---

Berlingske Tidende skriver i dag at man i "Foreningen Danske Skønlitterære
Forfattere" bad 80 forfattere om at skrive under på en erklæring til fordel
for ytringsfriheden. Kun 22 sagde ja. Heller ikke "Dansk Forfatterforening"
vil blande sig i debatten. Det kan undre da forfattere direkte lever af
ytringsfriheden. Forfatteren Bent Vinn Nielsen udtaler: "Jeg vil simpelthen
ikke anerkende, at denne her sag har noget med ytringsfrihed at gøre. Hvis
den har, så er det den perverterede afart af ytringsfriheden, der hedder
håneretten". Det er deprimerende at se hvordan den gamle flipper bider den
hånd der fodrer ham. Forfatterne står først og fremmest på skuldrene af
fortidens forfattere, hele den vestlige tradition fra Shakespeare og T.S.
Eliot, hvis værker er frit tilgængelige og hvis forudsætning er
ytringsfriheden. Den kulturelle arv er en skat vi bør værne om. Og det er
ikke noget statisk. Noget der vil være der til alle tiden. Det er noget
levende, der lever i kraft af at man hævdholder det og værner om det. Giver
det videre til næste generationer. Bent Vinn Nielsen undsiger nidkært
traditionen, han undsiger ytringfriheden. Og når han ikke vil forsvare den
verden han åndeligt set står på skuldrene af, ja, så ender han med at save
den gren han sidder på over billedligt talt. Det er en dårlig fugl, der
skider i sin egen rede. Forfattere har altid snyltet af deres omverden rent
åndeligt. Det er ikke noget nyt. Når man tilegner sig stof, låner og
bearbejder man andres tanker. Men også deres omgivelser, de reelt levede liv
omkring dem bliver til stof, små myrer i det kunstneriske mikroskob. Sådan
er det. Kunst er ikke gratis. Det har sine omkostninger. Og derfor skal
forfatteren have frie hænder på trods af at det rent etisk kan være flosset
i kanterne. Se bare på tidens såkaldte nøgleromaner. Hanne Vibeke Holst er
en stinkende dårlig forfatter, men jeg vil til enhver tid forsvare hendes
ret til at portrættere det politiske miljø i Danmark. Lykketoft som
hustrumishandler. Man kan forestille sig et totalitært samfund, ikke særlig
langt ude i fremtiden, hvor den slags forfattervirksomhed bliver forbudt.
Jeg håber det ikke. Ytringsfriheden indbefatter nemlig håneretten. Ellers er
den ikke noget værd. I dette perspektiv ville jeg ønske at danske forfattere
ikke var så dovne, så bange, så selvfede og politisk korrekte

---

"Henri Gath" <gath@mail.dk> wrote in message
news:43f24a88$0$2421$edfadb0f@dread14.news.tele.dk...
> Jeg håber det ikke. Ytringsfriheden indbefatter nemlig håneretten.
> Ellers er den ikke noget værd. I dette perspektiv ville jeg ønske at
> danske forfattere ikke var så dovne, så bange, så selvfede og
> politisk korrekte

Det er ret uforudsigeligt om min tøjsmag opleves som hån eller spot
eller giver smerter i øjnene, for de der har underkastet sig afvigende
smagsretninger mht image og PR

Så selvfølgelig har vi ikke ytringsfrihed, hvis vi ikke har håneret
eller spotteret

Nøgenhed er en menneskeret. At postulere blufærdighedskrænkelse kan
kaldes foragt for Guds skaberværk (og tilværelsens gratis glæder)
Der kan føres en bedre sag for at smukke kvinder, som naturen har
begavet med opstopperbryster og sexet bagdel, bør være forpligtet til
ikke at beskæmme med tøj, end det modsatte. Men som frihedselskende
borger vil jeg klart ikke ønske forskønnelses-tvang indført.
Forbud mod øjenbæ er typisk Politikens Hus og ikke mig