Jøsses Krist...
Jeg sidder p.t. og ser "Debatten" med to åbenlyst selvhjernevaskede
religiøse kvinder, de damer katolikken Iben Tranholm og muslimen Sherin
Khankan, der fremsætter påstande om hvordan religiøs fromhed skulle
forestilles være svaret på alt...
Jeg kan dog ikke helt finde ud af, hvem af de to, der umiddelbart virker
mest bindegal i deres respektive opfattelse: Iben Tranholm, som
tilsyneladende mener at "kun religiøse mennesker kan være tolerante"
eller Sherin Khankan, der insisterer på åbenlyse uhyrligheder, såsom
"Muhammed er levendegjort i enhver muslim som det mest ophøjede og
fromme forbillede" og "islamister er ikke antidemokratiske"?
Foregår der overhovedet noget som helst fornuftsbaseret imellem ørerne
på disse damer, der altså - i forbindelse med diskussion om
ytringsfrihed - sjovt nok BEGGE bekvemt glemmer at de faktisk ifølge
deres respektive religioner, de forsvarer som "ultimativ løsningsmodel"
faktisk (jvf. d'herrer Paulus og Muhammed) burde holde deres kæft helt
lukket og ydmygt tildække sig for at lade mændene snakke seriøs
voksensnak i fred? Eller er det bare mental religiøs tomgang, de kører
rundt i, siden de altså begge formår at fremstå som totalt vanvittige,
virkelighedsfornægtende "venusboere"?
Det er jo nærmest som at se et par små prinsessepsykotiske pigebørn, der
ivrigt insisterer på at elaborere enorme elfenbenstårne?
Jeg begynder at forstå hvorfor kvinder med endog lange akademiske
uddannelser (hvilket netop sjovt nok kendetegner begge de damer!) har så
store problemer med at få ansættelse, endsige opnå lederstillinger i
både det praktiske erhvervsliv og politik, i forhold til mænd: Når man
ser på de to benævnte damer, er det jo tydeligt at de simpelt har
opgivet enhver form for sund fornuft og i åbenlys mangel på denne
"mentale tyngdekraft" har sluppet enhver form for jordforbindelse fordi
de hellere vil svæve "vægtløse" rundt i deres eget lille psykoinfantile
kredsløb...Men spørgsmålet er så blot, hvilken planet, de egentlig
svæver i kredsløb om?
Venus, måske?
--
Mvh
Anders Peter Johnsen