"En torturbøddel og hans kvinder"(Birkedal-antirevisionismen)
Man er ved at lave en dansk film om den Gestapo-ansatte dansker
Birkedal, som henrettedes udfra lov med tilbagevirkende kraft efter
WW2 i København.
Han havde med extrem dygtighed udført politiarbejde og optrevlet
talrige sjællandske nedkastningsgrupper og sabotagegrupper, fordi han
havde charme og bedrageevne i forhør, så folk fik tillid til ham og
angav kammerater.
Han var anti-Stalin og kæmpede idealistisk for hvad han anså var godt
for Danmark, ligesom hans modstandere der tilfældigvis var landet på
modsat holdning.
Ved krigens start var flest danskere på Birkedals side. Efter
Stalingrad var der flest, der holdt med Birkedals bødler og dommere.
Men flertalsdiktatur er ikke målestok for om man har god moral.
Når han ikke kunne overtale pågrebne modstandledere til at give de
oplysninger, som hans sag krævede, så var hans og andre Gestapo "torturbødlers"
metode at afklæde fangen og binde ham til at bord og påføre blå mærker
med stok så personen ikke kunne sidde ned i over en uge. Evt brugtes
elektriske ledninger, der var rullet sammen, men ingen strøm eller
kemi.
Overlæge Mogens Fog, chef for frihedsrådet var underkastet tortur af
netop Birkedal, og rapporterer i sin biografi om nogle dages smerter
efterfølgende og ingen varige skader.
Det var ikke så nænsomt som Lynndie Englands anti-muslim-designede
onani-ydmygelser i Bagdads Abu Ghraibfængsel, men det var den
østprøjsiske polititradition som var gældende i Danmark og som legalt
og hæderligt udfra Haag-krigskonventionen benyttedes. Krig er krig.
Birkedal havde extrem sexappeal og fik mange af sine elskerinder til
at være lokkeduer og få modstandsfolk til at gå i fælden. Sådan
dygtighed var hos ham dominerende og gav ham chefjob.Jeg mener ikke ,
at det er fair, at anti-revisionist-forfatter Peter Øvig Knudsen
titler sin bog "En torturbøddel og hans kvinder", selvom en
overpsykiater under retsopgøret svælgede i forhør om Gestapo-erotik og
dette er blandt den ny forskningslitteraturs salgsargumenter.
Gentlemen sparker ikke på en overvunden modstander, der ligger ned og
har overgivet sig. Men det gjorde et næsten enigt Danmark.
Indtil 1946 kendte ingen dansker til værre naziovergreb på jøder end
Krystalnat-pøblens som Politikens jødiske chefredaktør insisterede var
bøllers værk og ikke nazipartiets. Kz-foto sås først efter krigen, og
ingen havde grund til at tro på rygterne om den store
tyfus-dødelighed(som opstod i krigens allersidste tid, især).
Så Birkedals standpunkt var så hæderligt som hans modstandere, og
beretningerne om deres 500 stikkerlikvidationer er om 90% justitsmord
og talrige lemlestede ofre, der blev efterladt til langsom torturdød,
noget som var utænkeligt for Bests fredsbesættelses gentlemens side.
Sådanne groteske langtids-tortur-henrettelser ramte et stort antal af
Birkedals kolleger og venner under krigen, og har han derfor slået
lidt hårdere end hvad danske betjente idag ville have gjort, så bør
gentages - krig er krig.
Bliver man nazi af at tage djævlens-advokat-forpligtigelse på sig, som
jeg gør her? Selvfølgelig ikke.
Danske modstands-helte kæmpede i 99% af tilfældene opportunistisk for
en sikker vindersag - først da tysk nederlag var stensikkert, turde et
par hundred danskere udsætte sig for livsfare og kz-fare (og når
bortses fra politibetjente og oldgamle jøder, var overlevelsen for
danske fanger ca 98%, selv efter flere års kz-fangenskab. Birkedal
vidste at de mange, han fik sendt til Tyskland, ville have sådanne
overlevelseschancer, og hans indsats har helt sikkert drastisk
mindsket krigsafslutningens mængde af dødeligt og lemlestende skyderi
og klart mindsket ødelæggelsen af danskernes produktions-apparat, som
vi skulle eksportere udfra i de tidlige efterkrigs-år, hvor andre
lande var sønderbombede.).
Birkedal droppede ikke sin idealistiske sag, da det gik ned ad bakke,
men fulgte sit kald og realiserede sig selv og udlevede sine idealer ,
uden vaklen og skelen til hvad alle har vidst siden oldtiden
"Sejrherrerne skriver historiebøgerne"(tidligst fastslået af
kirkefaderen Augustin i år 400).
|