktiserer en dybt modbydelig totalitaristisk og antidemokratisk
ideologi, der netop ikke anerkender den ellers så grundliggende vestlige
skelnen mellem individuel, personlig religiøsitet og samfundets
offentlige indretning: Der ER ikke noget som helst at snakke om eller
føre "dialog" om med mennesker, der altså ikke vil anerkende
demokratiets spilleregler, herunder andres religionsfrihed og
selvfølgelige sækulære rettigheder, men derimod udelukkende vil den
infame teokratiske fascisme.
For det er netop dèn dhimmitude-glidebane som visse naive fjolser er
godt på vej nedad, idet de altså stadig hævder at det skulle være muligt
at "føre dialog" med fundamentalistiske muslimer, men det kan reelt
allerhøjst blive envejskommunikation fra vor side, hvis ikke man altså
er så ufatteligt stupid i sin åndsforladte godtroenhed at ville give køb
på egne rettigheder i forsøg på at "forhandle" sig til fred med
potentielle forbrydere under trusler om alt fra pøbeloptøjer i udlandet
til decideret terror herhjemme. Dèt er om noget at bøje sig for
gangstermetoder og afpresning, sådan som nogle ret åbenlyst feje
landssvigere altså desværre allerede er i fuld gang med i både ind- og
udland.
Jeg har meget svært ved at få øje på en anden løsning i denne kamp
mellem to fundamentalt inkompatible kulturer at det altså nu engang er
tilrejsende muslimer, der enten må respektere danske normer og udøve
deres religion på de sækulariserede betingelser, der er ved at bo i
Danmark eller rejse hjem, hvor de eller deres forfædre kommer fra, for
der KAN reelt ALDRIG nogensinde blive tale om dette vanvittige utopiske
misfoster, den af erklærede kulturradikale forrædere såkaldte "gensidige
integration", for så vidt at dermed reelt menes langsom, men sikker
forrådelse af helt centrale demokratiske værdier: Det er at række Fanden
en lillefinger at søge "fredelig sameksistens", hvis det sker gennem
afkald på egne normer og rettigheder for at tækkes fascistiske
fundamentalister og deres fanatiske forestillinger.
Vi står med den taktiske fordel og kan - endnu da - diktere
betingelserne og fastholde vore sækulære værdier, hvorved vi kan række
hånden ud til folk som Naser Khader, der helt bevidst fravælger
Islamismen, mens vi fravælger denne søgte "dialog" med afpressertyper
som Abu Laben.
Problemet er dog bare - med al øvrig respekt for Hr. Khader - at han
altså tilsyneladende ikke til fulde forstår at man bare logisk set IKKE
_KAN_ forene en blandt selv såkaldt "kritiske" muslimer grundliggende
ukritisk accept af Koranen og Hadith - med de deraf direkte implicitte
forskrifter for samfundsstyring - som påstået "Guddommelig Sandhed"
givet ved (pseudo)profeten Muhammed med dèn sækulære og humanistiske,
kristendomsafledte Verdensopfattelse, demokratiet bygger på: Islam
frakender nemlig netop alle ikke-muslimer enhver form for basale
rettigheder, herunder ultimativt den blotte ret til at trække vejret.
Dér er Kristendommen - qua dens oprindelse som minoritetsreligion - helt
anderledes stillet, idet det faktisk direkte pålægges kristne at
anerkende selv hedenske styrer, som OGSÅ værende indstiftede af Gud,
altimens det for den kristne drejer sig om snarere at søge et Gudsrige,
der er en helt aldeles anderledes "metafysisk", hinsidigdimensionel
størrelse end dèt _dennesidige_ samfund, Islam direkte dikterer...
--
Mvh
Anders Peter Johnsen
|