---

Jeg sad i går og så Det Lille Hus på Prærien og jeg lagde mærke til en ting,
nemlig hvor meget de snakkede med hinanden, altså far og mor snakkede med
børnene. Det fik mig til at tænke på, hvor lidt vi egentlig i dag taler med
børnene. Vi ser film sammen, vi spiser sammen, men hvor tit er det egentlig
at fjernsynet, computeren, konsolen og alt det andet skrammel er slukket og
vi egentlig bare snakker og laver noget sammen?

Jo mere jeg tænker efter, jo mere bliver jeg overbevist om at mange af de
trivselsproblemer og adfærdsproblemer der er i den vestlige verden handler
om at folk bliver passivt og uforpligtende underholdt. Måske skulle man
prøve at få indført en opfordring til en "sluk" uge, hvor man måske fandt ud
af at være sammen med sin familie på en langt mere aktiv måde, gå en tur,
spil et brætspil eller for den sags skyld rens tagrenerne sammen.

JEG er helt overbevist om at det ikke handler om hvad der bliver sendt, men
et spørgsmål om at der bliver tilbragt alt for mange timer i selskab med sig
selv (det kan godt være familien sidder ved siden af, men er det at være
sammen om noget?).

mvh
Kim

---

"Kim2000" <kim2000@surfmail.dk> wrote in message
news:43f85607$0$27574$edfadb0f@dread11.news.tele.dk...
> Jeg sad i går og så Det Lille Hus på Prærien og jeg lagde mærke til
> en ting, nemlig hvor meget de snakkede med hinanden, altså far og
> mor snakkede med børnene. Det fik mig til at tænke på, hvor lidt vi
> egentlig i dag taler med børnene. Vi ser film sammen, vi spiser
> sammen, men hvor tit er det egentlig at fjernsynet, computeren,
> konsolen og alt det andet skrammel er slukket og vi egentlig bare
> snakker og laver noget sammen?
>
> Jo mere jeg tænker efter, jo mere bliver jeg overbevist om at mange
> af de trivselsproblemer og adfærdsproblemer der er i den vestlige
> verden handler om at folk bliver passivt og uforpligtende
> underholdt. Måske skulle man prøve at få indført en opfordring til
> en "sluk" uge, hvor man måske fandt ud af at være sammen med sin
> familie på en langt mere aktiv måde, gå en tur, spil et brætspil
> eller for den sags skyld rens tagrenerne sammen.
>
> JEG er helt overbevist om at det ikke handler om hvad der bliver
> sendt, men et spørgsmål om at der bliver tilbragt alt for mange
> timer i selskab med sig selv (det kan godt være familien sidder ved
> siden af, men er det at være sammen om noget?).

Nazirnes Blut und Boden var netop samme drøm om ikke-fremmedgørelse,
som vi ser i Det lille hus på prærien
I en gård med husdyr var der job til børn i alle aldre.
Den tid er forbi.
Fjernsynsforbud klarer ikke problemet.

Snak kan let blive ord for ordenes skyld, og børn vl føle sig
omklamret af spidsfindig konversation

Ord er jo bare symboler, ligesom TV-billederne, profettegningerne osv

Det der virkelig tæller ar arbejde og resultater og øget status der
gør det muligt for os at få en partner og få børn. Her gælder alles
kamp mod alle, og den fortier vi hvis vi køber et fritidslandbrug og
leger Robinson Crusoe - for ingen job ude i erhvervslivet er sådan.

At lade børn hjælpe med alt - ærinder, rengøring osv kan gøre deres
liv bedre. SElv laver jeg om på alt i haven hvert år og har det
dejligt med det.
Japanernes shinto-templer rives ned hver tyvende år og genopbygges,
for det giver sammenhold.

Tvangsativeringens Ung-i-arbejde = Dum-i-arbejde siges netop at være
grøftegravning og grøfteopfyldning skiftevis - og det er måske bedre
end ingenting.