I fredagens Weekendavisen kan man i en artikel af videnskabsjournalisten
cand.scient. Lone Frank, på:
<
http://www.weekendavisen.dk/apps/pbcs.dll/article?AID=/20060217/SAMFUND
/602160344/-1/samfund>
bl.a. læse følgende [artiklen står på side 9 i hovedsektionen, under
rubrikken »Modbølgen«]:
==
....
Fornemmelsen af tab
Efter en sådan samtale er det som at træde ind i et andet univers, den
rare fornufts, da Weekendavisen møder Amr Selim, en af Egyptens mest
berømte karikaturtegnere. Han griber til socialpsykologien for at forstå
de stærke følelser:
»Den arabiske borger bliver hele tiden udsat for tab på grund af den
økonomiske og politiske situation. Det sidste, der er tilbage at være
stolt af, er profeten. Det er det eneste håb, og derfor reagerer folk så
kraftigt: De føler, at deres sidste håb bliver taget fra dem.«
Som karikaturtegner har han svært ved at se, at de danske tegninger
skulle være et angreb på profeten:
»Meningen med tegningen af profeten med en bombe i turbanen er, at
arabiske muslimer er terrorister. Og det er jo netop det, vi selv siger
om Det Muslimske Broderskab og om Hamas. Vores regering siger selv, at
de er terrorister. Jeg har kun set ét entydigt angreb på profeten
engang, og det var en israeler, der havde tegnet et svin og skrevet
profeten Muhammad henover den. Den blev bragt i en israelsk avis for
fire-fem år siden, men afstedkom altså hverken protester eller
demonstrationer.«
Den voldsomme reaktion nu skyldes politiske interesser, mener Amr Selim.
»Reaktionen har været fuldstændig overdrevet, fordi de tåbelige arabiske
regeringer ønsker at rette folks vrede mod noget andet end dem selv. Det
er ikke tegningerne i sig selv, der har sendt folk på gaden. Islam og
muslimer bliver forhånet hver eneste dag, på Guantanamo, i Abu Ghraib, i
Palæstina. De amerikanske aviser karikerer arabere hele tiden. Men det
kan vi ikke gøre noget imod, ingen arabisk regering kan konfrontere USA.
Der gik fire måneder, før folk begyndte at snakke, der er ingen, der
læser, langt de fleste har aldrig set tegningerne, de kævler bare løs,
de er dødtrætte af at leve, som de gør, de har lyst til at eksplodere,
de eksploderer, og regeringerne lader det ske for at lette trykket.«
Efter hans mening har der også været økonomiske interesser på spil, da
boykotten begyndte i Saudi-Arabien.
»Der er nogle, som ønsker af snuppe den danske markedsandel, og som har
syntes, at en boykot var en glimrende idé.«
==
Så en tegning af den falske profet som svin, og det endda i et israelsk
dagblad, bevirkede altså hverken protester eller demonstrationer?
==
Vægten tipper
En anden rolig stemme tilhører Muhammed el-Sayed Sayed, som er direktør
for tænketanken Al-Ahram Center for Politiske og Strategiske Studier. Og
for ham at se er han langt fra den eneste:
»Der er kommet en meget stærk modreaktion nu, og vægten er ved at tippe
over til fordel for alle dem, der opfordrer til tilbageholdenhed. Det
gælder både i den egyptiske og i den panarabiske presse,« siger han til
Weekendavisen.
»Flertallet har hele tiden været for en fredelig protest og for ikke at
lægge skylden på alle danskere. Danmark er et fredeligt land, som altid
har bidraget til fred i verden. Ved at overreagere tegnes der netop det
billede af muslimerne, som det europæiske højre ønsker.«
Det er dels argumenter baseret på islam, som bliver ført i marken: at
det sande forsvar for profeten er at handle, lige som profeten selv
gjorde det i sin tid i Mekka og Medina, når han blev kritiseret og
latterliggjort, nemlig ved fredsommelighed. Og dels er det politiske
argumenter:
»Det er en fiasko, at den politiske akse bestående af
Iran-Syrien-Saudi-Arabien er blevet dominerende på den politiske arena.
Disse lande handler i modstrid med de moderate landes interesser. De
voldsomme reaktioner har skadet forholdet til Europa. Men Europa spiller
en meget vigtig rolle, især hvad angår den palæstinensiske sag og Irak.
Det er ikke i vores interesse at samarbejdet mellem Europa og de
arabiske lande bliver undermineret, og at europæere og arabere bliver
sat op imod hinanden.«
På spørgsmålet, om det vi bevidner for tiden, også er et slag om
sekularisering, svarer Muhammed el-Sayed Sayed nej. Der er ingen grund
til, at det skal løbe koldt ned ad ryggen på europærne, når muslimerne
nu kræver en FN-resolution, der skal beskytte religioner mod forhånelse,
mener han.
»Tværtimod. Det kan blive et vigtigt instrument, for en sådan resolution
vil gælde alle. Hvis man siger, at forhånelse af hellige symboler er en
form for hadsk tale og for eksempel begynder at lave en årlig rapport
for hvert land, så vil vi opnå noget, der er i både jøders, kristnes og
muslimers interesse. Så indebærer det også, at muslimer skal holde op
med at forhåne jøder, for eksempel. Bundlinjen er, at folk i denne
region føler, at de er under angreb og bliver behandlet som
mindreværdige. Det vil være et stort fremskridt, hvis alle kan føle sig
beskyttet.«
Netop i lyset af at det nu er de moderate stemmer, der vokser i styrke i
Egypten og de arabiske lande, er det vigtigt, at europæerne rækker
hånden frem, mener Mohammed el-Sayed Sayed:
»Vi har brug for at se og høre europæere, der insisterer på, at vi skal
have et godt forhold til hinanden, og at man skal holde op med at
generalisere og fremstille de arabiske samfund som intolerante og
aggressive. Vi må finde måder at mødes på. Der vil komme mange lignende
kriser i fremtiden, og vi bliver nødt til at finde en måde at håndtere
det på.«
Og det er faktisk sådan, at Weekendavisen vandrer rundt i Cairo og
bliver mødt med smil som altid. Og at en egyptisk journalist, efter et
to timer langt interview, hvor Weekendavisen er blevet dygtigt udspurgt
om det store hvorfor, får et trist udtryk i ansigtet og siger: »Må jeg
spørge dig om noget?«
Sagen er, at hans kæreste har slået op med ham, fordi han har kysset
hende. De har kommet sammen i halvandet år, han har kysset hende to
gange før, og begge gange har hun slået op med ham, men nu, den tredje
gang, er det vist rigtig alvor. Om journalisten fra Danmark ikke nok vil
ringe til hende og fortælle hende, hvor højt han elsker hende, og at hun
er hans eneste ene? Det er jo Valentines dag!
Jamen, det vil Weekendavisen da gerne, om end hans forunderlige tiltro
til, hvad en dansk kvinde skulle kunne udvirke, måske alligevel bliver
skuffet. Men den findes altså. Tiltroen til danskerne, til europæerne. I
mange afskygninger.
==
Ja, og når en ung, ægyptisk dreng vil have kontakt med den pige, der
netop har slået op med ham, så må han bruge en dansk kvinde som -
Valentinskort
.
--
Per Erik Rønne
http://www.RQNNE.dk